Ingen burde bringe Prins Henrik-videoen

Journalister kan ikke afgøre, hvad der er galt med Prins Henrik, men vi er forpligtede til at vurdere, om noget er galt. Derfor mener Uffe Gardel ikke, at medierne burde vise eller linke til interviewet med prinsen i Frankrig
10.08.2017 · 08:36
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

Denne ubehagelige sag vil jeg bakke ind i.

Lad mig begynde med at slå fast, at der ikke i de presseetiske regler er noget generelt forbud mod, at medierne taler med demente.

Det eneste der står i regelsættet, er, at: ”Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken.”

Altså: Et særligt hensyn. Det er, hvad der kræves.

Faktisk blev jeg ved research til denne kommentar opmærksom på, at TV 2 Lorry for kort tid siden blev kritiseret for ikke at have talt med en dement: Tv-stationen havde berettet om en dement beboer på et plejehjem, som angiveligt havde overfaldet andre beboere – men man havde ikke talt med den påståede overfaldsmand. Og det burde man have gjort, sagde Pressenævnet:

”Pressenævnet har udtalt kritik af TV 2 Lorry for kun at bringe den ene parts synspunkter ved beskrivelsen og ikke kvindens. Derved blev historien ensidig,” blev TV 2 Lorry pålagt at fortælle.

Vi husker også ”En stille forsvinden”, DR’s gribende dokumentar fra sidste år om en mand i slutningen af 40’erne, som i denne unge alder pludselig var blevet ramt af demens. Her kom både hovedpersonen og hans familie til orde.

Derfor linker jeg ikke

Prins Henriks forsvinden er imidlertid ikke stille. Og den har fået en omfattende dækning, herunder af prinsens beslutning for en halv snes dage siden om, at han ikke vil gravlægges i Roskilde Domkirke, fordi han ikke kan få titel af kongegemal og tiltale som majestæt. Beslutningen har været gjort til genstand for grundig journalistisk behandling, man har talt med historikere og jurister, og der er blevet skrevet ledere og kommentarer.

Prins Henriks krav er i substansen ikke nyt; det går tilbage til et interview med BT i 2002. Men vi er kommet til et vendepunkt med Se og Hørs offentliggørelse tirsdag af et interview og en videooptagelse med prins Henrik, hvori han fremsætter bizarre udtalelser.

DR har offentliggjort Se og Hørs video, og i hvert fald Jyllands-Posten og Berlingske har linket til den.

God bloggerskik på journalisten.dk ville kræve, at jeg selv lagde et link ind til denne video, men det gør jeg ikke. Lad mig forklare hvorfor.

Jeg ved, at andre mediefolk privat har reageret med chok på videoen og udtalelserne, og mange har for sig selv stillet det spørgsmål, som Berlingskes blogger Mikkel Andersson formulerede onsdag: ”Hvad er der galt med Prins Henrik?

Mikkel Andersson er mig bekendt den første, som sætter offentlige ord på en mistanke, der har bredt sig det seneste par år.

Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, kender godt mistanken. Man behøver ikke engang at foreholde ham den; han forsvarer sig med det samme. Til Journalisten gør han meget ud af, at hofchefen skam var med, da bladets journalister talte med prins Henrik. Og han får nævnt, at prins Henrik var ”i strålende form. Det er ikke bare noget, jeg digter”. Jamen, dét er jo godt at vide.

I det forløbne døgns heftige debat på især sociale medier er jeg stødt på den samme type forsvar for dette stykke journalistik: Hoffet er jo med på den, hoffet har ikke holdt prinsen væk fra pressen, hoffet har ikke udsendt nogen meddelelse om, at Prins Henrik ikke længere er helt sig selv.

Nu ved vi jo faktisk ikke, om hoffet ikke allerede diskret har bedt chefredaktørerne om at lade prins Henrik i fred. Men lad os se bort fra det, for det er argumentationen, som er interessant: Repræsentanter for den fjerde statsmagt gemmer sig her bag autoriteter. Vi må godt for hoffet, siger man reelt; hofchefen har givet os lov.

