Danske forlag snorksover - eller skjuler sig under bordet i grundangst - og er i fuld gang med at miste grebet om en udvikling, der forekommer uundgåelig - og overhængende.
Læserne skrider mens grundangste forlag snorksover
31/07/2012 | 11:35
Bo Elkjær
Webredaktør
Danske forlag snorksover - eller skjuler sig under bordet i grundangst - og er i fuld gang med at miste grebet om en udvikling, der forekommer uundgåelig - og overhængende.
Det vil koste massive indtægter og det er nærliggende at mene, at en række forlag er truet på deres eksistens.
Det handler om ebøger. Hvad der længe har været en spirende udvikling er nu på randen af at bryde voldsomt ud. Der er ikke et hjem eller en arbejdsplads i Danmark, der ikke er udstyret med en pc, en smartphone, en iPad eller en specifik ebogslæser af den ene, anden eller tredje type.
Folks læsevaner på bogmarkedet vil fuldstændigt afspejle alle andre kommunikative vaner. Vi har set det med nyheder der er gået fra print til tv til net. Vi har set det med musik, der gik fra cd til net. Vi har set det med film og tv, der rykker fra biografsal og æter til nettet.
Det sker også for bøgerne. Uanset om forlagene vil det eller ej.
Musikbranchen blev alvorligt forkrøblet af fremkomsten af hurtige netforbindelser og fildelingstjenester. I stedet for at rykke ind og være på forkant af denne udvikling - der var uundgåelig - forsøgte branchen at kvæle udviklingen. Resultatet er velkendt. Forbrugerne vandt. De fik den hurtige musiktjeneste på nettet, som de ønskede sig. Det var bare ikke musikbranchen der leverede tjenesten, men computerfirmaet Apple med iTunes.
Forlagsbranchen er i fuld gang med at gentage denne gigantiske fejltagelse.
Lad mig uddybe med min egen oplevelse. Før jul 2010 kontaktede jeg Ekstra Bladets Forlag for at høre, om ikke min Irak-bog også burde udkomme som ebog.
Tilbagemeldingen var positiv. Jeg blev lovet en kontrakt.
Månederne gik og jeg måtte rykke adskillige gange, før kontrakten kom. Jeg underskrev prompte og returnerede den med det samme.
Hvorefter intet skete.
Månederne gik. Det var vanvittigt. For at have et sammenligningsgrundlag satte jeg mig for at udføre et forsøg.
Jeg fandt en engelsk oversættelse, jeg engang har lavet af mine Irak-artikler. Oversættelsen er rettet igennem af en professionel tolk.
Jeg rettede manuskriptet igennem, skrev forord, indholdsfortegnelse, omslags-bemærkninger osv osv. Derefter producerede jeg en nogenlunde brugbar forside i et billedbehandlingsprogram.
Jeg er ikke grafiker. Det blev ikke nogen fremragende forside. Men den var brugbar.
Det samlede manuskript blev derefter udgivet via et gør-det-selv-ebogs-forlag i USA. Bogen har nu ISBN nummer 978-1-4580-7272-6 og er til salg via Apples iBooks, Barnes&Noble, Sony, Kobo og flere andre ebogsforretninger. Bogen er online i alle tilgængelige ebogs-formater, ePub og you-name-it.
Der ligger en meget vigtig pointe i, at det tog sammenlagt tre arbejdsdage at redigere og konvertere manuskriptet, ansøge om ISBN-nummer, få det og udgive bogen.
Fra jeg stod med en rå wordfil, til jeg havde udgivet en ebog gik der tre arbejdsdage!
For at afslutte sammenligningen hører det med til fortællingen, at Ekstra Bladets forlag efter mange måneders snøvlen rundt rent faktisk fik udgivet Irak-bogen. Den er tilgængelig i et enkelt ebogsformat - ePub - og ifølge den opgørelse, jeg modtog fra forlaget før sommerferien har de solgt bogen i siger og skriver ét eksemplar.
Jeg kender ham, der har købt den.
Og jeg må konstatere, at det spørgsmål der for mig står aller øverst på lystavlen og blinker, det er:
"Hvad fanden skal jeg med et forlag?"
Jeg kan gøre det selv. Hurtigere. Jeg kan komme ud - i flere formater. På langt flere platforme. Hurtigere. Og jeg får hele indtægten. Selv. Uden at skulle dele med et forlag, der gennem lang tid intet gør og intet sælger ...
Jeg har en meget stor bekymring i forhold til den sendrægtighed, forlagene udviser i forhold til at komme ind på ebogs-markedet.
Hele bagkataloget burde forlængst være tilgængeligt. Alle de ny-indkomne manuskripter, der vurderes at være spændende nok, men også vurderes ikke at tjene ind i papirudgivelse burde forlængst være tilgængelige som ebøger.
Og så til det kontroversielle: Alle de bøger, forlagene udgiver på papir skal i mine øjne hurtigst muligt ud som ebøger. Der er i mine øjne ingen grund til at vente på, at papiret bliver fragtet fra de billige, polske trykkerier til de danske boghandler.
