Jysk Fynske Medier får digital chefredaktør - skal flytte hele butikken

Alle udgivelser i Danmarks næststørste mediehus skal fremover have samme forretningsmodel og samme mål om at øge indtjeningen på de digitale platforme. »Nu træffer vi et valg om at gå én vej i samme tempo,« siger Jørn Broch, der bliver digital chefredaktør for hele koncernen (rettet kl. 12.04)
  • Chresten Bergh
11.03.2016 · 09:12

»Vi har eksperimenteret med forskellige løsninger rundt om i vores familie, men nu træffer vi et valg om at gå én vej i samme tempo.« 

Sådan siger Jørn Broch, der er nyudnævnt digital chefredaktør for Jysk Fynske Medier. Han er i dag journalistisk chefredaktør på JydskeVestkjysten, men vil fremover skulle stå for at udvikle hele koncernens digitale forretning.

»For at sikre, at vi løfter hele vores digitale forretning bedst muligt, laver vi den her funktion. Vi kommer til at samle kræfterne, så vi går på markedet med den samme forretningsmodel og med det samme sigte,« siger Jørn Broch til Journalisten og tilføjer: 

»Tilsammen har vi nogle gode brikker rundt omkring i koncernen, som vi nu skal have sat helt rigtigt sammen for at løfte forretningen fremadrettet.«

Fortsat forskellige hjemmesider

Jysk Fynske medier er en fusion imellem Syddanske MedierJyske Medier og Fynske Medier, som blev offentliggjort i september 2014. Så sent som i januar i år overtog mediehuset også Midtjyske Medier.

I direktionen sidder blandt andet koncernens koordinerede chefredaktør Per Westergård og administrerende direktør Jesper Rosener. Jørn Broch kommer til at referere til Jesper Rosener. 

Han fortæller til Journalisten, at hans opgave bliver at stå i spidsen for en ny digital strategi med det mål at øge indtjeningen på de digitale platforme.

»Vi har gode betalte print-produkter, som klarer sig udmærket. Men vi tror jo helt åbenlyst på, at vi er nødt til at basere vores forretning på også at få betaling for redaktionelt indhold på digitale platforme,« siger Jørn Broch.

Selv om der nu i stigende grad skal trækkes i én retning i samme tempo, vil koncernens forskellige medier fortsat have forskellige nyhedssites, understreger Jørn Broch.

»Lavpraktisk er vores hjemmesider f.eks. bygget på forskellige måder. Lige fra forskellige betalingsløsninger til forskellige designs og forskellige grits. Med respekt for forskelligheden vil vi lave nogle fælles løsninger, så vi kan udnytte, at vi er blevet en stor familie. Det handler om at bruge vores udviklingsmuskler mest fornuftigt,« siger han.

Skal udnytte data bedre 

Den digitale strategi for hele koncernen er endnu ikke helt på plads, fortæller den nye digitale chefredaktør. Men et af de områder, han allerede nu ved, at der vil blive kastet kræfter i, er at blive dygtigere til at bruge data. Både kommercielt og redaktionelt.

»Redaktionelt handler det især om at blive dygtigere til at bruge data på, hvad vores læsere gerne vil have. Vi er et publicistisk medie, men vi tror på, at det er enormt vigtigt for vores succes, at vi bliver bedre til at se, hvad den enkelte læser gerne vil have og betale for,« siger Jørn Broch.

Fysisk sidder han i dag på JydskeVestkystens redaktion i Esbjerg, men fremover vil han komme til at skulle rejse en masse rundt mellem de forskellige medier i koncernen.

»Jeg får kontor i vores hovedsæde i Vejle, men jeg kommer til at være til stede i Odense, i Esbjerg, i Århus og i Vejle. Det her handler jo om, hvordan vi får flyttet hele butikken – det er ikke noget, nogle få folk et eller andet sted kan gøre. Vi skal have drejet hele butikken,« siger Jørn Broch.

 

Rettet kl. 12.04: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Jørn Broch som digital chefredaktør bliver en del af direktionen i Jysk Fynske Medier. Det gør han ikke - han refererer til administrerende direktør Jesper Rosener. 

Kommentar

Seneste nyheder

27.06.2017 · 14:11

DMJX får en salgs- og kommunikationsdirektør

Jakob Albrecht
27.06.2017 · 12:00

En grundbog til studerende

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Social media manager

3F
Ansøgningsfrist: 07.08

Journalister til KNR nyheder

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06