Hvem svigtede? Anklager om seksuelle krænkelser i DJ

To kvinder fortæller, at de blev udsat for seksuelle krænkelser som studentermedhjælpere i Dansk Journalistforbund. Den ene fortæller, at det stod på i flere måneder og var både fysisk og psykisk. De anklagede afviser. Topledelsen fortæller, at de aldrig har hørt om krænkelser før. Begge kvinder gik til kolleger og bad om hjælp. Journalisten har undersøgt et forløb, der har rystet organisationen
  • Sofie Amalie Klougart
    "Nogle af mine kolleger kendte til hans metoder, men ingen sagde fra eller sprang til. Det var meget ensomt, og jeg endte med at føle, at det var min egen skyld," siger Sigrid Benedikte Strøyer, som var studentermedhjælper i Dansk Journalistforbund 2009-11.
21.11.2017 · 14:35

Sent på eftermiddagen fredag den 17. november lagde Dansk Journalistforbund en opsigtsvækkende pressemeddelelse på hjemmesiden.

Under overskriften ”Anklage om sexchikane i DJ” havde formand Lars Werge skrevet en kort tekst:

”For en uge siden, søndag den 12. november, blev jeg gjort opmærksom på et opslag på Facebook. Her retter en tidligere ansat medarbejder i Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation (DJ) anklage mod en af sine daværende kolleger for at have udsat hende for sexchikane, da hun var studentermedhjælper for mere end 7 år siden,” lød det blandt andet.

Lars Werge forklarede, at Dansk Journalistforbund har taget anklagen alvorligt, undersøgt sagen og konfronteret den anklagede.

”Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at bevise, hvorvidt sexchikane har fundet sted,” konstaterer Lars Werge i teksten.

Han tilføjer, at ”sagen har rystet organisationen, da vi i DJ tager kraftigt afstand fra chikane i alle former”.

Godt tre timer før pressemeddelelsen blev sendt ud, havde forbundets øverste ledelse kaldt alle medarbejdere sammen for at orientere om sagen.

”Det skal være trygt at gå på arbejde, uanset hvilken position man har på en arbejdsplads, og kulturen skal være ordentlig. Dette indebærer også, at medarbejderne skal gå til ledelsen eller til deres tillidsrepræsentanter, hvis de har viden om chikane eller overgreb, og det uden at frygte for deres ansættelse eller anseelse,” afslutter Lars Werge pressemeddelelsen.

Hvem svigtede?

Journalisten har undersøgt anklager fra to studentermedhjælpere, der har følt sig udsat for seksuelle krænkelser, mens de arbejdede i Dansk Journalistforbund.

På den ene side er der tale om to ofre, som fremstår tydeligt mærkede. På den anden side er deres anklager umulige at dokumentere.

Dermed er forløbet et klassisk eksempel på, hvorfor anklager om seksuelle krænkelser ofte aldrig kommer frem.

Fælles for de to unge kvinders historier er, at de følte sig pressede, havde svært ved at sige fra og søgte hjælp hos nogen, de stolede på. Alligevel fortæller både direktør, formand og næstformand, at de aldrig har hørt om anklagerne før nu.

Spørgsmålet er derfor: Hvem svigtede?

Det startede med #metoo

Lørdag den 11. november klokken 14.44 lagde Sigrid Benedikte Strøyer et offentligt opslag på Facebook. ”Egentlig er jeg slet ikke typen, der ytrer mig på Facebook …” indleder hun. ”Men jeg bliver nødt til at støtte op om #Metoo-kampagnen, da sexchikane er langt mere udbredt, end man skulle tro”.

Sigrid Benedikte Strøyer blev ansat som studentermedhjælper i Dansk Journalistforbund i april 2009. I facebookopslaget beskriver hun, at en DJ-medarbejder udsatte hende for sexchikane. Medarbejderen var ikke chef, men ifølge Sigrid Benedikte Strøyer var han en af to daglige ledere for hende.

”Jeg var der i nogle år, og jeg fortryder inderligt, at jeg ikke gik til de øverste ledere og fortalte om hans seksuelle krænkelser og hans generelle lederstil. Nogle af mine kolleger kendte til hans metoder, men ingen sagde fra eller sprang til. Det var meget ensomt, og jeg endte med at føle, at det var min egen skyld,” skriver Sigrid Benedikte Strøyer i opslaget.

