Priser til kommunikation om madspild og skolevalg

I går blev der uddelt priser til årets bedste kommunikationsprojekter. Juryens pris gik til skolevalg, mens enmandshæren Selina Juuls stop madspild-kampagne vandt publikumprisen. »Hun har skabt en bevægelse, selv om hun hverken har haft et stort budget eller et stort apparat,« siger Astrid Haug
  • Dansk Kommunikationsforening
    Holdet bag det landsdækkende skolevalg, gennemført af Undervisningsministeriet og Folketinget, vandt juryens pris for årets bedste kommunikationsprojekt.
13.11.2015 · 10:04

Fem virksomheder og organisationer dystede om KomPris’15, da Dansk Kommunikationsforening i går uddelte priser til årets bedste kommunikationsprojekter.

Vinder af juryens pris blev Folketingets og Undervisningsministeriets skolevalg, der blev gennemført på landets folkeskoler i januar 2015. Kampagnen skulle få flere unge mennesker til at stemme ved folketingsvalget.

»Man iscenesætter simpelthen et rigtigt valg med stemmesedler og stemmebokse ude på skolerne. På den måde går man ind og tager eleverne alvorligt ved at lade dem deltage selv, og man gør det meget konkret, frem for klassiske kampagner med løftede pegefingre,« siger Astrid Haug, formand for Dansk Kommunikationsforening og medlem af dommerkomitéen, til Journalisten.

»Man laver adfærdsændring i stedet for holdningsændring,« siger hun om kampagnen. 

God formidler

Ud over juryens pris blev der også uddelt en pris, hvor publikum i salen udpegede vinderen. Her vandt kampagnen Stop Spild af Mad, som Selina Juul står bag.

»Hun startede bare med en facebookprofil, men har alligevel formået at skabe international opmærksomhed omkring problemet med madspild. Det er lykkes at reducere danskernes madspild med 25 procent, og det er en imponerende indsats og et eksempel på, hvad kommunikation kan rykke,« siger Astrid Haug.

Ifølge Astrid Haug er en del af hemmeligheden, at Selina Juul er en god formidler:

»Kampagnen er i høj grad båret af hendes person. Det er sådan en kampagne, hvor én person bliver symbol på kampagnen. Det har været hendes personlige projekt, men hun har haft talent for at indgå partnerskaber og alliancer,« siger hun.

Syv års frivilligt arbejde 

Ifølge Astrid Haug ligger der et enormt arbejde bag kampagnen fra Selina Juul, der ikke har en organisation i ryggen.

»Hun siger selv, at hun har lagt syv års frivilligt arbejde i projektet. Hun har skabt en bevægelse, selv om hun hverken har haft et stort budget eller et stort apparat.«

Hvad kan andre med en sag, de brænder for, lære af Selina Juuls kampagne?

»En af kampagnens store fordele er, at den har et meget klart call to action. Kampagnen slår på det meget konkrete, som du selv kan gøre, frem for overordnede visioner om at hjælpe klimaet og leve sundere, der kan være svære at handle på,« siger hun. 

Kommentar

13/11/2015 - 10:59

Asger Manø

Jeg vil medgive, at Selina Juel er god til at sælge Stop Spild af Mad, men er der nogen, der går ind og kigger på det konkrete resultat af hendes kampagner? Hvor meget mad samler hun ind, og hvor meget får hun uddelt? Er de tal der opgives troværdige og overholdes alle Fødevarestyrelsens regler? Der stilles sjældent kritiske spørgsmål til hendes virke, og hendes troværdighed beklikkes aldrig.

13/11/2015 - 14:23

Selina Juul

Hej Asger Manø,

Du er velkommen til at kigge på vores hjemmeside http://www.stopspildafmad.dk - der ligger tal, fakta og resultater af vores arbejde gemmen de seneste 7 år.

Siden 2011 har Stop Spild Af Mad i samarb. med vores samarbejdspartnere (Det Runde Bord, Hørkram, Unilever, m.fl.) videreformidlet over 200 tons god gratis overskudsmad til Danmarks herberger, væresteder, asylcentre, krisecentre, kvindehjem og andre hjælpeorganisationer for hjemløse og socialt udsatte.

Og naturligvis overholdes der alle Fødevarestyrelsens regler - vi samarbejder med Fødevarestyrelsen og havde endda Fødevareminisreten med på flere af vores aktioner med uddeling af overskudsmad til hjemløse.

Har du andre spørgsmål vedr. vores arbejde, er du velkommen til at kontakte os på info@stopspildafmad.dk

13/11/2015 - 17:36

Winnie Gade

Asger Manø jeg synes det er nogle interessante spørgsmål du stiller.
Jeg tænker hvad er formålet med dine spørgsmål?
Handler det reelt om janteloven?

13/11/2015 - 18:22

Marchen Jans

Hej Asger

Resultaterne er ikke til, at komme udenom!
For et par år siden spurgte jeg til datovarer, (”ligesom Irma’s har”), i et lokalt supermarked – svaret var, at DET ville de ikke!
.. Nu har de det – og det blev indført uden, at gøre noget væsen af sig i den anledning! ;)

Tal og statistikker kommer ikke fra Stop Spild Af Mad – bevægelsen har ikke ansatte, og dermed ikke mulighed for, at udarbejde statistikker og ”undersøgelser” selv. Alt hvad der findes af statistisk materiale er fra andre kilder.

Jeg fornemmer, at du fokuserer meget på indsamling af overskudsmad; Jeg tænker, at det nok er sådan du har hørt om Stop Spild Af Mad :)
Jeg fornemmer også, at du er bekymret for fødevaresikkerheden.
Det skal du ikke være.

