Man kan ikke tale med en mur

Hvis læserne er ens bedste samarbejdspartnere, hvordan taler man så med dem, når man har sat en mur op?
15.09.2014 · 09:08
Ernst Poulsens billede
Ernst Poulsen

Nyheder er egentlig ikke bare viden. Nyheder er i lige så høj grad historier, der er ”pakketeret”, så vi hurtigt kan forstå og især genfortælle indholdet.

Og i mange situationer får nyheder først rigtig værdi, når vi deler den stump viden, vi har fået, med andre.

Derfor har revolutionen med sociale medier også haft stor indflydelse på netmedierne. Især på Facebook som er blevet det netværk, der de facto binder os sammen som naboer og som nation. Det er her, vi både deler de nære historie om børn og hunde – og her vi forarges, glædes og skælder ud over stort og småt i nyhedsbilledet.

10 – 70 % af trafikken fra Facebook

For mediehusene er fordelene ved at være tilstede på de sociale medier store. Først og fremmest leverer platformene trafik i pænt stort omfang.

Tag Jyllands-Posten, der har lige under 100.000 følgere på Facebook og henter lige under 10 procent af den daglige webtrafik derfra. Nok så væsentligt har avisen kunnet udnytte det til at sælge 1000 abonnementer i år.

Potentialet er imidlertid endnu større. Dagens.dk, der er en relativt nystartet netavis, har blot 40.000 følgere, men har i langt højere grad baseret sit indhold på historier, der bliver delt. Her er man nået op på, at 70 procent af trafikken kommer fra Facebook.

Man kan godt diskutere magtfordelingen, privatlivsreglerne og redigeringsprincipperne hos de sociale medier. Men grundlæggende har vi fået en stribe værktøjer – Facebook, Twitter, Google+, Instagram, YouTube, Flickr, mv. - hvor vi mødes i netværk

Behov for betaling

En anden tendens, der har ramt netmedierne, er at behovet for finansiering er steget fordi annoncepriserne er faldet. Derfor har mange valgt at ty til oprettelse af abonnementsmure og især erhvervsmedierne har valgt at satse på ret tætte betalingsmure for at beskytte værdien af produktet.

Den strategi skaber imidlertid store problemer, for hvordan skal man dele – og dermed få værdi af – indhold, som man netop ikke kan vise til sine venner?

Umiddelbart kan det være svært at få de to modeller til at mødes. I samme øjeblik man spærrer sit indhold inde for at øge betalingsvilligheden, mister man muligheden for at læserne hjælper med at sprede nyheden. Hvilket kunne skaffe nye læsergrupper og bedre artikler, når flere deltager.

Kan muren erstattes af et hegn

Den problematik har været kendt i et stykke tid, men herhjemme er spørgsmålet blevet ignoreret. Først nu har Børsen, der ellers har en relativt tæt betalingsmur, valgt at forsøge sig med en løsning.

Avisen frigiver normalt kun et mindre antal artikler dagligt til fri læsning, og det betyder, at selv et lille debatsite, som Den Korte Avis kan slå Børsen, når det drejer sig om at tiltrække læsere via sociale medier.

Børsen har derfor varslet, at de i løbet af nogle uger vil eksperimentere med at gøre det muligt at følge links, der er delt på sociale medier. Det er endnu ikke klart, om det for eksempel kun er avisens journalister, der får adgang til at levere denne type links eller alle abonnenter. Man kan sige, at avisen prøver om betalingsmuren kan erstattes af et hegn, så dem indenfor kan dele stumper af viden, men kun få fri adgang, hvis man betaler ved lågen.

Men initiativet er fortrinligt, og man kan håbe, at vi ser flere af den type eksperimenter. For sociale mediers betydning vokser stadig.

Journalistik er ikke kun en vare – det er også en dialog

Men hvis man tror, at sociale mediers eneste funktion er som bladbude, der bringer nyhederne ud til brugerne, så er analysen forkert. Sociale medier er netop ikke en envejs-kanal, men mindst en to-vejs-kanal – og reelt et netværk.

