Medielogik for statsministre

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er i et interview med Journalisten ude i et varmt forsvar for papiraviserne.
21.01.2009 · 08:06
Mads Kristensens billede
Mads Kristensen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er i et interview med Journalisten ude i et varmt forsvar for papiraviserne. Altså ikke medierne som sådan. Nej, kun den slags, der udkommer på papir og som må kæmpe med kaffekopper, rundstykker og basser om pladsen på ethvert 'rigtigt' morgenbord. Eller som man må sidde og kæmpe med i et overfyldt tog eller bus for overhovedet at kunne læse, uden at sidemanden også automatisk bliver tvunget til at kigge med.

For den slags kan vi slet ikke få nok af. Det er livets salt - i hvert fald demokratiets. Og mens der traditionelt og historisk har været en vis substans i argumentet, må det også nødvendigvis konstateres, at bare fordi noget var på en måde engang, så fortsætter det ikke nødvendigvis med at være sådan. Ting kan jo ændre sig over tid, kan de ikke?

Lad os kigge på et par af statsministerens argumenter:

De trykte medier ved vi af erfaring i høj grad er leverandør af nyheder til de elektroniske medier, og derfor ville det blive et kolossalt savn i hele mediebilledet, hvis de trykte medier bliver presset ud af de elektroniske medier.

Det er rigtigt, at de trykte medier leverer mange nyheder til de elektroniske. Men det har vel kun som årsag, at det var de trykte medier, der af teknologiske grunde var her først? Det er vel ikke, fordi de trykte medier er bedre til at fremskaffe nyheder end de elektroniske? Hvis det er, så lad os kigge på, hvilke nyheder, der i dag fylder rigtig meget i de trykte aviser. Var der for eksempel nogen, der sagde X-Factor eller Vild med Dans? Eller hvad med nogle af de dokumentarprogrammer, der gang på gang skaber afledte effekter i de trykte medier? Eller hvad med tv's nyhedsudsendelser, der specielt med politikerudtalelser kan give stof til flere dages skriverier efterfølgende? Det er måske slet ikke så ensidigt endda?

Nyheder kan sagtens udspringe fra alle mulige andre kilder end de trykte medier - så at sige, at de trykte medier er et essentielt led af fødekæden, der ikke kan erstattes af et andet, er direkte forkert. Nyheder er og bliver ikke afhængige af ,hvilken form for udgivelse de udkommer i. En nyhed er en nyhed er en nyhed. Punktum.

Dernæst argumenterer statsministeren for ikke at give netbaserede medier mulighed for støtte med en argumentation, der tydeligt vidner om, at han ikke ved, hvad han taler om:

...jeg tror faktisk, at de klarer sig fantastisk godt på nettet, hvor de nyder godt af en gratis distribution. I hvert fald i et vist omfang kan man sige, at de rent netbaserede tjenester ikke har voldsomme distributionsomkostninger i modsætning til de trykte medier.

Det, han behændigt glemmer er, at en internetreklame koster brøkdelen af en tilsvarende på print (selv om jeg ved Gud synes, det ville være mest logisk, det på grund af blandt andet effektmålingen var omvendt). Det vil sige, at selv om udgiftssiden på et netmedie mangler hele den voldsomt fordyrende distribution, mangler en hel del af indtægtssiden også. Læg dertil, at mange medier uanset platform i desperation over tiderne stort set forærer varen væk, i forhold til hvad den på papiret burde være værd, og du har en række medietyper, der alle er pressede på økonomien. Men hvor kun den ene altså er fin nok.

Statsministeren må et eller andet sted vide, den er gal, for hans sidste argument er for mig at se helt gak - specielt når man tager i betragtning, at det kommer fra én, der burde have et liberalt udgangspunkt:

Hvis man skal sikre en lige konkurrence, skal man ikke nødvendigvis sikre de samme støtteordninger til pressen.

Så hvis man vil have lige konkurrence, skal man starte med at skabe ulighed og give den ene part en konkurrencemæssig fordel? Tja, man har jo allerede gjort det med redningspakken for TV 2, så en vis konsistens i galskaben er der da. Men alligevel: Jeg fatter minus.

Hvor er det beskæmmende, at det tilsyneladende er den måde, pressens minister beskuer den moderne medieverden i 2009.

Kommentar

21/01/2009 - 10:32

Paula Larrain

Grunden til, at de trykte aviser traditionelt har været første led i fødekæden skyldes, at man har brugt den tid, det tager at producere ordentlig, undersøgende journalistik - navnlig før man begyndte at æde sig selv indefra med gratisaviser, gratis nettjenester osv.

Det kunne man i princippet også gøre i andre medier, altså satse på ordentlig, undersøgende journalistik, men de elektroniske er først og fremmest underlagt krav om hurtighed, hvorfor det er rimeligt umuligt at stoppe op og give det store overblik.

 TV kan også være rigtig hurtigt, men det er et tungt apparat at rykke rundt med. Hurtighed på TV fører helt uvægerligt til overfladiskhed - men det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. Det er noget som TV-bosserne har bestemt ved at skære og skære og atter skære på redaktionerne. TV kunne sagtes være første led i fødekæden, hvis journalisterne fik tiden til det og man satsede på de bedste journalister og ikke bare de hurtigste, smarteste og i dagens Danmark - yngste.

Det bekymrende er nu mere, at første led i den journalistiske fødekæde er så presset økonomisk, at den ordentlige, undersøgende journalistik er i fare. Det er sympatisk i den sammenhæng, at statsministeren vil bevare statsstøtten til aviserne, ligesom til TV2 og DR. Her er jeg dog mere liberal en Fogh. Jeg mener, at vi enten skal subsidiere ALLE eller INGEN med undtagelse af ET public service medie, der så til gengæld skal give os alt det smalle frem for at konkurrere de kommercielle ihjel på ulige vilkår. Halv markedsstyring er noget juks.

Hel markedstyring vil godt nok betyde et blodbad, men give mere plads til overleverne. Og det tror jeg, vi alle vil have godt af i længden. Synd, at Fogh vil bevare status quo - for det er da slet ikke godt.

21/01/2009 - 10:32

Ole Nørskov

I den nuværende situation ville det være uansvarlig af Anders Fogh Rasmussen at komme med andre udmeldinger.

Men når det er sagt, er det en meget morsom cirkelslutning: Dagbladene får en mia. i støtte og har derfor kræfter til at levere mere unikt stof end de andre medier. Fordi dagbladene leverer mere unikt stof end de andre medier skal de have en milliard i støtte.

21/01/2009 - 15:49

Mads V. Kristensen

Hvorfor vil det være uansvarligt, Ole? Hvordan er det vi opnår en mediebranche, der er levedygtig på egne præmisser, så længe vi skævvrider markedet?

21/01/2009 - 10:34

Ole Birk Olesen

Ja, det er virkelig helt gak, hvad statsministeren siger! Vi har med internettet fået en mere effektiv måde at distribuere nyheder på - så derfor skal vi opretholde støtten til den ineffektive distributionsform - papiret - så den kan bevare markedsandele? Det mener statsministeren, men hvorfor stoppe her ... At riste runer i sten er helt forsvundet - det kunne vel også tænge til en ordentlig omgang støtte? Papir forgår jo ...

Jeg er enig med statsministeren i, at netmedierne skal klare sig selv. Men det er vanskeligt at konkurrere med dagbladenes onlineaviser, så længe de oversvømmes af nyheder fra de trykte aviser, som produceres med statsstøtte. Statststøtten skal derfor bare væk, den skal ikke bredes ud til de nye medier også.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10