Mere om
- Journalistik
Markedsødelagt journalistik
Her blev vi præsenteret for en ny fokusgruppe-undersøgelse, der gav ledelsen anledning til at slå alarm. Man havde nemlig spurgt en gruppe mennesker: Hvis TVAvisen eller DR1 var mad, hvilken ret var den så? En ung fløs på bare 16 år svarede: Sovs og kartofler!
Sovs og kartofler, du milde, var chefernes reaktion. DR2 var blevet kaldt sushi, så det med sovs og kartofler sved virkelig på alle de mange kompetencer, som skulle sikre fortsat kvalitet i æteren.
Jeg kunne ikke lade være. Midt i bekymringen fik jeg bare lyst til at række hånden i vejret og spørge: Hvad er der i vejen med sovs og kartofler? Det er meget dansk, det smager godt og da jeg var ung journalist, sagde redaktøren altid, at vi skulle sørge for lidt ”sovs og kartofler”, så også Hr. Jensen blev mæt.
Spørgsmålet kom ubelejligt, for man var da på chefgangene fuldkommen enige om, at sovs og kartofler var både usundt, fedende og kun noget som udgårds-Lone ville æde, hvorfor betegnelsen naturligvis opfattedes som kritisk.
Herpå skulle vi igen igennem en konceptfornyelse, og man fik klart det indtryk, at en blot 16-årig knægt fik stor indflydelse på en ny dagsorden for et medie, som ellers burde kunne definere egen journalistik uden at skulle spørge publikum.
Denne lille anekdote blot for at illustrere, hvor langt man er villig til at gå for at behage den laveste fællesnævner – i dette tilfælde en ung knægt, som jo bare er et barn. Vist har han ret til en holdning, men jeg ville da aldrig lade min 12-årige køre bil eller bilde ham ind, at han allerede nu besidder de vises sten.
Jeg er bange for, at den markedsorienterede journalistik, hvor man altid lige spørger en fokusgruppe først, er med til at ødelægge de principper, som faget bygger på. Det kan ende med populisme af værste skuffe og i sidste ende ødelægge fagets demokratiske funktion.
At faget har bevæget sig mere og mere i retning af det salgbare - også i public service medier – ses allertydeligst gennem den voldsomme eksponering, som krimi-stoffet har fået. Før i tiden var det kun BT og Ekstra Bladet, der levede af at udpensle forbrydelser, der dybest set var uvedkommende for alle andre end de implicerede - og så politiet. Man var fuldt ud bevidst om, at det solgte billetter og hvis man tog et formiddagsblad op, så vidste man, at man kunne suge drama fra andre folks liv midt i ens egen velfungerende frokostpause. I dag er selv Radioavisen med, når nogen stikker med kniv, og det har fået folk til at tro, at kriminaliteten i Danmark er stærkt stigende.
Den har ændret sig ja, og i visse tilfælde blevet grovere, men det er ikke farligere at bevæge sig på gaden, end det var før. Alligevel hører man ofte folk i min alder tale om, at man da fik lov til selv at gå hjem fra skole, da man var barn og at det da heller ikke var usædvanligt, at man også selv måtte låse sig ind i en alder af 10 år. Jeg spurgte en af mine veninder om, hvorfor hun tror det er sådan nu, at vi nærmest hænger ved vores børns mobil for at sikre os, at de er i live. ”Jamen, man hører jo så meget.”
Ja, præcis. Man hører jo så meget. Så meget, at det kriminalpræventive råd for et par år siden lancerede en annoncekampagne med gamle damer, der overfaldt rockere. Underteksten lød noget i retning af: Vidste du, at det modsatte er næsten ligeså usandsynligt.
Tja, enhver som har set Michael Moores film Bowling for Columbine, forstår også, at en fuldkommen ubevidst udnyttelse af krimi-stoffet kan få fatale følger i et samfund.
Jeg håber, at redaktionerne – midt i deres travlhed med at få solgt aviser, copy-paste pressemeddelelser og kræve hurtighed frem for alt - stadig diskuterer om det er ok at puste til ilden for en god, saftig historie.
