Jesper Tynell: Sletning af mails undergraver demokratiet

Hvis regeringen har beordret embedsfolk til at slette mails, er det undergravende for demokratiet, mener Cavling-vinder Jesper Tynell. Han har selv afsløret embedsmænd i ulovligt at slette mails. »Det er vanskeligt efterhånden at betragte det som en enlig svale,« siger han til Journalisten.dk. Opdateret 29/9 kl 13.25.
24.09.2010 · 12:59

Hvis regeringen har beordret embedsfolk til at slette mails, er det undergravende for demokratiet, mener Cavling-vinder Jesper Tynell. Han har selv afsløret embedsmænd i ulovligt at slette mails. »Det er vanskeligt efterhånden at betragte det som en enlig svale,« siger han til Journalisten.dk. Opdateret 29/9 kl 13.25.

Embedsmænd i Sundhedsministeriet fik i 2009 besked på at slette mails om en rapport, der dokumenterede overbetaling for privathospitaler, hævder forfatterne til en kritisk portrætbog om Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge den ene af bogens forfattere, journalist Tanja Frederiksen, var det en af Lene Espersens rådgivere, der gav ordren.

Det vækker hård kritik hos mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen. Hvis det er sandt, at der er blevet givet ordre fra en ansat i regeringen til at slette mails, så er det en skandale, mener han.

»Det er fuldstændig undergravende for offentlighedsloven. Det her er mailudveksling mellem styrelser og ministerier, og det er en sag, der har meget stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Når dokumenter, som offentligheden har krav på, bliver slettet, så er det i lodret strid med offentlighedsloven,« siger Oluf Jørgensen til Information.

Journalisten.dk har kontaktet undersøgende journalist, Jesper Tynell, der i øjeblikket er fellow ved Syddansk Universitet. Han vandt Cavling-prisen for en række radioindslag i P1 Orientering, hvor han blandt andet afslørede, at Beskæftigelsesministeriets medarbejdere på ulovlig vis havde slettede over 50 mails. Mails, der afslørede et tæt samarbejde med SFI om en misvisende evaluering af ministerens politik.

Jesper Tynell bakker op om mediejuristens kritik.

Er du enig med Oluf Jørgensen?

»Ja, det er der ingen tvivl om. Hvis det forholder sig sådan, som det står i bogen, så er jeg helt enig,« siger Jesper Tynell til Journalisten.dk.

Han fortsætter:

»Det er ikke bare undergravende for offentlighedsloven, det er undergravende for hele vores demokrati, hvis vi ikke har adgang til den viden, man har siddet med i forvaltningen og truffet beslutninger på baggrund af. Hvis man sidder med en rapport, der dokumenterer, at der har været en overpris på 25 procent, og man med vilje ikke giver den til dem, der skal vælge medlemmerne af folketinget, eller til dem, der sidder i folketinget og skal gribe ind, så mener jeg, at man rammer noget af det væsentligste - nemlig at det bør være et oplyst demokrati. At det her er et brud på offentlighedsloven, det er en formalitet, det handler om principperne bag,« siger han.

Da Jesper Tynell gravede i sagen om Beskæftigelsesministeriet, sagde daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, at hans embedsmænd havde slettet mails - men at det var helt i orden, når de var blevet journaliseret ved en fejl.

Men Jesper Tynell dokumenterede med baggrund i blandt andet afgørelser fra Ombudsmanden, at det faktisk er ulovligt at slette mails, der er udvekslet mellem myndigheder, ministerier og styrelser.

I et program i P1 Orientering kunne Tynell blandt andet fortælle:

»Slår man op i den tusind sider tykke bog "Forvaltningsret", skrevet af blandt andre Folketingets Ombudsmand, kan man læse en gennemgang af ombudsmandens praksis på området. Her står f.eks. at:
"I (...) 1980 (...) kritiserede ombudsmanden at Indenrigsministeriet havde destrueret et brev fra et folketingsmedlem (...) [og] Undersøgelsesretten i Tamilsagen anså det for tjenestestridigt at Justitsministeriets departementschef makulerede to juridiske notater om sagen".«

Han citerer lidt efter endnu en passage fra bogen:

»Reglerne om kassation fører således som den altovervejende hovedregel til, at myndighederne ikke på egen hånd må kassere, slette eller på anden måde tilintetgøre oplysninger og dokumenter, som de én gang er kommet i besiddelse af.«

I juli i år afsluttede Ombudsmanden sin behandling af sagen og konkluderede, at det var "meget kritisabelt", at Beskæftigelsesministerens medarbejdere slettede dokumenterne.

