Verdens næststørste avis i defensiven

Japans og verdens næststørste avis, Asahi Shimbun, har altid været en torn i øjet på landets konservative elite. Nu er jagten gået ind på avisen, skriver Japan-korrespondent Asger Røjle
07.10.2014 · 09:13
Asger Røjles billede
Asger Røjle
Freelancejournalist
Baseret i Tokyo

Det er ikke ret meget ved siden af at kalde avisen for ”Japans Politiken” eller ”Japans Guardian”. Det har altid været den liberale og kulturelt interesserede storby-befolknings talerør. Avisens stædige forsvar for Japans pacifistiske fredsforfatning har mange gange fået skiftende regeringer til at bande avisen langt væk.

Asahi Shimbun er samtidig verdens næststørste betalingsavis målt på oplag.

Men nu er Asahi Shimbun trængt ynkeligt i defensiven, og det skyldes ikke kun, at oplaget på 10 millioner daglige aviser, hvis man tæller både morgen- og aftenudgaven med, falder dramatisk år efter år. Avisen har under premierminister Shinzo Abes konservative regering i de senere uger været udsat for en storoffensiv fra regeringens side, som har presset den op mod en mur. Et veritabelt karaktermord på en avis.

Først følte avisen sig nødsaget til med mange års forsinkelse at trække en serie artikler tilbage, hvor en central kilde i begyndelsen af 1990’erne havde stået frem og fortalt, at han som soldat var med til at indfange unge koreanske piger og tvinge dem til at være ”trøstekvinder”, sexslaver, for japanske soldater ved fronten under Anden Verdenskrig.

Nu viser det sig, at hele hans beretning var løgn. Han var en mand med en politisk dagsorden, som følte, at han kunne fremme sin sag ved at digte ganske kraftigt. Mange i medierne og offentligheden har vidst det i årevis, men Asahi Shimbun er først i sidste måned gået ud med et kæmpe helsides-dementi af deres historier fra dengang. Det har taget alt for lang tid, siger avisen også selv.

Alligevel er Asahi Shimbun blevet hånet og overfaldet af alle andre medier, regeringen og hele det etablerede Japan, som om den arme avis med sin løgnehistorie har begået en større forbrydelse, end den kejserlige hær gjorde i sin tid.

De andre medier skriver dybdeborende kæmpe-artikler om, hvor svært det bliver for Japan at udrydde omverdenens opfattelse af Japan som et land, der organiserede sexslaver for sine soldater. Politikere taler med stor patos fra parlamentets talerstol om, hvordan Asahi Shimbun med sine artikler har krænket mange hæderlige japanske soldaters eftermæle.

At Asahi Shimbun faktisk samtidig fastholdt, at mangfoldige andre vidneudsagn viser, at der under krigen eksisterede et omfattende system med trøstekvinder, og at den kejserlige hær var direkte involveret, det druknede i virakken.

Det kom i de japanske medier til at se ud, som om hele historien om ”sexslaver” under krigen var koreansk og kinesisk propaganda, som en stor japansk avis beklageligvis var hoppet med på, og at det japanske diplomati nu stod med den vanskelige opgave at forklare verden, at Japan ikke var nogen ”sexslave-stat”. Det hele var nærmest Asahis Shimbuns skyld.

Men det blev værre endnu. Derpå blev avisen i sidste måned nødt til at erkende, at en forsidenyhed fra maj måned i år om situationen på det ødelagte Fukushima-atomkraftværk lige efter den katastrofale nedsmeltnings-ulykke for tre et halvt år siden var blevet så skarpt vinklet, at den var blevet forkert.

Asahi Shimbun er faktisk ikke på lederplads total modstander af atomkraft, men mange af avisens liberale læsere er. Dækningen af den aktuelle debat omkring genåbning af Japans atomreaktorer efter ulykken er langt mere kritisk over for bestræbelserne på at få dem genåbnet, end de andre store avisers dækning er. Til regeringens store irritation.

I maj måned havde de store aviser tilsyneladende modtaget båndudskrifter af meget grundige afhøringer, som en regeringskommission havde gennemført med direktøren for Fukushima-værket under ulykken, Masao Yoshida. Han var storryger og er i mellemtiden død af kræft – uden forbindelse til ulykken.

Men Asahi Shimbuns vinkel på den første nyhed på basis af udskrifterne stod i skarp kontrast til alle andre avisers. Ifølge avisen var de ansatte på tredjedagen efter nogle voldsomme eksplosioner flygtet fra værket på trods af Yoshidas ordrer – en vinkel, de andre ikke havde kunnet få øje på. Det er virkelig sjældent at se så stor en forskel på vinkel i en stor fælleshistorie i de japanske nyhedsmedier.

Det er en detalje af stor politisk betydning i Japan. Den daværende premierminister, Naoto Kan, der siden er sprunget ud som fremtrædende atomkraftmodstander, hævder, at han ved personlig indblanding forhindrede Tokyos elektricitetsselskab, Tepco, i at fjerne alt mandskab fra det ødelagte værk, og lade det sejle sin egen sø. En udlægning, som Tepco og landets atomlobby hele tiden har benægtet. De siger tværtimod, at Kan var hysterisk og gjorde situationen endnu værre ved at blande sig alt for meget i detaljer.