Jeg ville da personligt begynde at tage medierne seriøst igen, hvis de lader dramaet og det påklistrede nærvær ligge og går efter det væsentlige. Mindre snagen og personfnidder og mere overblik, tak!! Overblikket får man ved indsigt og fordybelse - og det kan - og skal - serveres med sovs og kartofler.
Del artiklen med dine venner på Facebook
@ Paula Larrain
Dejligt med lidt fokus på kvaliteten, hvor markedsgørelsen er et problem - ikke bare hos DR. Velkommen som skribent!!
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Paula
Det er interessant at netop du (som om nogen kender medieverdenen indefra) kommer med denne kritik. Det tyder jo på, at der er noget om snakken. Jeg er nu ikke så sikker på at jeg deler din skepsis, eller rettere jeg er nok enig i at der er sket en forfladigelse, men jeg er ikke sikker på jeg ser det som et problem.
For det første er det vel i sig selv ikke ringe, at man markedstilpasser sig. Det var efter min mening en af de store gevinster ved at vi fik TV2. Tag nu sporten som område. Det var jo nærmest en åbenbaring at se den måde hvormed TV2 behandlede dette stof på kontra den måde DR havde behandlet den på i monopoldagene! Jeg var nok ikke den eneste sprtsinteresseret der var hamrende træt af at vi blev spist af med ting som "de åbne sjællandske mesterskaber i junior-fægtning", eller et 10 min. indslag om kapgang fra Sdr. Omme...
Så var der noget friskhed over Morten Stig og hans underholdende måde at behandle stoffet på.
Jeg er egentlig også tilfreds med at der er flere nyhedsudsendelser. Dermed vil de jo blive underlagt markedets ubønhørlige vurdering, og de må lægge sig i selen for at holde på seerne.
Omvendt så er jeg træt af den overfladighed der præger medierne generelt. Der er jo ret langt imellem snapsene må jeg erkende, så på den måde har du jo ret. Der er er meget dårlig journalistik. Det ved du Paula, det ved alle andre journalister og det ved jeg og alle andre også godt. Det er som med reklamer: De lyver, men vi ved godt allesammen at de lyver, og derfor tager vi dem ikke for mere end de er. Sådan er det såmænd også med journalistikken. Den er ofte ringe, men det ved vi godt den er, så vi tager den med et gran salt...
Journalister har det nok som de fleste andre. De har det med at overvurdere deres betydning. Ja, ja samfundets vagthunde, den fjerde statsmagt etc. Vi har alle hørt det, men dybest set ved vi godt, at 80% af det der kommer fra den side, dybest set handler om at fylde plads ud. Mængderne af nyhedsstrømme er så store, at der nødvendigvis ikke kan være Watergate-afsløringer hvert minut og på hver side. Det ved alle. Men alle ved også, at der så ind imellem rent faktisk er noget der er i orden, og så ændre billedet sig. Så skærpes opmærksomheden, folk stopper op. der bliver lyttet. Redaktørerne tager sig sammen og så leveres varen. Så går der et par dage, og så er vi tilbage ved de 80%. Så står den på Britney Spears, eller Paris Hilton eller sådan noget...
Så alt i alt, vi har lært at leve med det :-)
Re: Markedsødelagt journalistik
"Det er ikke farligere at bevæge sig på gaden, end det var før." skriver du.
Hvilken undersøgelse hænger du den påstand op på?
Hvordan definerer du "Udgårds-Lone"?
Kom med et par eksempler, på god væsentlig journalistik, hvor sovs og kartofler og nærhedskriteriet er fravalgt.
Re: Markedsødelagt journalistik
Kære Mikkel,
Tak for din kommentar. Du skal endelig ikke læse en modstand mod markedskræfterne i mit indlæg. Som konservativ folketingskandidat ville det da være underligt, hvis jeg var imod en fri konkurrence :-)
Problemet i forhold til journalistikken er, at udbuddet lige nu er for stort og at alt for mange medier - ja, stort set alle - kæmper for at overleve i konkurrencen. Det gør de ved at smøre et tyndere og tyndere lag på brødet: Journalisterne har mindre og mindre tid til ordentlig journalistik, fordi kravet om hurtighed er det mest dominerende. Faktisk vigtigere end eksempelvis at overholde straffeloven. Det kan jeg godt uddybe i et andet indlæg, men ikke nu. Jo hurtigere det går, desto vigtigere er det at målrette journalistikken til brugerne. Det er i denne proces, at man har vænnet sig til at gå ud og spørge folk: Hvad vil du gerne have, frue? Hvorefter fruen svarer: Noget der vedkommer mig! Yes, sir.