Tværtimod! Få dem ud i en fart. Men til en markant anderledes pris end den, forlagene i dag forsøger at hente hjem via boghandler og postordresalg.
Hvad skal en ebog koste?
Læserne er ikke dumme. De ved godt, at en megabyte data ikke koster det samme at producere, pakke og transportere, som et halvt pund hakket og kogt svensk skov.
En ebog - og bøger i det hele taget - skal løsrives fra det papir, der dybest set blot er et transportmedie for oplysninger på samme måde som en cd blot er en skive plastic hvis man ser bort fra de bits og bytes der er brændt ind i dem.
En ebog skal være så billig, så man uden videre klikker 'betal', hvad enten man sidder på cafe eller i tog med sin iPhone-iPad-boglæserditogdat og lige har snakket om bogen med venner eller medpassagerer, eller man sidder derhjemme ved pc'en og keder sig.
Mit bud er maksimalt 25 kroner for en ebog.
Det devaluerer ikke bogen at den er billig. Igen: Jeg mener godt, at folk kan se forskel. Selv om ebogen er tilgængelig i pisbillig form overalt på nettet vil der stadig være købere til den 10-20 gange dyrere papirudgave. Bare ikke nær så mange og ikke med samme forbrugsmønster.
Der vil stadig være et marked for papirbøger - også uanset om forlagene springer med på ebogs-bølgen eller ej.
De elektroniske bøger vil ikke dræbe papir-bøgerne. På samme måde som cd'en ikke udryddede lp'en og itunes ikke udryddede cd'en.
Men balance og indflydelsesforhold mellem bøger og ebøger ændrer sig. Og det foregår lige nu. Til ebøgernes fordel.
Hvert distributionsmedie eksisterer stadig og har sine afficionados og feinschmeckere, men tanken om masseudgivelser af musik - og deraf følgende masseindtægter på lp - er latterlig.
Det samme er ved at ske for bogmarkedet. Jeg mener, at hovedparten af forbrugerne er ved at gå. Og de tager deres penge med.
Jeg synes ikke, at vi, som journalister, skal gå med dem - jeg synes at vi skal løbe i forvejen og stå klar til at tage imod!
Læs mere om
Seneste nyheder
Tilmeld dagligt nyhedsbrev
Jobopslag
Journalist/daglig redaktør til LFS Nyt
Landsforeningen for Socialpædagoger
Ansøgningsfrist: 01/06/2013
Altinget.dk søger kommunalpolitisk journalist til Christiansborg
Altinget.dk
Ansøgningsfrist: 10/06/2013
Nyt fra DJ
23/05/2013 | 11:00
23/05/2013 | 09:57
22/05/2013 | 10:21
15/05/2013 | 14:37
15/05/2013 | 10:57
Kommentar
Interessant, Bo - har du links til de to forskellige bøger - og vil du løfte sløret for, hvor meget din egen udgivelse solgte?
mvh
Jon Lund
Tak for et godt indlæg, Bo. Jeg håber mange må læse det.
Jeg er selv indehaver af en iPad og pludselig er min interesse for bøger og magasiner blevet mærkant større. Og somsædvanlig må man forfærdes over hvor bagstræberisk de eksisterende medier og forlag opfører sig.
Priserne er helt i skoven. Hvad ligner det at forlange 2/3 dele af prisen for et rigtigt magasin når man sidder på et medie hvor der ingen reelle publikationsomkostninger er. Man gør samme fejl som set før - skubber ellers lovlydige mennesker over i piratkopiering fordi det er helt uhyrlige priser. Og jeg forstår dem der gør det.
De priser du nævner og lad os blive enige om en maxpris på 12 kr for magasiner og alle vil da foretrække at eje fremfor lyssky metoder.
Jeg venter bare på udviklingen kommer hen hvor vi er på musikområdet nu, men hvorfor skal det tage så lang tid??
Hej Bo
Du har nogle vigtige pointer, og du har helt ret i, at forlagene skal mere op på dupperne i mange sammenhænge.
Men du glemmer nogle andre, vigtige pointer: langt, langt de fleste af de bøger, der udkommer som selvudgiver-bøger, sælger stort set ikke noget. De successer, man hører om hele tiden er undtagelsen. De store vindere er Amazon og Apple, der scorer en del af de penge, forlagene tidligere fik.
Det er hårdt, professionelt arbejde - og masser af det - at markedsføre en bog, så den sælger meget. Det er forlagene gode til. Det er der ikke ret mange forfattere, der er gode til.
Forlagene redigerer, og kan forvandle et håbløst manuskript til en god bog. Der er ikke ret mange, der kan skrive så godt, at deres tekst umiddelbart kan udgives. Det er noget af det andet arbejde, forlagene får for deres penge.
PS: Hvor meget har din egen bog solgt?
