Journalisten.dk sætter rekord
Dagens opgørelse fra Google Analytics viser således 50.654 absolut unikke brugere den seneste måned. For et år siden var tallet 31.019.
Mange af læserne er tilmed uhyre loyale brugere. Knap 12 pct. har besøgt Journalisten.dk mere end 201 gange den seneste måned, fremgår det af statistikken fra Google Analytics. Godt seks pct. har været inde på sitet mellem 101-200 gange. Og samlet set er mere end 63 pct. at betragte som faste brugere, der vender tilbage igen og igen.
Gør man tallene op på ugebasis, er fremgangen for Journalisten.dk endnu mere markant.
Ved udgangen af oktober havde sitet 15.076 unikke besøg over syv dage.
I nøjagtig samme periode året før var tallet 7.922 besøgende.
Den mest besøgte enkeltside på Journalisten.dk er i øvrigt oversigten over nye jobopslag.
Blandt samtlige artikler den seneste måned var der specielt en, der trak mange læsere. Den handlede om Politiken og kan læses - eller genlæses her.
Journalisten.dk blev i sin nuværende form relanceret for godt halvandet år siden.
Del artiklen med dine venner på Facebook









Re: Journalisten.dk sætter rekord
Det er fuldt fortjent - bravo. Men der er også mere brug for kritisk kig på medierne selv end nogensinde før (så vidt jeg altså husker). Og redelig information.
Mediebosser vil ikke beskæftige sig med, hvordan det går deres egen branche, men så er det godt, at journalister vil.
Indsend kommentar