Hvad der så vedkommer Fruen er straks sværere at finde ud af. Her mener jeg, at mangt en redaktør tolker forkert. Han tror, at dét, fruen efterspørger, er: Hvad sker der hos min nabo? Er der andre, der har indgroede tånegle - eller er det bare mig? Jeg fandt en rådden frugt i Netto, mener andre også, at det er for dårligt?
Her er jeg uenig. Jeg tror nemlig Fruen godt kunne tænke sig at vide, hvorfor en rentesænkning i USA betyder noget for hende. Det har nemlig større konsekvens for hende personligt, end at naboens datter fik en dårlig pille til en fest. Så det med at være vedkommende og nærværende betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have uhindret adgang til naboens skraldespand, men til gengæld have forklaret, at de ting der foregår, de beslutninger der træffes i Bruxelles, Washington og København har direkte betydning for dig og mig.
Men det kræver viden, tid og ekspertise at kunne forklare disse sammenhænge med så meget overskud og overblik, at man kan sætte lidt sovs og kartofler til. Denne ekspertise lider på grund af flere faktorer: Mistolkning af Fruens ønsker, mener jeg, er et stort problem, overfokusering på let salgbare områder som krimistoffet (Holger, gå ind på http://www.crimprev.dk/sw3449.asp) er et andet.
Det er også et problem, at journalister ikke har tid til at sætte sig ind i hverken argumenter eller rapporter for at dygtiggøre sig og selv forstå de store sammenhænge. Det er for eksempel sådanne arbejdsvilkår, der får de klogeste journalister til at trække sig tilbage i denne tid - se bare på Berlingske Business, som er det mest aktuelle eksempel.
Med andre ord: God journalistik tager tid, kræver viden og klare retningslinier. Men der er IKKE tid på de store medier i dag. Det ligger småt med viden - dertil er de selv på chefgangene for unge og udannede - og retningslinierne ses der stort på sålænge, man kan opretholde bare nogenlunde salgstal.
Skal vi bekymre os? Det kan man da diskutere, om vi skal. Jeg gør det, fordi det er mit fag, som jeg ikke er ligeglad med. Som borger frustreres jeg over, at der fokuseres langt mere på proces en på indhold. I sidste ende mister vi jo den reelle kontakt til magthaverne, fordi disse skal tale stadig mere i pixi-bogs sprog, for at de overhovedet kommer igennem i medierne. Og så er det at mange ikke længere tager dem alvorligt. For det er jo svært at tage paroler alvorligt, når det meste politik og økonomi rent faktisk er mere kompliceret OG nuanceret end som så.
Kunne jeg for eksempel nå at argumentere for dette i et TV-indslag? NEJ, vel :-)
Re: Markedsødelagt journalistik
Jeg ser faktisk aldrig TV-Avisen af den simple grund, at det ikke siger mig noget, men jeg er stadig godt tilfreds med DR, eller rettere sagt tilfreds med DR2 og P1. Der er stadig mulighed for, for den engagerede samfundsborger at følge med i hvad der sker i den store verden, hvad rentesænkninger betyder for os danskere etc. Jeg tvivler også på at programmer som P1 Orientering, Deadline osv. vil gå på kompromis med efterspørgslen af gossip/sladder- og krimijournalistik lige foreløbigt.
Du skriver at problemet er at udbuddet er alt for stort og der er alt for mange medier (= alt for meget konkurrence). Er der ikke bare tale om en storm i et glas vand? I tilfælde af at der er alt for mange medier, kan vi så ikke vente, at disse vil lukke (her tænker jeg specielt på en gratisavis eller to)?
