Kunstig befrugtning

ANMELDELSE: "Bogen er et must for alle, der vil vide mere om ’what the hell is going on’. Læs printudgaven, inden den bliver forældet," skriver anmelder Michael Diepeveen
02.05.2017 · 08:56

Af: Michael Diepeveen

Bog: Digital interessevaretagelse. En håndbog til at få indflydelse
Forfatter: Benjamin Rud Elberth
Forlag: Trykværket (320 sider, 300 kroner)

Anmelder: Michael Diepeveen, kommunikationschef, Skolelederforeningen

I dag kan du være din egen udgiver, der med dine egne medier, egen tekst, lyd og video, hjemmelavet fakta og grafik lynhurtigt spreder dine budskaber via de sociale medier og andre digitale platforme. Ja, det kan alt fra enkeltpersoner til institutioner, foreninger, virksomheder og terrorister gøre – og de gør det.

Det er her, at den frigørelse og demokratisering af medierne, der er tale om, resulterer i et kæmpe, ureguleret marked og paradoksalt nok også en afdemokratisering af medier og samfund. For det er svært at følge med i, om der er hold i tingene. Er der det ikke, får det næppe konsekvenser. Sekundet efter er vi ved det næste. Det er her, Trump trumfer.

Bogen handler om at begå sig i den nye medievirkelighed, om man så kan li’ den eller ej. Den handler om interessevaretagelse, hvor nogen gerne vil have andre til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Altså kommunikation og lobbyisme ad nye veje, men også journalistik, da de traditionelle medier og de nye digitale medier nok er konkurrenter, men samtidig befrugter hinanden.

Forfatteren argumenterer for, at de nye medier giver indblik i processer, der før foregik bag lukkede døre. Fremfor kun at påvirke og modvirke dagsordener, beslutninger og ny lovgivning er der nu mulighed for mere transparent og troværdigt at medvirke til at kvalificere og byde ind med løsninger. På alle arenaer, i handel og vandel, kommuner, stat, folketing eller EU.

Umiddelbart et positivt og ædelt ærinde, der dog også handler om at være hurtigere ved tasterne end andre, mere dreven, kunne læse spillet og sende informationer ind over, der sigter snært på beslutningstagere eller bredt på opinionen. Informationer, som deles og mangedobles, og som kan bidrage til at skabe orden i kaos, men så sandelig også kan medvirke til det modsatte.

Ved at bruge ord som for eksempel manual, modeller, værktøj, teknik og maskinrum understreger forfatteren, at din ageren på SoMe & Co langt hen er et håndværk. Noget, som kan perfektioneres, og som parret med strategisk-taktiske overvejelser, tid og ressourcer er en magtfuld kunnen. Budskabet er, at svært er det egentlig ikke, det kan læres, så kom ind i kampen!

Indimellem er det hele lidt tungt at komme igennem. I betragtning af, at Twitter kun stiller 140 tegn til rådighed, bruges der mange ord. Titlen, layoutet og opsætningen minder om en it-lærebog fra 90’erne. Det er så digitalt, som det næsten kan være. Den analoge forbindelse savnes.

Til gengæld er forfatteren en af de få i Danmark, der virkelig ved, hvad han taler om. Bogen er spækket med overbevisende, aktuelle cases og har styr på teori, kilder og noter. Den er et must for alle, der vil vide mere om ’what the hell is going on’. Læs printudgaven, inden den bliver forældet. Ellers følg med i den digitale udgave af samme navn, som løbende opdateres.

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

Ritzau
Ansøgningsfrist: 22.01

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Journalist til kommunikation af projektaktiviteter og -resultater

Wonderful Copenhagen
Ansøgningsfrist: 22.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Ny producer på TV 2/Fyn

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 22.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01

Politikens indlandsredaktion søger ny journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 22.01