Kontroversielt? Berlingske luger ud i værdidomme i spalterne

Berlingskes journalister skal tænke sig grundigt om, før de næste gang bruger vendinger som ’populist’, ’højreradikal’ eller ’kontroversiel’. ”Etiketter bliver opfattet som en værdidom af læserne,” siger chefredaktør Tom Jensen
  • Søren Bidstrup
    Ifølge nye retningslinjer på Berlingske skal avisen sætte færre etiketter på folk, forklarer chefredaktør Tom Jensen.
03.02.2017 · 08:54

Når en journalist i Pilestræde tidligere ville bruge vendingen ’eliten’, så skal det i fremtiden erstattes med ’beslutningstagerne’. Og folket’ bliver til ’borgerne’.

Ifølge nye retningslinjer skal avisen nemlig sætte færre etiketter på folk. Det betyder, at journalisterne så vidt muligt skal undgå vendinger som 'det yderste højre', 'ultraliberale', 'omstridte' og 'eliten'.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen forklarer, at han ønsker færre etiketter i Berlingske, fordi det er ”et uvæsen, der skygger for journalistikken”.

”Uanset hvad skribenten har haft af motiver, kan etiketter blive opfattet som en værdidom af læserne, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliances Joachim B. Olsen eller Enhedslistens Pelle Dragsted 'kontroversielle'. Gør man det, giver man dem en uheldig markør, selv om det ikke var hensigten,” forklarer han.

Nogle grupper er ekstreme

I stedet for at bruge etiketter skal man konkretisere, hvad personerne står for, eller hvad de bliver kritiseret for.

Der findes jo ultraliberale og omstridte politikere. Hvorfor må Berlingske ikke skrive det?

”Man skal være opmærksom på, at man tager definitionsretten, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliance for ultraliberale. Når vi sætter mærkater på, melder vi os ind i den politiske debat med vores journalistik, og det skal vi ikke.”

Berlingske sætter dog grænsen ved bevægelser, der ikke respekterer de demokratiske spilleregler. De må gerne kaldes ekstreme.

”Det er evident at kalde en bevægelse som græske Gyldent Daggry 'ekstrem', fordi den er forbundet med vold,” siger Tom Jensen.

Der er gråzoner 

Men afgrænsning er ikke altid lige nemt. I 2016 skrev Berlingske for eksempel om en ”islamisk prædikant med kontroversielle holdninger”, der var på vej til København. Men er det i orden at kalde prædikanten kontroversiel?

”Det er en gråzone. Hvis det for eksempel er hans holdning, at utro kvinder skal stenes, så vil det være i orden at kalde holdningerne ekstreme. Men man gør sine læsere en større tjeneste ved at skrive, hvad han mener i stedet for selv at tage stilling.”

Hvad skal Berlingske kalde Hizb ut-Tahrir?

”Det er altid sundt med en konkret prøvelse, når man laver nye regler,” siger Tom Jensen og holder en kort pause.

”Hizb ut-Tahrir går jo ind for at nedlægge demokratiet. Derfor kan man godt kalde dem yderliggående. Men også her vil det nok give en mere effektiv journalistisk kommunikation at beskrive, hvad de rent faktisk står for.”

Han tilføjer, at Berlingske ikke udsteder et totalforbud mod værdidomme.

”Vi skal bare tænke os godt om,” siger han.

Berlingske vil heller ikke luge ud i avisens arkiv.

»Vi har ikke begået fejl. Derfor skal vi heller ikke ind og rette.”

Kommentar

03/02/2017 - 10:11

Steen Ole Rasmussen

Citat: “Man skal være opmærksom på, at man tager definitionsretten, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliance for ultraliberale. Når vi sætter mærkater på, melder vi os ind i den politiske debat med vores journalistik, og det skal vi ikke.”