Når man læser selve udskrifterne, fremgår det, at direktør Yoshida efter eksplosionerne gav de fleste af de ansatte besked om at søge tilflugt i nærheden af værket og afvente yderligere ordrer. Ordren blev givet mundtligt og bragt videre mundtligt, og undervejs blev det til, at næsten alle flygtede til områdets andet atomkraftværk, der lå ti kilometer væk. Yoshida sagde under afhøringen ganske stilfærdigt, at det havde han ikke ment fra begyndelsen, men at det nok var det fornuftigste, de kunne have gjort.

Der er næppe nogen tvivl om, at Asahi Shimbuns forsidehold den dag har begået en alvorlig journalistisk fejl. At give den historie den overskrift, at de ansatte havde trodset chefens instrukser og flygtet over hals og hoved, det er en skarpvinkling ud over det rimelige. Det mener man også på avisen i dag. Der blev undskyldt og bukket ”Japanese style” på en rituel pressekonference, og den journalistiske chefredaktør blev fjernet fra sin post.

Et lærestykke i, at man skal have sine fakta på plads, når man laver kritisk journalistik. Ellers kan historien meget nemt få den modsatte virkning på den offentlige mening.

Jagtsæsonen på alt, hvad Asahi Shimbun har bedrevet gennem tiderne, var blæst i gang, og få dage senere blev avisen tvunget til at erkende, at den havde konstrueret et interview med Nintendos direktør for to år siden. Udtalelserne var fundet på Nintendos hjemmeside, men de blev præsenteret som et interview, der aldrig havde fundet sted. Det er altså også pinligt.

Mange af Asahi Shimbuns ellers meget trofaste læsere er uhyre skuffede. De skriver til avisen, de udtaler sig på tv, og det er ikke pæne ord. Avisens bladsalgsdirektør må have meget onde drømme om de næste oplagstal. Denne historie får utvivlsomt store konsekvenser for bladhusets økonomi.

Med kollegiale professionelle briller må man konstatere, at vores kolleger på Asahi Shimbun selv har været ude om mange af de problemer, som de står i nu. Der er i sandhed begået alvorlige fejl.

Men med politiske iagttager-briller er konklusionen på denne lille beretning, at Abe-regeringen har vist sig at være betydeligt mindre langmodig med kritisk dækning end tidligere regeringer. Offensiven mod Asahi Shimbun med politiker-kommentarer fra højeste sted, massiv dækning i andre medier inklusive en timelang afslørende dokumentar på Asahi’s egen tv-station og krav om ydmyg bodsgang har ikke været tilfældig – og den har været skånselsløs.

I det skjulte foregår der også et pres. Et af Asahi Shimbuns lokalkontorer har været udsat for hærværk fra ”patriotiske” bøllers side, og en af skribenterne bag de oprindelige sexslave-historier fra 1990’erne er blevet forhindret i at få det universitetsjob efter sin pension fra avisen, som ellers stod og ventede på ham.

Fra nu af vil Asahi blive nødt til at være langt mere forsigtig med at følge en redaktionel linje, som er i modstrid med regeringens højrefløjslinje, udtaler den meget regeringskritiske professor, Koichi Nakano fra Sophia-universitetet, til nyhedsbureauet Reuters. Abe & co. vil have en meget friere hånd til at omskrive historien.

Næste skrift bliver naturligvis – især i debatten om ”sexslaver” – at bearbejde den internationale dækning.

Abe-regeringen har givet sine diplomater besked om at kontakte alle korrespondenter, der bruger det famøse ord, og indkalde dem til høflige samtaler, hvor drejebogen efter sigende i nogle tilfælde har lydt, at man skal passe på med at tro på ”koreansk og kinesisk propaganda”, og at det er beklageligt, at en japansk avis også har bidraget til udbredelsen i verden af historien om sexslaverne. Ja, jeg var også selv inviteret til frokost forleden dag med en diplomat fra den japanske ambassade i København, hvor jeg må understrege, at vi havde en ganske fornuftig og udramatisk snak.

Så hjælper det ikke ret meget, at min kollega fra den britiske avis The Guardian forleden dag spurgte på Twitter, hvor mange af vor tids korrespondenter i Tokyo, der har bygget deres dækning af tvangsprostitution ved de japanske fronter på det gamle og nu vanærede vidneudsagn, som Asahi Shimbuns artikler byggede på.

”Nå, ingen af jer? Hvad så….”, skrev Justin McCurry.

Seneste nyheder

17.11.2017 · 12:36

Tillidsmand: ”Mine kolleger er selvfølgelig chokerede”

Anne-Laura Hedegaard
17.11.2017 · 10:27

Information skal spare 4,5 mio kr. Otte årsværk nedlægges

Anne-Laura Hedegaard

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11