Et andet eksempel er den såkaldte 'fangesag', hvor de journalister, der søgte om aktindsigt, fik at vide, at nogle af dokumenterne var "ej fundet" eller "makuleret". Et af de ellers bortkomne dokumenter dukkede for et års tid siden op, efter domstolene bad om det i forbindelse med en retssag, en af fangerne fra Afghanistan har anlagt imod Danmark.

Men Forsvarskommandoen oplyste så sent som for et par måneder siden stadig Jesper Tynell, at en række dokumenter fortsat er forsvundet, imens andre er slettet fra arkiverne.

Ifølge Jesper Tynell er det meget foruroligende, hvis der nu dukker endnu et grelt eksempel op på, at man i embedsværket har skaffet sig af med dokumenter i strid med loven.

Hvad tænkte du, da du hørte om denne her sag, der jo minder om din?

»Jeg tænkte: Hvis det kan lade sig gøre at dokumentere det her, så har vi at gøre med en rigtig alvorlig sag. Det er vanskeligt efterhånden at betragte det som en enlig svale og en ups-fejl, når vi nu har to tilfælde med alvorlig sletning, og der igen og igen er tilfælde, hvor man holder oplysninger tilbage for dem, der begærer aktindsigt,« siger Jesper Tynell.

Men Jesper Tynell mener ikke, det er umuligt at genfinde de mails, der er blevet slettet, og dermed grave i, hvad der er forsøgt skjult.

»I SFI-sagen havde man slettet dokumenterne, men selvom de slettes i systemet, eksisterer de stadig et sted i en elektronisk skraldespand af en art. I mit tilfælde kunne ministeriet derfor genskabe næsten alle 58 slettede sagsakter,« siger han.

Opdatering 29/9 kl. 13.25: Information skrev, at embedsmænd i både Finansministeriet og Sundhedsministeriet var blevet bedt om at slette mails. Det har de senere rettet, og de har fjernet Finansministeriet. Derfor har vi gjort det samme her i artiklen. Vi har også rettet indledningen til, og der er ændret et årstal.

Kommentar

24/09/2010 - 16:35

jenni christensen

Myndigheders akter - hvilket mails jo er  - skal opbevares af myndigheden på betryggende vis, og efter endt opbevaring skal myndigheden overdrage materialet til Rigsarkivet.

Internet-udbyderen skal i øvrigt opbevare al teletrafik i minimum 1 år. 

24/09/2010 - 17:35

Mikkel Munck

Hele miseren viser desværre med forfærdelig tydelighed, at regeringens embedsførelse og politikernes respekt for de demokratiske spilleregler er lige så lurvet som indersiden af Claus Hjort Frederksens skjortekrave.

Hvordan står det forøvrigt til med DJs høringssvar til den nye offentlighedslov?

Mvh. 

 

 

24/09/2010 - 17:58

Jakob Andresen

Skal vi ikke lige vente og se, om påstanden overhovedet er sand, før vi kører den helt store fordømmelse i stilling? Der er foreløbig ikke fremlagt skyggen af dokumentation. 

25/09/2010 - 15:08

Mikkel Munck

Så vidt jeg har forstået på det seneste døgns nyheder, så har forfatterne erklæret at informationen stammer fra to af hinanden uafhængige kilder. Så frygt ikke. Dokumentationen skal nok komme for dagens lys.

 I mellemtiden, så er det jo pressens opgave at sørge for sagen ikke bliver forsøgt begravet ligesom de (mange) andre lignende sager. Jeg erindrer for eksempel ikke, at Jesper Tynells afsløring af fiflerierne i Beskæftigelsesministeriet nogensinde fik konsekvenser for den ansvarlige minister. Faktisk blev sagen lagt effektivt død af både regering og presse på trods af alskens skåltaler og lovprisninger af gennemsigtigheden i den danske forvaltning.

Men det er måske denne form for pressedækning, Jakob Andresen drømmer sig tilbage til?