Re: Markedsødelagt journalistik
Kære Erik,
Kan sagtens følge dig - og måske skulle jeg i stedet for medier skrive massemedier. For det smalle er der heldigvis endnu. Jeg må indrømme - selvom det er kætterisk at sige i dette forum - jeg glæder mig til mediekrakket!! Netop for at få sorteret i det hele. Men dødsruten er simpelthen for lang og i mellemtiden er jeg bange for, at massemedierne kommer til at redefinere, hvad der er i orden rent journalistisk. Det bliver nok ret svært at genfinde den seriøse dækning, når man har lavet hurlumhej i flere år, mens pengene var knappe. Jeg ser heller ikke TV-Avisen mere, idet niveauet er for lavt, men jeg savner at have indre billeder af de store begivenheder. For uanset hvor god P1 er, så er det altså noget andet at SE ansigtsudtrykket på Schluter, da han gik af, SE Muren, der falder i Berlin og SE statuen af Saddam Hussein blive væltet. Derfor har TVA stadig en funktion. Problemet er, at man skal igennem en hulens masse ligegyldigheder for hvert guldkorn. Og så vænner man sig til sidst af med at se det.
Jeg elsker DR (undtagen det meste af ledelsen) - og det bliver jeg ved med - men nyhedsdækningen lider under en ufattelig udsultning, hvis uhensigtsmæssige virkninger vi blot har set begyndelsen på.
Re: Markedsødelagt journalistik
Jeg tror ikke at denne fragmentering vi i disse år ser i medielandskabet er mulig at komme til livs. Det er for naivt at tro, at vi med den nye teknologis komme (primært Internettet og i de kommende år også DTT) kan samle nationen omkring såkaldte massemedier. Jeg ved ikke om man kan kalde det markedsødelagt journalistik. I DRs tilfælde synes jeg mere det er DR der prøver at tilstræbe sig en rolle hvor de vil, bør og skal arbejde på markedsvilkår. Det er naivt at tro, at DR vil kunne konkurrere mod profitmaksimeringsvirksomheder på seertal og økonomi, og nævnte parametre må derfor undgås at blive kriterier i bedømmelsen af kvaliteten og udbyttet af licenspengene.
DR har været udsat for megen palaver i den senere tid (nyheder om budgetunderskud og besparelser har været benzin på det DR-kritiske bål) men fordi at vi så er ellevilde med X-Factor, kan vi godt leve med DR lidt endnu. Dette selvfølgelig kun indtil de begynder at sende genudsendelser igen og erstatter diverse TV-Aviser med DR Update. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at der er brug for DR - et medie der ikke er afhængig af konjunkturerne, hvor mange penge der er at hente i reklameblokke til bestemte programmer m.v. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med at DR skal kunne gøre hvad de vil, da de som privatejede virksomheder også har brug for opbakning - altså velvillige betalere. Problemet opstår når folk føler at de ikke har noget at bruge DR til, når nyhederne på TV2 smager bedre og er let fordøjelige (for at blive i madmetaforen). Spørgsmålet er så om DR via fokusgrupper og interviews, skal tilpasse sig den brede middelklasses behov for nyheder (i de senere år de korte, lette og friske nyheder), eller stå fast på de kriterier der gør sig gældende når der skal laves kritisk, holdbar og ikke-mikrofonholder journalistik.
DR må finde og definere sin rolle i et fragmenteret medielandskab. Har vi brug for DR? Det synes jeg vi har, men ikke i dets nuværende form hvor det prøver at tilpasse sig de andre aktører i medielandskabet og vil konkurrere på seertal fredag aften mod TV2. DR skal byde befolkningen noget, men det behøves ikke nødvendigvis at være talentshows, gossipnyheder eller Boogielister.
Jeg er en del af en generation der er født og opvokset med flere mulige kanaler på min fjernbetjening og ikke mindst Internettet (post-MTV-generationen), og jeg må være ærlig og tilstå, at DR ikke går en nem tid i møde. Jeg kender ikke ret mange jævnaldrende der har et positivt og optimistisk syn på DR som statsejet medieinstitution, tværtimod. Mange af dem så den gerne DR delvist eller helt privatiseret så hurtigt som muligt.
Et mediekrak? Det tror jeg (desværre?) ikke bliver aktuelt.
Re: Markedsødelagt journalistik
Du forsvarer journalistikkens "sovs og kartofler" i dit udmærkede blog-indslag med følgende bemærkelsesværdige udsagn: "Jeg ville da personligt begynde at tage medierne seriøst igen, hvis de lader dramaet og det påklistrede nærvær ligge og går efter det væsentlige. Mindre snagen og personfnidder og mere overblik, tak!! Overblikket får man ved indsigt og fordybelse - og det kan - og skal - serveres med sovs og kartofler."
