Jysk Fynske og Politikens Lokalaviser bytter aviser

Jysk Fynske Medier og Politikens Lokalaviser sælger hver syv aviser til konkurrenten, og indgår samtidig et nyt samarbejde. Aftalen berører ifølge Journalistens oplysninger i alt 21 redaktionelle medarbejdere
16.06.2017 · 09:53

Torsdag den 3. december 2015 udkom Lokalavisen Odense for første gang. Den nye ugeavis blev Politikens Lokalavisers rykind i fjendeland, da koncernen besluttede at udfordre konkurrenten Jysk Fynske Medier i Odense.

Men nu stilnes aviskrigen, både på Fyn, i Sydjylland og Østjylland. Politikens Lokalaviser har netop i en pressemeddelelse oplyst, at konkurrenterne overtager en række af hinandens medier. Samtidig indgår de et nyt samarbejde.

Sælger syv titler hver

Jysk Fynske Medier har købt syv titler af Politikens Lokalaviser. Aviserne er i Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg, Varde og Odense - herunder altså Lokalavisen Odense, der gik i luften i december 2015.

Omvendt overtager Politikens Lokalaviser syv ugeaviser fra Jysk Fynske Medier. Disse tæller Århus Onsdag, Ebeltoft Folketidende, Uge-Bladet Skanderborg, FavrskovAvisen, GrenaaBladet, Folkebladet Djursland og DjurslandPosten.

”Med overtagelsen af nye stærke titler får vi mulighed for at tilbyde annoncørerne et sammenhængende og varieret udbud af lokale ugeaviser i et af Danmarks mest købestærke og hurtigst voksende områder," udtaler Søren Riis, adm. direktør i Politikens Lokalaviser, i pressemeddelelsen.

Derudover etableres et nyt ugeavisselskab i samarbejde mellem de to konkurrenter. Her skal drives ugeaviser i de fem østjyske kommuner Odder, Horsens, Hedensted, Vejle og Fredericia.

”Hvis vi skal klare os i den hårde konkurrence om de lokale annoncekroner, hvor især Google og Facebook udfordrer os, er der konstant behov for, at vi styrker os, så vi kan give både læsere og annoncører de mest attraktive produkter,” udtaler Søren Riis.

Påvirker 21 redaktionelle

Resultatet bliver, at Jysk Fynske Medier sidder solidt på lokal- og ugeavismarkedet i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn, mens Politikens Lokalaviser sætter sig på Østjylland.

Byttehandlen kommer ifølge Journalistens oplysninger til at påvirke 14 redaktionelle medarbejdere, der i dag er hos Politikens Lokalaviser, og syv medarbejdere, der i dag er hos Jysk Fynske Medier.

Kommentar

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

HK it, medie & Industri Hovedstaden søger journalist/ kommunikationsmedarbejder

HK it, medie & Industri Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 24.07