Kandidaterne: Maria Becher Trier

Der er kampvalg til DJ's hovedbestyrelse. Journalisten har interviewet alle kandidaterne. Her er Maria Becher Trier.
20.03.2013 · 16:43

KAMPVALG. Journalisten har interviewet alle 16 kandidater til DJ's øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Du kan læse interviews med de 15 andre kandidater, samt kandidaterne til formands- og næstformandsposten, på Journalistens kandidat-kort her.

Her kan du læse vores interview med:

Maria Becher Trier. Opstiller for første gang. Bestyrelsesmedlem i O-Gruppen og medlem af advisory board for journalistuddannelserne. Journalist, Folkeskolen.

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater?

»Det er en mærkesag for mig at være praktikvejleder og udvikle praktikordningen i uddannelserne. Jeg har været med til at skabe en pilotuddannelse til praktikvejleder – den vil jeg kæmpe for at sikre som et fast tilbud. Jeg vil også arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem praktik og uddannelse. Jeg tror, at det kan hænge bedre sammen mange steder.«

Hvorfor er det lige praktik, der er det vigtigste for dig?

»Det brænder jeg for, og det er derfor, jeg overhovedet er gået ind i DJ-arbejdet. Jeg er også ankerkvinde i netværket Praktikantalliancen, som forsøger at sikre en god uddannelse for de studerende, mens de er i praktik.«

Hvad mener du om fusionen med KS?

»Jeg siger ja til at gå videre med fusionstankerne. Jeg er helt sikker på, at hvis man formår at samle flere kommunikatører under samme overenskomst, så er fusion en rigtig god ide. Men jeg er også lidt bekymret ved fusionen, for den betyder, at vi skal rumme flere faggrupper, og det kræver et udbygget medlemsdemokrati. Hvordan sikrer vi, at alle føler sig hørt? Hvis jeg bliver valgt til HB, vil jeg arbejde for, at journalister stadig ser DJ som deres naturlige valg. Vi skal passe på det stærke brand, DJ har. Jeg vil arbejde for, at DJ – uanset om vi fusionerer – stadig kæmper for en god offentlighedslov og ytringsfrihed. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er fusion ikke det rigtige.«

Gør forbundet nok for de klassiske journalister?

»Jeg er selv journalist, og det er en stor del af min selvopfattelse. Det er derfor, jeg føler mig hjemme i DJ. Jeg oplever, at mit fagblad virkelig er skrevet til mig, og DJ har mange tilbud, der er rettet mod journalister. Jeg synes faktisk, DJ har en stærk journalistisk identitet. Jeg er egentlig mere nervøs for, om DJ er attraktiv nok for andre faggrupper.«

Tror du så i virkeligheden, det er andre faggrupper, der ikke føler sig hjemme i DJ?

»Det skal du nok spørge dem om. Men jeg hørte diskussionerne på Fagligt Forum sidste år. Tonen var hård, der var en ”os-dem”-retorik, og kommunikatører blev kaldt ”mørkets magter”. Det synes jeg ikke er i orden. Hvis vi vælger at have mange faggrupper i forbundet, skal vi være ligeværdige.«

Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»I DJ’s vedtægter står, at hvis du kan hyre og fyre, kan du ikke være med. Sådan er det. Men der er nogle gråzoner, og de bliver meget relevante at tale om med en fusion. Jeg synes, vi skal se på, om reglerne skal ændres.«

Hvad mener du selv?

»Jeg vil gerne høre for og imod, før jeg tager stilling. KS har chefer med i dag, og derfor er vi nødt til at diskutere det, og jeg vil lytte til, hvad der bliver sagt.«

Har DJ gjort det godt nok for freelancerne?

»Jeg synes, den nye freelancestrategi ser fin ud. Det kan ikke lade sig gøre at overenskomstdække alle freelancere, men vi skal gøre så meget som muligt. Jeg hæfter mig også ved, at tillidsrepræsentanter kan forhandle for freelancere over for ledelsen. Det er meget vigtigt, at vi fastansatte hjælper freelancerne mere. Hvis vi gør noget godt for dem, gør vi noget godt for os selv, for det kan være os om to år. Men det kræver en stor oplysningsindsats, før det lykkes.«

Hvad er en fagforening som DJ’s vigtigste opgave i dag?

»Jeg synes selvfølgelig, DJ skal sikre de bedst mulige arbejdsvilkår, men vi skal kunne mere end overenskomster. Vi skal også være en interesseorganisation, der fx kæmper for en god offentlighedslov. Hvis ikke DJ kæmper for vores interesser i offentligheden, hvem skal så?«

Kan man ikke overlade den rolle til interesseorganisationer som Foreningen for Undersøgende Journalistik ..?

»FUJ gør et fantastisk arbejde, men for mig er det vigtigt, at min fagforening også kæmper for kerneværdierne i journalistikken. Jeg får meget mere ud af DJ, end jeg kan få ud af FUJ. Vi favner også kommunikatørerne i DJ, og det er en styrke, fordi vi er et større fællesskab. Derfor skal DJ som fagforening kunne tilbyde mere end overenskomster.«

Kommentar

Seneste nyheder

24.05.2017 · 15:35

Ekspert: Elektronista bryder fortsat loven

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2017 · 15:18

Pressenævnet kritiserer Point of View International

Jakob Albrecht
24.05.2017 · 13:40

Millionunderskud i Zetland

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Digital projektleder med flair for UX til DGI

DGI
Ansøgningsfrist: 12.06

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger to undervisere til journalistuddannelsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Ansøgningsfrist: 05.06

Finans søger en ... erhvervsreporter

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.06

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 02.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06

Kommunikationsansvarlig leder til Koncern Kvalitet

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 09.06

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalister

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 11.06

ER DU TV 2 FIKTIONS NYE EXECUTIVE PRODUCER?

TV 2
Ansøgningsfrist: 08.06

Presserådgiver i SF

SF
Ansøgningsfrist: 01.06

3 x nyhedsjournalist 

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 26.05

Søger stærk kommunikatør

Danske Gymnasier
Ansøgningsfrist: 15.06

Kan du finde nye veje til kollektive aftaler for DJ’s medlemmer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 14.06

BUPL Sydjylland søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.06

Illustreret Videnskab søger multimediegrafiker med videnskab i generne

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 12.06

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 05.06

Digital indholdsredaktør (AC-fuldmægtig)

SDU
Ansøgningsfrist: 28.05

Redaktionschef til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 29.05