 

26/09/2010 - 12:21

Steffen Gronemann

Jeg giver Mikkel Munck ret. Hvis journalister ikke har ret til at beskytte deres kilder i en sådan sag, hvor står vi så? Det virker lidt uovervejet det, som Jakob Andresen har skrevet.

26/09/2010 - 18:06

Jakob Andresen

Mikkel: Det er altså ikke dokumentation, at to kilder siger det. Det er to påstande. Men hvis der findes rigtig dokumentation, så håber jeg da, ligesom dig, at den kommer frem. Hvis der er foregået ulovligheder, skal det naturligvis afsløres.

Steffen: Selvfølgelig skal journalister have ret til at beskytte deres kilder. Det er ikke kildebeskyttelsen, jeg anfægter. Det er fremsættelsen af indtil videre udokumenterede påstande af en meget alvorlig karakter - og deres behandling i pressen, ikke mindst.

26/09/2010 - 19:39

Steffen Gronemann

Hvis forfatterne har to af hinanden uafhængige kilder, der på bånd fortæller at sletningen af mails har fundet sted - er det jo også dokumentation. Men du ville måske vælge at vende det døve øre til, hvis der var to troværdige kilder, der gav dig sådan en oplysning?

26/09/2010 - 19:56

Jakob Andresen

Jeg er altså uenig i, at det kan kaldes dokumentation, når to, af hinanden angiveligt uafhængige, kilder fortæller, at noget er sket. Jeg kan ikke se det som andet end en udokumenteret påstand. I særdeleshed når kilderne er anonyme.

Og selvfølgelig ville jeg ikke vende det døve øre til. Jeg ville forsøge at fremskaffe reel dokumentation, hvis det var muligt.

26/09/2010 - 21:05

jenni christensen

Vidners forklaring er reel dokumentation. I en retsstat. 

 

27/09/2010 - 15:23

Esben Christensen

Jakob Andresen lyder som Jens Rohde, når denne kræver gamle telefonsamtaler som dokumentation i artiklen::

Jens Rohde: Læg beviset frem, Knudsen

Godt gået af folkene bag 'Projekt Løkke' - lad ikke sagen forsvinde i politikere og andres bevidste forsøg på forplumring af debatten.

27/09/2010 - 16:46

Jakob Andresen

Det er en noget søgt sammenligning, Esben Christensen. Det er to helt forskellige situationer. Det er svært at fremlægge dokumentation for indholdet af nogle telefonsamtaler, med mindre Lisbeth Knudsen og andre DR-medarbejdere har optaget dem. Og det har de næppe. Dermed er det risikofrit for Jens Rohde at kræve dokumentationen fremlagt.

I den anden situation ligger forfatterne til Projekt Løkke efter eget udsagn inde med dokumentation for, at der er givet ordre om at slette mails. Men hvad indeholder den dokumentation helt præcist? Er det optagelser af to kilder, der påstår, at ordren blev givet, eller er det optagelser af selve ordren?

Og så er der i øvrigt ikke tale om en forplumring af debatten, men om to forskellige debatter. En om en påstået ordre om at slette mails og en om pressens brug af påstanden.

27/09/2010 - 18:21

Kristian Thorsen

Hr. Andresen, det er kan jo være ganske svært at finde den slags dokumentation, du beder om - altså en skriftrulle eller lignende - for at en mail er blevet slettet. For den er jo netop... slettet. Men bare fordi den er slettet, betyder det vel ikke, at man ikke må huske den? 

28/09/2010 - 08:13

Jakob Andresen

Selvfølgelig er det svært, Hr. Thorsen. Og jeg må minde om, at jeg udelukkende kritiserer pressens behandling af påstandene. Jeg tager ikke stilling til, om ordren er givet og mailene er slettet, for det ved jeg intet om.

28/09/2010 - 18:47

Lars Rugaard

Mens diskussionen går om kilder og kildebeskyttelse på dette websted, fortsætter livet ude i den store verden. Der er nu  to ikke-anonyme, relevante og troværdige kilder, der tager afstand fra den udlægning, Lene Espersen kom med og som i følge "Projekt Løkke" skal have udløst email-makulationen - tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (i BT) og direktør for Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard (til ritzau). Begge tager afstand fra Lene Espersens forklaringer til vælgere og Folketinget om sundhedsrapporten.

