Mediechefer vil ikke have mærker på journalistikken

Den nye journalistforening i DJ foreslår mærkning af ordentlig journalistik. Ulrik Haagerup og Lisbeth Knudsen forstår intentionen bag, men mener ikke, at der er behov for mærker. »Jeg synes, forslaget er lidt mærkeligt,« siger Lisbeth Knudsen (Rettet 13:27)
08.05.2014 · 12:59

Afsløringerne af Se og Hørs arbejdsmetoder har ikke hjulpet på journalistikkens i forvejen lave troværdighed. Derfor skal branchen nu begynde at mærke ordentlig journalistik, mener den nye forening for journalister under DJ, Journalisterne.

Formand Rasmus Mark Pedersen foreslår i et indlæg i dagens Politiken at sætte et mærkat på ”journalistik, hvor udgiveren og journalisten respekterer de vejledende presseetiske regler og dansk lovgivning”.

"I aviserne – net og print – kunne det være et lille mærke ved hver en artikel, side eller udgivelse. I radioen kunne der være en 2-sekunders jingle inden udsendelsen. Og i tv kunne logoet fra avisen og jinglen fra radio gå igen lige inden en udsendelse," skriver han.

Forslaget ligger ikke langt fra den ide om et mærke for uafhængig journalistik, som tidligere fellow ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet Pernille Tranberg foreslog i februar. Hendes foreslåede mærke skal guide læseren til at finde journalistik, der ikke er sponsoreret.

»Forslaget er lidt mærkeligt«

Ideerne om mærket journalistik får umiddelbart ikke stor opbakning fra branchens chefer, selv om de bifalder debatten og intentionerne:

»Jeg synes, forslaget er lidt mærkeligt, eftersom det fremgår af lovgivningen, at tidsskrifter, der udgives mindst to gange om året, skal leve op til medieansvarsloven og de presseetiske regler. Se og Hør er også underlagt medieansvarsloven, og det har ikke hjulpet meget i sagen. Jeg forstår godt intentionerne i forslaget, men udførelsen er forkert. Man løber en åben dør ind,« siger administrerende direktør i Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Lisbeth Knudsen om forslaget fra Journalisterne.

Omkring Pernille Tranbergs forslag pointerer hun, at det ifølge lovgivningen også er pålagt medier at vise det tydeligt, hvis journalistikken er sponsoreret.

Behøver ikke sætte et mærke på

Ulrik Haagerup deler bekymringen om journalisternes faldende troværdighed.

»Bekymringen – specielt i de her dage – er, at befolkningen slår os alle over en kam. At alle journalister bruger samme arbejdsmetoder som Se og Hør. Har vi overhovedet en moral og et værdisæt? Vi skal leve af, at folk stoler på os og den journalistiske metode. Derfor er det også vigtigt, at vi får fortalt, hvad forskellen er, og at det ikke er ligegyldigt, om man får sine informationer og sit verdensbillede fra Se og Hør, Facebook eller ugebrevet Mandag Morgen,« siger Ulrik Haagerup, der på trods af det ikke mener, at DR skal indføre mærkning på sin journalistik.

»Det er op til de enkelte medier, hvordan man vil synliggøre sin journalistiske hæderlighed. I DR er det vigtigt for os at være åbne om, hvad der er vores arbejdsmetoder og etiske standarder og erkende, når vi begår en fejl. Vi håber, at vores brand er, at vi er til for fællesskabets bedste, og at vi ikke vil gøre hvad som helst for at få en historie. Derfor har vi ikke brug for at sætte et mærke på vores historier,« siger Ulrik Haagerup.

Godt med varedeklaration

Lisbeth Knudsen peger også på, at åbenheden om de journalistiske metoder er vejen frem for at skabe tillid til journalistikken:

»Det rigtige at gøre, og det, som vi er fortalere for på Berlingske, er at være åbne om baggrunden for forskellige artikler. I forbindelse med artiklerne skriver vi, hvordan oplysninger er kommet til veje, og om der er nogle særlige forhold om kilde eller fortrolige oplysninger. Den form for oplysning har stor betydning. Det er en varedeklaration for god journalistik,« siger Lisbeth Knudsen.

Næstformand i DJ Lars Werge tilslutter sig, at medier skal gøre så meget som muligt for at være åbne om deres etik og metoder.

»Det er noget, man skal diskutere på redaktionen hver dag. Det er ikke nok med regler, der står og samler støv på en hylde.«

Han mener, at debatten er vigtig, fordi Se og Hør-sagen kan smitte af på hele journalistfaget. Men Journalisternes forslag ville næppe have forhindret skandalen på Se og Hør.

»Men hvis vi ser på Se og Hør-sagen, så virker det, som om det har været så langt uden for belysning, at det er noget, som ikke kan reguleres på den måde.«

(Rettet 13.27 Journalisten kom ved en fejl til at markere vores sammenfatning af Lisbeth Knudsens pointe som et direkte citat i underrubrikken. Det er nu erstattet af et direkte citat. Vi beklager)

Kommentar

08/05/2014 - 13:53

Mads Jensen

Tre spørgsmål:
1. Rasmus Mark Pedersen underskriver sig 'formand for journalisterne i DJ'. Er det mig der har sovet i timen, når jeg ikke erindrer, at jeg har været med til at give Rasmus det mandat?
2. bakker DJ op om forslaget om at indføre en smiley-ordning for kvalitetsjournalistik?
3. Hvis ja til spørgsmål to hvem forestiller man sig så skal sidde i det udvalg, der skal inddele medierne i Danmark i kvalitetsmedier og ikke-kvalitetsmedier?

09/05/2014 - 12:41

Rasmus MP

Hej Mads

1. Bemærk det store J. I kort form underskriver jeg mig "formand for Journalisterne". I lang form underskriver jeg mig "formand for foreningen Journalisterne i fagforbundet DJ - Medier og Kommunikation". Det har jeg fået bemyndigelse til på den stiftende generalforsamling.
2. Det er ikke for kvalitetsjournalistik. Det er for journalistik. Jeg betragter produkter, der ikke respekterer de presseetiske retningslinjer for noget andet end journalistik. Og spørgsmålet? Jeg ved det ikke.
3. Ud over at opgaven ikke er at skille medier fra hinanden, så tænker jeg, at det må medier og journalister finde ud af i fællesskab. Vi har jo et glimrende samarbejde om de presseetiske retningslinjer i dag.

Seneste nyheder

22.03.2017 · 15:20

Mød din kandidat: Per Roholt

Maria Brus Pedersen
22.03.2017 · 14:06

Dagbladet, VG og NRK vil stoppe fake news

Andreas Marckmann Andreassen
22.03.2017 · 12:36

DR trækker program, hvor værter røg hash og spiste svampe

Andreas Marckmann Andreassen

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Socialforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 23.03

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kommunikationskonsulent

DIF
Ansøgningsfrist: 24.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03