I at og er det en til på af for
Mit tastatur fejler intet. 'I at og er det en til på af for' er de ti ord som netjournalister bruger flittigst.
Min sprogrobot Berta æder artikler på livet løs.
Siden 21. februar 2012 har hun analyseret 87.560 artikler, og databasen vokser løbende, mens Berta æder artikler fra BT, Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Jyllands Posten, Information, Kristeligt Dagblad, DR Nyheder og TV 2 Nyhederne.
Berta har flere formål. Et af disse er at holde styr på, hvilke ord journalisterne på de ni netmedier bruger. Og vinderen - altså det ord som flittigst bliver brugt - er uden tvivl 'i', som i gennemsnit bliver brugt 8,8 gange i hver artikel. På andenpladsen kommer ordet 'at' som i gennemsnit bruges 7,6 gange i hver artikel.
Se top-50: http://goo.gl/5slN5
Selvom Berta er en klog pige, tager hun ikke højde for, om et ord står med eller uden stort begyndelsesbogstav. Den skarpe læser vil derfor argumentere for, at 'i' derfor brude fratages sejren, da ordet har flere betydninger.
Men jeg har - af hensyn til datamængden - valgt at registrere alle ord med småt begyndelsesbogstav. Derfor ved jeg ikke, om sejren er retfærdig eller ej.
Hvis man ser bort fra de mest almindelige danske ord, er det ord som danske, politiet, Ritzau, København og overvågning som træder frem på listen over de 500 ord som er brugt hyppigst.
Se top-500: http://goo.gl/Dc1hH
Jeg har forsøgt at udnytte den data som Berta registrerer og bygge en egentlig stavekontrol som løbende bliver klogere, da hun - gennem de ni danske netmedier - jo løbende møder nye ord. Du kan lege med stavekontrollen på Bertas hjemmeside: http://filip.journet.sdu.dk/berta/index.php?page=stavekontrol






