22. december 2014
BLOG
Jørgen Laurvig:
Cubas medier i et jerngreb

"I morgen angriber vi igen"

ANMELDELSE. Hvis du brænder efter at vide, hvordan Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ser ud, derude, hvor den føres ud i livet, så er Kim Hundevadts nye Afghanistan-bog et must.
09/09/2008 | 11:58

Af: Charlotte Aagaard, journalist, Dagbladet Information

ANMELDELSE. Hvis du brænder efter at vide, hvordan Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ser ud, derude, hvor den føres ud i livet, så er Kim Hundevadts nye Afghanistan-bog et must.
Baseret på barske frontberetninger tegner han et medrivende og dramatisk portræt af krigen, som den opleves af de danske soldater i Helmands ulidelige hede, ansigt til ansigt med Taleban. Kim Hundevadt beretter dygtigt og med stor indlevelsesevne om de danske soldaters oplevelser sidste efterår, da det såkaldte Hold 4 var indsat i de hårdeste kampe, som danske enheder har deltaget i siden 1864.
Især rekonstruktionen af den frygtelige dag, hvor briterne ved en fejltagelse bombede den danske patruljebase Golf Bravo 8-1, sønder og sammen og dræbte to danske soldater, er åndeløst spændende. Frontreportager fra Afghanistan er bestemt ikke hverdagskost i dansk presse, selv om vi har været i krig med Taleban i seks år. Faktisk kan jeg kun komme i tanke om en enkelt tv-reportage, hvor danskerne har set deres soldater gøre det, de er i Afghanistan for; nemlig at slå ihjel.
Både forsvaret og politikerne har med fast hånd styret mediedækningen for at undgå billeder af sønderrevne lig til aftenkaffen og deraf følgende chok og afstandtagen til krigen. Men resultatet er, at de fleste danskere har fået et falsk indtryk af, hvad det vil sige at være en nation i krig.
I længden er det selvfølgelig umuligt at opretholde illusionen om den sterile krig. Og Kim Hundevadt gør heldigvis sit til at give læseren et mere realistisk indtryk af krigen. Efter at have læst de næsten 300 hæsblæsende sider ved man væsentlig mere om, hvorfor unge danske mænd (og nogle få kvinder) er parat til at sætte livet på spil i den grønne zone. Og tak for det.

"I morgen angriber vi igen - Danmarks krig i Afghanistan"
Af Kim Hundevadt
Jyllands-Postens Forlag, 288 sider, 249 kroner
Udkom 4. september

 

Kommentar

11/09/2008 - 14:05
Maria Johansen

Det er en rigtig god bog, der endelig giver et godt indtryk af hvad det er vores soldater laver i krigen.

Pressen har ikke været gode til at melde rigtigt ud, men nu har vi endelig en bog, der er meget beskrivende og indlevende i hele situationen. Og man føler ikke at man ser med oppe fra, men føler man er med fremme i foreste linie.

 

Fantastisk bog!!!!

Seneste nyheder

22/12/2014 | 12:49
Andreas Marckmann Andreassen
22/12/2014 | 09:52
Andreas Marckmann Andreassen
19/12/2014 | 15:26
Emil Ellesøe Ditzel
19/12/2014 | 13:08
Jakob Albrecht

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Greenpeace Nordic is looking for a Head of Communications

Greenpeace
Ansøgningsfrist: 15/01/2015

Fynske Medier søger to reportere

Fyens Stiftstidende
Ansøgningsfrist: 05/01/2015

Chefproducer til TV ØST

TV Øst
Ansøgningsfrist: 13/01/2015

Journalist til kirke og tro i Aarhus

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 15/01/2015

BERLINGSKE MEDIA SØGER // SOCIAL MEDIA MANAGER TIL BERLINGSKE BUSINESS

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 12/01/2015

Nyt fra Kommunikationen.dk