Helt det samme gøres med argumentationen om, at ingen læger har stillet en diagnose, og at man skal være forsigtig med lægmandsdiagnoser stillet på afstand. Det er jeg enig i; journalister er ikke kompetente til at besvare Mikkel Anderssons spørgsmål. De kan ikke afgøre, hvad der er galt med Prins Henrik.

Men om der er noget galt med Prins Henrik, det er journalister faktisk forpligtede til at tage stilling til. Vurderer de, at et menneske nok ikke er klar over virkningerne af sine udtalelser, så skal de tage hensyn, og de skal lade tvivlen komme den svage part til gode. Det indebærer i hvert fald ikke omfattende referater og offentliggørelse af videoer, eller link til videoer, om så hofchefen selv står ved siden af.

Journalister kan ikke gemme sig bag læger og hoffolk. De er forpligtet til at bruge deres egen sunde dømmekraft.

Og derfor linker jeg ikke.

Debat om vores omgang med demente

De hensyn, journalister skal tage efter de presseetiske regler, skal altid afvejes mod hensynet til borgernes interesse i at blive oplyst. I den konkrete sag er det selvfølgelig mediernes opgave at udrede de menneskelige, politiske og grundlovsmæssige konsekvenser af det, der er sket for Prins Henrik. Men det kan nok gøres uden flere videoer og bizarre interview.

Samtidig bør vi tage en grundlæggende debat om samfundets og mediernes omgang med demente. Der vil blive flere af dem, og det er uholdbart at fortie dem, men også uholdbart at behandle dem som raske. Åbenhed forekommer mig at være den mest holdbare løsning.  Ex-præsident Ronald Reagan var her en foregangsmand med sit gribende afskedsbrev til den amerikanske offentlighed, da han i 1994 havde fået diagnosen Alzheimer:

Han skrev poetisk, at han nu indledte en rejse, som ville føre ham ind i sit livs solnedgang. Og han forklarede, at han havde valgt at være åben om sin skæbne, fordi ”dette måske vil kunne øge opmærksomheden omkring denne lidelse. Måske vil det føre til en klarere forståelse for de personer og familier, som bliver påvirket af den.”

Måtte Prins Henriks farvel ikke gøre dette håb helt til skamme.

Kommentar

10/08/2017 - 11:27

mikkel schou

Tak for god analyse af pop-smarte medier.

10/08/2017 - 15:27

Peder Bjerge

Kære Uffe – tak for et godt indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig.

10/08/2017 - 15:50

Janni Andreassen

Kære Uffe - journalistik er også omtanke. Tak at du minder om det.

10/08/2017 - 16:09

Jesper Bjørn Larsen

Prins Henrik kører stadig bil, som det bl.a. fremgår af Anthon Ungers video/fotos på eb.dk i går. Hvis det er rigtigt, at han har demens i den ene eller anden udstrækning, har kongehuset så ikke et medansvar, hvis han kører galt?

10/08/2017 - 20:05

Ole Stephensen

Undskyld, Uffe - det er det rene og skære vrøvl. Jeg har ikke hørt om nogen demens-diagnose på prins Henrik. Skal vi også af hensyn til embedsværkets omdømme undskylde Michael Christiansen for at skyde DR i foden den ene gang efter den anden? Eller hvornår skal hensynet til mennesker, der måske/måske ikke er velfungerende, starte, og hvornår skal det holde op?

11/08/2017 - 13:21

Lars henriksen

Uffe, du skriver, at sagen bør føre til "grundlæggende debat om samfundets og mediernes omgang med demente". Implicit: Pris Henrik er dement. Du kan simpelthen ikke tolkes anderledes. Med mindre også dit debatindlæg bør føre til nøjagtig samme debat. Det argument holder ikke.

Før det skriver du, at journalister er forpligtet til at bruge sund fornuft til at deducere, "om" der er noget galt med Prins Henrik. Igen implicit: Det mener du.

Min sunde fornuft siger mig, at Henrik har det fint, og at han - efter årtiers erfaring med pressen på absolut topplan - ganske udmærket er klar over, hvad han gør. Han bad endda om en dag til at gennemtænke sagen. Hvorfor skulle en mand gøre det, hvis der var noget galt med ham oppe i hovedet? Han har givet udtryk for samme synspunkt siden 2002 i BT. Det virker ret konsistent.

