Hvor længe overlever de store aviser på papir?

De danske avisers oplag er styrtdykket. Iagttagerne Lisbeth Knudsen og Lasse Jensen spår, at mindst en stor avis må lukke på print inden for to årtier. JP/Politiken-direktør afviser: »Det holder min levetid ud,« siger 45-årige Stig Ørskov
  • Henrik Pyndt Sørensen / Scanpix
    »Der vil altid være et marked for papiraviser, ligesom bøger også overlever i fysisk form. Men jeg tror ikke, at vi har alle de tre store landsdækkende aviser Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken på papir om 20 år,« siger Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen.
07.01.2016 · 13:42

De store danske aviser bløder. Både oplag og læsertal styrtdykker på papir. Og oplagskurven er ikke i nærheden af at flade ud, når man ser på de seneste tal. Tværtimod, den er kun blevet stejlere de senere år. Det store spørgsmål er, hvor længe de store danske omnibusaviser kan blive ved med at udkomme på papir.

Flere store svenske aviser vil lukke ned for papiret inden for 5-10 år, vurderer den svenske regerings medieudredning, der blev offentliggjort i november.

Oplagskrise: Tendenser, tabere og få vindere 1

Avisernes oplagstal går overordnet kun en vej: Stejlt nedad! Men bag tallene gemmer der sig vidt forskellige historier om store tabere, forskydninger og enkelte vindere. Journalisten går i denne serie bag om tallene og søger at finde forklaringerne bag tendenserne. Dette er den første artikel i serien.

Herhjemme er nogle af avismarkedets iagttagere mere forsigtige i deres vurdering. Men Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen spår, at den første store danske avis må lukke papirudgaven inden for to årtier.

»Der vil altid være et marked for papiraviser, ligesom bøger også overlever i fysisk form. Men jeg tror ikke, at vi har alle de tre store landsdækkende aviser Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken på papir om 20 år,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun er ikke helt så kategorisk som den svenske medierapport.

»Men jeg er sikker på, at der ikke vil være lige så mange aviser om 10-15 år, som der er i dag. De lokale dagblade kommer endnu mere under pres. For de landsdækkende mediehuse bliver det afgørende, om man kan begynde at leve af de digitale indtægter. Det kan man ikke i dag. Det bliver svært. Det er en kæmpe udfordring,« siger Lisbeth Knudsen.

Kurven peger stadigt stejlere nedad

Mediekommentator Lasse Jensen vurderer, at det formentlig allerede vil ske inden for cirka et årti, at en af de store danske aviser lukker på papir.

»Jeg er enig i den svenske rapports vurdering. I Danmark vil nogle af de store aviser også forlade papiret inden for cirka ti år. Om det sker inden for 9 eller 12 år, tør jeg ikke gætte på. Men i et eller andet perspektiv vil de store danske omnibusaviser ikke overleve på papir. Og man skal tænke på, at den svenske oplagsnedgang slet ikke er på niveau med den, de danske aviser er udsat for,« siger Lasse Jensen, der gennem mange år var vært på programmet ”Mennesker og Medier” på P1. 

Et hurtigt blik på oplagskurven viser alvoren for papiravisen som platform. Siden årtusindskiftet har de fleste store danske aviser tabt over halvdelen af oplaget. Den største del af faldet er sket i den sidste halvdel af perioden.

På blot syv år har Jyllands-Posten mistet 44 procent af hverdagsoplaget, Berlingske 36 procent og Ekstra Bladet hele 57 procent. Søndagsoplagene er faldet endnu mere for alle tre aviser.

De seneste oplagstal dækker 2014. Siden har Danske Medier droppet oplagskontrollen og fokuserer på læsertal. Det fremgår dog kun af oplagstal, og ikke læsertal, hvor mange, der har betalt for produktet.

Også nicheaviser er kommet under pres

Lasse Jensen peger på, at nicheaviserne har langt større chance for at overleve på papir end omnibusaviserne. Op gennem nullerne havde flere danske nicheaviser som Børsen, Information og Kristeligt Dagblad succes med ikke bare at fastholde, men ligefrem øge oplaget.  

Men selv nicheaviserne er nu kommet under pres. Siden 2007 har Børsen tabt en tredjedel af oplaget og Information har tabt 10 procent.

Kun Kristeligt Dagblad kan notere en lille fremgang og har gennem ti år formået at fastholde et oplag på 25-26.000 aviser.

Printaviser er fortsat økonomisk hjørnesten

Som helhed har aviserne haft stor succes med at få brugerne over på nettet. Faktisk har de danske aviser i dag flere læsere end nogensinde før, når man medregner de digitale læsere. Problemet er at få dem til at betale for det digitale indhold.  