I stedet for at bruge prædikatet “ultraliberal”, så skal Berlingske Tidende nøgternt redegøre for, at LAs politik fx på landbrugsområdet er kopieret direkte fra interesseorganisationen Bæredygtigt landbrug, at partiet finansieres af den finansielle sektor og at man her i et og alt henter sin opbakning fra de af mainstreamøkonomernes rækker, som i går under mærkater som “neoklassiske” (Begrebet neoklassisk er deres eget mærkat, selvvalgt og implementeret i standens sociale selvbeskrivelse).

Disse insisterer i deres politikanbefalinger på, at udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel på det perfekte marked, hvorfor arbejdsløshed og ubalancer i økonomien skyldes strukturproblemer. Det er også Berlingskes politik, og dermed ikke noget, som skal stilles op i noget kritisk lys eller reflekteres i sin teoretiske kontekst af modsætninger.

Pengeskabelsen er tabu inden for samme neoklassiske position, hvorfor den liberale finanssektors skabelse af de markedsendogene penge som forklaring på finansboblerne af teoretiske grunde er udelukket fra opmærksomheden, hvilket igen er befordrende for udbredelsen af den almindelige folkelige accept af at staten har reddet sektoren, dens skyldnere inden for landbruget m.m.

Berlingske Tidende skal normalisere og udbrede den folkelige accept af det kæmpe skred, der er sket i den vesterlandske politiske orden ved at nedtone det sande omfang af skredet.

Den øjeblikkelige splittelse i den vestlige verdens befolkninger kan derfor ikke nedtones for meget.

Frem for at fokusere på det, at Trump fx kun bakkes op af 45 % af den amerikanske befolkning samtidigt med at 45 % er direkte imod hans politik (kun 10 % er neutrale), dokumentationen for en aktiv splittelse af det amerikanske folk, så skal man markere de forskellige positioner uden reference til deres politiske modsætninger, dvs. som løsrevne neutrale positioner, frit svævende i verdensrummet uden kontakt med et eksisterende former for politisk kompas.

Det, som Berlingske skal opnå på den måde, er oplevelsen af tilstanden som en normaltilstand hos brugersegmentet, udbredt accept af uligheder som norm, det at 8 enkeltindivider ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning, arbejdsløsheden i sydeuropa er over 20 % i mange regioner, tysklands overskud på betalingsbalancen oversteg kinas med 299 milliarder dollars i 2016, verden skylder sig selv mere end 210 billioner USDollars.

Det store problem i denne tilgang til den nye orden er så, at Donald Trump ikke accepterer selve det markedsideologiske indhold.

Den enes succes på markedets betingelser er alle andres ulykke. Det er Donalds budskab. Han agerer ud fra det faktum, at USA ikke kan begå sig på verdensmarkedet, at nationen sidste år havde et underskud på 477 milliarder USDollars, og at det går ud over de 45%, som stadig bakker op om ham.

03/02/2017 - 10:11

Erling Thaysen

Ser så frem til at mennesker bliver omtalt som mennesker i stedet med fællesudtryk som flygtninge eller immigranter. Det er mennesker på flugt, eller mennesker der ønsker at emigrere på grund af mangel på arbejde i deres område! Det er MENNESKER!

11/02/2017 - 22:14

Kaj Spangenberg

Tom Jensens beslutning virker klog. Mange af etiketterne er meningsløse. F.eks. at man kalder folk højreorienterede, fordi de er kritiske over for asyl- og indvandringspolitikken. Og venstredrejede, hvis de forholder sig omvendt.
Man kan da godt stå til venstre for midten i sociale og økonomiske forhold og alligevel være modstander af den førte asyl- og migrationspolitik.
Såkaldte højrepopulistiske partier - eksempelvis Front National i Frankrig, Frihedspartiet i Østrig, DF i Danmark og Sverigedemokraterne - har mig bekendt udmærkede sociale programmer, som ikke placerer dem på det yderste højre. Man kan kalde dem nationalkonservative, men ikke nationalsocialistiske!

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

Skrivende og redigerende til debatredaktion på avis i fremgang

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.10