Det giver fantastiske muligheder for at være i løbende dialog med både læsere og kilder. Her udspiller der sig ofte et forløb, hvor læserne først går i dialog med hinanden omkring en historie, før de senere forsøger at ”pinge” journalisten eller de oprindelige kilder. Det kan være for at få flere oplysninger, få rettet ting eller verificeret detaljer. Nogle gange er det Hr. og Fru Danmark, der forsøger at rejse en shit-storm, andre gange er det eksperter, der analyserer en sag.

Det er her, journalistikken ændrer sig fra kun at være et produkt - til at være en dialog og en proces. Den afgørende pointe er, at hvis man afskærer sig fra de sociale medier, så låser man sig i den gamle model, hvor det journalistiske produkt – for eksempel en artikel – blot afleveres fastfrosset på en skærm eller i en postkasse.

Det betyder ikke, at historien står stille. Den vil blot blive diskuteret og udviklet på andre platforme og andre steder end i de gængse medier.

Derfor er Børsens eksperiment interessant, og ud fra et strategisk synpunkt kan man håbe, at der ikke blot bliver målt på sidevisninger, men også på kvaliteten af dialogen, når Børsen går i gang.

Facebook – sammen med fax-nummeret

Tager man en rundtur på de danske netmedier, så finder man en del muligheder for at forbedre brugen af sociale medier.

På CNN er ”Følg os på Facebook”-knappen over folden. På Mashable er det en del af topnavigationen. På danske sites, skal man ofte helt ned i bunden, hvor man finder Facebook-knappen sammen med fax-numre og ”Hvor-blev-min-avis-af”-links.

Der mangler ofte også oversigter over mediernes samlede tilstedeværelse på de sociale medier. Hvor er oversigten over alle husets facebooksider, og hvor er listen over husets brands og journalister på Twitter?

Udgangspunkt i mennesker frem for statistikker

Selv når man præsenterer journalisterne med deres byline, forsømmes muligheden for at abonnere på journalisten.

Man efterlades som læser med en simpel mailto-byline, hvor læseren burde tilbydes en profilside for hver journalist eller fotograf med samtlige artikler, fotos, baggrunds-info og mulighed for med et enkelt klik at følge skribenten på vedkommendes foretrukne sociale medie – uanset om det er Facebook, Twitter eller Instagram. En oplagt måde at få kontakt til fageksperter og trofaste læsere, der kan blive uvurderlige kilder.

På Avisen.dk oplever Mette Lauth ofte, at folk der henvender sig, har taget et kig på hendes profilside først. »Du er jo sådan en, der skriver om det her emne, får jeg nogle gange at vide, når jeg taler med en ny kilde,« fortæller hun.

»Der er rigtigt mange emner, som vi fanger ude i en debat i en Facebookgruppe, og hvor folk måske henviser til mig, fordi jeg tidligere har skrevet om området. Det betyder, at vi egentlig får skrevet en del flere historier med udgangspunkt i folk, der er kommet i klemme – i stedet for historier, der tager udgangspunkt i en statistik fra et ministerium,« siger Mette Lauth.

Som journalister er troværdigheden det mest afgørende – og det gælder også, når en kilde skal bestemme, hvilken journalist, han eller hun skal ringe til. Derfor burde skribenterne tigge om at blive præsenteret så grundigt som muligt.

Selv om indholdet skal gemmes bag en betalingsmur for at få forretningen til at løbe rundt, er der ingen grund til også at gemme journalisterne. De har i den grad brug for synlighed og for at kunne forbinde sig med deres kildenetværk.

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

Ritzau
Ansøgningsfrist: 22.01

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Journalist til kommunikation af projektaktiviteter og -resultater

Wonderful Copenhagen
Ansøgningsfrist: 22.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Ny producer på TV 2/Fyn

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 22.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01

Politikens indlandsredaktion søger ny journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 22.01