Mit første chefjob: Anne Villemoes fortæller

I sit første chefjob som pressechef i FDB skulle Anne Villemoes vænne sig til, at medarbejderne kaldte hende ”chef”. ”Hvem var det, de talte til? Var det mig?” Læs her Journalistens anden artikel i serien om det første lederjob
  • Christian Liliendahl /STF/Scanpix
    Det er ofte medarbejderne, der ønsker en tydelig rollefordeling om hvem, der har ansvaret, siger Anne Villemoes. ”På den måde er en chef jo ligesom afdelingens mor eller far.”
20.04.2017 · 10:53

Jeg tror, medarbejdere kan deles op i forskellige typer. Nogle er lidt ligesom regneark, de putter ting i kasser, og de er ikke vilde med det uforudsete. Andre er som Word-dokumenter, der godt kan sprudle – men ikke ligeså meget som medarbejdere, der arbejder som frie tegneprogrammer. De er uforudsigelige - men idérige. Og der er brug for alle slags. Udfordringen som leder at få dem til at spille sammen.

Mit første lederjob med chefansvar var som pressechef i FDB 2004-2005. Her lærte jeg noget, som jeg har taget med mig: Du skal aldrig ansætte folk, der ligner dig selv.

I FDB overtog jeg en medarbejder, hvor jeg tænkte, at hun godt nok var vildt forskellig fra mig. Hende ville jeg nok ikke have ansat, hvis hun ikke allerede havde været i afdelingen. Men efter et stykke tid indså jeg, at det var den største gave, jeg kunne få, at hun var så forskellige fra mig.

Mit første chefjob

Vi begynder som menige. Men mange i medie- og kommunikationsbranchen ender med at være chef i længere eller kortere perioder. Journalisten taler med branchefolk om deres første lederjob. Og hvad de lærte af det

Som type er jeg selv et frit tegneprogram på godt og ondt, men jeg lærte i FDB, at jeg er afhængig af folk, der er mere regelrette og som kan administrere. Det var sådan en type medarbejder, hun var, og summen af vores arbejde gav meget mere end to.

I begyndelsen havde jeg det svært med, at medarbejderne kaldte mig ”chef”. Hvem var det, de talte til? Var det mig? Jeg så slet ikke mig selv i rollen som chef. Men jeg har erfaret, at hierarki ofte kommer nedefra, og at det ofte kan være medarbejderes ønske, at rollefordelingen er tydelig. De vil vide, hvem der bestemmer - hvem der kan give tilladelse og dermed, hvem der har ansvaret i sidste ende. På den måde er en chef jo ligesom afdelingens mor eller far.

Det var et kæmpe spring at skifte til Danish Crown i 2005. Danish Crown er en koncern med fødderne i den jyske muld, men også en global koncern.

Da jeg begyndte i hovedkvarteret i Randers, fik jeg et fint kontor, syntes jeg selv. Det var et stort fremskridt sammenlignet med dengang, jeg begyndte som journalist på Jyllands-Posten i København, hvor de havde glemt, at jeg havde første arbejdsdag.

Da jeg overtog kontoret hos Danish Crown, sagde et sødt menneske til mig, at som direktør havde jeg faktisk ret til et kontor med tre vinduesfag. Jeg havde kun to. Jeg forstod ikke, hvorfor antallet af vinduer var så vigtigt. ”Du er den eneste kvindelige direktør, men du er også den eneste, der ikke hænger dig i det,” sagde HR-medarbejderen til mig.

Min første bil var også mindre dyr end det, jeg havde krav på. Jeg havde valgt en bil i chefklassen, men ikke en direktørbil. Så mit kontor var mindre og jeg havde en mindre bil. Det er jo bare symboler, men det er symboler på magt - og dermed på mandat. Og de spilleregler lærte jeg at kende. Og at spille efter…

Da jeg stoppede, havde jeg ikke bare tre, men fire vinduesfag, og jeg kørte rundt i en bil med to døre. Og jeg havde et mandat, der med tiden gjorde den slags ligegyldigt. 

Jeg har elsket jobbet i Danish Crown. Men i de ti år lavede jeg heller ikke andet end at arbejde. Jeg måtte aflyse fødselsdage og middagsselskaber, jeg kunne se nære venskaber smuldre. Jeg opdagede langsomt, at jeg blev til et menneske, jeg ikke selv havde lyst til at være i selskab med, fordi jeg blev hård af det. Jeg havde ikke tid til mig selv og blev væk undervejs. Og når man ikke har noget liv ved siden af, er det svært at komme ud af direktørrollen, hvor man hele tiden skal være kampklar. 

Da jeg stoppede havde jeg ikke bare tre, men fire vinduesfag, og jeg kørte rundt i en bil med to døre.

Jeg ville ikke have undværet noget af det, men jeg kan mærke, at jeg har genfundet mig selv, og det betyder, at jeg faktisk har fravalgt at være chef for andre end mig. Selv om jeg nok ville være bedre til det i dag. 

Det var efter meget moden overvejelse, at jeg slugte usikkerheden og startede for mig selv. Og foreløbig er det en stor glæde. Jeg har bevist, at jeg kan lave årshjul og store budgetter. Nu trænger jeg til at hoppe i vandpytter og tegne uden for stregerne. At efterlade både latter og eftertanke og finde nye legekammerater. Med udgangen af maj skal jeg finde et nyt hjem i København.  

Anne Villemoes er uddannet journalist og arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver. Hun har været pressechef i Fødevareministeriet, Forbrugerrådet og FDB. Hun var kommunikationsdirektør i Danish Crown fra 2005 til 2015.

Fortalt til Jakob Albrecht

Kommentar

Seneste nyheder

24.05.2017 · 15:35

Ekspert: Elektronista bryder fortsat loven

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2017 · 15:18

Pressenævnet kritiserer Point of View International

Jakob Albrecht
24.05.2017 · 13:40

Millionunderskud i Zetland

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Digital projektleder med flair for UX til DGI

DGI
Ansøgningsfrist: 12.06

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger to undervisere til journalistuddannelsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ansøgningsfrist: 05.06

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05