Jeg tog selv skridtet som selvudgiver af mine egne romaner for et år siden og er ret tilfreds med udbredelsen af min trilogi om Mænd i Frit fald, som sælger pænt som e-bøger. (2-3 stykker om dagen) Og jeg savner bestemt ikke et forlag, selvom det er et stort arbejde at redigere og markedsføre. Jeg har desuden planer om at lave en print on demand version af trilogien, fordi det trods alt stadig er 95 pct. af markedet, som fortsat er til papir.
Som forfatter kommer jeg i tættere kontakt med mine læsere, som gerne sender mails med roser og kommentarer. Der har således også været læsere ind over med vigtig korrektur, som let indføres i en e-bog.
Indtil videre har det dog været svært at blive anmeldt i de store dagblade, som uden problemer anmeldte mine romaner fra de etablerede forlag, jeg plejede at udkomme på. De vrider og vender sig sig og undskylder sig med, at de ikke har en iPad. Men det er nok snarere et udtryk for, at den etablerede fødekæde mellem forlagene og anmelderne er fasttømret og bygger på fordomme og støvede forventninger om, at det kun er de "rigtige" forlag man skal rette opmærksomheden mod. De bliver forhåbentlig klogere ...
HØRT!
Jeg har nu selvudgivet 3 bøger. Den første var hårdt arbejde og der var meget lære, men nu jeg efterhånden ved at have styr på det.
Som et eksempel er her lidt om min første udgivelse:
For det første er mine samlede udgifter pr. trykt bog omkring 70 kroner inkl. porto (for et oplag på 500 bøger - inkl. opsætning og tryk) - for en bog til 179kroner vil jeg altså tjene kr. 109,- hvor jeg, hvis jeg udgav gennem et forlag, ville tjene ca. 30 kroner pr. bog. "De kan sælge mere" - det argument holder ikke. Jeg har på 2½ år solgt 2500 eksemplarer af "Selvværd for begyndere" og nu genoptrykker jeg den, fordi der stadig er efterspørgsel. Enhver ukendt førstegangsforfatter med en selvhjælpsbog ved, at et forlag ikke gør mere ud af en bog efter 6 måneder, så oplaget sjældent når over 1000.
Med ebog-udgaven tjener jeg lidt mindre - omkring 90 kroner - men den vil muligvis tjene mere, når jeg får taget mig sammen til at lave den som epub m.m. - indtil videre ligger den blot som PDF fordi det format kan læses af alle "maskiner".
Der er solgt lige under 1000 eksemplarer ud af d 2500 eksemplarer som ebog. Det er da meget godt i et land, som slet ikke er klar til ebøger - det er det vi hører fra forlagenes opgørelser. Så måske skal de til at gentænke deres strategier?
Fortsat god uge til alle :)
Mette Glargaard
Forlag er ikke den eneste branche, der er truet på livet som følge af digitaliseringen.
Bunkevis af forretninger står til at lide samme skæbne:
http://www.allbits.dk/2012/06/16/den-digitale-revolution-far-brancher-til-at-bukke-under/
Ganske enig. Også med dig, Thorborg - ikke mindst i betragtningerne om, at vi burde kunne få prisen op ved at tilbyde digitalt ekstraudstyr. Når det er sagt, går min egen smertegrænse - med mindre det er et must read - ved omkring 60 kroner, kan jeg mærke. Det er den pris, hvor jeg uden videre trykker 'køb' i iBooks. Jeg køber dyrere bøger, men så overvejer jeg, og beslutningen bliver ofte et nej, hvis det som sagt ikke er en bog, jeg er helt vild for at få. Andre har sikkert andre grænser, der kan være både højere og lavere.
Og det bringer mig til en anden pointe: Det kan lade sig gøre at sælge ebøger meget billigt, hvis publikum er stort nok. Det er det sjældent på dansk.Danske ebøger må nødvendigvis være dyrere, fordi grundomkostningerne skal fordeles på betragtelig færre købere. Men ebogen vil alligevel være billigere end printudgaven, og her ligger så en hel særlig mulighed for dansksproget litteratur, der burde kunne udbredes i endnu højere grad end nu, hvis vi finder den rette model og distributionskanal til danske ebøger. Hvis forlagene svigter den opgave, risikerer vi omvendt, at dansk litteratur efterhånden bliver den excentriske fætter i selskabet af litteratur på først og fremmest engelsk, hvor udvalget er anderledes stort.
Men måske var det noget for den journalistiske efteruddannelse at udbyde kurser i selv at offentliggøre bøger?
Skipper har en rigtig god pointe, selv om nogle af mellemregningerne selvfølgelig er sprunget over.
For selvfølgelig kan en god redaktør betyde alt for slutproduktet, og selvfølgelig har forlagene stadig gode markedsføringskanaler gennem boghandlerne.
Men den digitalisering, der ramte aviserne lige før årtusindskiftet, rammer for alvor bog-verdenen nu.
De kendte forfattere kan selv tiltrække kunder og handle med dem direkte. De små nicheforfattere og de nye talenter vil måske forsøge selv. Tilbage bliver - måske - den bløde mellemvare.
