Landbrugsmedierne kan sælge orloven

”Der var mange, som gerne var fortsat med vores sabbat. Men det var ikke en mulighed. Under de omstændigheder synes jeg, vi har solgt den til en rimelig pris,” siger tillidsmand om nyt forslag til overenskomst. Nu skal medarbejderne stemme om aftalen
  • Torben Huss/Scanpix
    Landbrug & Fødevarers hovedsæde på Axelborg i København.
13.10.2017 · 08:53

Tillidsfolk og ledelse på Landbrugsmedierne, som bl.a. udgiver Landbrugsavisen, er blevet enige om et forslag til en ny overenskomst. Aftalen lægger op til, at medarbejderne sælger deres lønnede orlov til gengæld for en lønstigning og mere i pension, fortæller tillidsrepræsentant Morten Thomsen.

Lige nu er aftalen til urafstemning hos medarbejderne, som skal stemme senest mandag formiddag.

Hvis aftalen træder i kraft, udfases den lønnede orlov over seks år.

Morten Thomsen forklarer, at det var et klart krav fra ledelsen, at orloven skulle afskaffes.

”Det var et krav fra Landbrug & Fødevarer, som vil harmonisere forholdene i organisationen. De har journalister ansat i kommunikationsafdelingen, som ikke har samme goder som os,” forklarer Morten Thomsen med henvisning til, at kommunikationsafdelingen hverken har lønnet orlov eller lønnet frokostpause, som Landbrugsmedierne har.

En rimelig betaling”

Det har været omdiskuteret blandt medarbejderne, om man skulle sælge orloven. Men Morten Thomsen mener, de ansatte har fået en ”rimelig betaling” for den.

”Det var et krav fra ledelsen, at de ville af med orloven. Men de var også villige til at betale for den,” siger han.

I dag optjener Landbrugsmediernes medarbejdere en uges lønnet orlov per år – som internt kaldes ”sabbat”. Orloven kan afvikles, når der er optjent seks uger.

Den nye aftale vil betyde, at hver medarbejder har ret til én orlov mere, hvorefter den afskaffes. En medarbejder, der har været ansat i ét år, vil dermed kunne holde orlov om fem år, mens en medarbejder, der har været ansat i fire år, vil kunne holde orlov om to år. Det betyder også, at de sidste medarbejdere har optjent orlov om seks år, hvorefter den vil være udfaset.

Afviser A- og B-hold

Medarbejderne har også accepteret en forringelse af opsigelsesvarsler i fremtiden. Nuværende medarbejdere kan optjene op til 12 måneders opsigelse, hvis de er ansat længe nok. Men kommende medarbejdere vil med den nye aftale ikke kunne optjene mere end seks måneders opsigelse, svarende til funktionærlovens vilkår.

På andre mediearbejdspladser har det været diskuteret, om man skabte A- og B-hold blandt medarbejderne ved at give nyansatte dårligere vilkår end de nuværende. Den kritik ramte blandt andet Børsens medarbejdere, som i 2015 vedtog en overenskomst, hvor de nuværende ansatte fik en garanti mod fyring i to år, imens nyansatte mistede lønnet frokostpause, lønnet orlov og fik lavere startløn. 

FAKTA

HOVEDPUNKTER I AFTALEN

Der er tale om en tre-årig overenskomst.

Medarbejderne får:
- En gennemsnitlig lønstigning på 540 kroner per år.
- Arbejdsgiverbetalt pension stiger fra 9 til 10,5 procent frem mod 2023.
- Minimumslønnen stiger med 2.500 kroner for nyansatte.

Ledelsen får:
- Den lønnede orlov udfases frem mod 2023.
- Opsigelsesvarsel bliver kortere for nyansatte.

På Landbrugsmedierne vil der være forskel på opsigelsesvarslerne, og i en periode på orloven – men om seks år vil orlov være stoppet for alle. Derfor mener Morten Thomsen ikke, at der skabes A- og B-hold.

”Det har vi overvejet, og jeg synes faktisk, vi har undgået det ved at udfase vores sabbat. Man kunne også have lavet en model, hvor nyansatte ikke fik sabbat, men de nuværende beholdt den,” siger Morten Thomsen og tilføjer, at forskellen på opsigelsesvarsel ikke mærkes i det daglige.

Mere i løn og pension

Aftalen giver medarbejderne en række goder til gengæld. Der lægges op til en lønstigning, mere i pension og en højere minimumsløn for nyansatte.

Månedslønnen i Landbrugsmedierne stiger i gennemsnit med 540 kroner per år over tre år. 320 kroner er en stigning i skalaløn for alle, imens 220 kroner fordeles af ledelsen.

Den arbejdsgiverbetalte pension stiger fra 9 procent af lønnen til 10,5 procent af lønnen. Det sker i to trin frem mod 2023. 

Samtidig vokser minimumstillægget, som alle nyansatte får, fra 7.500 kroner til 10.000 kroner. Det hæver altså minimumslønnen med 2.500 kroner, så den ender på cirka 29.000 kroner, oplyser Morten Thomsen. Dermed bliver startlønnen låst på det niveau, den normalt er på i dag.

”Det er både en sikring af nyansatte, så deres startløn ikke falder, som vi har set mange andre steder. Men det er også en sikring af de nuværende medarbejdere, så ledelsen ikke kan ansætte en masse nye til en lavere løn og dermed presse os på lønnen,” siger Morten Thomsen.

Er det en god handel for medarbejderne, eller er det mere en aftale, der ikke kunne undgås?

”Der var mange, som gerne var fortsat med vores sabbat. Men det var ikke en mulighed. Under de omstændigheder synes jeg, vi har solgt den til en rimelig pris.”

Morten Thomsen tilføjer, at aftalen også giver mulighed for, at medarbejderne kan opspare ferie. For hvert år kan en medarbejder opspare én uges ferie, og det kan samlet give seks ugers opsparet ferie, som kan afvikles sammen.

”På den måde kan man i princippet spare uger op til sin egen sabbat,” siger Morten Thomsen.

Lønnet frokostpause ikke på bordet

Den lønnede frokostpause har tidligere været til diskussion hos Landbrugsmedierne. Ledelsen ønskede at afskaffe den lønnede frokost, men Dansk Journalistforbund mente ikke, det kunne ske uden en ny overenskomst.

Sagen endte ved voldgiftsretten, hvor Dansk Journalistforbund vandt.

Dengang sagde adm. direktør og chefredaktør Henrik Lisberg til Journalisten, at den lønnede frokostpause kunne blive et tema ved overenskomstforhandlingerne.

Men det kom ikke på forhandlingsbordet, siger tillidsrepræsentant Morten Thomsen.

”Ledelsen vidste, at vi ikke ville snakke om det,” forklarer han.

Morten Thomsen tilføjer, at parterne har givet håndslag på at gøre mere ved efteruddannelsesområdet. Her skal nedsættes et udvalg, som kan se på, hvordan man får flere medarbejdere til at udnytte deres mulighed for efteruddannelse.

Hvis medarbejderne stemmer ja til den nye overenskomst, skal den også godkendes af Landbrug og Fødevarer på arbejdsgiverside og Dansk Journalistforbund på arbejdstagerside.

Adm. direktør og chefredaktør Henrik Lisberg har ikke ønsket at udtale sig om aftalen, før begge sider af bordet har forholdt sig til den.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10