Jeg skal ikke tage ordet bevis i min mund, men nøjes med at sige, at bogen og dens anonyme kilder vinder i troværdighed for hver dag der går.

Høje hilsener

Lars Rugaard

(der er enig i Jesper Tynells vurdering af sagens betydning)

28/09/2010 - 20:51

Lars Rugaard

Og mens vi nu er ved det - Økonomi- og Erhvervsministeriet har lige meddelt, at der er noget om sagen - Lene E's særlige rådgiver gav besked på at stoppe mailudveksling med sundhedsministeriet og slette mails - men det skete ikke, oplyses det.

Så troværdigheden får endnu en tur opad. læs selvpå adressen http://www.oem.dk/sw29678.asp

Mvh

Lars Rugaard

28/09/2010 - 21:20

Mikkel Munck

Nåhhh, der var bare tale om en misforståelse.

Sikke noget...

Tænk, jeg troede vitterlig, der var noget om snakken. Ligesom i sagen om beskæftigelsesministerens kreative embedsførelse i sit eget ministerium, og ikke at forglemme sagerne om den Hemmelige Krig, Jægerbogssagen, Lækagesagen, Tolkesagen, de talrige andre eksempler på dokumenter der belejligt bortkommer, når der bliver søgt om aktindsigt, og mange mange flere beklagelige uheld i statsforvaltningen. Tænk, og jeg der troede det viste en uheldig tendens...og så var der i virkeligeheden blot tale om en misforståelse...ihhh, altså...og de har ovenikøbet tjekket efter i ministeriet og der mangler heldigvis ikke nogle mails. 

Pyha!

29/09/2010 - 08:54

Jakob Herskind

nu er politiske kommentatorer jo ikke nødvendigvis sandhedsvidner, men her alligevel en god analyse af en sag, som jeg synes svæver længere og længere væk fra virkeligheden som en varmluftsballon.

http://politiken.tv/nyheder/politik/politiskanalyse/ECE1070550/mogensen-det-er-en-sindssygt-alvorlig-sag/

29/09/2010 - 11:15

Lars Rugaard

Kære Mikkel

 

Læs den igen

Kh Lars-

29/09/2010 - 12:28

Michael Bruun

Egentlig lidt opsigtsvækkende, at Journalisten bringer en artikel med så mange og helt basale faktuelle fejl.

Eksempel 1: Ifølge bogen blev de pågældende mails ikke slettet i 2006, som det ellers refereres i artiklen, men tre år senere - i foråret 2009.

Eksempel 2: Det anføres, at Løkke var sundhedsminister, og dermed placerer Journalisten sagen på hans bord, fordi han var sundhedsminister. Det var han bare ikke i foråret 2009. Han var finansminister.

Eksempel 3: Ifølge artiklen var det embedsmænd i Sundhedsministeriet og Finansministeriet, der blev bedt om at slette mails. Sidstnævnte står der ikke noget om i bogen. Kun Information - der dog ikke citeres i artiklen - har inddraget Finansministeriets embedsmænd, men efterfølgende bragt en rettelse, hvor de trækker den oplysning tilbage.

29/09/2010 - 13:20

Andreas Marckmann Andreassen

@Michael Bruun

Du har ret i, at artiklens oplysninger blandt andet stammer fra artiklen i Information. Du tager til gengæld fejl, når du hævder, at vi ikke citerer Information. I artiklen står:

»Det er fuldstændig undergravende for offentlighedsloven. Det her er mailudveksling mellem styrelser og ministerier, og det er en sag, der har meget stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Når dokumenter, som offentligheden har krav på, bliver slettet, så er det i lodret strid med offentlighedsloven,« siger Oluf Jørgensen til Information.

På Journalisten.dk retter vi gerne, når kilden til en oplysning har bragt en rettelse, i dette tilfælde Information. Derfor har jeg streget "og Finansministeriet", og jeg har opdateret artiklen.

Bedste hilsner

Andreas M

29/09/2010 - 17:53

Mikkel Munck

Kære Lars

Jeg vedhæfter lige et spørgsmål, som jeg har stillet Peter Mogensen i hans aldeles udmærkede blog på Politiken.dk om netop dette emne. Hvis du også ser dig i stand til at besvare spørgsmålet, er du selvfølgelig hjertelig velkommen til at give dit besyv med.

