Journalistik eller indhold?

Jeg spørger, fordi jeg - alt efter hvem jeg snakker med - hører forskellige svar: Journalisterne taler gerne længe, inderligt og passioneret om journalistikken. Dejligt og godt men også dyrt. Mens jakkesættene snakker om indhold, der måske ikke sætter verden i brand (eller måske netop gør det med dertil hørende tilstrømning af 'eye balls'), men som bedømmes at være mere kommercielt bæredygtigt. Og som sådan sikrer alle - også journalisterne - smør på brødet.

For mig er 'journalistik' den ædle beskrivelse. Hvor vi giver folk det, de har brug for, uden de måske selv er helt klar over, de havde brug for det. Hvor vi påtager os et ansvar som journalister for at holde magthaverne i ørerne og kontrollere dem omkring os, der har brug for lidt kontrol for at holde sig på dydens brede sti. Men også der, hvor vi har en tendens til at kaste os ud i projekter, der koster enormt mange ressourcer set i forhold til, hvad de kan bringe ind i den anden ende - uden at vi af den grund lader os mærke med det. Der hvor målet helliger midlerne - næsten uanset omkostningerne.

Omvendt er 'indhold' den forfladigende betegnelse. Det er der, hvor Anni og Erik i regnearket med trafikstatistikken eller i seertallene ser mere væsentligt ud end en saglig gennemgang af en skattereform og dens konsekvenser for den almindelige danske lønmodtager. Der hvor antallet af kliks, øjne eller ører bliver det eneste saliggørende, og hvor journalister, der vil mere, græder. Hvor det handler om at fylde på - og det helst med en skovl, der er større, end den konkurrentere hælder på med.  Alt sammen for at give medieforbrugs-monsteret føde.

Snakken om 'indhold' fylder mere og mere. Især i en krisetid som i den nuværende. Det ligger i kortene, at 'indhold' er, hvad der er råd til, fordi det kan bruges i mange sammenhænge på tværs af platforme. Det kan - oh ve, oh skræk - forbruges og koster ikke mere, end at det kan smides væk bagefter og give plads for mere forbrug af flere mere eller mindre tomme kalorier. Der kan kapitaliseres på det. Mens 'journalistik' er en luksus, der er så nichepræget og med så lille et økonomisk potentiale, at det i stigende grad risikerer at blive en luksus, man ikke har råd til at tillade sig. Og derfor skærer ned på - eller skærer helt fra.

'Journalistikken' har brug for førstehjælp, hvis ikke 'indholds'-genren skal sejre ad Helvede til. Den har brug for at blive oplevet som mere relevant og værdiskabende for den enkelte medieforbruger, end tilfældet er i dag. Gøre en forskel i dagligdagen. Være tilstede. Være uundværlig.  Via kendskabet til almindelige menneskers dagligdag, vaner, interesser, bekymringer, håb og drømme. Være ude på gader og stræder og i kontakt med folk. Og derigennem kunne give mere 'indhold' til danskernes dagligdag end Anni og hendes bryster. Men det kræver, at nogle tør gå forrest.