Løkke: »Puk er en fantastisk fortællende journalist«

Pressens minister, Lars Løkke Rasmussen (V), roser årets Cavling-vinder. »Vi har brug for nogen, der som Puk Damsgård kan formidle udenrigspolitik i en dansk kontekst,« siger han til Journalisten
  • Jakob Carlsen
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved siden af Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge, da de Cavling-nominerede præsenteres.
08.01.2016 · 16:41

Pressens minister - som også har titlen "statsminister" på visitkortet - var traditionen tro til stede, da Cavling-prisen for kort tid siden blev overrakt til DR-korrespondent Puk Damsgård.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er begejstret over vinderen, siger han til Journalisten.

Var det den rigtige, der vandt?

»Det var i hvert fald en fremragende vinder. Det er svært at sætte flere superlativer på, end der lige er blevet gjort fra scenen, men Puk er en fantastisk fortællende journalist,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fremhæver - ligesom Puk Damsgård gjorde i sin takketale - at prisen ikke kun behøver gå til den undersøgende hårde journalistik.

»Jeg synes også, hun har ret i, at det her viser spændvidden i Cavling-prisen. Den behøver ikke altid gå til den afslørende journalistik,« sagde Lars Løkke Rasmussen, hvorefter han måtte holde en kort pause for at få taget en selfie med en ivrig dreng.

Den danske vinkel er vigtig

Puk Damsgård var i sin takketale kritisk over for, at de danske medier har skåret ned på udenrigsdækningen. Som Journalisten kunne fortælle i sommer, er antallet af faste korrespondenter på en række medier raslet ned.

»Der skæres ned på korrespondenterne. Jeg mener, det er afgørende at vi bliver ved at fastholde at være øjne og ører derude, for man kan ikke bare google sig til, hvad Syrien er,« sagde Puk Damsgård fra scenen.

Lars Løkke Rasmussen understreger, at han ikke vil blande sig i mediernes dispositioner.

»Men jeg er 100 procent enig med hende i udenrigsjournalistikkens store vigtighed i disse år. Vi har så mange informationskanaler nu, som vi ikke havde for en generation siden, men vi har brug for nogen, der som Puk Damsgård kan formidle udenrigspolitik i en dansk kontekst,« sagde han.

Ny og mere moderne offentlighedslov

Traditionen tro har Journalisten også spurgt statsministeren til et aktuelt mediepolitisk emne. Ligesom forrige år faldt vores valg på offentlighedsloven, som trådte i kraft 1. januar 2014.

I de seneste måneder har Radikale, SF og Konservative skiftet holdning, fra at bakke op om den kontroversielle lov til at kritisere de mest omstridte dele af den. Det er især den omdiskuterede paragraf 24, der ifølge kritikerne har vist sig at være for omfattende. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at loven vakler - eller at han har skiftet mening.

»Vi har en offentlighedslov, som er implementeret og skal evalueres efter tre år. Jeg har ikke hørt, at nogen partier har skiftet mening om, om en aftale skal holdes eller ej, og jeg har ikke hørt noget om, at aftalen bag loven er opsagt,« siger statsministeren.

»Vi har fået en ny og mere moderne offentlighedslov. Vi har indført en ny ministerbetjeningsregel, og så har vi til gengæld indført mere åbenhed på en række andre punkter,« fastholdt Lars Løkke Rasmussen.

Kommentar

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

HK it, medie & Industri Hovedstaden søger journalist/ kommunikationsmedarbejder

HK it, medie & Industri Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 24.07