»Medierne kan være med til at skabe et bedre samfund«

SDU ser positivt på undervisning i konstruktiv journalistik, »fordi det fremadrettet kan løse nogle af de problemer, journalistikken har i dag,« siger uddannelsesleder Peter Bro. Men i praksis er det svært. Begrebet er diffust, og der mangler gode eksempler på konstruktiv dansk journalistik, mener han
  • Agnete Scheel
    »Jeg tror på, at det kan hjælpe flere med at blive en del af diskussionerne i samfundet, og at det kan betyde, at borgere og politikere får bedre mulighed for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til at gøre samfundet bedre,« siger Peter Bro.
20.01.2016 · 15:11

Konstruktiv journalistik fylder mere og mere i dansk journalistik. TV 2 har gjort det til en fast del af 19 Nyhederne, DR satser stort på det, og senest har ugebrevet Mandag Morgen sat fokus på, hvordan man kan nytænke den danske samfundsmodel.

På Syddansk Universitets journalistuddannelse har de også overvejet at satse mere på den konstruktive journalistik.

Sådan lyder det fra leder af Center for Journalistik på SDU Peter Bro, der også er medlem af Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik, som arbejder på at fremme konstruktiv journalistik.

Han mener, det ville gavne dansk journalistik, hvis landets journaliststuderende blev undervist mere i konstruktive journalistik, hvor medier og journalister finder mulige løsninger på samfundsproblemer.

»Det er svært at bevise, men jeg tror på, at det kan hjælpe flere med at blive en del af diskussionerne i samfundet, og at det kan betyde, at borgere og politikere får bedre mulighed for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til at gøre samfundet bedre,« siger Peter Bro.

Mangler præcise værktøjer

Men som det er lige nu, mangler der gode eksempler og konkret undervisningsmateriale for, at konstruktiv journalistik kan fylde mere på journalistuddannelserne, lyder det fra Peter Bro.

»Begrebet er en diffus størrelse, og det gør det også svært at undervise i. Vi savner nogle stærkere udlægninger af begrebet, og hvilke præcise værktøjer og metoder, der er en del af det,« siger han.

Hvad ville det kræve, hvis man skulle undervise mere i det?

»Så ville vi være godt hjulpet af flere personer, end vi har i dag, som ved noget mere om det og har prøvet kræfter med det. Og så kunne vi godt bruge noget mere litteratur og nogle banker med cases med alt fra miljøhistorier til international politik, hvor man har arbejdet konstruktivt,« siger han og forklarer, at det er svært at finde nogen, der er kvalificerede til at undervise i emnet.

Kan være en problemløser

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener uddannelsesleder Henrik P. Berggren, at konstruktiv journalistik er en integreret del af undervisningen. Underviser Nanna Jespersgård siger dog, at de studerende med fordel kunne undervises mere i konstruktiv journalistik. 

Ifølge Peter Bro er det også vigtigt, at de journaliststuderende bliver undervist i meget andet end konstruktiv journalistik – lige fra kildekritik over interviewteknik til graverjournalistik. Derfor vil han ikke give det mere plads på SDUs journalistuddannelse lige nu.

Men han tror på, at det ville være positivt, hvis de kunne undervise mere i det – derfor har han personligt haft overvejelser om, hvorvidt det måske kunne fylde et helt semester på uddannelsen.

Hvorfor er det vigtigt at lære om konstruktiv journalistik?

»Fordi det fremadrettet kan løse nogle af de problemer, journalistikken har i dag.«

Hvilke problemer er det?

»Vores typisk meget negative vinkling på problemer. Medierne kan være med til at skabe et bedre samfund. Det er en del af journalistikken at skulle kunne det, men det er ikke den eneste del af journalistikken.«

Vil ikke glorificere det konstruktive

Som det er nu, møder de journaliststuderende konstruktiv journalistik på SDU to gange. Den ene gang er i et historisk perspektiv, hvor de studerende reflekterer over, hvordan blandt andet Henrik Cavlings journalistik var borgerinddragende og konstruktiv.

