Kære kulturminister - kære Suzanne Moll: Giv os NPR på dansk

Den uendeligt rige fond af alle typer historier fra et samfund, der på så mange måder er langt mere ekstremt end det udjævnende, indspiste danske velfærdssamfund er blot en vigtig faktor. Dynamikken og den evige kamp- og entreprenørånd er en anden. Og eksistensen af NPR er en tredje.

Mit daglige fiks af National Public Radio har vist sig lige så vanedannende som indkøb i Whole Foods, Mojitos i Georgetown eller hamburgers på Five Guys. Jeg kan ikke leve uden.

Glade vitaminer til hele dagen

Her får jeg og de 735.000 andre taknemlige faste lyttere hver eneste dag, hver eneste time et miks af nyheder, baggrund, analyser, kommentarer, montager, reportager og debat, som en dansker, der lytter til DR kun kan drømme om. Aldrig kedeligt, altid væsentligt og professionelt leveret - og først og fremmest så tårefremkaldende ofte overraskende. Følelsen af at 'hov for sytten da - nu fik jeg lige ud i øret noget, jeg ikke anede jeg gik og længtes efter. Nu fik jeg noget viden leveret helt uden for mit normale interessefelt. Nu fik jeg lyst til at læse en bog, jeg ellers aldrig ville have fundet, researche på en politiker, en skuespiller, en forfatter, en jurist jeg aldrig har hørt om før. Nu blev jeg klogere, samtidig med at jeg blev underholdt."

Det er mageløst, det er herligt. Det giver vitaminer til hjernen og mod på resten af dagen.

Det siger jeg ikke for at ringeagte DR, der fortsat af og til om end sjældnere end tidligere - så vidt jeg nu kan bedømme fra det amerikanske - producerer radio på P1, som er både spændende, engagerende og nyskabende.

Men fordi NPR er så meget bedre. For private midler naturligvis, men det er ikke finansieringsdelen, jeg er ude på at diskutere her (at det altid chokerer en statsligt opdraget dansker, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i et samfund, hvor så meget afhænger af fundraising og privatdrevet entusiasme og at det faktisk leder til høj kvalitet og saglighed og ikke - som vi i det gennemsocialdemokratiske Danmark er opdraget til at tro - leder til hverken udskejelser eller dårlig kvalitet er bare et faktum).

Hurra for Moll

Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg onsdag i et interview foretaget af Mediawatch med udvalgsformand Suzanne Moll kunne læse følgende udmelding om den nye radiokanal, hvis koncept skal ligge færdigt om en måned:

"Man skal passe på med at lade sig begrænse af det, der er i Danmark. Den nye radio skal ikke bare fylde det hul, som DR har efterladt. Der er f.eks. også en masse gode udenlandske inspirationskilder, som laver radio helt anderledes end DR. Mit håb er, at lytteren skal sige til sig selv, ’Gud, hvor har denne radio været hele mit liv?’"

 Moll siger her det, jeg har tænkt så ofte: "Hvor har denne radio været hele mit liv" . Og nu ved jeg det - den er her i Washington DC på WAMU 88.5 Your NPR News Station in the Nation's Capital.

At min radiostation for to uger siden vandt fire eftertragtede amerikanske public service priser for sin radiojournalistik- herunder bedste breaking news story, bedste brug af lyd i montager og sølvmedalje for bedst skrevne historier overrasker derfor ikke mig det mindste. 

Snup jer en lytter

Så kære udvalgsformand, kære kulturminister. Sæt en feriedag af (hvis I altså ikke har gjort det allerede) til at lytte til udsendelser som the Diane Rehm show - det daglige debatprogram, der hver formiddag fra mandag til fredag diskuterer dagens varmeste politiske emne med udvalgte gæster - men også morgenens løbende nyheder, hvor montager og reportager fra hele verden blander sig med nyheder fra det amerikanske, eller "Digital Planet", hvis indhold giver sig selv, eller  "Fresh Air" om kunst; for slet ikke at nævne det omfattende samarbejde NPR har med BBC, der gør, at vi glade NPR-lyttere også har adgang til noget af det bedste fra denne stolte public service organisation.

Og tildel så endelig hele baduljen og sendetilladelsen til en virksomhed, der tør satse med entusiasme, gå-på-mod og originialitet. Det behøver jo ikke altid være de største spillere på markedet :-)

Jeg følger spændt med fra sidelinjen.

 

(læs også Paula Larrains blogindlæg: Godt med ny radiokanal )