Internettet og dermed infrastrukturen er på plads. De kommercielle kræfter er på plads. Sidst led er e-bogslæserne som nu er på vej til at blive allemandseje. Under et sådant skifte i markedet er innovation altafgørende. Men hvor megen innovation ser man egentlig inden for forlagsbranchen?
Det at lave en digital kopi som også kan læses på en en ebogs-læser er ikke innovation, selv om det kan være nok så udfordrende at automatisere publicering i alskens forskellige formater i forskellige salgskanaler. Man skal skabe ny værdi for køberne ved at udnytte de digitale formater.
Blot et par ting, man kan gøre anderledes og bedre med digitale "bøger":
LØBENDE OPDATERING
* Digitale produkter er ikke låst til en endelig form, men kan opdateres. "Vil du købe nye friske links, fakta-tal og case-beskrivelser til din fagbog, så den fortsætter med at være aktuel? Klik her! Vil du købe nye kapitler om de nyeste trends? Vil du købe fortsættelsen til den krimi du købte i foråret? Klik her.
NÆRHED, INTERAKTIVITET & SYNLIGHED
* Vil du diskutere bogen med kollegaer, der er interesseret i samme emne. Klik dig adgang til bogens diskussionsfora for kollegaer med samme interesse. Du køber ikke kun en bog, men et fællesskab og en platform du kan gøre dig synlig på. Måske kan du bidrage til næste udgave og blive krediteret. Vil du mødes med forfatteren, når han alligevel genudnytter indholdet til en foredragsturne. Få besked og rabat næste gang han er i byen.
MULTIMEDIEOPLEVELSER
* Grænsen mellem bøger og alle mulige andre præsentationsformer flyder allerede. Er det en bog eller en video du har købt? Er det en bog eller et tidsskrift? Er det en fagbog eller et spil du har købt?
TESTS-KAPITLER OG LØBENDE LÆNGDE
* Et af problemerne med bøger er, at vi har en ide om, at den skal være på 300 sider og koste 200 kr. Men hvorfor sætte tærsklen så højt. Hvorfor ikke starte med 1-2 kapitler om et emne og se om der er læsere nok. Det behøver ikke tage 6 måneder med orlov og skrive-skjul i sommerhuset at føde en fagbog for bagefter at opdage, at det emne var uinteressant for andre en 25 fagfæller.
FYSISK OG DIGITALT
* Jeg standsede en god håndfuld folk, der lige var kommet ud af en boghandel med en (papir)bog i posen og spurgte dem, om de var interesseret i at købe en digital udgave, hvis de havde fået den tilbudt boghandlen (- så de havde begge dele). Halvdelen svarede ja. Nogle ville give den anden bog som gave til venner. Nogle ville gerne have bogen på deres iPad af praktiske årsager. Det er det nemmeste mersalg, jeg kan forestille mig og den bedste måde at få kontakt til ens kernelæsere, så man kan sælge mere om samme emne.
Der er muligheder og udfordringer nok, og det vil tage adskillige forsøg at finde ud af, hvilke der er rentable. Det vil koste betydelig investeringer og være risikabelt.
Forlagsopgaven kan stadig levere gode redaktører, men jeg tvivler på, at det længere er altafgørende, hvem der kender et godt trykkeri. Opgaven må snarere være, hvem der kan leverer det teknologiske setup, som gør det nemt at layoute, distribuere og abonnere. Hvem kan skabe standard-communities, der følger med enhver bog? Hvis det ikke bliver danske forlag, bliver det så Amazon eller Apple?
En bog er ikke en bog og en læseoplevelse længere. En bog er viden, fællesskab, oplevelser og ikke mindst kontakt til andre mennesker. Det er vel dét, der er den nye opgave.
Det var min 25-øre. Lad os høre hvad forlagene siger?
Der er flere vigtige pointer i kommentarerne - og Ernst har ret, jeg er muntert skøjtet hen over mellemregningerne.
1: Forfattere er ikke forlag. I den forstand selvfølgelig, at forlag er hele "fabrikken" med redigering, grafisk produktion, markedsføring osv. Brutalt sagt er det ydelser, som forfattere køber sig til hos forlagene ved at betale den del af bogens indtægt, de ikke selv får udbetalt som honorar. Det er en meget central pointe i mit blogindlæg, at forlagene ikke længere har monopol på at levere den ydelse der går fra manuskriptet kommer ind i den ene ende til læseren står med bogen i den anden ende. Forlagene opfører sig som om de har det monopol. Og prisfastsætter deres arbejde som om dette monopol består. Det er dumt. Eksemplet fra blogindlægget viser, at den tekniske del af en ebogs-produktion er tilgængelig på en måde, der reelt truer forlagene på deres levebrød - og tilgængelig på en måde, som akut afkræver forlagene en revision af strategi og forretningsmodel.
Hvis jeg vil udgive en bog kan jeg selv fastlægge det professionelle niveau ved at dele processen op i enkeltdele og købe mig til den hjælp jeg mangler. Er jeg en elendig grafiker? Ja. Kan jeg hyre en anden til at lave forside? Ja. Har jeg brug for et forlag til at gøre det? Nej.