Hvad mener du, der har været i frokost- og ugebladenes ubønhørlige kværn via problemer i privatliv og med din ejendoms placering mm, er det væsentlige? Nu stiller du også op i politik - og der er da ikke megen sovs og kartofler eller overblik over det område, for du havde vel andet end "morgensang i skolen" på din politiske dagsorden?
Skal din ret i øvrigt serveres med fisk eller frikadeller? Blot en tanke...
Re: Markedsødelagt journalistik
Preben, intet af det, der skrives i sladderbladene er væsentligt og tro mig, 95 pct af tiden deltager man overhovedet ikke i deres kværn - selv den del, der handler om ens liv. Det kører helt af sig selv. Tror du virkelig, at jeg synes det er fedt, at mit hus bliver fotograferet udefra, så alle ved hvor jeg bor??!!! Eller at de snager i mine private forhold, skriver om min økonomi eller stiller min søn spørgsmål uden at han ved, hvem de er??!!
Dit spørgsmål må du derfor rette mod de pågældende medier. Jeg har ikke andet end foragt over for en stor del af deres arbejdsmetoder og motiver. Af en eller anden grund tror selv journalister, at det er de kendte, der kontakter ugebladene. Men det forholder sig faktisk omvendt. Navnlig i de senere år, hvor konkurrencen imellem dem er netop ubønhørlig.
Det her er ikke et politisk site og derfor skal jeg ikke gå ind i en længere forklaring af mine politiske holdninger Jeg har også skrevet om skattepolitik, integration, mediepolitik og anden kultur end morgensang.
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Paula
Velkommen i blogosfæren.
Kh Bo
Re: Markedsødelagt journalistik
Kære Paula.
Hvor er det dog dejligt, at du har valgt at begynde at blogge. Og ikke mindst med noget på hjertet. Der er sikkert mange, der vil lade sig provokere. Men jeg synes ikke, du behøver bruge kræfter på de alle sammen. Dit indlæg om markedsødelagt journalistik taler jo for sig selv. Dine pointer kommer tydeligt frem. Og så kan folk være enige eller ej. Personligt synes jeg, du ramer ganske plet. Jeg har det lige som dig, at det bliver sjældnere og sjældnere, at jeg lader mig fænge af de store massemedier.
Pas på dig selv til næste blog!
Venlig hilsen
Søren K
Re: Markedsødelagt journalistik
Paula Larrain har fat i mange gode pointer.
Hvis jeg lige må henvise til følgende tekst, offentliggjort i Politiken den 17.03., 2. sektion, side 6.
http://www.sdu.dk/~/media/64CD2DDB6E5A45B8BB5F3BA3AF749C00.ashx
mvh - dnh
@ David Nicolas Hopmann
Jeg er grundlæggende meget enig med dig, men mht Ny Alliance synes jeg nu sagen var ret svær, for de kom ind fra højre og voksede og voksede, uden at have en egentlig politik. Så poltikken var jo hurtigt overstået, og tilbage at det nye parti voksede. Og årdagen var også hurtigt overstået, hvor svaret var træthed af fløjkrigene og at Dansk Folkeparti var nogle trælse størrelser.
Hvordan mener du, at Ny Alliance skulle være dækket alternativt?
Re: Markedsødelagt journalistik
Jeg er bange for, at den markedsorienterede journalistik, hvor man altid lige spørger en fokusgruppe først, er med til at ødelægge de principper, som faget bygger på.
Ja der er en hårfin linie mellem kommunikation og journalistik. Desværre kan nogle mennesker ikke skelne imellem de to begreber. Det er ufint at stå i "fjendens" lejr og råber "incoming".
Gad vide om de spiser sovs og kartofler til søs?
Re: Markedsødelagt journalistik
Kære Paula,
tak for dit svar. Du har da rigtigt taget krigsmalingen på over for sladderpressen. Og jeg er enig med dig i, at Se og Hør alis HQ trænger til et kvalificeret og modigt modspil, men når du nu først har været naiv nok til at invitere dem inden for - og det har du jo flere gange før hen i dit journalistiske liv - så må du være stor nok til at tage skraldet den anden vej, ikke?
