Kvindelige journalister hades på nettet

...mens de mandlige kolleger slipper. Det viser en rundspørge, som dr.dk/kultur har lavet. "Forskning viser, at det er nemmere at chikanere eller true, når man sidder bag en skærm, end når man står foran folk," siger forsker til DR
14.02.2013 · 09:25

Kvindelige bloggere, journalister, samfundsdebattører og tv-værter bliver udsat for hadefulde kommentarer på nettet. Alt sammen med henvisning til deres køn.

Det viser en rundspørge, som dr.dk/kultur har foretaget.

Dr.dk/kultur har henvendt sig til over 100 personer, og spurgt om de har oplevet nethad med fokus på deres køn og person. 29 kvinder og 8 mænd svarede tilbage. 11 kvinder har modtaget chikanemails "med fokus på deres køn eller seksualitet. Ingen af mændene har modtaget tilsvarende henvendelser fra læsere."

Jakob Linaa Jensen, lektor i Medievidenskab med speciale i demokratiske debatter på nettet ved Aarhus Universitet, siger til dr.dk/kultur:

”Nettets hastighed gør, at det er meget nemmere at skrive noget uden at tænke sig om. Hvis man skriver et læserbrev til en avis, skal det igennem en redaktionel proces. Det skal det ikke på nettet. De redigerende filtre er væk på nettet, og forskning viser, at det er nemmere at chikanere eller true, når man sidder bag en skærm, end når man står foran folk.”

Journalist på Ekstra Bladet Stine Thomsen siger, at chikanen i længden preller af, og:

”Der er kommet en forråelse på nettet, hvor nogle mennesker føler, det er okay at bruge det til at komme ud med deres aggressioner. Det er frygteligt, at folk kan fyre sådan noget af, fordi det er i en mail.”

Debatten om nethad er blevet særligt aktuel efter, at svenske Uppdrag Granskning har lavet et stort tema om mediekvinder, der bliver udsat for chikane.

I samme forbindelse har blogger og journalist Dorte Toft skrevet, at medierne er med til at fordre kvindehadet:

”Mediebilledet er i dag nøjagtigt lige så skævvredet, som dengang kapitalister var roden til alt ondt, dengang alle mænd var svin, dengang alt var samfundets skyld, og dengang indvandrerne blev gjort til syndebukke for alt. Nu er alt kvindernes skyld, selv den flommede offentlige sektor, hvis evige udvidelse er vedtaget af diverse folketingssamlinger, hvor mændenes andel ligger over 60 procent.”

Kommentar

14/02/2013 - 13:17

Peter Andreas

Igen en historie helt uden belæg i den statistik, den henviser til. 89% af de adspurgte har IKKE svaret, at de modtager kønsdiskriminerende mails.

Og kigger man på de 29 kvinder, som rent faktisk har responderet, så er det langt under halvdelen af denne undergruppe, 38%, der har modtaget kønsdiskriminerende mails.

Den rigtige historie er altså: Langt størsteparten af de kvindelige journalister hades ikke på nettet. Knap 11% har dog fået kommentarer med kønsdiskriminerende indhold.

14/02/2013 - 16:15

Thomas Stærmose

Mandlige journalister slipper for at blive hadet på nettet, ifølge underrubrikken. Men ifølge artiklen selv bygger man dette på input fra bare otte mænd, der måske ikke engang er journalister. Ovenikøbet har de svaret på noget ganske andet, nemlig om de har modtaget chikanemails med fokus på deres køn, og ikke om de har modtaget mails med hadefuldt indhold sådan i al almindelighed. Af samme grund kan man naturligvis heller ikke konkludere som Peter Andreas at langt størsteparten af de kvindelige journalister ikke hades på nettet. For det er heller ikke det spørgsmål kvinderne (ikke) har svaret på.