2: En bog er ikke en bog og en pris er ikke en pris. I forhold til prisdiskussionen er de indvendinger der er kommet fuldstændigt rimelige og korrekte. Min pointe, som jeg godt kunne have formuleret tydeligere var, at hvis bogen er den fuldstændigt samme, statiske tekst - altså at papirbogen blot er et udprint af ebogen - så er der ingen grund til, at de skal koste det samme eller blot tilnærmelsesvis det samme. Der er masser af muligheder for at tilføre ebogen merværdi - Thorborg og Ernst giver fremragende bud - og det skal man naturligvis tage sig betalt for at levere.
3: Det er i gang. Medier overser muligvis at anmelde og omtale egenudgivne bøger og ebøger. Men det er kun et spørgsmål om at losse elefanten tilstrækkeligt meget i røven til at den vågner. J.K. Rowling leverer sit spark her: http://www.pottermore.com. Hvis hun kan udgive ebøger - og gøre det som selvudgiver - så kan alle vist.
4: Det er en kæmpe gave til journalistikken. I et traditionelt bogmarked kan journalistiske portrætbøger kan jo klare sig overordentligt fint, mens den kritiske og analytiske journalistik nok kan være lidt trængt og dermed stedmoderligt behandlet fra forlagenes side. Men med ebøgerne er der rykket på to vigtige parametre for udgivelsen af smalle, journalistiske bøger: Omkostningerne for at få bogen ud er blevet sænket helt absurd meget. I mit eksempel kostede det tre arbejdsdage. Og hastigheden er steget helt absurd meget. I mit eget eksempel gik bogen fra færdigt manuskript til boghandel på tre dage.
I øvrigt: Da jeg satte mig for at undersøge, hvor hurtigt man kunne producere en ebog kiggede jeg kun på de tekniske forhindringer og muligheder, herunder distribution af bogen. Det er en praktisk øvelse af en tænkt hypotese og jeg kan sgu ikke sige, at jeg har gjort meget for markedsføring eller noget som helst andet efter at jeg klikkede "upload". Jeg ved ikke, hvor mange eksemplarer der er solgt, men tror ikke at det er mange.
Spændende indlæg og god debat.
Jeg er enig i det overordnede, men uenig i dit pkt. 3 "Hvis hun kan udgive ebøger - og gøre det som selvudgiver - så kan alle vist." J.K.Rowlings har på traditionel vis og med agenter og forlag i ryggen oparbejdet så stort et navn, at uanset hvor og hvordan hun valgte at udgive sin næste bog, så skulle hendes fans nok finde den.
Hun er et dårligt eksempel ligesom Radiohead og Trent Reznor er dårlige eksempler på, at man kan tjene kassen på at sælge sin musik selv - på samme måde er en Martin Thorborg vel også så meget et brand i iværksætterkredse, at hans succes ikke lige lader sig oversætte.
Det interessante spørgsmål er vel om den enlige skotske mor, der skrev Harry Potter på en café, kunne have opået samme globale success ved at selvudgive i stedet for at sende værket til alle forlagene?
En succes (salgsmæssigt om ikke kunstnerisk) som "50 Shades of Grey" eller historien om James Erwin (http://www.wired.com/underwire/2012/03/ff_reddit/2/) tyder dog på, at det kan man godt - selv om begge startede digitalt og gratis og siden blev opdaget på traditionel vis.
Men der er da heldigvis også eksempler på små selvudgivere, der klarer sig hæderligt - men problemet er, som andre også fremhæver, at markedsføre sin bog. Det er let nok at skrive en bog og få den på Amazon eller iBooks... men det er hårdt arbejde, at få de potentielle læsere til at opdage den, hvis man ikke allerede er etableret.
Forlag minder i bund og grund meget om ventureselskaber: de investerer i mennesker og ideer - og hjælper med at bringe en idé til marked.
Det er blevet meget nemmere at udgive en bog selv. Og meget billigere. Derfor vil de kommende år blive præget af en eksplosion af forfattere der udgiver selv. Og forfattere der vælger deres gamle forlag fra - og enten udgiver selv, eller prøver kræfter mere mere interessante forlag. De mest interessante forlag skal være i stand til at skabe et produkt, som er bedre end det forfatteren selv kan skabe. Og det stiller store krav. Krav til en afsindig dyb digital forståelse, evnen til at tænke indhold på mange platforme samtidigt, talent for at sparre med forfatteren/produceren - og begavet markedsføring.
Martins (Thorborg) pointe med prisen er vigtig. Hvorfor i alverden skal man sælge ebøger for en slik? Martins bog er Danmarks dyreste bog. Og nok også den ebog der har haft størst omsætning. Havde den været større hvis bogen havde kostet 25 kr? Næppe.
Men for at overbevise læserne om at ebøger har værdi, skal der mere til. Og produkterne skal mikses, rent platformsmæssigt, så kunden får mere oplevelse ud af det produkt han eller hun køber.