Den anden er, når de studerende læser den faglitteratur, der er skrevet om emnet og diskuterer, hvorvidt det kunne være et 6. nyhedskriterie. Peter Bro peger her blandt andet på de bøger, DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og journalist Cathrine Gyldensted har skrevet.

»Men jeg skal ikke skrive det større, for det er ikke et selvstændigt fag, og det er afhængigt af, hvad de studerendes undervisere gør ud af det,« siger han.

Trods Peter Bros positive tilgang til og arbejde for konstruktiv journalistik ønsker han ikke at sætte det op på en piedestal.

»Man skal også passe på med den konstruktive journalistik. Hvis man alene leder efter løsninger risikerer vi bare at give mikrofonen videre til folk, som vi burde være kritiske over for,« siger han.

Hvad kan ellers være problematisk ved konstruktiv journalistik?

»Der er den type konstruktive journalistik, hvor det bare bliver positiv omtale, og man mister den glød og det samfundsmæssige drive, som er en grundsten for journalistikken,« siger han.

Kommentar

21/01/2016 - 00:06

Cathrine Gyldensted

En fredsommelig kommentar til et ellers detaljeret og interessant interview herover. I bogen "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" fra Ajour - skrevet med Malene Bjerre, lægger vi meget vægt på at beskrive helt konkrete værktøjer og metoder, heriblandt vinkling, brainstorming og interviewteknik. Som i øvrigt går hånd i hånd med interviewteknik som undervist af John Sawatsky og Kurt Strand. Derudover er metoder og praktiske værktøjer, samt en række caseeksempler som Peter Bro efterlyser herover, udvidet betragteligt i min seneste engelske bog, "From Mirrors to Movers". Denne bog bruges pt som undervisningsmateriale på svenske, amerikanske og nu hollandske journalistskoler. Så materiale, som Peter Bro efterlyser, er tilgængeligt.

21/01/2016 - 00:16

Cathrine Gyldensted

Desuden vil universitetet, hvor jeg nu er ansat som Director of Constructive Journalism, bruge kræfter på at opbygge den vidensbank. som Peter Bro rigtignok peger på, mangler. For de der kunne være interesserede i at følge udviklingen og få indsigt i materialerne - ganske gratis, kan sende en email til journalistiek@windesheim.nl - så man med på listen, som får nyheder - også om vidensbanken.

21/01/2016 - 10:34

Villy Dall, HB-medlem

Det kommer til at se ud, som om negativ vinkling skaber en negativ udvikling. Men det er jo grundlæggende forkert og al forudsætning for moderne journalistik. Nemlig, at den negative vinkling åbner for forandring og dermed positiv udvikling. Positiv for hvem? For borgerne, for de undertrykte o.s.f. Det er jo journalistisk, ikke kommunikation, hvis formål det er at skabe ro.

21/01/2016 - 11:49

Ulrik Baltzer

Der er to diskussioner i det her, synes jeg: Er vi gode nok til ikke kun at fokusere på problemer og dårligdomme, men også, hvordan vi løser dem? Og er andelen af dårlige nyheder i medierne så stor, at den effektivt drukner de gode historier, der må ligge i yderste konsekvens af den konstruktive journalistik, hvis løsningerne bliver til virkelighed?

Jeg oplever, at der bliver talt om løsninger, men at disse historier er svære at grave frem i et mediebillede, hvor de store medier falder over hinanden i kampen om at forstørre og udbasunere skænderier mellem politikere, kendisser og mere eller mindre ligegyldige mediepersonligheder, der kun er ude på at provokere.

I forhold til, om de dårlige nyheder fylder for meget, så mener jeg ikke, at negativ vinkling er forkert. Det handler om, at den negative vinkling langt overskygger de gode historier, der er med til at bekræfte os i, at verden ikke udelukkende er et forfærdeligt et sted at være.