Hvorfor er det så svært for dig at begribe/favne/acceptere, at raske mennesker også - i forsmåelse, i frustration i hvad ved jeg - kan udtale sig på en måde, der bryder så meget med, hvad vi er vant til? Sover du bedre, hvis du bare afskriver den slags som galskab?

11/08/2017 - 17:53

Uffe Gardel

Tak for kommentarerne her, og for venlige ord.

Jesper Bjørn Larsen, jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor prins Henrik stadig kører bil, men selv en regulær Alzheimer-diagnose behøver ikke at forhindre patienten i at køre bil. Du husker måske, at hovedpersonen i DR’s ”En stille forsvinden” stadig kørte bil i første del af programmet.

Ole Stephensen, du gør dig skyldig i to ting, som jeg har set og hørt en del af i de seneste dages debat, og derfor vil jeg bruge lidt plads på din kommentar. Dels henviser du til, at der ikke findes nogen demens-diagnose, og dels snakker du regulært udenom – i dit tilfælde ved at omtale DR’s bestyrelsesformand Michael Christiansen, som er inderligt irrelevant i denne sammenhæng. Der er i debatten mange andre eksempler end dit på helt irrelevante betragtninger, fx Hoffets egen udtalelse om, at prins Henrik har "ret" til at udtale sig. Det har han, men det har ingen bestridt, og det er slet ikke det, vi diskuterer. Til sidst stiller du et vigtigt spørgsmål, og det vil jeg vende tilbage til.

Jeg begynder med diagnosen: For det første ved hverken du eller jeg, hvad der måtte findes af diagnoser i denne sag; ingen af os er kongelige livlæger. For det andet skal man ikke nødvendigvis være dement i klinisk forstand for at have krav på en særlig hensyntagen. Og for det tredje kan journalister IKKE dække sig ind bag lægelige autoriteter, når de vurderer, om de skal tage et særligt hensyn til en person; den vurdering er altid deres EGET ansvar.

Og dén konstatering fører direkte til det vigtige og relevante spørgsmål, du også stiller: ”Hvornår skal hensynet til mennesker, der måske/måske ikke er velfungerende, starte, og hvornår skal det holde op?” Mit svar er, at det skal begynde dér, hvor der er rimelig tvivl om, hvorvidt den pågældende er klar over virkningerne af sine udtalelser. Og det er jo grundlæggende en skønssag og et samvittighedsspørgsmål.

Lars Henriksen, jeg har ikke taget stilling til, om prins Henrik er dement, for jeg hverken kan, skal eller vil stille fjerndiagnoser. Men at han har krav på en særlig hensyntagen, synes jeg er oplagt, og at sagen bør danne afsæt for en generel overvejelse om behandlingen af demente, synes jeg er lige så oplagt. Og nej, prins Henrik har ikke givet udtryk for det samme synspunkt siden 2002. Der er på det seneste sket en markant skærpelse af både synspunkt og ordvalg.

Til sidst et par bemærkninger, som jeg er blevet inspireret til af det seneste døgns rasende debat på især Facebook.

For det første handler dette ikke kun om Se & Hør. Jeg har nævnt tre andre medier – DR, Berlingske og Jyllands-Posten – som enten har bragt Se & Hørs video eller har linket til den. Det synes jeg de skulle have ladet være med.

For det andet har nogle opfattet det sådan, at jeg kræver prins Henrik censureret. Nej, censur handler om ytringsfrihed, og den har prinsen. Men medierne har ikke en tilsvarende referatpligt; de har ikke pligt til at gengive enhver ytring fra prins Henrik. Det jeg beder om, er at prinsen bliver redigeret, og redigeret hensynsfuldt. Det er absolut muligt at referere hans synspunkter og behandle dem journalistisk uden flere videooptagelser og gengivelser af farverige udtalelser.

I virkeligheden er det jeg henstiller til, at journalister behandler prins Henrik på samme måde, som de synes man skulle behandle et ældre og skrøbeligt medlem af deres egen familie.

Det mener jeg faktisk ikke er for meget at bede om.

