»Jan Körner er den eneste, der dækker Kongehuset kritisk«

Berlusconi arbejder målrettet på det. Kinesiske diktatorer forsøger at holde fast i det. Nordkoreanerne er tæt på det. Men i Danmark behøver Kongehuset intet gøre. Pressen leverer nemlig selv den ene propagandaudsendelse efter den anden.
10.03.2010 · 09:00

Berlusconi arbejder målrettet på det. Kinesiske diktatorer forsøger at holde fast i det. Nordkoreanerne er tæt på det. Men i Danmark behøver Kongehuset intet gøre. Pressen leverer nemlig selv den ene propagandaudsendelse efter den anden.

Sådan lyder det i en krads kommentar i dagbladet Information, "Royality Show", der påpeger, hvordan danske medier bidrager aktivt til at bevare "en anakronistisk, komisk og krænkende blindtarm på demokratiet".

Det er Kim Bach, der leverer den kritiske gennemgang af den danske presses dækning af Kongehuset, og han hæfter sig blandt andet ved, hvordan udviklingen er kulmineret i den senere tid, hvor DR først leverede et timelangt indslag om renoveringen af Frederik VIII’s Palæ og siden er gået i gang med at sende serien: "Konehuset Indefra", der består af hele seks afsnit.

"Hvorfor vælger DR så udelukkende at fungere som propagandamaskine for en anakronistisk institution, der både konstitutionelt kluntet og udemokratisk er syltet ind i grundloven?," spørger Kim Bach, der mener, det eneste lyspunkt i den danske presse er Ekstra Bladets Jan Körner.

"Ser man bort fra en sjælden artikel eller leder i dagbladene Information og Politiken, er der kun én kritisk journalist tilbage i Danmark, der dækker kongehuset, nemlig Ekstra Bladets Jan Körner," skriver han.

Jan Körner har i øvrigt tidligere i fagbladet Journalisten netop efterlyst, at danske journalister fokuserede lige så almindeligt kritisk på Kongehuset, som på enhver anden institution i det danske samfund. Læs her Körners indlæg: Selvfølgelig skal kongehusets agenda belyses

Læs også hele Kim Bachs kommentar i dagbladet Information.

Kommentar

10/03/2010 - 14:38

preben nyborg madsen

Jeg har heller aldrig fattet, hvor kongehuset nærmest markedsføres i de danske medier.

Kun EB går dem efter i haserne - og nu senest BT med et videoindslag, hvor Mary skal svare på, hvorfor hun går i byen med narkodømte jetsetter.

I mine øjne burde danske medier gå i hælene på britiske, som nok tør bide fra sig. Og tro endelig ikke, at skandalerne er mindre i det danske kongehus, tværtimod.

Mit fødselsdagsønske for et par dage siden var netop, at jeg opnåede at se vort land som republik. Alt det cirkus Kongerige gider jeg ikke betale til. Man burde kunne melde sig ud - ganske som i Folkekirken.

Og det skriver jeg, selv om jeg faktisk er kunstleverandør til det royale danske hof, nemlig greve Ingolf. Men han fik jo savet sin mulighed for at være konge over i 1953. Dengang burde det kongehus have været opløst.

VIVA le replubicca.... 

 

10/03/2010 - 14:51

Bjørn Kock Sørensen

Hørt. Hvorfor er der ikke en eneste journalist, der har sat spørgsmålstegn ved kongehusets ekstravagante forbrug ved renoveringer af frede og marys 4500 m2 store bolig og regentparrets investering i enorme glassarkofaer, der skal pryde deres gravsteder? I en tid hvor resten af befolkning bliver manet til økonomisk besindighed og smalhals, er det påfaldende, hvor afsondret en virkelighed kongehuset agerer i. 

10/03/2010 - 15:52

preben nyborg madsen

Påfaldende tavshed er hvad de danske medier er bedst til, når det gælder kritisk at dække kongehuset. Billed Bladet har aldrig snakket med ret mange af de hattemagere, de bringer hele ugeblade om. Det er til grin det her. Og - ikke mindst - for dyrt at betale til!

På mine hjemmesider kunstbladet.com og kunstavisen.com sparker jeg de kongelige lige i rumpetten. Og kun Greve Ingolf er fredet. Manden kan jo ikke gøre ved det. Og de 1.3 million kroner, som han skattefrit hvert år får, prøver han da i det mindste at investere i kunst. Sympatisk konge på 70 år fra Egtved!

Kongehuset betaler ikke moms og får alt foræret af sleske hofsnoge i erhvervslivet. Bare de dog snart solgte cocaine til Mary, så der kunne ske noget...de skal fandme også mærke finanskrisen kradse. Det gør alle vi andre undersåtter jo. 

 

12/03/2010 - 21:29

Bo Christensen

Kongehusjournalistikken er da et ganske interessant eksempel på propagandaen, som vi kender den fra totaitære diktaturer:

Billedet af 'den kære leder' vises frem overalt, og bliver derved præget ind i undersåtternes bevidsthed som noget betydningsfuldt.

Når 'den kære leder' altid fremstilles ukritisk positivt, kommer eventuelle kritikere til at fremstå som sære afvigere.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Journalist/kommunikatør til karriere- og erhvervsartikler

Ingeniørforeningen, IDA
Ansøgningsfrist: 20.08

Stærk kommunikatør og projektleder (vikariat)

Stevns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.08

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08