Mediejurist: "Det er måske ikke den rigtige, der får penge, men man har da betalt nogen"

En ny aftale skal sikre, at KS kan bruge billeder på sociale medier i særlige tilfælde, hvor forbundet ikke kan finde ophavsmanden. Det vil nu være lovligt at dele billederne, men "det er en indgroet modsætning i aftalen, at pengene ikke kan fordeles fair", vurderer mediejurist. Copydan: Vi prøver at finde en fair model
  • Jonas Olufsson/Polfoto
    Det er første gang, der er indgået en aftale om lovlig brug af billeder på sociale medier, selv om man ikke ved, hvem ophavsmanden er.
18.01.2017 · 11:22

Aftalen kan være et nybrud for ophavsretten, men det er tvivlsomt, om de rigtige ender med at få pengene.

Sådan lyder vurderingen fra mediejurist Peter Lind Nielsen, efter at Kommunikation og Sprog (KS) som de første har indgået en aftale, så fagforeningen kan dele billeder på sociale medier, hvis det ikke er lykkedes at finde ophavsmanden.

Aftalen er indgået med Copydan Billeder, og som Journalisten beskrev mandag, betyder den, at KS på Facebook, Instagram, Twitter og Linkedin kan dele billeder, hvis man ikke efter en "omhyggelig søgning" kan opklare, hvem der ejer billedet. KS vil så betale en fast takst til Copydan Billeder.

"Usædvanlig aftale"

Peter Lind Nielsen er partner i advokatfirmaet Bird&Bird med speciale i digital medieret, og han underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han kalder det en ”usædvanlig” aftale.

”Aftalelicenser er overordnet en god løsning for alle parter. Kunden kan bruge materialet lovligt og hurtigt, og rettighedshaveren er sikret en eller anden betaling. Alternativet er piratbrug,” forklarer Peter Lind Nielsen.

Han understreger, at det med aftalen i hånden vil være lovligt for Kommunikation og Sprog at bruge de ”forældreløse” billeder.

Ifølge dansk ophavsretslov kan Kulturministeriet nemlig udpege organisationer, der får ret til at forhandle kollektive aftaler på vegne af rettighedshavere. På fotoområdet kan Copydan Billeder lave aftaler for alle fotografer. Derfor er organisationen ikke afhængig af forhåndstilladelse fra samtlige ophavsmænd for at indgå aftaler, men skal omvendt respektere det, hvis en rettighedshaver ikke ønsker at være omfattet.

Copydan: Vi evaluerer efter et år

Hos Copydan Billeder er direktør Torben Gammelgaard tilfreds med aftalen.

"Vi er glade for at være bro mellem de behov, kunden og rettighedshaverne har. Udgangspunktet er jo, at du altid skal gå til rettighedshaveren. Men der kan være særlige undtagelser, hvor det ikke er muligt, og i de tilfælde prøver vi her at sikre, at der også sker betaling," siger han.

Han er enig med mediejurist Peter Lind Nielsen i, at der er tale om et nybrud inden for digital ophavsret.

"Netop fordi det er en aftale på et nyt område, vil den være et forsøg, som vi evaluerer efter et år. Hvis en af parterne ikke er tilfreds, stopper vi aftalen," forklarer Torben Gammelgaard.

Priser op til 160 kroner per billede per medie

Konkret fungerer aftalen sådan, at KS efter et år sender en liste over billeder, hvor de har krediteret "ukendt fotograf" i henhold til aftalen. Der betales en fast takst, som er 160 kroner per billede per socialt medie, hvis der bruges under 10. Herefter er der mængderabatter. For eksempel koster det 2.054 kroner for op til 20 billeder per socialt medie. Hvis ni billeder er delt på både Facebook, Twitter, Instagram og Linkedin, skal der betales for i alt 36 billeder - det vil med mængderabat koste 3.262 kroner ifølge prislisten.

10-20 procent går til Copydan Billeder i administration, men resten af pengene skal fordeles til rettighedshavere.

Dermed ligner aftalen mange andre aftalelicenser. Torben Gammelgaard sammenligner med en frisørsalon, som spiller musik hver dag. Her afregnes også efter en aftalelicens hos KODA, der forvalter musikernes rettigheder.

"Frisørsalonen skal ikke sende en lang liste over, hvad man har spillet den dag. Man bruger en stor mængde data, som man har for, hvad der generelt bliver spillet, til at fordele midlerne," forklarer Torben Gammelgaard.

Ekspert: De forkerte kan få pengene

Men mediejurist Peter Lind Nielsen har også kritik af aftalen. Først og fremmest mener han, det vil være nærmest umuligt for Copydan Billeder at fordele pengene fair - til forskel fra frisørsalonen.