11/08/2017 - 19:03

Anders Hede

Det er noget sludder. Som Pinborg også har udtalt kunne hoffet give en uofficiel besked til medierne om ikke at bringe interviews med Henrik og dette ville givetvis blive respekteret. I særdeleshed af de store medier men formentlig også faktisk SeogHør. Hvis ikke noget sådan forefindes, så er det langt værre at nægte en samfundsmæssig vigtig person at blive hørt

11/08/2017 - 19:18

Uffe Gardel

Anders Hede, nu kører vi i ring: Enten KAN du ikke forstå hvad jeg skriver, eller også VIL du ikke. Men af hensyn til andre læsere her:

Journalister kan ikke dække sig ind under, hvad Hoffet eller læger eller andre autoriteter måtte have sagt eller ikke have sagt; journalister skal selv tage stilling. Og der er ingen i denne debat, som vil nægte prins Henrik at blive hørt; heller ikke jeg.

Og dette bliver mit sidste indlæg i denne debat, som jeg siger tak for til alle, der har deltaget i den eller følge den.

11/08/2017 - 20:03

Lars henriksen

Uffe Gardel: Du er jo selvmodsigende i en grad, så det er svært at begribe.

Du siger, du ikke kan eller vil fjerndiagnosticere, men sidestiller Henrik med et "et ældre og skrøbeligt medlem af deres egen familie". Her diagnosticerer du, at Henrik er skrøbelig. Det kan ikke læses anderledes.

Du skriver, at sagen bør føre til en "grundlæggende debat om samfundets og mediernes omgang med demente". Kun hvis sagen faktisk handler om mediers omgang med demente (eller folk, der kan sidestilles hermed), bør sagen føre til en sådan debat. Ellers kunne man med samme styrke argumentere for, at dit blogindlæg - eller statsministerens åbningstale - bør kalde på en tilsvarende debat. Det mener du næppe, med mindre du har tabt sutten. Implicit er altså en synspunkt fra din side, om at Henrik er dement. Det kan logisk set ikke læses anderledes.

Du skriver, at det er oplagt, at det er oplagt, at han har krav for på særlig hensyntagen. Hvorfor synes du, at det er oplagt - og hvad bygger du dette på, hvis ikke en art fjerndiagnose af hans psyke?

Du skriver desuden, at hensynet til mennesker generelt begynder, når der "er rimelig tvivl om, hvorvidt den pågældende er klar over virkningerne af sine udtalelser". Din konklusion er, at dette hensyn burde have fået medierne til at droppe interviewet.

Ergo: Din egen personlige konklusion er, Henrik ikke kan overskue konsekvensen af sine handlinger, fordi han er skrøbelig, muligvis dement. Men klart - du fjerndiagnosticerer ikke. Jesus!

Jeg mener, at ældre skal have lov til at ytre sig kontroversielle i pressen, uden at Uffe Gardel og hans venner kommer rullende med spændetrøjen. Det kan være, at du mener, at det er ydmygende for ham at udtale sig således. Jeg synes, den egentlige ydmygelse her er, at du forsøger at få den samlede presse til at lukke munden på ham og beklikke hans psyke. Se det, er sgu da en lammer, der vil noget.

11/08/2017 - 22:17

Finn Serup Jensen

Uffe, man kan være enig med dig, helt eller delvist, eller man kan være uenig. Mit ærinde her er alene, at jeg vil komplimentere dig for dit sprogbrug og tone, hvor du forholder dig til emnet og ikke skriver nedladende til den eller dem, der er uenige med dig.

12/08/2017 - 11:53

Ulrik Gutt-Nielsen

Kære Uffe, jeg er virkelig glad for dit indlæg. Som en sidebemærkning tror jeg det er fair at påpege, at ugebladene ikke lever for, men af kongehuset og deres skandaler og privatliv. Så at bringe video-interviewet har ikke i tilstrækkeligt grad været påvirket af etiske overvejelser tror jeg. Jeg er selv tilhænger af at gå langt når det handler om at gå tæt på sandheden, men her tror jeg man burde have ventet til man vidste mere. I tilfælde af en større og bredere kontekst evt. med en diagnose. Nu er interviewet ude og han er allerede blevet fejlciteret. Både som journalist og til dels royalist er jeg helt enig med dig.