Sigrid Benedikte Strøyer var ansat i Dansk Journalistforbund frem til maj 2011. Hun var DJ-medlem. Det er hun ikke længere, da hun har forladt branchen. Det er en af årsagerne til, at hun i dag kan tage bladet fra munden uden at frygte for sin karriere.

”Jeg havde mit drømmejob, men jeg stoppede før tid på grund af ham,” siger hun til Journalisten. 

Nogle af mine kolleger kendte til hans metoder, men ingen sagde fra eller sprang til. Det var meget ensomt, og jeg endte med at føle, at det var min egen skyld.
Sigrid Benedikte Strøyer, tidl. studentermedhjælper

Men den anklagede DJ-medarbejder, som i dag har en chefstilling i forbundet, kan slet ikke genkende udlægningen.

”Jeg var dybt rystet, da jeg så det opslag. Jeg har aldrig hørt før, at hun skulle have følt sig krænket. Jeg har været berørt og chokeret hele ugen,” siger han til Journalisten.

Hvordan har du det med, at både nuværende og tidligere kolleger har liket hendes  facebookopslag?

”Det har jeg det rædselsfuldt med. Jeg synes, både nuværende og tidligere kolleger bør holde sig alt for gode til at deltage i noget, de intet aner om,” siger han.

Journalisten har valgt at anonymisere ham, da anklagerne ikke kan dokumenteres. I det følgende kalder vi ham ”Martin”.

Forholdet blev indledt frivilligt

Martin erkender, at han og Sigrid Benedikte Strøyer havde et forhold, imens hun var studentermedhjælper, og han var konsulent. Men Martin afviser, at han på noget tidspunkt har krænket hende. Alle tilnærmelser har været en del af forholdet, fastholder han.

I det hele taget er der meget, de to er uenige om i forhold til, hvad der skete for syv år siden. Sigrid Benedikte Strøyer mener, at han tog initiativ til forholdet, og at hun valgte at stoppe det. Martin mener, at de var lige gode om at starte det og var enige om at stoppe det.

Ifølge Sigrid Benedikte Strøyer blev Martin ved at presse på, da hun havde sagt fra og stoppet forholdet. Det var her, hun begyndte at opleve hans adfærd som krænkende. Hun beskriver, at han sendte hende mails og beskeder med seksuelt indhold både i og uden for arbejdstiden. Hun beskriver også fysiske overgreb.

”På et tidspunkt kommer han op bagfra og tager mig på brysterne, imens jeg står i køkkenet og laver kaffe. Han har også engang taget mig med ind og lukket døren på sit kontor, hvor persiennerne var trukket ned, og så har han holdt om mig og kysset mig på halsen,” fortæller Sigrid Benedikte Strøyer.

Hun erkender, at hun i de situationer havde svært ved at sige meget klart fra ved at gøre fysisk modstand.

”Jeg har ikke skubbet eller slået ham i den situation. Han var jo min daglige leder, og jeg havde ikke lyst til at rage uklar med ham. Jeg ville så pissehamrende gerne have et job i DJ bagefter,” siger hun.

Sigrid Benedikte Strøyer beskriver også, at Martin misbrugte sin magtposition til at lægge pres på hende i arbejds medfør.

”Hvis jeg var sød ved ham, var han sød ved mig. Hvis jeg afviste ham, var han efter mig. I starten talte han meget rosende om mig. Men han begyndte at bagtale mig, da jeg ikke ville mere.”

Martin afviser, at han frøs hende ude eller misbrugte sin position over for hende.

På et tidspunkt blev det for meget for Sigrid Benedikte Strøyer. Hun overvejede at gå til direktøren og fortælle om krænkelserne. Men hun følte sig skamfuld, ikke mindst fordi hun i starten havde haft et forhold til Martin, forklarer hun.

Derfor betroede hun sig uafhængigt af hinanden til de to kolleger, hun stolede mest på. Begge frarådede hende dengang at gå til ledelsen.

Det fortryder de i dag.

Martin ville også i dag ønske, at Sigrid Benedikte Strøyer dengang var gået til direktøren, så sagen kunne være blevet opklaret.