That´s the name of the (dirty) game.
Hvorfor læser næsten 1 million egentlig bladet, hvis de intet væsentligt bringer? Så er der da en politisk opgave for dig, Paula....gør folket klogere!
Re: Markedsødelagt journalistik
Kære Paula Larrain
Hørte dig lige i Lasse Jensens "Mennesker og medier". Enig i dine synspunkter!
Godt at du slår et slag for større lødighed i nyhedsudsendelser og færre af disse "cases" plantet af div. interesseorganisationer, som ofte kun ser tingene fra én side. Og det er jo ofte de stærke i samfundet, som har denne mulighed for at bruge medierne. Og når det er legitimt med denne ensidighed, kan det føre megen diskrimination med sig.
Du er meget ,meget savnet som tv-vært, for du var virkelig god!
Du har gjort en kæmpe indsats - ikke mindst da du påpegede løndiskriminationene på grund af køn, som finder sted. iblandt nyhedsværter. Du er en heltinde, Paula!
Også godt at du siger fra overfor visse mediers hensynsløshed vedrørende folks privatliv. Der skal tages menneskelige hensyn og det synes jeg også må gælde medierne.
Held og lykke med din politiske karriere og hvad du ellers foretager dig! Håber at vi kommer til at se og høre meget til dig, for du er virkelig en god rollemodel for kvinder i Danmark!
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Paula,
Er du enig med dine partifæller i deres ros af Wilders islam-film?
http://www.180grader.dk/nyheder/Konservative_roser_Wilders-film.php
Re: Markedsødelagt journalistik
Jeg glemte at begrunde mit spørgsmål:
TV2 har fulgt de almindelige klassiske journalistiske principper i denne sag, mens Danmarks Radio har gjort det modsatte, og derfor har valgt ikke at vise klip fra filmen.
Er du enig i, at Danmarks Radios ledelse skal agere smagsdommer og ud fra poltisk korrekte kriterier afgøre, hvad seerne må se - og ikke se?
http://www.180grader.dk/nyheder/TV2_viser_klip_fra_Wilders-film.php
http://www.180grader.dk/nyheder/Bestyrelsesmedlem_DR_er_kujonagtig.php
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Søren,
Jeg har desværre ikke haft tid til at se selve filmen, men lægger mig klart på TV2s side i denne sag rent principielt. Hele verden har talt om denne film og derfor skal der netop en politisk beslutning til ikke at vise klip, når den så endelig kommer. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at DR vælger at lade være - det er i hvert fald ikke et journalistisk argument, der kan ligge bag.
Det er samme diskussion, som dengang de fleste aviser valgte at trykke Kurt Westergaards tegning efter mordtruslerne. Første gang kunne man diskutere relevansen, men anden gang var det en del af den journalistiske dokumentation.
I det hele taget skal vi være mindre bange for at diskutere de her ting og vi skal bestemt ikke give efter for den frygt, som islamister har indgydet mange af os. Det er jo netop terrorens (frygten) formål - at true sig til ro og orden.
Håber det er svar nok og skal straks kigge på filmen.
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Paula,
Tak for svaret. Jeg må tilstå, at som liberal fritlnker er Det konservative Folkeparti ikke lige min kop te, men I har scoret mange point i min karakterbog for jeres modige forsvar for islam-filmen. Tak for det.
Jeg skal sandelig love for, at ytringsfriheden er under pres i disse år. Og det mindste problem er faktisk den muslimske trusselskultur, selv om jeg har den dybeste medfølelse og solidaritet med alle de forfattere, bladtegnere og andre kunstnere, der trues på livet og må leve under politibeskyttelse, fordi de har anvendt deres ytringsfri hed. Næh, det største problem er faktisk alle de politikere, meningsdannere og medier, der bakker op i felttoget imod ytringsfriheden. Tag nu Danmarks statsminister, der fordømte islam-filmen, før han eller os andre overhovedet havde set den. Og det er endda den samme mand, der tidligere har fordømt en af sine forgængere som partiformand for Venstre, Knud Kristensen, fordi han var for eftergivende overfor nazisterne under besættelsen. Jeg forsvarer ikke Knud Kristensen, men dengang stod fjender altså i landet med bajonetter, så Venstre-formanden var i lighed med de øvrige danske politikere i en meget presset situation. I modsætning til pressens minister - Anders Fogh - der allerede har kapitulet overfor de krænkede religiøse følelsers tyranni (ihvertfald hvis de indehaves af islamister), fordi Arla-eksporten og en kommende toppost i EU vejer tungere.