12/08/2017 - 13:13

Carlo Merolo

Anstændighed, hvor er du henne ??

12/08/2017 - 22:19

Lars H. Nielsen

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden. Prins Henrik har i hvert fald mistet sit overjeg, som normalt holder adelige fast under regimet "tavshedens lov", som Søren Jakobsen beskriver i "Overklasseliv". Det dysfunktionelle belønningssystem ved hoffet kommer til offentlighedens åsyn. Det kalder på en revision at dette belønningssystem, så Danmark belønner det, vi gerne vil have mere af. En demokratisk reform af Ordenskapitlet, som reorganiserer de kriterier som de kongelige belønninger uddeles efter. Kongehuset skal belønne enkeltpersoner, som styrker samfundet og ikke give kors og bånd og stjerner til mennesker, som svækker samfundets sammenhængskraft med berigelse ud over al måde.

13/08/2017 - 07:02

Carlo Merolli

Nemlig. Danmarkshistorie ville have kunnet tåle, at man ventede lidt mere "kød" på prinsens affære. Naturligvis er det guf og breaking news for boulevardpressen men som sagt lidt mere anstændighed fra pressens side ville ikke have skadet nogen.
PS Til Maria Brus: jeg eksisterer og hedder Carlo Merolli. men min mail til dig kom tilbage som undeliverable)

15/08/2017 - 10:59

Peter Madsen

Tak for indlægget.
Vi er vel enige om, at det ikke hverken af journalister eller læger kan stilles en diagnose ud fra videoen? Det er heller ikke vigtigt. Jeg synes, dit budskab er, at videoen viser en person, der i situationen ikke kan overskue konsekvensen af offentliggørelse. Det er ikke det samme som at antyde demens. Enhver har vist været i sindsstemninger, medicinsk eller anden indflydelse, hvor vores udtalelser eller fremtoning ikke egner sig til CV'et? Vi har ikke set og hørt prins Henrik på den måde tidligere - så derfor må tvivlen om hans øjeblikkelige tilstand og dømmekraft anstændigvis føre til, at man ikke offentlig gør videoen.

15/08/2017 - 14:18

Luci Smith

Uffe, tak fordi du argumenterer for journalistik med pli. Alle mennesker fortjener den respekt, som man kan give dem, når de tydeligt ikke er raske. Sygdom burde ikke også belastes med en mediestorm, lige meget hvem man er. At du vælger ikke at linke og at citere Ronald Reagans spindoktorer er fine træk.
Jeg kan lide dit indlæg af samme grund, at jeg synes om BBC, som jeg kalder The Voice of Reason. Det er ikke alle, der tænker sig om og forsøger at nå en kammertone. Det vil klæde standen, hvis vi gjorde det. Det sagt, køber jeg den udgave af The National Enquirer, der udkommer i UK hver uge. Jeg har selv taget paparazzi pix, men aldrig solgt dem ;)
Det er aldrig nogen skade at tænke sig om.

15/08/2017 - 23:17

Mette Pedersen

Hej Uffe. Undskyld, men selv om du skriver, at du ikke vil diagnosticere Henrik, så virker det altså flere steder, som om at du tager stilling til hans helbred. Du henviser til, at der skal vises 'særligt hensyn til Henrik'. Særligt ift. hvem? Skal vi ikke vise hensyn til alle vores menneskelige kilder? Hvorfor særligt ham? Derudover sammenligner du situationen med, hvordan journalisten vil behandle 'et ældre og skrøbeligt medlem af deres egen familie'. Er alle ældre mennesker skrøbelige? Og hvorfor skulle Henrik være særligt skrøbelig (udover hans ben).
Journalister skal selvfølgelig vurdere, om de mennesker, de taler med, er ved deres fulde fem. Og vi har jo fra de journalister, der mødte ham - altså som stod ansigt til ansigt med den kilde, de har mødt - at deres vurdering er, at han var fuldstændig ved sin fulde fem. De har altså vurderet, at Henrik var i en tilstand, hvor han godt kan lade sig interviewe. Også på tv. Hvorfor er det ikke nok?