”Det ville jeg faktisk ønske, og det er også det, DJ anbefaler vores medlemmer. Gå til din ledelse eller din tillidsrepræsentant,” siger han.

Direktør Linda Garlov: "Jeg er rystet over det, hun skriver. Jeg har aldrig hørt om det før, eller på nogen måde haft fornemmelsen af, at det foregik. Så havde jeg selvfølgelig reageret på det." (Foto: Thomas Tolstrup)

 

”Vi er en fagforening, for fuck’s sake!”

En af de kolleger, som Sigrid Benedikte Strøyer dengang betroede sig til, var Jonas Thing. Han var ansat i DJ fra 2005 til maj 2017. I dag er han udviklingskonsulent i HK. Han er også en af de tidligere kolleger, som har liket Sigrid Benedikte Strøyers Facebook-opslag. Han har kommenteret opslaget:

”Modige Sigrid. Det er nemlig tøsedrenge, der tysser ned og lægger låg på. Det har jeg lært nu. Jeg håber, han læser med her,” skriver Jonas Thing.

Jonas Thing ansatte Sigrid Benedikte Strøyer sammen med Martin og en tredje medarbejder. Han bekræfter, at Sigrid Benedikte Strøyer refererede til ham og Martin som studentermedhjælper i DJ.

”I det daglige var det os to, der bestemte, hvad hun skulle lave. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi havde sagt, at hun skulle fyres, så ville det ske,” vurderer Jonas Thing i dag.

Han fortæller, at Sigrid Benedikte Strøyer en dag kom til ham:

”Hun er rigtig ked af det. Hun fortæller, at det er ved at være for meget, hun kan ikke få ham til at holde op med at trænge sig på. De sidder på et lille kontor sammen, og hun får beskeder fra ham på mail eller telefon, hvor han gør tilnærmelser,” husker Jonas Thing.

”Nu ville hun gå til Linda (direktøren, red.). Jeg kan huske, at jeg snakkede hende fra det. Det fortryder jeg ret meget i dag,” siger han.

Hvorfor talte du hende fra det? 

”Jeg tænkte, at de havde haft noget kørende, og at de sikkert var lige gode om det. Det var sådan en rigtig gammel-maskulin tilgang, hvor jeg tænkte, at hun nok selv var lidt ude om det. Jeg frarådede hende at gå videre med det, og det lyttede hun til.”

”Jeg skulle have taget den svages parti. Lige meget hvad der er foregået inden, så var hun i den situation, hvor hun, den svage part, tog fat i mig, og han var den stærke part. Ingen tvivl om det. Og vi er en fagforening, for fuck’s sake!” siger Jonas Thing.

”En kamp, hun ikke ville vinde”

Han er ikke den eneste, der i dag føler, at han svigtede Sigrid Benedikte Strøyer.

Louise Theil arbejdede i DJ fra 2009 til oktober 2016. I dag er hun teamleder for Karrieretelefonen i HK. Louise Theil fik ”et sug i maven”, da hun læste Sigrid Benedikte Strøyers facebookopslag.

”Jeg tænkte ”hold kæft, hvor har hun stået alene. Gjorde jeg nok?”” siger Louise Theil til Journalisten. 

Jeg tænkte, at hun nok selv var lidt ude om det. Jeg frarådede hende at gå videre med det, og det lyttede hun til.
Jonas Thing, tidl. medarbejder

Louise Theil arbejdede i samme afdeling som Sigrid Benedikte Strøyer og Martin. Hun fortæller, at det forhold, de to indledte, var problematisk for arbejdsmiljøet.

”Jeg har sagt ordret til ham, at det skabte mudder, at han havde et forhold kørende med hende. Problemet var jo, at det var ham, der havde ansat hende, og magtforholdet var ikke ligeligt. Selv hvis hun havde lagt op til ham 20 gange, skulle han have sagt nej tak,” mener Louise Theil.

Forholdet stoppede. Og en dag kom Sigrid Benedikte Strøyer til Louise Theil og bad om råd. Hun fortalte, at hun følte sig krænket af Martin.

”Sigrid fortæller mig, at hun er presset og føler sig udsat for sexchikane. Hun sidder på samme kontor som ham, og hun viser mig, hvor hun sad, og hvordan han kom og bøjede sig ind over hende og tog hende på brysterne. Det havde været meget grænseoverskridende for hende,” siger Louise Theil.