Det er ikke altid til at forstå, hvad folk mener, de kan tillade sig at skrive. Jeg tror, der skal mere end præcision i omgangen med talmaterialet til for at løse problemet ;-)

14/02/2013 - 17:00

Mikael Nielsen

Jeg har spurgt mine akvariefisk om de er imod terror. Ingen af dem svarede, derfor konluderer jeg nu (me d følgende rubrik) : AKVARIEFISK STØTTER TERROR. Jeg elsker simpelthen artikler baseret på dårlig research, elendige statistikker og svar fra en håndfuld mennesker, som måske ikke engang har svaret på det, som artiklen konkluderer. Og så forstår journalister ikke, at deres erhverv er blandt dem, som danskerne anser for at være mindst troværdige.

14/02/2013 - 19:31

Camilla Qvistgaard Dyssel

Det værste er, at dr.dk skjuler, hvor få der har svaret under det kryptiske "af dem, der svarede tilbage". En anorexitynd statistik er slemt nok, men når den oven i købet camoufleres med udstopning, er det rent og skært bedrag. Lav dog en ordentlig undersøgelse, emnet er afgjort interessant - synes journalisten, der ifølge en læser er en klaphat, en mongol og en dum fjabbe.

14/02/2013 - 19:59

Bodil Rohde

Kære Camilla

Det var et godt indlæg.

Med hensyn til den tynde statistik, så kører den åbenbart overalt, også i vort eget fagblad. Så man bør undersøge, hvordan den form for statistik er lavet.

Og så kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvad er en fjabbe?

Venlig hilsen
Bodil Rohde



14/02/2013 - 21:33

Camilla Qvistgaard Dyssel

Kære Bodil,

Som jeg forstår det er "fjabbe" et nedsættende ord for det kvindelige kønsorgan. Men det kan jo være røget skævt ind under min klaphat :-)

17/02/2013 - 13:32

Dorte Toft

Ovenstående kommentarer går især på utilfredshed med statistikken og Journalistens artikel.
De to DR-journalister har spurgt 101 journalister/debattører (51 mænd/50 kvinder), og det betegnes som "en anorexyntynd statistik". Jeg mener at erindre, at tyndere rundringninger/-mailinger, foretaget af journalister, giver grundlag for artikler.
Andetsteds i kommentarfeltet kan læses "Den rigtige historie er altså: Langt størsteparten af de kvindelige journalister hades ikke på nettet. Knap 11% har dog fået kommentarer med kønsdiskriminerende indhold."
Jeg mener, at erindrer, at også undtagelser kan være relevante at beskrive for journalister, når f.eks. tendenser belyses.

17/02/2013 - 13:33

Dorte Toft

Og det skulle være "anorexitynd". Beklager stavefejlen.

17/02/2013 - 21:38

Peter Andreas

Dorte: "Jeg mener at erindre, at tyndere rundringninger/-mailinger, foretaget af journalister, giver grundlag for artikler."

Det er det, der er min pointe. Megen journalistik skabes med tvivlsom statistik som afsæt. Men det er absolut ikke det samme som, at der er grundlag for dem.

18/02/2013 - 13:41

Sandra Brovall

Vi har skrevet artikelserien på dr.dk/kultur om nethad mod journalister og vil gerne komme med et par enkelte svar på kommentarerne.

Som flere har bemærket, har vi henvendt os til 113 journalister og debattører (113 fordelt på 57 kvinder og 58 mænd), og hvoraf 29 kvinder og 8 mænd har svaret tilbage.

Det kan man naturligvis ikke lave en decideret repræsentativ statistik på. Det gør vi derfor heller ikke. Vi refererer derfor heller ikke til vores henvendelser til journalister og debattører som en 'undersøgelse' eller som ’statistik’, som nogle af jer gør her.

Vi skriver blot: ”af de, der svarede tilbage (dvs. 29 ud af 57 ), har over en tredjedel af kvinderne oplevet at blive truet eller hadet med henvisning til deres køn”.

