Konkurrencestyrelsen: Freelanceområdet er en gråzone

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke sige, om freelanceklubberne bryder konkurrenceloven ved at dele prisoplysninger, sådan som arbejdsgiverne anklager dem for. ”Det er et gråzoneområde,” siger styrelsens souschef Jacob Borum
  • Michael Mottlau/ Ritzau Foto
    "På det nye arbejdsmarked med mange freelancere er der i stigende grad opstået en gråzone, hvor det er usikkert, om konkurrenceloven gælder,” siger Jacob Borum.
20.12.2017 · 15:05

Freelanceklubber på 10 store danske medier bryder konkurrenceloven, når de deler prisoplysninger med hinanden.

Sådan lyder anklagen fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), der blev beskrevet i Journalisten i mandags. Formanden for FreelanceGruppen i DJ Sus Falch forsikrer derimod, at klubberne overholder loven.

Derfor har Journalisten bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at få deres vurdering af sagen.

”Jeg kan ikke sige, om det er i strid med konkurrenceloven. Det vil kræve en konkret vurdering af sagen. Men jeg kan fortælle, hvilke faktorer konkurrencemyndighederne vil lægge vægt på, hvis vi blev bedt om at se på den,” siger souschef Jacob Borum.

Nyt arbejdsmarked giver utydelige grænser

”Det er et gråzoneområde. Traditionelt har det ikke været et problem, fordi arbejdsmarkedet har været meget tydeligt opdelt mellem traditionelle lønmodtagere og selvstændige virksomheder. Men på det nye arbejdsmarked med mange freelancere er der i stigende grad opstået en gråzone, hvor det er usikkert, om konkurrenceloven gælder,” siger Jacob Borum.

Så længe arbejdsgiverne ikke vil føre en sag hos enten domstolene eller Konkurrencerådet, der hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, vil der være usikkerhed om, hvem der egentlig har ret.

”Vi har ikke haft sager om freelanceområdet siden 1999, og dengang så verden anderledes ud. Men det er helt sikkert noget, vi kommer til at tage stilling til på et tidspunkt i lighed med andre konkurrencemyndigheder. Vi kan jo se eksempler med Uber og andre, hvor grænsen mellem selvstændige og lønmodtagere bliver meget utydelig i den nye digitale økonomi,” siger Jacob Borum. 

I mandags spurgte Journalisten DMA’s direktør Thomas Rønnow, om organisationen vil føre en sag mod freelancerne og DJ.

”Det er en konfliktfyldt vej at melde DJ og forbundets medlemmer til Konkurrencestyrelsen, og jeg er ikke sikker på, at det er den tone, jeg ønsker at lægge an. Derfor vil vi drøfte det med vores medlemsvirksomheder, inden vi tager et valg. Det kommer an på, hvor meget det betyder for vores virksomheder. Om det har en mærkbar påvirkning af prisen,” sagde Thomas Rønnow.

Ægte eller falske selvstændige?

Hvis arbejdsgiverne ender med at føre en sag, er der to afgørende spørgsmål, som Konkurrencerådet eller domstolene vil skulle tage stilling til.

I første omgang skal man afgøre, hvorvidt freelancerne i konkurrencelovens forstand er ægte selvstændige eller en slags falske selvstændige, som reelt kan sidestilles med lønmodtagere. 

Er en freelancer at betragte som lønmodtager, er han eller hun ikke omfattet af konkurrenceloven. Men det er ikke helt simpelt at afgøre, om freelancerne er det ene eller det andet. Selv de freelancere, som har eget cvr-nummer og er momsregistrerede, kan godt vise sig at blive betragtede som lønmodtagere i forhold til konkurrenceloven.

”Her taler det for, at man er en selvstændig virksomhed, hvis man er momsregistreret. Men det betyder ikke, at man nødvendigvis er ægte selvstændig i konkurrencelovens forstand, selvom man er det rent skattemæssigt,” sige Jacob Borum.

Han forklarer, at domstolene tidligere har lagt vægt på, om man er underordnet og underlagt instruksbeføjelser.

”Er man det, så er man at regne for lønmodtager og dermed ikke underlagt konkurrenceloven. Hvis man reelt er en selvstændig virksomhed, så kan man stadig få instrukser, men man er ikke underlagt overvågning og supervision, og man har i høj grad frihed til løse opgaverne, som man finder bedst, og man bestemmer selv, om man ansætter medarbejdere til at udføre opgaverne,” Jacob Borum.

Udveksling af priser kan være i strid med loven

Hvis man når frem til, at freelancerne reelt er selvstændige virksomheder, så er det afgørende spørgsmål, om freelanceklubbernes praksis med at dele prisoplysninger med sine medlemmer er i strid med loven.

”Hvis man når frem til, at der reelt er tale om selvstændige virksomheder, så er der meget begrænsede muligheder for, hvad man må aftale, og hvilke prisoplysninger man må dele med hinanden. Her vil selv udveksling af information og priser kunne være i strid med konkurrenceloven, fordi det kan have en potentiel virkning på priserne. Nogle brancheorganisationer har dog fået lov til at udveksle historiske prislister med sine medlemsvirksomheder,” siger Jacob Borum.

Men alle prisoplysninger er vel historiske, så snart de blot er én dag gamle?

”Det er igen op til en konkret vurdering. Hvis det er tale om et marked, som er meget prisstabilt, så kan selv 12 måneder gamle prisoplysninger være i strid med konkurrenceloven. Hvis der derimod er tale om et marked, hvor priserne flyver op og ned, så kan det være o.k. at dele to måneder gamle prisoplysninger med hinanden,” siger Jacob Borum.

Hvis mediearbejdsgiverne beslutter sig for at føre en sag mod freelanceklubberne og DJ, så har de to muligheder. De kan enten klage til Konkurrencerådet eller føre en sag ved domstolene.

Konkurrencerådet modtager cirka 200 klager om året og vurderer i hvert enkelt tilfælde, om de vil tage sagen op. Det er billigst og mest risikofrit at føre en sag ved Konkurrencerådet, men en sag ved domstolene giver derimod mulighed for erstatninger eller bøder, hvis den indklagede praksis bliver kendt ulovlig.

”Vi træffer alene en beslutning om, hvorvidt den indklagede praksis er lovlig eller ej. Men det er billigere og mindre risikofrit at klage til os. Hvis man går til domstolene, vil advokattimerne som udgangspunkt løbe højere op, og man risikerer at skulle betale modpartens sagsomkostninger, hvis man taber sagen,” siger Jacob Borum. 

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01