Sigrid Benedikte Strøyer fortalte til Louise Theil, at hun havde samlet dokumentation for sexchikanen, og at hun overvejede at gå til den øverste ledelse. De to vendte argumenterne for og imod.

”Jeg vedkender mig, at jeg helt sikkert også har været med på at fraråde hende at gå til ledelsen. Vi havde en snak om det, og vi fik talt os frem til, at det ikke nyttede noget alligevel. Måske var det også mit forkvaklede forsøg på at beskytte hende mod et nederlag. Det var en kamp, hun ikke ville vinde,” fortæller Louise Theil.

Det fortryder hun i dag.

”Jeg står frem nu, fordi jeg er ved at kaste op over, at vi kan tie sådan noget ihjel. At vi er så mange, der ikke tør sige det, vi ved er forkert. Jeg er pissehamrende ked af, at hun har stået alene, og at vi andre stiltiende har accepteret det. Jeg vil ikke blive ved at holde min kæft. For den eneste, vi beskytter, er den, der krænker,” siger Louise Theil.

Hun lægger ligesom Jonas Thing vægt på, at magtforholdet var skævt, fordi den kollega, som ifølge Sigrid Benedikte Strøyer ville presse hende til sex, også var en af hendes daglige ledere.

”Det var ham, der udstak rammerne for hendes ansættelse. Det var ham, der gav feedback på hendes arbejde. Det var ham, der bestemte hvilke opgaver, hun skulle lave og ikke lave. Og det var ham, der ansatte hende. Det var så skævt på alle måder,” siger Louise Theil.

Men Martin afviser over for Journalisten, at han var en daglig leder for Sigrid Benedikte Strøyer. 

”Det er klart, at hun var studentermedhjælper, og det var jeg ikke. Men vi var tre fuldtidsansatte i afdelingen på det tidspunkt, samt Jonas Thing, som kunne sætte hende i gang med opgaver. Jeg havde ikke instruktionsbeføjelse over hende,” siger han.

Ledelsen: Vi vidste intet

Sigrid Benedikte Strøyer gik ikke til den øverste ledelse. Derfor kom det også som et granatchok hos forbundets top, da de læste hendes facebookopslag.

"Jeg er rystet over det, hun skriver. Jeg har aldrig hørt om det før, eller på nogen måde haft fornemmelsen af, at det foregik. Så havde jeg selvfølgelig reageret på det," siger direktør Linda Garlov, som også var direktør dengang.

Heller ikke hverken daværende formand, Mogens Blicher Bjerregård, eller næstformand Fred Jacobsen havde hørt om sagen. 

FAKTA

HVEM ER HVEM?

De beskriver krænkelser
Sigrid Benedikte Strøyer. Beskriver krænkelser, som foregik over flere måneder.
”Josefine”. Beskriver to episoder, hvor hun følte sig krænket.

De anklagede
”Martin”. Tidligere konsulent, nuværende afdelingschef i DJ. Anklages for at have krænket en studentermedhjælper over flere måneder.
Anonym DJ-medarbejder. Anklages for at have råbt noget upassende til en studentermedhjælper, som ikke ville dyrke sex med ham.
Anonym tidligere tillidsvalgt. Anklages for at have udsat en studentermedhjælper for et fysisk seksuelt overgreb.

Topledelsen
Linda Garlov. Direktør i DJ siden 2004.
Lars Werge. Formand for DJ siden 2015, medlem af topledelsen siden 2011.
Tine Johansen. Næstformand siden 2015.

De forlod DJ
Jonas Thing. Ansat i DJ fra 2005 til 2017.
Louise Theil. Ansat i DJ fra 2009 til 2016.
Kirstine Christensen Baloti. Ansat i DJ fra 2009 til 2016.

Andre personer i DJ
Per Nielsen. Udviklingschef i DJ fra 2010 til 2017.
Flemming Reinvard. Tidligere tillidsrepræsentant, nuværende konsulent i DJ.

“Jeg kendte på ingen måde til sagen og får først kendskab til den via facebookopslaget,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail.

”Jeg vidste absolut intet om det dengang. Første gang, jeg overhovedet hører om det, er da jeg ser Sigrids opslag på Facebook. Jeg blev chokeret,” fortæller Fred Jacobsen.