Krig, katastrofer, kriminalitet og jo værre, jo bedre. If it bleeds, it leads. Men i virkeligheden har det aldrig været sikrere at færdes på planeten Jorden. Det afspejler medierne i min optik ikke. Jeg har selv erkendt det paradoksale i at arbejde et sted, hvor det bedste, der overhovedet kan ske, er det værst tænkelige, der kan ske for nogle andre. Det kan af samme årsag være terapeutisk kun at opsøge konstruktive historier eller slet ikke læse nyheder i perioder.

Problemet er bare, at det mediebillede, vi ser, er det, de fleste af os inderst inde ønsker. Sikkert ikke, hvis du spørger os, men vi klikker jo alligevel, hvis en artsfælle har endt sine dage i en kødhakker. Hvis nyheden rummer selv antydningen af en trussel mod den måde, vi lever vores liv, er vi på mærkerne.

At den negative vinkling skulle åbne for forandring og positiv udvikling er ikke forkert. De negative, hyperkritiske vinkler hører i den grad hjemme i nyhedsstrømmen. Men de negative historier fortæller kun den halve historie om det samfund, vi lever i, hvor gode mennesker gør gode ting hver eneste dag, uden at det bliver forsidestof. Det handler om måden, vi definerer nyheder på. Bør der skrives en nyhed om det de dage, når solen bare skinner, mens hele samfundet rammer en grøn bølge og ingen bliver dræbt? Du kan da prøve, men det er nok ikke en, der udløser klikkage.

21/01/2016 - 15:29

Villy Dall, HB-medlem

Jeg er ikke uenig med dig, Ulrik Baltzer. Det giver sig selv med lang erfaring som lokal journalist gennem nu snart i alt et kvart århundred. Jeg har bestræbt mig på - og gør det stadig - at beskrive mit lokalsamfund på godt og ondt og i et lidt større perspektiv end det rent lokale.
Men jeg kan godt blive bekymret ved de mere generelle udmeldinger om, hvor journalistikken skal bevæge sig hen. Især i betragtning af de mange signaler, politikere i disse år sender om at begrænse journalisters arbejdsmulighed - og deraf følgende helt konkrete mørklægningstiltag af enhver art.

22/01/2016 - 09:36

Villy Dall, HB-medlem

Et meget godt slogan: Kærlig, kritisk og konstruktiv:
http://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article8385543.ece?utm_campaign=Morgen&utm_content=2016-01-22%2008%3A32%3A52&utm_medium=top&utm_source=Feed

Seneste nyheder

30.08.2016 · 09:31

Cover lukker som månedsmagasin

Kerstin Bruun-Hansen
30.08.2016 · 09:13

DJ vil bruge en kvart mio. på at charme kommunikatører

Lasse Højsgaard
29.08.2016 · 15:14

Ekstra Bladet undgår flere fyringer

Kerstin Bruun-Hansen
29.08.2016 · 12:18

To redaktører stopper på Ekstra Bladet

Kerstin Bruun-Hansen

Advarsel – nytænkning!

Journalisten prøver de kommende dage at skrive mindre om det, vi normalt dækker mest: Problemer på medier i København. Du vil møde provinsvinkler og kilder, der har løst et problem eller bare er tilfredse. Hvis du ikke er fan, så gå udenom artikler markeret med DET RØDE HJERTE.

Seneste jobopslag

Dansk Metal søger redaktør

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 10.09

Socialdemokratiet søger digitalt team

Socialdemokraterne
Ansøgningsfrist: 19.09

Socialdemokratiet søger taleskriver for Mette Frederiksen

Socialdemokraterne
Ansøgningsfrist: 19.09

TO DIGITALE FRONTLØBERE SØGES TIL TV 2/FYN

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 20.09

Redaktør til nyt CBS medie

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 06.09

Journalist til Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik
Ansøgningsfrist: 04.09

Erfaren kommunikatør til Center for Offentlig Innovation - COI

Center for Offentlig Innovation
Ansøgningsfrist: 09.09

Kommunikationschef m/k

Sydslesvigsk Forening
Ansøgningsfrist: 09.09