Jeg tror (som forlagsejer og forfatter) at forlagene har en rolle, men det kræver at de gør op med den måde de tænker på, den måde de producerer på og forrretningsmodellen. Det er en stor og meget spændende opgave. Og de rigtige forfattere er jo også drivere i at få den opgave til at lykkes.
Hvis man ikke som forlag er villig til at kaste det gamle gods overbord, så mister man muligheden for den mest spændende udvikling i forlagsbranchen siden Gutenberg.
Kære kolleger
Meget interessant og vigtigt. Jeg får lyst til at blande mig i meget af det, men jeg har travlt med at redigere, producere, markedsføre og sælge bøger, så jeg vil lige nu nøjes med at fortælle kort fra denne virkelighed:
En bog er ikke bare en bog. Jeg skal ikke gøre mig klog på Rowling, kogebøger, krimier - de har et anderledes liv i enhver henseende. Ajour laver primært fagbøger, som I ved.
De seneste to år med det princip, at ebogen udkommer samtidig med den fysiske bog (bortset fra vore fotobøger). Som Epub og identiske, bortset fra at både interne og eksterne links i ebogen er aktive. (Det er ikke rigtigt, som en skriver, at pdf kan læses af alle maskiner).
Og vi er hæmningsløse med prisen - de koster det samme! Hovedargumentet er, at folk betaler for den information, de får - og så kan de selv vælge, hvilken udgave de vil have. Og væsentligt for bøger som vores: Jeg tror, at hver gang vi sælger en ebog, er der en fysisk bog, vi ikke sælger! Derfor skal ebogen i denne overgangsfase være med til at bære, at bogen overhovedet kommer til verden. Alternativet er ingen bog!
Og et sædvanligt dansk oplag bliver ikke kolonormt, fordi bogen eller ebogen bliver billigere end billig. Der skal helt andre størrelse marked til!
Den forhåbning har vi til gengæld, når vi i øjeblikket investerer i at lave apps af vore to udgivelser "Styr kommaet" og "Fjern fejlene". Men det er en helt anden historie!
Eksemplet med Harry Potters mor holder ikke. Selvfølgelig kan hun tillade sig at udgive elektronisk nu. Hun er jo allerede et navn og sælger på det. Var hun startet som selvudgiver, ville Harry Potter-universet ikke være så stort - og hun ville vel stadig sidde på en café og skrive videre. Udover det sølle fakta, at hun jo faktisk har talent og under alle omstændigheder ville været blevet indfanget hos et traditionelt bogforlag
Det er præcis det samme med Paul Coelho, som konstant ævler om vigtigheden af sociale medier og æren i at udgive bøger enten gratis eller til små penge. Men fakta er, at havde han ikke været gennem møllen med hele forlagsbranchen, så havde han heller ikke haft så mange penge på kontoen, som han har - og han havde slet ikke haft alle de followers på FB og twitter som han har nu.
Bundlinien er vel, at det drejer sig om at tjene nogle penge for forfatteren. Og hvadenten spillet drejer sig om bøger trykt på traditionel vis eller via den elektroniske metode, så er der kun én ting, der gælder, og det er markedsføring.
Kan en selvudgiver det spil?
Eksemplet med J.K. Rowlings var for at vise, at selvudgiver-universet har forandret sig.
Det er et opgør med den gamle fordom, at selvudgivere er forfattere, der er så dårlige, at de ikke kan komme ud via de rigtige forlag.
En vigtig pointe med hele indlægget er netop, at det drejer sig om at tjene penge for forfatteren.
Hidtil har det været sådan, at forfatteren har købt nogle tjenesteydelser hos forlagene, der til gengæld har kunnet tage sig dyrt betalt - 80-85 procent - fordi deres ydelser har haft monopollignende karakter. Det monopol er brudt sammen.
Jeg er som journalist og forfatter nødt til at kigge markedet igennem og gøre den overvejelse: "Hvor meget af min forventede indtægt for bogen vil jeg bruge på produktionsomkostninger, markedsføring osv.?"
Tak til alle for en fantastisk spændende tråd.
Da Novelleforlaget.dk startede for godt tre år siden, var vi langt fra grundangste - men ekstremt optagede af at matche noveller (en gammel og agtværdig litterær genre) med læsere på de nye medier. Til gengæld mødte vi nogle forfatteres angst - krystalliseret i en fuldstændig klokkeklar afvisning af vores projekt fra Forfatterforeningens side.
Dengang blev vi kede af det, for vi var stolte af at give forfatterne en ny platform og gøre vejen mellem novellen og dens læsere kortere. I dag har verden forandret sig så meget, at det igen er blevet sjovt at være et sprælsk forlag med masser af initiativ og gå-på-mod ud i nye medier, og vi er også taknemmelige for, at der trods alt var mange forfattere, der troede på vores idé allerede dengang.
Hos Novelleforlaget.dk mener vi, at en udgivelse er et fælles projekt. Som forlag kan vi gøre nogle ting, og det kan forfatteren også. Det virkelig spændende er, når vi gør dem sammen på en kreativ måde. Forlag er stadig med til at kvalificere markedet og give læserne valgmuligheder, som de kan forholde sig til. Vi har en fælles interesse i at sælge varen til en pris, som begge parter er tjent med. Høj eller lav: en pris som læserne føler, at de gerne vil betale, fordi de køber det produkt, de gerne vil have.