 


Næstformand Tine Johansen: "Jeg blev rigtig ked af at finde ud af, at hun er gået til to kolleger, som har haft den viden i syv år uden at reagere på den. Det er ubehageligt, for det har man pligt til." (Foto: Flemming Leitorp)

 

Ikke den eneste sag

Men Sigrid Benedikte Strøyers sag er ikke den eneste, hvor en studentermedhjælper har oplevet seksuelle krænkelser som ansat i Dansk Journalistforbund.

Søndag den 12. november – dagen efter facebookopslaget – fik Sigrid Benedikte Strøyer en besked fra en, hun ikke kendte. Kvinden, som skrev, er også tidligere studentermedhjælper i Dansk Journalistforbund.

Journalisten har valgt at anonymisere hende. Vi kalder hende Josefine. Hun skrev:

”Hej Sigrid, jeg er blevet tippet om dit opslag af flere af mine gamle kolleger i DJ, da jeg også har oplevet sexchikane i forbundet, da jeg var studentermedhjælper derinde. Jeg gik til min nærmeste leder ad flere omgange, og hun tog det videre i systemet, men der skete aldrig mere,” skriver Josefine.

”Jeg vil bare sige, at jeg er meget taknemmelig for dit opslag. Jeg håber, det kan medføre noget reel forandring i et forbund, der udadtil prædiker ligestilling, men indadtil har en ubehagelig og sexistisk kultur,” fortsætter Josefine.

Journalisten citerer beskeden efter aftale med Josefine. Hun stoppede i DJ i 2016 og fortæller, at hun blev udsat for seksuelle krænkelser to gange, mens hun arbejdede i forbundet. Den ene krænkelse kom fra en DJ-medarbejder, den anden fra en tillidsvalgt.

Samlet var oplevelserne så voldsomme for hende, at hun endte med at modtage psykologhjælp.

”DJ betalte for psykologhjælp til mig, fordi jeg knækkede fuldstændigt over de grænseoverskridende hændelser og begyndte at få angstanfald,” siger hun.

Josefine beskriver to episoder: Den ene fandt sted efter Cavling-uddelingen 2016, hvor hun mødte en DJ-medarbejder i byen. Ifølge Josefine ”begyndte han at råbe og skrige ad mig og sagde, at nu var jeg hans fjende, efter at jeg sagde nej til et tilbud om at tage hjem og knalde med ham”.

Den oplevelse påvirkede hende meget, også på jobbet.

”Jeg græd i flere timer efter hændelsen og var ikke længere tryg ved at holde møder med ham alene. Så jeg måtte bruge diverse kneb til at lokke kolleger med, selv om det ikke lige gav mening for dem at deltage i mødet,” fortæller hun. 

Det føltes godt at reagere. For det mindede mig selvfølgelig også om, at jeg ikke fik gjort det rigtige første gang, jeg fik chancen
Jonas Thing, tidl. medarbejder

Josefine gik til sin nærmeste leder og fortalte om oplevelsen. Hendes nærmeste leder var Louise Theil. Denne gang gik Louise Theil videre med sagen, forklarer hun. Hun fortæller, at hun gik til sin chef, daværende udviklingschef Per Nielsen, og indberettede krænkelsen.

”Jeg fortæller ret direkte til Per Nielsen, at hun har afvist at gå i seng med ham, og at han så har overfuset hende i en sådan grad, at hun er rystet og grædende. Jeg fortæller også navnet på den, det drejer sig om. Når jeg går til min leder med noget så alvorligt, forventer jeg helt naturligt, at han bringer det videre til ledelsesgruppen,” siger Louise Theil. 

Per Nielsen er i dag pensioneret. Han afviser at kommentere interne DJ-forhold. Derfor kan vi hverken få be- eller afkræftet det forløb, som Louise Theil beskriver.

Men klagesagen stoppede tilsyneladende hos ham og kom aldrig videre. I hvert fald afviser direktør Linda Garlov, at hun nogensinde havde hørt om den sag, før Journalisten forelagde hende Josefines historie.

"Den episode har jeg aldrig hørt om før. Det lyder jo helt uacceptabelt," siger Linda Garlov.

