Journalister holder med stridslystne politikere

Kald en spade for en spade og vær aggressiv. Det er opskriften for politikere, der vil have medvind i medierne under en valgkamp, men debatten og befolkningen står tilbage som tabere. Det viser en ny ph.d.-afhandling (opdateret 29.11)
28.11.2012 · 15:00

Kald en spade for en spade og vær aggressiv. Det er opskriften for politikere, der vil have medvind i medierne under en valgkamp, men debatten og befolkningen står tilbage som tabere. Det viser en ny ph.d.-afhandling (opdateret 29.11)

Politikere fanges oftere i ’krydsilden’, når deres ’dueller’ og ’opgør’ skal ’udkæmpes’ i medierne, for kampretorikken er på fremmarch i valgreportagerne, og det hæmmer debatten og hylder aggressive politikere. Det konkluderer Heidi Jønch-Clausen, ph.d. og cand.mag i retorik, som underviser i ’retorik og mediesprog’ på SDU, efter hun netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling.

»Vi ser næsten en fordobling i brugen af kampretorik fra 1990 til 2007, og når det hele bliver angreb og forsvar, så er journalisten nødt til at kåre en vinder. Det gør dels, at journalistikken bliver mere subjektiv, dels at udfarende og aggressive politikere oftest hyldes,« siger Heidi Jønch-Clausen til journalisten.dk.

Baggrundsinfo og motivspekulation

Heidi Jønch-Clausen har analyseret 88 valgreportager fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten under valgene i 1990, 1998, 2007 og 2011, og hun er kommet frem til, at journalister med tiden er begyndt at fokusere mere på motivspekulation og baggrundsinfo.

»De direkte citater er i frit fald. De bliver færre og kortere, og det betyder igen, at journalisten fylder mere og mere, og politikerne fylder mindre og mindre,« siger Heidi Jønch-Clausen.
Bent Winther, politisk redaktør på Berlingske, mener, at udviklingen er en konsekvens af, at politikerne er blevet mere medievante.

»Jeg oplever, at politik er blevet langt mere konstrueret og mere iscenesat, og jeg mener, at politikerne har langt bedre adgang til medierne nu end før, så faldende citatlængder er ikke problematiske. Det er ikke vores opgave som journalister at lægge spalteplads til politikeres kampagner og strategier, men at undersøge, hvad der er sandheden i en historie,« siger Bent Winther til journalisten.dk.

Det er et ubevidst skred, der sker, siger Mette Østergaard, politisk redaktør på Politiken.

»Jeg mener ikke, at det er noget, man bevidst gør mere og mere, men jeg tror, at det er en afsmitning af, at der er et større og større informationsload. Derfor synes jeg, at det er helt afgørende, at man også i nyhedsartikler giver baggrund og kontekst for, hvilken sammenhæng politikerne udtaler sig i. Den vurdering skal dog ikke være subjektiv, men hjælpe læserne til at forstå og forklare den ramme, som politikerne udtaler sig i,« siger hun til journalisten.dk.

Nye toner

Heidi Jønch-Clausen mener, at journalisternes forandrede fokus på den politiske debat har været med til at ændre måden, politikerne debatterer på.

»Politikerne er fuldstændig afhængige af journalisternes opmærksomhed og anerkendelse. Og når journalisterne både i og mellem linjerne holder med den mest aggressive part, så er det klart, at det fremmer en barskere tone i debatten,« siger Heidi Jønch-Clausen.

Men på Politiken mener man, at det ikke er medierne, der dikterer tonen.

»Det er klart, at det er en konsekvens af, at det er sværere at bryde igennem lydmuren, men det er jo ikke os som medie, der udtaler ordene. Det er jo politikerne, der sætter barren for, hvad der skal til for at trænge igennem lydmuren,« siger Mette Østergaard, politisk redaktør på Politiken.

På Berlingske peger Bent Winther på, at tv bærer en del af ansvaret for, at mediernes politiske dækning fremstår anderledes i dag.

»Jeg tror, at tv har haft en stor rolle, for der er man meget afhængig af underholdningsværdien. Man kobler to parter fra yderkanten og derfor automatisk mere konflikt og højere underholdningsværdi,« siger Bent Winther.

Opdateret 29.11: Tilføjet kommentarer fra Bent Winther

Kommentar

28/11/2012 - 15:32

Henrik Hansen

Hvor er det dog tragikomisk, at det lige præcis er Mette Østergård der mener at udviklingen ikke er sket bevidst. Er der én der elsker taletid hvor som helst og når som helst, er det Mette Østergård. Om hun så udtaler sig på egne eller andres vegne med eller uden deres tilladelse, synes ret ligegyldigt.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

DR Nyheder søger TV-journalist i Aalborg

DR
Ansøgningsfrist: 24.10