Jeg er enig i rigtig meget af det, jeg har læst. Men allermest er jeg enig i titlen på indlægget: Den digitale verden kræver, at vi alle er agile og omstillingsparate. Toget kører forlæns, og det er ikke sjovt at stå på perronen og se baglygterne fortone sig i det fjerne.
Af hjertet tak, Bo Elkjær - og I andre. Hermed min forhåbentlig satiriske beskivelse af de store forlag, der mister magt pga. e-bogs-revolutionen. Forestil jer f.eks Ulf Pilgård som forlagsdirektøren:
KEJSEREN PÅ PARNASSET
Forlagsdirektøren – i selvsmagende positur og med et champagneglas i hånden a la en kejser - ved, at han har haft magt og position i hundreder af år. Nu står han og skåler for sig selv på sit kontor og nyder udsigten ud over parnasset (publikum). Ind i mellem danser han rundt om sig selv i selvglæde. Men så erfarer han fra publikum, at e-bøgerne har revolutioneret bogbranchen, og forlag og boghandlere lukker på stribe, og han er med ét selv blevet arbejdsløs. Hverken læsere eller forfattere har længere brug for ham – tværtimod, så klarer de sig fint uden ham, lige som de gjorde, da bogtrykkerkunsten i sin tid blev opfundet.
Efterhånden som han indser, at han er blevet detroniseret, tager han kejserkrone, kejserkappe osv. af. Til slut står han næsten afklædt, f.eks. i lange, hvide underbukser.
INDGANGSREPLIK:
(Han smådanser med et imaginært fotografi, som han stolt fremviser for publikum):
Det’r mig på det hér fotografi, ja, kejseren på toppen af dét her hierar-ki.
- Nej, moar, her går vi sgi’ ikke sådan ind for socialisme og demokra-ti.
Se! Under mig boghandlern’ og anmeldern’ (hånligt) og dem med litteratur-professor-at
og uden for billedets kant – læserne og forfatterne, det pjalteproletari-at.
Se! Det’r mig, der’r danskernes ånds-aristokra-ti,
så de ka’ godt gå i gang med at skriv’ min selvbiogra-fi.
(Stopper op, lægger det imaginære fotografi fra sig og nyder udsigten udover publikum, men allermest soler han sig i, at publikum ser op på og op til ham. Han reciterer stroferne og synger omkvædet)
1.
Når jeg står her på kontor’t og løft’r mit champagne-glas,
så nyder jeg sgu udsigten ud over jer og kulturens par-nas.
(Forsikrer) Jo, jo, jeg er skam oss’ glad for litt’raturen, det billige bras.
Den gi’r mig min fører-plads – og min moar og mig en årlig ferie på Baha-mas.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
2.
Jeg er den fødte stor-char-mør, ja moar, (gør honnør) jeg’r forlagsdirek-tør.
Og når forfatterne sådan går rundt og tror, jeg lig’frem er i dét hu-mør,
at jeg vil udgi’ deres kugle-skør’ værk’r, så er de sgu tung-hør’.
Hø, hø – først tager jeg dem i krydsfor-hør,
så sparker jeg dem ud gennem (peger) min sving-dør.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
3.
For, moar, det er mig, som ved, hvem det er, der har ta-lent,
ja, moar, jeg er deka-dent og mit stolte forlag et husarregi-ment:
de stiller på rad og på ræk’ og (karrikrer) bukk’r, for de er min’ skri-bent’.
De nær’r et forkæl’t håb om at se en bog komm’ ud af deres (fnyser) doku-ment.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
4.
Det er mig, der’r kransekagefi-gur og bestemm’r, hvad der’r fint og littera-tur,
og hvem af de krea…(retter sig selv) truba-dur’r, der er in, og hvem der er bifi-gur.
Jeg’r berygt’t for min sta-tur, jeg gi’r de håbefuld’ en ord’n’li’ røv- (retter sig selv) rutsje-tur.
(Tørt konstaterende) Tja, moar, forlagsbranchen kræver flere ofre end et militærdikta-tur.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
5.
Alle de der (gaber af kedsomhed) med skøn-ånd, dem holder jeg stramt i et stavns-bånd.
Nej, moar, aldrig med venstre hånd – altid med jern-hånd, for jeg er deres plage-ånd.
Men når det strammer, mit dressurhals-bånd, så snakker jeg om pioner-ånd
og rækker dem et gave-bånd -
og se så, som de bukk’r og skrab’r på samle-bånd og tager imod ingenting- med kys-hånd.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
6.
Mine udvalgte få gi’r jeg priser og prestige, lidt stjernestøv og forskønn-else
for en tid – men bedst som de tror, de er på vej mod (hånligt) verdensberømm-else,
så slår jeg til og giver én lille-bitte indrømm-els’, si’r det var en fejlbedømm-else.