”Hvordan vil du fordele pengene for forældreløse billeder? Det ligger i sagens natur, at du ikke ved, hvem rettighedshaverne er,” siger han.

Copydan Billeder repræsenterer mere end 2.300 registrerede rettighedshavere i Danmark.

”De billeder, der deles uden kreditering, vil sjældent være taget af professionelle fotografer. Det kan være et fjollet billede af et skilt, en solnedgang eller en, der står op og sover. Billeder, som ofte er uploadet af privatpersoner, delt en masse gange, og til sidst kan ingen huske, hvor det kom fra. Men den slags rettighedshavere er ikke tilmeldt Copydan, så de får ikke del i pengene,” siger Peter Lind Nielsen.

Indgroet modsætning i aftalen

Han advarer om, at de personer, der laver den slags delevenlige billeder, næppe er professionelle.

”Det kan blive et kæmpe problem. Hvis rovet fordeles mellem de professionelle fotografer, fordi de har registreret sig, men det ikke er deres billeder, der bruges. Det er en indgroet modsætning i aftalen, at pengene ikke kan fordeles fair, fordi de skal fordeles til nogen, vi ikke kender. Jeg er meget spændt på, hvordan Copydan vil fordele de penge,” siger Peter Lind Nielsen.

Det er en indgroet modsætning i aftalen, at pengene ikke kan fordeles fair, fordi de skal fordeles til nogen, vi ikke kender. Jeg er meget spændt på, hvordan Copydan vil fordele de penge.
Peter Lind Nielsen, mediejurist

Hvorfor tror du, pengene vil ende hos de forkerte?

”Fordi professionelle fotografer er vant til at kreditere deres billeder med navn, logo eller vandmærke. Hvis et professionelt foto ikke er krediteret, kan det ofte findes via det medie, hvor det er brugt, eller via et billedbureau. De billeder, hvor man ikke kan finde rettighedshaveren, vil næsten aldrig være taget af dem, der har registreret sig hos Copydan.”

Vil finde en metode til at fordele pengene

Torben Gammelgaard fra Copydan Billeder fortæller, at man endnu ikke har fundet ud af, hvordan pengene konkret skal fordeles. Der er nedsat et udvalg, som skal udtænke den rigtige metode.

"Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer den bedst mulige fordeling på det her område," siger Torben Gammelgaard.

Ifølge lovgivningen har Copydan Billeder op til tre år, fra de har modtaget pengene, til at fordele dem. Torben Gammelgaard håber, at pengene kommer ud til rettighedshaverne hurtigere.

"Vi forsøger selvfølgelig at få pengene ud til rettighedshaverne hurtigst muligt, men vi har tre år til at indsamle data og viden for at finde den bedste fordeling. Det er afgørende, at langt de fleste midler bliver uddelt individuelt til rettighedshavere."

Men hvordan kan I fordele midlerne individuelt, når I ikke aner, hvem der har taget billederne?

"Så er vi tilbage ved frisørsalonen. Hvis vi ikke ved, hvem der ejer billedet, må vi have et kompliceret system for, hvem der sandsynligvis er rettighedshaver. Det er ikke nemt, men det er der heller ingen, der har lovet os."

Alle kan registrere sig

Torben Gammelgaard svarer på kritikken fra Peter Lind Nielsen, at Copydan Billeder håber, at udvalgsarbejdet fører til en fair måde at fordele pengene, så de ender i de rigtige lommer.

”Det er ikke afgørende, om man er professionel fotograf eller ej for at få penge fra Copydan. Det afgørende er, at ens værker er blevet brugt, eller om det er sandsynligt, at ens værker er blevet brugt i et tilstrækkeligt omfang,” siger Torben Gammelgaard.

”Det kan selvsagt ikke blive en fuldstændig objektiv sandhed, da aftalen jo netop omhandler værker uden navngivne rettighedshavere. Men ambitionen er at komme så tæt på sandheden som muligt, altså at det bliver fair for alle. Et registreringssystem vil naturligvis være åbent for alle, professionelle som ikke-professionelle,” fortsætter han. 

Ambitionen er at komme så tæt på sandheden som muligt, altså at det bliver fair for alle.
Torben Gammelgaard, direktør Copydan Billeder

Vil lave stikprøver

Da Journalisten mandag beskrev aftalen, var der kritik fra flere af vores læsere. Jonas Juhler Hansen spurgte blandt andet i kommentarfeltet, hvem der skal stå vagt om kravet om, at KS skal have foretaget en ”omhyggelig søgning” efter ophavsmanden bag et billede, før det er omfattet af aftalen.

Vil I holde øje med, om der er foretaget en "omhyggelig søgning"?

