21. maj 2013
BLOG
Lars Jørgensen:
Slaget om sportsidioten

Journalist anholdt og løsladt igen i hackingsag

Antallet af anholdelser nu oppe på ni i Operation Tuleta-sagen om Rupert Murdochs lukkede tabloidavis News of the World
01/08/2012 | 14:59

Af: Bo Elkjær

Antallet af anholdelser nu oppe på ni i Operation Tuleta-sagen om Rupert Murdochs lukkede tabloidavis News of the World

En 37-årig journalist er den seneste, der er blevet anholdt af britisk politi i sagen om Rupert Murdochs skandaleramte tabloidavis News of the World.

Det oplyser britisk politi ifølge BBC.

Den 37-årige mand blev anholdt under en afhøring på en politistation i det østlige London. Her var journalisten mødt frivilligt op. Han er nu løsladt mod kaution indtil september.

Anholdelsen finder sted i forbindelse med det britiske politis efterforskning af britiske journalisters telefonaflytninger og dataindbrud.

Den anholdte mistænkes for at deltage i en sammensværgelse til håndtering af stjålne data fra mobiltelefoner.

Anholdelsen kommer dagen efter, at avisen The Suns ledende udenrigskorrespondent Nick Parker blev tilbageholdt i samme sag.

Efterforskningen af skandalen forestås af det britiske Metropolitan Police. Det sker under kodenavnet Operation Tuleta.

Den første anholdelse i sagen fandt sted den 24. november 2011, da en 52-årig mand blev anholdt og senere løsladt mod kaution, mistænkt for misbrug af computersystemer.

News of the World-skandalen har affødt en parallel efterforskning, der foregår under kodenavnet Operation Kalmyk.

To andre efterforskninger foregår under kodenavnene Operation Weeting og Operation Elveden. I alt er over 185 politifolk og efterforskere beskæftiget med skandalen, der ud over dataindbrud også omfatter bestikkelse af politifolk og embedsmænd.

 BBC har en grafisk oversigt over alle anholdte i operationerne Elveden, Weeting og Tuleta.

Kommentar

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Journalist/daglig redaktør til LFS Nyt

Landsforeningen for Socialpædagoger
Ansøgningsfrist: 01/06/2013

Vil du stå i spidsen for vores kommunikation?

Roskilde Katedralskole
Ansøgningsfrist: 31/05/2013

Altinget.dk søger EU-korrespondent til Bruxelles

Altinget.dk
Ansøgningsfrist: 10/06/2013

Lorry søger journalister

Lorry
Ansøgningsfrist: 30/05/2013