18. maj 2013
BLOG
Mogens Blicher Bjerregård:
Uhørt angreb på kildebeskyttelsen

For meget brok, for lidt innovation

De danske dagblade fralægger sig ansvaret og giver andre skylden.
02/10/2010 | 22:52
Filip Wallbergs billede
Filip Wallberg

De danske dagblade fralægger sig ansvaret og giver andre skylden.

De landsdækkende og regionale dagblade skyder med skarpt.

Senest eksempel finder vi på Mediawatch, hvor blandt andre Stig Kirk Ørskov fra JP/Politikens Hus, Per Westergård fra Fyens Stiftstidende, Søren Knudsen fra Folketidende og Pernille Tranberg fra Berlingske Media er blevet interviewet eller har været ved tasterne.

Her følger tre aktuelle udsagn fra 'dagblads-holdet':

1. Det er Googles skyld, at de danske dagblade ikke tjener nok på annoncer. For den amerikanske gigant har sat sig på markedet.

2. Det er journalisternes skyld, at der for få penge i kassen: Journalisterne får for meget i løn, og derfor skal de spænde livremmen ind, hvis dagbladene skal reddes.

3. Det er TV2s skyld, at dagbladene ikke kommer til at tjene penge på mobilt indhold, fordi TV2 lige nu giver apps væk ganske gratis.

Listen kunne let udvides. Fx er Facebook et yndet mål, når trafikken mangler. Det samme er dr.dk, som jo også stjæler alle de sjove ideer.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor de fire - og mange andre - reagerer, som de gør.

Dagbladene mangler penge på kistebunden, hvis dagbladene skal fremtidssikres. Der bliver tjent for lidt på internettet, mens papiraviserne langsomt uddør.

Men innovation blomstrer ikke frem af brok. Tværtimod.

Og lige nu savner jeg netop innovation fra de danske dagblade, der snakker for meget og gør alt for lidt.

Jeg er ansat som journalist på ekstrabladet.dk, men dette blog-indlæg er - som alle mine øvrige - alene et udtryk for mit syn på sagen.

Kommentar

03/10/2010 - 09:47
Søren Pedersen

Du har så evig ret i det med innovation. Tager man et kig på de store danske nyhedsmedier, er det forsvindende lidt innovation der er sket. Der har været masser af redesigns, men når det gælder ny funktionalitet, så er der næsten intet at fremhæve.

En af de virkelig store syndere her er hvad jeg vil kalde teknologisk konservatisme. Der er en kollosal stor frygt for at afprøve nye teknologier. I stedet forsøger man at presse de gamle titanic-systemer til at gøre ting som de overhovedet ikke er skabt til - det medfører med statsgaranti altid dårlige og dyre løsninger.

I dag styres den teknologiske udvikling på medierne af giganter som IBM, CSC, Microsoft, osv. Først den dag hvor vi begynder at lade os inspirere af de teknologier som Facebook, Twitter, osv. anvender, vil vi have en chance.

03/10/2010 - 15:40
Morten Hoff

Jeg er stort set enig.

Jeg er dog i tvivl om det er teknologisk konservatisme der er skurken i denne sammenhæng. Og jeg er også i tvivl om det er de nyere teknologier der vil kunne redde den mere eller mindre synkende medie-skude.

Jeg tror nærmere at der er tale en meget lav fokus på at få noget ud af de ideer der opstår overalt i organisationerne. Det er et mindset der skal ændres. Det er en ændring fra "Vi-Skal-Have-En-Forside-Klar-Til-I-Morgen" kulturen (... som vel ikke har ændret sig ret meget siden 1600 tallet)  til en lidt mere fremadrettet og risikovillig innovations kultur. En kultur hvor iderigdom trives. Hvor man har systemer til at opsamle og modne disse ideer. En kultur hvor man fokuserer på de langsigtede investeringer af tid og resourcer i stedet for om forsiden i morgen kommer til at påvirke oplaget i op eller nedadgående retning. Og, sidst men ikke mindst, en kultur hvor det er tilladt at en "finke-ryger-af-fadet". Det er Innovation vi taler om ... Der SKAL laves fejl, for det er jo af fejlene man lærer mest. 

Men så længe at der bruges mere krudt på at være "fornærmet og mavesur" over at markedet faktisk er ved at ændre sig, i stedet for at tage udfordringen fra Google, Facebook, TV2 apps og lignende op, så har jeg meget svært ved at se at der er en vilje til at tænke i innovative og derved i positive fremsynede baner.

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Journalist/daglig redaktør til LFS Nyt

Landsforeningen for Socialpædagoger
Ansøgningsfrist: 01/06/2013

Vil du stå i spidsen for vores kommunikation?

Roskilde Katedralskole
Ansøgningsfrist: 31/05/2013

Altinget.dk søger EU-korrespondent til Bruxelles

Altinget.dk
Ansøgningsfrist: 10/06/2013

Lorry søger journalister

Lorry
Ansøgningsfrist: 30/05/2013