Journalisten har også været i kontakt med den DJ-medarbejder, som Josefine siger har krænket hende. Han kan godt huske den aften, som hun beskriver, men kan ikke genkende beskrivelsen af episoden.

Han afviser at have råbt af Josefine, og ifølge ham har han aldrig før fået at vide, at hun skulle have oplevet den situation som krænkende. Han understreger, at de har haft masser af fin kontakt siden - ofte på studentermedhjælperens eget initiativ.

Hvis du har følt dig så krænket af ham og utryg ved hans selskab, hvorfor har du så ikke lagt afstand til ham siden?

”Det viser netop, hvorfor det er endnu værre, når krænkeren er en, du står i et magt- eller ansættelsesforhold til,” svarer Josefine.

Den anden krænkelse, hun beskriver fra sin tid i DJ, foregik i efteråret 2015. Heller ikke denne sag har ledelsen kendt til. 

Her var Josefine i sin egenskab af studentermedhjælper til generalforsamling og efterfølgende fest i en af DJ’s studenterorganisationer. Hun fortæller, at hun om natten efter generalforsamlingen blev udsat for et seksuelt overgreb fra et bestyrelsesmedlem.

Efterfølgende gik hun til den DJ-medarbejder, som var studenterorganisationernes kontaktperson: Det var Jonas Thing. Han tog anklagerne alvorligt og gik til det anklagede bestyrelsesmedlem.

”Jeg følte virkelig, at jeg gjorde det rigtige i den situation. Det føltes godt at reagere. For det mindede mig selvfølgelig også om, at jeg ikke fik gjort det rigtige, første gang jeg fik chancen,” siger Jonas Thing i dag.  

Journalisten har været i kontakt med den anklagede. Han bekræfter, at Jonas Thing kontaktede ham angående Josefines oplevelse. Han understreger, at hans opfattelse af situationen var anderledes. Men han fortæller, at anklagen berørte ham meget, og at han derfor frivilligt valgte at forlade bestyrelsen.

Josefine sagde op i DJ i august 2016.

Intern og ekstern undersøgelse 

FAKTA

Tidslinje over forløbet

2009: Sigrid Benedikte Strøyer ansættes som studentermedhjælper i DJ.

2010-2011: Sigrid Benedikte Strøyer oplever at bliver chikaneret af ”Martin”. Hun søger hjælp hos to kolleger – Jonas Thing og Louise Theil - der fraråder hende at gå til ledelsen med anklagerne.

2014: Martin bliver forfremmet til afdelingschef.

2015: ”Josefine” ansættes som studentermedhjælper i DJ. Kort efter oplever hun et overgreb fra en tillidsvalgt i en af DJ’s studenterorganisationer. Hun går til Jonas Thing med anklagen. Han går til krænkeren, der fratræder sin tillidspost.

December 2015: Kolleger ser Martin og Josefine være samme til DJ’s julefrokost. Få dage efter beslutter DJ’s samarbejdsudvalg at indføre regler i husets personalehåndbog for bl.a. forhold mellem medarbejdere og chefer. Det sker aldrig.

Primo 2016: Martin får en påtale af direktør Linda Garlov for at have forhold til underordnede.

Primo 2016: Josefine fortæller, at hun i byen bliver overfuset af en DJ-ansat, da hun afviser at dyrke sex med ham. Hun føler sig krænket og fortæller Louise Theil om oplevelsen. Louise Theil fortæller, at hun indberetter det til sin leder, daværende udviklingschef Per Nielsen. Han vil ikke kommentere.

Forår 2016: Josefine og Martins forhold fortsætter.

Aug. 2016: Josefine siger op i DJ. Hun stopper 1. oktober.

11. nov. 2017: Sigrid Benedikte Strøyer retter i et facebookopslag sexchikane-anklager mod "Martin", som skulle have krænket hende på arbejdspladsen.

12. nov. 2017: Josefine kontakter Sigrid Benedikte Støyer og deler sine oplevelser af at være blevet krænket som studentermedhjælper i DJ med hende.

17. nov. 2017: DJ offentliggør pressemeddelelse om Sigrid Benedikte Støyers sexchikane-anklager, og at forbundet har undersøgt sagen. Det er ikke muligt at bevise, om chikanen har fundet sted, konkluderer de.