"Det er klart, at det vil være en del af evalueringen, at vi laver stikprøver. Samarbejdet bygger på tillid, men vi vil også kontrollere, at tingene fungerer," siger Torben Gammelgaard.

Flere andre læsere har kritiseret aftalen for at være en glidebane eller for at bryde med princippet om, at man ikke kan bruge et billede uden at kreditere den rigtige ejer.

I åbner for første gang for, at man lovligt kan bruge billeder uden at kreditere fotografen - fordi man ikke ved, hvem det er. Er det ikke et problem for ophavsretten?

"Kreditering og betaling er fuldstændig afgørende for os. Men vi prøver med denne aftale at se realiteterne i øjnene: Nogle billeder, som ikke har kreditering, bruges uden betaling. Vi vil gerne undgå en ikke-betalings-kultur og sikre et lovligt alternativ. I disse undtagelsestilfælde vil vi gerne have en løsning," siger Torben Gammelgaard.

Peter Lind Nielsen, er aftalen ikke bedre end ingenting?

”Den giver i hvert fald dem, der gerne vil bruge billederne, mulighed for at betale. Det er måske ikke den rigtige, der får penge, men man har da betalt nogen. Glorien er intakt, og man kan sige, at man har overholdt loven,” siger mediejuristen.

Forhandlede efter fotofadæse

KS begyndte at forhandle aftalen, efter at Journalisten i efteråret 2015 kunne fortælle, at fagforeningen systematisk bragte billeder på Facebook, som de ikke havde ophavsretten til.

Sagen endte med, at KS beklagede og midlertidigt lukkede sin Facebook-side, mens alle billeder blev gennemgået, og knap 200 blev fjernet.

"Vi efterlyser kollektive aftaler på det her område, ligesom der er aftaler for at bruge artikler, journalister har skrevet, og billeder, fotografer har taget. Jeg tror, det vil være en fordel for dem, der ejer materialet," sagde KS-formand Per Lindegaard Hjorth til Journalisten i kølvandet på sagen.

Kommentar

18/01/2017 - 12:13

Jonas Juhler Hansen

Taksten på 160 kr per billede virker meget billig, når Copydans standard prisliste for online, kommerciel brug siger 645,68 kr plus 200% tillæg for reklame/markedsføring/PR altså 1.937,04 kr per billede. Hvorfor denne kæmpe forskel? Er det ikke rimeligt i dette tilfælde at sidestille et åbent, kommercielt website med en Facebookside eller Instagram-konto?

http://copydanbilleder.dk/samlet-prisliste/

Enhver der har forhandlet licensaftaler ved, at 1) det er tidskrævende og med risiko for, at rettighedshaver afviser at indgå en aftale, og 2) at ingen rettighedshavere nogensinde vil acceptere 160 kr for en kommerciel licens.

Brugeren har altså absolut INGEN interesse i at finde rettighedshaver i sin “omhyggelige søgning”, og Copydan har INGEN idé om hvordan licensindtægterne skal fordeles fair. Som sagt super idé uden svagheder!

18/01/2017 - 17:27

Kim Sørensen

Er der ikke reelt tale om bedrageri når Copydan videresælger en brugsret, man ikke engang kan dokumentere eksistensen af?

Det er jo en ret alvorlig undergravning af ophavsretten, hvis det nu skal være praksis, at kommercialisering af "litterære og kunstneriske værker" står enhver frit for, såfremt skaberen/rettighedshaveren af det givne værk ikke eksplicit gør sin ophavsret gældende.
Og er konsekvensen i bredere forstand, at Cyklistforbundet kan videresælge brugsretten til alle offentligt parkerede cykler i verden, såfremt de enkelte ejere ikke har sat et skilt på med sine kontaktoplysninger og evt. begrænsninger i offentlighedens brugsret til cyklen?

18/01/2017 - 18:56

Niels Riis ebbesen

En sludder for en sladder, det kan kun blive fair i det øjeblik, hvor det er autor som får betaling for brugen af hans/hendes billede...

04/02/2017 - 16:07

Mikael Nielsen

Hele licens- og rettighedsindustrien er håbløs. Mange, som har ret til kompensation, får ikke noget, andre får det hele. Hvad enten det er bibliotekspenge, KODA/Gramex eller CopyDan, så fungerer det ikke fair.

Seneste nyheder

24.05.2017 · 15:35

Ekspert: Elektronista bryder fortsat loven

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2017 · 15:18

Pressenævnet kritiserer Point of View International

Jakob Albrecht
24.05.2017 · 13:40

Millionunderskud i Zetland

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Digital projektleder med flair for UX til DGI

DGI
Ansøgningsfrist: 12.06

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger to undervisere til journalistuddannelsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ansøgningsfrist: 05.06

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05