Indsamling af overskudsmad er ikke nødvendigvis organiseret af Stop Spild Af Mad, det er heller ikke bevægelsens formål; Det er blot ét af de rigtig mange tiltag, der er sat i værk, på baggrund af den fokus, bevægelsen har sat på Madspild generelt! :)

Både Selina og bevægelsens aktive har ganske vist flere gange deltaget i aktioner, hvor man har slæbt donationer fra giver til modtager; Men det er hverken Selina selv, eller (nødvendigvis) bevægelsens medlemmer – som der i øvrigt pt. er over 40.000 af! – der fysisk render rundt og samler mad ind, eller deler det ud. Sådan foregår det ikke.
Der er direkte kontakter mellem de supermarkedskæder og fødevaregrossister, der donerer overskudsmad, og de væresteder, hjemløsecaféer mv., det modtager det. Det er altså folk, der er vant til, at håndtere fødevarer, der overleverer mad til folk, der er vant til, at håndtere fødevarer, som de, der laver mad på væresteder mv. jo er.

”Overskudsmad” kan i øvrigt være mange ting: Det kan være et stort indkøbt parti flåede tomater, der viser sig ikke, at sælge så godt som forventet. Butikken har måske endda prøvet med et slagtilbud, men er ikke kommet af med så mange, som de havde håbet. En vare, der ikke kan sælges, fylder – og optager plads der kunne bruges til varer, der sælger godt. Det er ”bad for business”.
Det kan også være et parti morgenmadsprodukter, der er blevet beskadiget – hvor kartonerne er blevet beskadiget. De kan ikke sælges, for ingen vil købe cornflakes i en krøllet karton – men selve produktet fejler intet.
Det kan være varer med fejl i mærkningen – det må butikkerne ikke sælge, upåagtet, at det er friske, fine varer af udmærket kvalitet.
Det kan også være friske fødevarer: Ugens sending af gulerødder er lige ankommet, men der har ikke været så meget salg i gulerødder den seneste uge, så der ligger rigtig mange poser i butikken stadigvæk. De fejler intet – men folk vil jo have de nye, friske – og det giver ikke mening, at have de nye friske stående ude bagved, mens man prøver, at sælge de halvgamle, der ser mere og mere trætte ud.

Alle disse fødevarer ville – efter gammel model – være røget direkte i en skraldecontainer.
Nu ender de i dejlige varme retter til de, der har det sværest.
What’s not to like?! :)

Stop Spild Af Mad’s grundprincip er, at undgå, at SPISELIG mad ender i skraldespanden. Hjemme hos dig selv er det – typisk eksempel – resten af aftensmaden; Hos mange ryger den i skraldespanden til trods for, at den er helt fin og spiselig i morgen, og (alt efter hvad det er), er den måske også i orden dagen efter og dagen efter; Optøede rejer fra i dag går nok an i morgen, men ikke længere – roastbeef grillet fredag, kan sagtens blive til et dejligt stykke smørrebrød (eller en wrap, eller en salat, eller …) på tirsdag!
Mad, der er blevet dårligt er ikke spiseligt og er ikke omfattet af Stop Spild Af Mad’s formålsgrundlag. (I parentes bemærket kan visse fødevarer, der ikke er egnede til menneskeføde, blive til dyremad – høns, hunde, katte og måger kan godt spise mad, der ikke længere er ok for dig og mig. Tørt brød kan blive til glæde for fugle og heste – men det må ikke være muggent!).

Stop Spild Af Mad har til formål, at udbrede kendskabet til omfanget af madspild, og hjælpe med gode råd til, at mindske det.
F.eks. er der udarbejdet en lang række gode råd til hvad den enkelte kan gøre for, at mindske spild af spiselig mad derhjemme; Hjælp til, at lave madplaner, gode råd til indkøb, gode råd til organisering af køleskab og fryser, samt apps til mad-deling.
Der er også en lang række tiltag ift. storkøkkener og restaurationer, der traditionelt genererer et stort madspild – ikke mindst fra buffeten.
Stop Spild Af Mad inspireret mange storkøkkener, restaurationer og supermarkeder til, at mindske deres madspild, og dermed øge deres køkkenprocent. Der er penge i, at mindske madspild – ikke kun i virksomheder, men også for den enkelte forbruger.

Jeg drømmer om, at Stop Spild Af Mad stadig eksisterer engang i en fjern fremtid – men kun som en spøjs, historisk forening, der tager ud og fortæller fremtidens børn kuriøse historier om, hvor galt det gik dengang man ikke tænkte over, hvordan man brugte fødevareressourcerne.

15/11/2015 - 23:33

Christian Vangsø Bentsen

Kerstin..., i utallige sammenhænge har jeg fremhævet dig som et talent...

De nominerede er "dem der betaler mest" havde været ok. Måske.

Hvilke fem virksomheder indgår i puljen?

http://www.kommunikationsforening.dk/artikler/de-nominerede-til-kompris15

15/11/2015 - 23:36

Christian Vangsø Bentsen

"Fem virksomheder og organisationer dystede om KomPris’15, da Dansk Kommunikationsforening i går uddelte priser til årets bedste kommunikationsprojekter."


Er "folketinget" en virksomhed eller en organisation?

.....

Seneste nyheder

22.08.2017 · 08:57

1.000 kroner for et falsk pressekort på nettet

Andreas Marckmann Andreassen
21.08.2017 · 08:46

Typografisk dessert

Anonymous (ikke efterprøvet)
21.08.2017 · 08:44

Ka' det virkelig passe?

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

DR søger stærke videnskabsjournalister

DR
Ansøgningsfrist: 11.09

Strategisk kommunikatør og projektleder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 11.09

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09