- Næh, moar, ikke at vi sådan går og gør i (vrænger) kvalitetsbedømm-else.
Skål-skål, se moar, hvor er jeg stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Skål-skål, se moar, hvor gør jeg gavn.
Jeg får en pæn apanage, (fniser, så tempo op) forfatterne knap og nap et navn.
(Tager en slurk af champagnen og lytter så ud i salen – men han tror ikke det, han hører, så han er stadig hånlig):
7.
Hva’! Sidder I så’n dér og si’r, at jeg er uddød, en dino-saur!
Ha ha – at boghandler’ og forlag lukker og slukker, efter at vi i mange, mange sekler og år
har taget al magten og æren og givet forfatterne usle kår?
At der nu kun er to overlevend’ tilbag’, læsern’ og forfattern’! AWWR!
(Ømmer sig på skrømt)
Næh-nej, og I ka’ tro, at jeg er stor.
Al min magt og vælde strækker sig over hundreder af år.
Næh-nej, og I ka’ tro, at jeg gør gavn.
Jeg får næsten ingen apanage, men gi’r litteraturen en tryg og sikker favn.
(Lytter igen ud i salen, tager den sidste slurk af champagnen, gisper så og får den galt i halsen, for alvoren begynder så småt at gå op for ham)
8.
Hvad si’r I derud’? Evolution? At verden har set en digital revolu-tion?
At jeg har hvilet på laurbær’ne, mens forfatterne laved’ en befrielses-organisa-tion?
(Ser sig omkring efter hjælp)
At en palads-revolution har sat mig og resten af parnasset i tvangsisola-tion?
(Indser at ingen kommer ham til undsætning)
Jam’n, det’r jo aldersdiskrimina-tion sådan at degradere mig til juledekora-tion!
Moar-moar, sig til dem, jeg er stor!
At min magt og vælde strækker sig over hundreder af år!
Moar-moar, sig til dem, jeg gør gavn!
At du får hele min apanage – (opgivende) herre jemini i jesu navn og am’n.
(Står rådvild og stirrer ud i salen, men moar hører ham ikke, selvom han gentager sit ”herre jemini i jesu navn og am’n” – prøver så igen at genvinde sin statur og fordums værdighed, uden held)
9.
Forfatterne, de sætt’r sgu mit blod/pis i kog, de tror selv, de er blev’t så klog’.
Se hvor de spankulerer rundt – som om de så’n pludselig har opfund’t et helt nyt sprog.
(Fnyser) På internettet markedsfører og sælger de sig selv og deres egen bog
og si’r, at for mig er der ing’n ekstra-tog,
men at den vokser sig feder’ og feder’, (vræler nu næsten) deres egen bank-bog.
Moar-moar, sig til dem, jeg er stor!
At min magt og vælde strækker sig over hundreder af år!
Moar-moar, sig til dem, jeg gør gavn!
At de får hele min apanage – (opgiver alt) herre jemini i jesu navn og am’n.
10.
Det var mig, der diktered’, hvad der var den rigtig’ og sande kunst,
men nu gi’r læserne alle de andre deres (snøfter) peng’ og oss’ (snøfter endnu højere) deres gunst.
Jeg havde alt, men misted’ mit mono-pol. Nu fylder andre bøger i der’s bogre-ol.
Ak, jeg faldt ned af min kejser-stol (hulker) og havned’ her i en rulle-stol.
(Hulker højlydt)
Hulk-hulk, men moar, hvor var jeg stor.
Al min magt og vælde kan undværes nu og om hundreder af år.
Hulk-hulk, så moar, jeg gør ikk’ længere gavn.
Jeg får ikk’ mer’ min apanage og har ikk’ længer’ (vræler som en baby) et navn…
(Står endnu mere rådvild, stigende til desperation, og stirrer ud i salen, men moar hører ham stadig ikke, selvom han bliver ved med at gentage sit ”herre jemini i jesu navn og am’n”)
UDGANGSREPLIK:
(Han danser ikke, men tager det imaginære fotografi frem igen og står og forsøger at gemme sig bag det)
Det var så mig, moar, kejseren på det her falmed’ fotografi, før alting blev oprør og anar-ki
- før forfatterne, de troløse toss’r, indført’selvbestemmels’ og (hulker) demokra-ti.
Nu trykker de flotte bøger, ja, båd’ digitalt, offset og print on de-mand,
og jeg kan ikk’ engang brug’s som julepynt eller som mandel i risala-mand’
De udgiver alt selv nu, (forarget) ja gør sgu lige hvad de vil,
så’n som de oss’ gjord’ dengang da bogtrykkunst’n blev til.
Så, moar, her står jeg, min sidst’ træl er forsvundet
– ak og ve, selv mit champagneglas er bundet.
(Gentager højlydt hulkende)
Hulk-hulk, men moar, hvor var jeg stor.
Al min magt og vælde kan undværes nu og om hundreder af år.
Hulk-hulk, så moar, jeg gør ikk’ længere gavn.
Jeg får ikk’ mer’ min apanage og har ikke længer’ (vræler som en baby) et navn…