Mere om
Konservative: Spil på dr.dk er i orden
Det mener i hvert fald de konservatives medieordfører, Henriette Kjær, der ifølge Ritzau kun har `en kold skulder´ tilovers for Danske Dagblades Forenings seneste angreb på DR.
Forleden udsendte DDF således bogen "I konkurrence med staten - DR truer dagbladene på nettet", hvor DR's dominans på nettet er i fokus. Tre indlæg belyser sagen fra forskellige sider. Det sker gennem Ole Dall, chefredaktør på Skive Folkeblad, Mikael Kamber, chef for Syddanske Medier og chefredaktør Søren Knudsen fra Lolland-Falsters Folketidende.
Men Henriette Kjær mener ikke, der er grund til at indskrænke DR's virke.
"Jeg er fuldstændig uenig. Hvis man skal være et mediehus, som DR jo er, så hører internettet også med. Og en internetside er jo intet værd, hvis man stort set kun kan gå ind og se programoversigten", siger hun til Ritzau med tilføjelsen:
"Der skal selvfølgelig være noget for de grupper, man appellerer til. Og derfor mener jeg godt, at DR må lave spil og alt mulig andet".
Læs også Filip Wallbergs blogindlæg: Staten ødelægger vores forretning.
Del artiklen med dine venner på Facebook









Indsend kommentar