JP: Kritiske klummer og privatøkonomi skal holdes adskilt

Eksterne kommentatorer på Jyllands-Posten må ikke modtage penge fra virksomheder, de kritiserer i spalterne, siger JP's chefredaktør. Og avisens erhvervspolitiske kommentator Anders Heide Mortensen skulle ikke have kontaktet Dansk Energi for at tilbyde et oplæg. Anders Heide Mortensen har ingen kommentarer
  • Rasmus Flindt Pedersen / Ritzau Foto
    ”De kan ikke skrive klummer om virksomheden, mens de får penge fra den,” siger chefredaktør Steen Rosenbak om spillereglerne for kommentatorer på JP og Finans.dk
07.09.2017 · 14:44

Det var ikke i orden, at Jyllands-Postens erhvervspolitiske kommentator Anders Heide Mortensen på eget initiativ kontaktede Dansk Energi og tilbød organisationen at holde et oplæg om deres ”åbenlyse tåbeligheder”. Kort forinden havde Anders Heide Mortensen i en række kommentarer i avisen nemlig kritiseret Dansk Energis medlemsvirksomheder i en række kradse kommentarer.

Chefredaktør Steen Rosenbak mener slet ikke, Anders Heide Mortensen skulle have kontaktet Dansk Energi.

”Det eneste, jeg vil kritisere ham for, er, at han ikke selv skulle have kontaktet Dansk Energi,” siger Steen Rosenbak.

Tilbød at fortælle om ”oplagte tåbeligheder”

Som Journalisten skrev i går, har Jyllands-Posten og Finans.dk i en række journalistiske artikler sat fokus på problemer i energisektoren.

I sin klumme har Jyllands-Postens erhvervspolitiske kommentator Anders Heide Mortensen samlet op på avisens dækning af de såkaldte elkonger. Her har Anders Heide Mortensen blandt andet skrevet, at dårlig kommunikation har gjort problemerne større for energiselskaberne.

Ved siden af sin kommentatorvirksomhed driver Anders Heide Mortensen kommunikationsbureauet Heide Kommunikation.

15. august 2017 ringede Anders Heide Mortensen til direktøren for Dansk Energi, Lars Aagaard.

”Han taler om Jyllands-Postens artikler om elkongerne, han siger, at energiselskaberne har et kommunikationsproblem, og at han gerne vil lave et kommunikationsforløb. Det er min klare opfattelse, at han lagde en snøre ud for at se, hvor mange ydelser vi kunne være interesseret i,” sagde direktør Lars Aagaard i går til Journalisten.

Anders Heide Mortensen erkendte i samme artikel på Journalisten.dk, at han kontaktede Lars Aagaard. Men han havde en anden udlægning af samtalen. Han ville holde et oplæg, når det officielle program var overstået.

”Jeg sagde, at jeg kunne komme til bestyrelsesseminaret, når de havde fået noget rødvin, og fortælle om de oplagte tåbeligheder, de begår,” sagde Anders Heide Mortensen.

Den omvendte kontakt ville være bedre

Uanset samtalens indhold kritiserer Steen Rosenbak, at Anders Heide Mortensen kontakter en virksomhed, han har kritiseret i en aktuel kommentar.

”Jeg havde langt hellere set, at det var Dansk Energi, der havde kontaktet Anders Heide Mortensen, og ikke omvendt,” siger Steen Rosenbak.

”Hvis man skriver en klumme og efterfølgende bliver inviteret ud for at uddybe det, man har skrevet om, så er det helt i orden. Både for fastansatte og eksterne skribenter. Vi vil gerne udsprede debatten,” forklarer Steen Rosenbak.

Ifølge Steen Rosenbak kan Jyllands-Posten ikke forhindre avisens kommentatorer i at arbejde for virksomheder, de har omtalt på et tidspunkt.

Men hvis kommentatoren har et ”engagement af betydelig karakter”, kan de ikke samtidig skrive om virksomheden.

”De kan ikke skrive klummer om virksomheden, mens de får penge fra den,” fastslår han.

Rent spin

Anders Heide Mortensen udtalte i går til Journalisten, at det er rent spin, at Dansk Energi anklager ham for at bruge kommentarerne til at udpege kommunikationsproblemer, han kan profitere på økonomisk.

Han ville for eksempel aldrig tilbyde et medietræningskursus til nogen, han havde kritiseret, forklarede han.

Han mener, at Dansk Energi har handlet uprofessionelt. Til sammenligning har han kritiseret nogle af de store banker og finansielle institutioner – og alligevel efterfølgende rådgivet dem om andre emner.

Anders Heide Mortensen har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Kommentar

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09