21/08/2017 - 12:43

Carl Rosschou

Jeg er helt enig med Uffe.
Min kone spillede videoen en dag, og jeg hørte kun lyden. Jeg var sikker på, at det ikke var Henrik selv, men en komiker, som gjorde grin med ham. Hans stemme var tynd og gammelmandsrystende, og hans sprog lød som en cirkusparodi.
Jeg ved heller ikke, om han er dement, men noget var helt galt. Han lød ikke, som han gjorde sidst, jeg hørte ham i tv, men mere som en parodi på sig.
Og jeg synes heller ikke, at det er betryggende, at han kører bil. Selvom jeg ikke er læge.

06/09/2017 - 15:16

Dorthe Amalie Howard

Kære Uffe
- du havde ret -
Respekt for din fornemmelse og etiske overvejelser

Flere i denne tråd må reflektere over deres manglende evne eller måske lyst til at blive forstyrret i "deres" , måske lidt fastlåste , - opfattelse af virkeligheden .

07/09/2017 - 11:07

Jens Kristensen

Selvfølgelig havde og har Uffe Gardel ret. Det behøver man ikke hoffets offentliggørelse af Prins Henriks sygdom for at konstatere.
Enhver, der har oplevet en dement, kan på Se & Hør-videoen se, at prins Henrik virker præget af demens. Det behøver man ikke at være læge for at se. Almindelig sund fornuft og lidt indsigt i menneskelivet er til skrækkelig. "Og vi har jo fra de journalister, der mødte ham - altså som stod ansigt til ansigt med den kilde, de har mødt - at deres vurdering er, at han var fuldstændig ved sin fulde fem," skriver Mette Pedersen. Jeg tror, de journalisters sult efter et scoop var større end deres etik, sunde fornuft og indsigt i livet.

07/09/2017 - 12:10

Jesper Bech Pedersen

Ja, Uffe havde ret, men det ændrer ikke ved, at man må agere ud fra de oplysninger, man har på det givne tidspunkt. Læger kan diagnosticere, menigmand kan kun gætte...

Der er ingen perfekte løsninger i denne sag, men måske skulle hoffet have taget fat i de 4-5 tætteste hofreportere og fortalt dem om mistanken og bedt dem dæmpe dækningen af prins Henrik i en periode.

07/09/2017 - 14:27

Uffe Gardel

Tak også for disse sidste kommentarer. Et par bemærkninger:

Det handler for mig ikke om at få ret, men om at medierne bliver klogere. Desværre ser jeg i dagens kommentarer fra mediechefer ingen eftertænksomhed, endsige selvkritik. Det er skidt.

En anden ting er kritikken af Kongehuset. At Kongehuset måtte have begået fejl, fritager jo for det første ikke medierne for deres ansvar, som Jesper Pedersen så rigtigt skriver.

For det andet er det ikke klart for mig hvad Hoffet faktisk kunne have gjort. Hvad var der sket, hvis man havde fulgt Jesper Bech Pedersens forslag om tale med de fire-fem vigtigste hofreportere og fortælle dem om mistanken? Ville de have ladet prins Henrik i fred? Eller ville de være begyndt at researche for at finde ud af, om der lå andet end sygdom bag? Ville man ligefrem risikere ny medieopmærksomhed på prins Henriks utilfredshed med sine forhold? Og samtidig var der risikoen for at oplysninger fra samtalen på en eller anden måde blev lækket, og det på et tidspunkt hvor der endnu ikke forelå en diagnose. At følge denne vej ville kræve meget stor tillid til hofreporterne, og den tillid har måske ikke været der.

Så alt i alt: Det er let for os udenforstående at anbefale hurtig og åben kommunikation. Men i praksis er anbefalingen ikke altid så nem at leve op til, og i øvrigt har vi ikke det fulde billede; vi anet ikke hvad Hoffet har vidst, og hvornår.

Og dette er så bare nogle kommunikationsmæssige overvejelser. De skal alle sammen ses på baggrund at vi taler om en privat sorg og en familiemæssig tragedie, som først har skullet erkendes indadtil, inden man kunne kommunikere udadtil.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11