Ministerier går mere offensivt til kritiske historier

Flere ministerier er begyndt at tage kraftigt til genmæle, hvis de føler sig udsat for uberettiget kritik i medierne. »Vi kan ikke acceptere, at man i historie på historie udlægger vores faglighed forkert,« siger Finansministeriets departementschef
30.05.2016 · 09:00

Det er slut med bare at trække på skuldrene og vende den anden kind til, når ministerierne føler, at de bliver udsat for uberettiget kritik i medierne. 

Den seneste tid har været rig på eksempler på ministerier, som meget aktivt har taget offentligt til genmæle mod kritiske historier i medierne.

Skatteministeren krævede for nylig et dementi af Børsens forside, Miljø- og Fødevareministeriet gik i rette med Metroxpress, og Finansministeriet er to gange den seneste måned gået kraftigt til modangreb mod historier i Politiken. Du kan se Finansministeriets pressemeddelelser her og her.  

Og den offensive stil er ikke noget tilfælde. Der er tale om en tendens, hvor en række ministerier har anlagt en ny og mere aggressiv strategi. Sådan lyder vurderingen fra politisk redaktør Jesper Thobo-Carlsen på Politiken.

»Der er en række ministerier, som er blevet mere aktive og udfarende. De blander sig mere i debatten om dem selv og dækningen af dem selv, end de har gjort tidligere. Det er en proces, som har været i gang gennem nogle år. Men jeg har ikke indtryk af, at det er en koordineret strategi, men at det foregår mere i nogle ministerier end i andre,« siger Jesper Thobo-Carlsen til Journalisten.

»Det afhænger af ministerens og departementschefens temperament. Der er måske en generationsforskel, hvor det for de yngre departementschefer er mere naturligt at være aktivistiske i offentligheden, mens den gamle skole af departementschefer stadig i høj grad mener, at den, der lever skjult, lever bedst,« siger Jesper Thobo-Carlsen.

Finansministeriet: For mange konspirationsteorier

Tendensen bliver bekræftet af Finansministeriets 40-årige departementschef, Martin Præstegaard, der fik topposten i ministeriet i 2014, hvor han kom fra en stilling som økonomidirektør i DR.  

»For Finansministeriets vedkommende er det et helt bevidst valg. Jeg har været fortaler for, at vi skal tage aktivt og offentligt til genmæle, hvis vi føler, at kritik i medierne af vores faglighed og faglige arbejde hviler på forkerte præmisser eller misforståelser,« siger Martin Præstegaard. 

»Vi tager gerne en dialog om vores regneprincipper, så man får afmystificeret, hvad der foregår i ministerierne. I pressen bliver det ofte omtalt som noget mørkt og fordækt. Der er mange konspirationsteorier, som vi simpelthen ikke mener har hold i virkeligheden,« siger Martin Præstegaard. 

»Hvis der kommer flere og flere historier om, at ministerierne manipulerer virkeligheden, og at embedsmændene er politikernes nikkedukker, så går man ind og rejser spørgsmålstegn ved det system, vi har i Danmark med politisk neutrale embedsmænd. Og det er uholdbart, hvis der kommer mistillid til systemet,« siger Martin Præstegaard.   

Jesper Thobo-Carlsen mener, at de seneste års mange dårlige sager om embedsværket som eksempelvis nødløgnen i Justitsministeriet,  Zornig-sagen i Socialministeriet og en række skandaler i Skatteministeriet har været medvirkende til den nye stil.

»Nogle ministerier har lagt en strategi, hvor man siger: Vi er nødt til at blande os mere i debatten, fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved vores kerneintegritet. Derfor reagerer de mere offensivt end tidligere på kritiske historier,« siger Jesper Thobo-Carlsen.

Skyd ikke på budbringeren

Han anerkender, at ministerierne er i deres gode ret til at tage til genmæle.

»Pressen går også hårdt til embedsværket i disse år, hvor der er blevet større fokus på samspillet mellem politikerne og embedsværket. Derfor er det helt legitimt, at ministerierne tager mere offensivt til genmæle. Men der er en grænse. Det er vigtigt, at de skyder efter substansen i historierne og ikke efter mediet som budbringer, sådan som Finansministeriet gjorde i første omgang med vores flygtningehistorie,« siger Jesper Thobo-Carlsen.

Han henviser til Politikens forsidehistorie den 5. maj: ”Flygtninge vil gavne økonomien”. Her skrev Politiken, at de mange nye flygtninge, som kommer til landet i disse år, på langt sigt vil give overskud til statskassen.

Historien var baseret på flere kilder og tal fra Dream, der leverer data til Finansministeriets beregninger. Men Finansministeriet gik ud og tog klart afstand fra historien.

»I vores sag med Finansministeriet begyndte ministeriet med at skyde efter Politiken som budbringer af historien mere end efter vores research eller vores kilder. De korrigerede heldigvis budskabet senere. Ministerierne spiller til tider på, at pressen også har et troværdighedsproblem over for offentligheden,« siger Jesper Thobo-Carlsen

Finansministeriets departementschef mener, at ministeriet formår at holde sig til at gå efter bolden og ikke mediet.

»Vi kan ikke acceptere, at man i historie på historie udlægger vores faglighed forkert, eller motivforsker forkert på, hvordan vi udfører vores arbejde. Det skader potentielt set vores legitimitet. Og jeg mener også, at vi har en forpligtelse til at gå ud at korrigere, hvis et medie bringer fejlagtige historier. Det skete eksempelvis, da Politiken bragte en historie om, at flygtningene ville være en god forretning for Danmark. Så går vi ud og korrigerer den på et fagligt grundlag,« siger Martin Præstegaard.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

Skrivende og redigerende til debatredaktion på avis i fremgang

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.10