Topmålet af hykleri er dog DRs nyhedschef, Ulrik Haagerup, der ikke mente, at det var journalistisk relevant at bringe klip fra islam-filmen. Men som alligevel ryddede en hel aften på DR2 for at diskutere den selvsamme film.
En meget vigtig islam-film
Meget apropos så faldt jeg lige over denne kommentar fra chefredaktør Simon Andersen:
http://avisen.dk/vigtig-islamfilm-simon-andersen-280308.aspx
Re: Markedsødelagt journalistik
Hej Paula,
jeg var meget betaget af din personlighed, da du som mødeleder i Kolding var med til at diskutere prioritering i forbindelse med kommunesammenlægningen. Jeg hilste på dig og havde klart det indtryk, at du inderligt mente det, du stod og forsvarede. Det er fantastisk at se, at du, trods en karriere hvor succes må siges at være fællesnævneren, stadig formår at se den virkelige virkelighed.
Du var med til at give politikerne stof til eftertanke, når man skulle prioritere mennesker over symboler, og du tager fat i et centralt problem i dette indlæg, fordi det netop er et malet billede, der altid bliver givet i pressen og i ovennævnte tilfælde af politikerne.
Jeg har været nyhedsjunkie i mange år, men efterhånden har jeg mistet lysten til at følge med i pressens fordrejninger af "sandheden", og ikke mindst den måde man manipulerer ved at klippe de "rigtige" steder i indslagene.
Pressens indflydelse på et demokrati er jo enorm, og hvis ikke dette ansvar bliver forvaltet på en måde, som yder demokratiet retfærdighed, ender vi i en situation, hvor folk simpelthen giver op og overlader beslutningerne til eliten, fordi den viden vi har om samfundet bygger på et forkert grundlag.
Vi mister ganske enkelt muligheden for at vurdere om den virkelighed, vi er en del af, er repræsenteret på den bedst mulige måde og af de rigtige mennesker.
Det er det rent politiske perspektiv, og i sidste ende handler det meste om politiske prioriteringer, som har en direkte påvirkning af vores dagligdag. Dertil kommer at nyhedernes belysning af enkeltsager kan føre til direkte menneskelige konsekvenser. Disse konsekvenser kan være uoverskuelige, men det har ikke høj prioritering at vende forskellige vinkler på en historie, fordi den sensationsprægede vinkel er mere interessant for det brede publikum.
Journalistik handler i højere og højere grad mere om indtjening end den den generelle orientering af samfundet som helhed om, hvad der foregår. Det er et problem, der nok er svært at gøre noget ved, for det vidner også om et samfund, der er så rigt, at idealerne er gået tabt i mange sammenhænge. Den almindelige anstændighed, respekt og ærlighed er gået tabt i jagten på den ultimative nyhed og er vel også et udtryk for egoisme og manglende empati hos de, der "skaber" historien.
Det er i sidste ende os som seere og brugere, der sætter dagsordenen, men tør vi sige fra? Jeg tvivler på det, for der er jo ikke noget bedre end at tale om sensationer hen over hækken eller hos frisøren, og vi labber det i os uge efter uge i diverse ugeblade med en tilsyneladende endeløs succes for de, som tør overskride grænserne for god moral og etik.
Så længe der er en så udbredt mangel på søgen efter den reelle "sandhed", vil det være op af bakke for den tilbundsgående journalistik. Medierne ville formentligt prioritere anderledes, hvis folk valgte de bevidst manipulerende fra. Desværre gives denne mulighed ikke på de landsdækkende public service kanaler, som i højere og højere grad kan måle sig med ugebladsjournalistikken.
Der kan jo være en vis mening i at kalde det en nyheds-"historie", for måske er det netop det, vi skal vende os til - at det er en historie og ikke reel journalistik!
Indsend kommentar