Derfor er aviserne papirudgaver fortsat hjørnestenen i mediehusenes økonomi.

»Aviserne tjener stadig mange flere penge på papir end på net. Der skal rigtig mange brugere på nettet til at opveje én betalende abonnent på papir. Det afgørende for aviserne er, hvorvidt de kan finde den rigtige forretningsmodel på nettet. Men der er intet, det tyder på, at aviserne er tæt på at finde den model,« siger Lasse Jensen.

JP/Politiken-direktør: Det holder min levetid ud

Trods dommedagsprofetierne, så tror direktøren for JP/Politikens Hus, som udgiver Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, at alle hans papiravisers udløbsdato ligger langt ude i fremtiden. 

»Vi tror, at papiraviserne har en lang holdbarhedsdato. Mange har været for hurtige til at afskrive printmediernes levetid. Jeg synes, at vi ser en modbevægelse lige nu, hvor også Berlingskes nye ejer siger, at de vil satse på print,« siger Stig Ørskov.

Hvis man fremskriver de stejlt nedadgående kurver, så forsvinder papiraviserne i løbet af en overskuelig årrække. Hvis papiraviserne skal overleve, hvornår begynder kurverne så at flade ud?

»Det er der ikke nogen, der kan sige noget begavet om endnu. Vi gør det bedste, vi kan, for at holde liv i vores printaviser. Hvor lang tid det måtte være, er svært at sige. Men jeg er sikker på, at det holder min levetid ud,« siger 45-årige Stig Ørskov.

»Vores aviser udvikler sig som forventet og faktisk en smule bedre lige nu. Vi er sat i verden for at komme med oplysning og public service til den danske befolkning. Om den udkommer på print eller digitalt er vi ikke så optagede af. Men jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker stadig vil bruge vores indhold på print,« siger Stig Ørskov.

Oplagene styrtdykker

Udviklingen i hverdagsoplaget på de største danske omnibusaviser. Nedgangen i søndagsoplagene er for de fleste aviser endnu større.

2000 til 2014

Ekstra Bladet: Minus 67 pct.

BT: Minus 62 pct.

Jyllands-Posten: Minus 58 pct.

Berlingske: Minus 51 pct.

Nordjyske: Minus 50 pct.

JydskeVestkysten: Minus 46 pct.

Politiken: Minus 37 pct.

Fyens Stiftstidende: Minus 27 pct.

2007 til 2014

Ekstra Bladet: Minus 57 pct.

BT: Minus 46 pct.

Jyllands-Posten: Minus 44 pct.

Nordjyske: Minus 37 pct.

Berlingske: Minus 36 pct.

JydskeVestkysten: Minus 33 pct.

Politiken: Minus 21 pct.

Fyens Stiftstidende: Minus 18 pct.

Kilde: Danske Mediers Oplagskontrol

*Kun aviser solgt med mindre end 50 procents rabat tæller med i de kontrollerede oplagstal. De seneste tal stammer fra 2014. Herefter er det ikke muligt at sammenligne data, fordi de landsdækkende dagblade og købte magasiner fra 2015 har droppet oplagskontrollen og kun vil måles på Gallups læsertal.

Kommentar

07/01/2016 - 16:04

Jørn Henrik Jørgensen

Allerede i 1981 blev der udarbejdet en rapport om, hvordan Berlingske Tidende Kunne videreføres som gratisavis med en udgivelse baseret på profilannoncering. Jeg ved det, for jeg var selv med til at udarbejde rapporten. Avisen ville ved den budgetterede annonceindtægt have en breakeven ved et distribueret oplag på 65.000. Ingen ville kunne bestille avisen, alle modtagere ville være danske beslutningsmodtagere. Listen over modtagere ville være landets bedst bevarede hemmelighed. Rapporten blev skudt ned af overredaktør Deleuran og sammen med andre projekter, bla. en pendleravis til udgivelse om eftermiddagen, parkeret i nederste venstre skrivebordsskuffe.

09/01/2016 - 08:50

Christina Guldbrandt

Hvad har de nævnte aviser i samme periode tjent på netannoncer? Historien er udelukkende bundet op på abonnementstal, og det er for snævert. Men på den måde afspejlet den måske også en uddøende papiravis-kultur.

Seneste nyheder

29.07.2016 · 15:02

»Man bliver ikke dum, bare fordi man bliver blogger«

Kerstin Bruun-Hansen
29.07.2016 · 10:07

Radioavisen fylder 90 – Palle var med i 42 år

Kerstin Bruun-Hansen
29.07.2016 · 08:43

DJ sender brev til statsministeren

Rasmus Barlag

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08