Det fremgår klart og tydeligt, hvordan vi har gjort, hvor mange vi har spurgt og hvor mange der svarede tilbage i vores faktaboks, som er vedhæftet hver eneste af de seks artikler.
Når det er sagt, ville vi meget gerne have kontaktet langt flere journalister og debattører, men som webjournalister på dr.dk/kultur har vi ikke mulighed for at sætte flere uger af til at lave den slags research. Vi valgte derfor at foretage en stikprøvekontrol blandt de danske journalister og debattører for trods alt at se, hvilket billede det ville tegne.

Den fremgangsmåde valgte vi efter at være blevet inspirerede til at beskæftige os med emnet ud fra en svensk debat om nethad mod kvindelige journalister og debattører, som det respekterede svenske tv-program ’Uppdrag Granskning’ satte i gang med deres meget gennemarbejde program ’Mænd som nethader kvinder'.

Det svenske program tog udgangspunkt i 12 kvindelige journalister og debattører (desuden havde de en anden vinkel med en ung studerende kvinde, der havde oplevet nethad på Facebook).

Det er jo heller ikke en statistisk redegørelse, det ’Uppdrag Granskning’ laver her, men en måde at synliggøre noget, som man ganske tydeligt kan se eksisterer, hvis man blot en tilfældig dag befinder sig på de sociale medier eller kigger på forskellige netforaers kommentarspor– hvad enten det er i Danmark eller Sverige.

Eller for øvrigt i Norge, hvor man også har skrevet om en lignende tilstand af nethad mod norske kvindelige journalister: http://www.nrk.no/kultur-og-underholdning/1.10902460

For øvrigt er det værd at bemærke, at det svenske program vakte stærke reaktioner i Sverige, men ikke på baggrund af den måde de har valgt at undersøge emnet.

@Camilla Qvistgaard mener, at vi forsøger at skjule, hvor få der har svaret på vores henvendelse. Det gør vi bestemt ikke. I faktaboksen ”Sådan gjorde vi” skriver vi ordret i samtlige artikler:

- dr.dk/kultur har kontaktet 57 kvindelige og 58 mandlige journalister og debattører og bedt dem svare på, hvorvidt de har modtaget ubehagelige mails, der fokuserer på deres køn eller seksualitet. 29 kvinder og 8 mænd svarede tilbage. 11 kvinder – over en tredjedel – har modtaget hademails med fokus på deres køn eller seksualitet. Ingen af mændene har modtaget tilsvarende henvendelser fra læsere.”

@Peter Andreas skriver, at vores historie er helt uden belæg i den statistik, den henviser til. 89 % af de adspurgte har IKKE svaret, at de modtager køndiskriminerende mails, skriver han. Det er ikke korrekt, at der ikke er belæg for vores konklusioner ud fra vores talmateriale. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de journalister og debattører, der svarer på vores henvendelse. Vi har jo ingen mulighed for at vide, hvorvidt de, der af forskellige årsager undlader at svare, har oplevet at modtage hademails, der går på deres køn eller seksualitet.

Når vi derfor forholder os til de otte mænd og 29 kvinder, der har svaret tilbage, viser det sig, at over en tredjedel af kvinderne har modtaget hademails gående på deres køn, mens ingen af mændene har. Det er de tal, vi tager udgangspunkt i.


Mange venlige hilsner
Annegerd Lerche Kristiansen og Sandra Brovall

18/02/2013 - 14:40

Dorte Toft

Beklager den fejl, jeg har i antallet af journalister/debattører. Det rigtige tal var ikke 101, men 113 fordelt på 57 kvinder og 58 mænd.

25/02/2013 - 00:22

Camilla Qvistgaard Dyssel

Sandra Brovall. Respekt for, at I tager emnet op. Virkelig. Jeg tror sådan set, at konlusionen er korrekt. Jeg synes bare ikke, I dokumenterer det. Med hensyn til faktaboksen, så dukker den ikke op, når man læser den på mobil eller ipad, som jeg gjorde. Jeg godtager, at det ikke er tiisigtet, men det er ikke desto mindre uheldigt.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10