"Hej Peter Mogensen

Kan forstå på dit indlæg ovenfor samt på din tidligere omtale af sagen, at sletning af mails ingenlunde kunne komme på tale, ja, at det ligefrem er højst usandsynligt, at en sådan handling har fundet sted, da det er meget forbudt for embedsmænd at slette mails, der indgår i den almindelige sagsbehandling og betjening af ministeren.

Med det in mente giver jeg dig derfor ret i, at det forekommer usandsynligt, at embedsmænd i Sundhedsministeriet skulle have slettet de omtalte mails.

Men omvendt, aå må jeg desværre konstatere, at der på trods af forbuddet og det usandsynlige i situationen, alligevel eksisterer dokumenterede fortilfælde, hvor netop mails er blevet slettet for at forhindre journalister i at søge om aktindsigt i en given sag.

Jeg taler selvfølgelig om Jesper Tynells afsløringer af deciderede lovbrud og efterfølgende vildledning af Folketinget i Beskæftigelsesministeriet. Og jeg antager selvfølgelig, at det også dengang var forbudt for embedsmænd, særlige rådgivere, kontorchefer, politikere og deslige, at foranledige en sletning af mails for at undgå aktindsigt og andre 'administrative udfordringer'.

Jeg spørger derfor af ren nysgerrighed, hvorledes de dokumenterede lovbrud i Beskæftigelsesministeriet adskiller sig fra de påståede lovbrud i Sundhedsministeriet 'og andre ministerier'?

For en lægmand minder de to sager forbløffende meget om hinanden.

På forhånd tak for gode input og en opklaring af ovenstående spørgsmål."


Mvh. Mikkel 

29/09/2010 - 20:07

Mikkel Munck

Journalistisk servicemeddelelse!

Blot for nemheds skyld, så er mit indlæg på PEM's blog fra kl. 16.26, hvis 'Pilen' skulle læse med... :o)

Der er nemlig nogle sjove mennesker, der skændes så det brager inde på den pågældende blog for tiden, og det har det desværre med at fylde gevaldigt, når de er tvunget til at skrive alle deres skældsord ned og ikke bare kan hvisle dem ud mellem deres sammenbidte tænder. 

 

29/09/2010 - 21:15

Michael Bruun

@ Andreas M

Du citerede Information for den konkrete udtalelse fra Oluf Jørgensen, men jo ikke for selve historien. 

Men bortset fra det synes jeg det er lidt billigt, når du fremstillet det som, at det var Information, der var "skyld i" de fejlagtige oplysninger - for det forkerte årstal og oplysningen om Løkkes involvering var ikke noget, der stammede fra Informations artikel.

01/10/2010 - 00:01

Søren Olsen

Ikke at forglemme.

At regeringen ud fra god købmandsskab ikke har regnet ud hvad der giver mest afkast for investeringen.   25 procents besparelse og mere for pengene i form af bedre service og sundhed for vælgerne eller overpris og dårligere sundhed for befolkningen.

Det er der ikke regnet på officielt. Derfor ingen mails.

Dårlig købmandsskab. Og hvem tror så på det.

Seneste jobopslag

Presserådgiver til Kulturministeriet

Kulturministeriet
Ansøgningsfrist: 04.10

Vi søger konsulenter til udvikling af efter- og videreuddannelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 09.10

Redaktør for sociale medier til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 02.10

Journalist søges til Avisen.dk og Ugebrevet A4

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 22.09

Varde Kommune søger alsidig kommunikationsmedarbejder

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationsmedarbejder til Kommunikation

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 22.09

Redaktionschef på Familie Journal

Aller Media
Ansøgningsfrist: 01.10

Digital Content Manager

DGI
Ansøgningsfrist: 01.10

Webjournalist til SØNDAG

Aller Media
Ansøgningsfrist: 24.09

Kopenhagen Fur is looking for an experienced Content Writer

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 29.09

Er du vores nye kollega?

Medieskolerne, Media College Denmark
Ansøgningsfrist: 28.09

Redaktionschef, DR Nyheder Digital

DR
Ansøgningsfrist: 25.09

Kommunikationskonsulent til presse og sociale medier i Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH)
Ansøgningsfrist: 22.09