20. nov. 2017: DJ beslutter at iværksætte en ekstern undersøgelse af forløbet om chikane-anklagerne.

Tilbage står, at to studentermedhjælpere har følt sig udsat for seksuelle krænkelser, mens de var ansat i Dansk Journalistforbund. 

Både formand Lars Werge, næstformand Tine Johansen og direktør Linda Garlov er chokerede over de to eksempler. Som sagt kendte ingen af dem til Sigrid Benedikte Strøyers historie, før de læste den på Facebook. Josefines historier har de ikke kendt, før Journalisten beskrev dem.

Men ledelsen er heller ikke i tvivl om, hvem der har svigtet Sigrid Benedikte Strøyer.

”Jeg blev rigtig ked af at finde ud af, at hun er gået til to kolleger, som har haft den viden i syv år uden at reagere på den. Det er ubehageligt, for det har man pligt til. Hvis man ikke bryder sig om at gå til Linda, Lars, mig eller min forgænger, så kan man gå til tillidsrepræsentanten. Det er det system, vi tror på og kæmper for både her og ude blandt medlemmerne,” siger næstformand Tine Johansen.

Hun er vred på de to, som står frem og erkender, at de talte Sigrid Benedikte Strøyer fra at gå til ledelsen. 

”Det er et svigt af dimensioner, at de har holdt på den viden. Hvis de anklager er rigtige, så var det her nærmest en sag for politiet,” siger hun.

”Det er alvorligt, hvis det har fundet sted, men det er også nogle alvorlige anklager at rejse. Man skal føle sig på sikker grund – særligt hvis man løfter anklagerne på vegne af nogen,” siger formand Lars Werge.

Også direktør Linda Garlov understreger, at hun først har hørt om de to sager i denne uge. 

Føler du som direktør et medansvar, når du hører om de to sager, som er foregået i din tid?

"Jeg er rigtig ked af at høre det, og jeg er rystet. Jeg har på ingen måde haft fornemmelsen af, at der foregik nogen former for chikane i vores hus. Så nej, på den måde føler jeg heller ikke et medansvar, for jeg kan kun handle på den viden, jeg har,” siger Linda Garlov.

Efter Sigrid Bendikte Strøyers facebookopslag søsatte DJ en intern undersøgelse. Det er denne undersøgelse, som fredag den 17. november blev afsluttet med en pressemeddelelse:

”Ledelsen har brugt denne uge på at undersøge sagen. Vi har været i kontakt med den tidligere medarbejder for at få uddybet beskyldningerne. Dette har vi konfronteret den pågældende medarbejder med, og det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at bevise, hvorvidt sexchikane har fundet sted,” skrev Lars Werge i denne meddelelse fredag den 17. november.

Kort forinden samme dag blev samtlige medarbejdere i DJ orienteret om, at en kollega var anklaget for sexchikane i et facebookopslag, og ledelsen understregede vigtigheden af, at man går til chef eller tillidsrepræsentant, hvis man oplever en krænkelse.

Mandag den 20. november gik ledelsen videre. Her meldte formand Lars Werge i en mail til hovedbestyrelsen og husets ansatte ud, at man endvidere vil søsætte en ekstern undersøgelse af de anklager, som Sigrid Benedikte Strøyer har fremlagt.

 


Formand Lars Werge: "Jeg kan ikke genkende deres beskrivelse af kulturen i DJ. Og jeg er ikke blevet gjort bekendt med, at det var på den måde. Hvis jeg var blevet gjort bekendt med det, så havde jeg reageret på det." (Foto: Flemming Leitorp)

 

Advarsel til efterfølgeren

Sigrid Benedikte Strøyer stoppede i DJ i maj 2011 – nogle måneder før tid, forklarer hun. Flere kilder fortæller, at stemningen var påvirket i den afdeling, hvor både hun og Martin havde arbejdet, også efter at hun forlod den.

I december 2011 blev en ny studentermedhjælper ansat i afdelingen. Hun hedder Nathalie Larsen og fortæller til Journalisten, at hendes nye kolleger advarede hende om Martin.

”Jeg kan huske, at kollegerne advarede mig om, at der havde været en grim sag med ham og min forgænger. De sagde, at jeg hellere måtte være opmærksom på at sætte klare grænser,” fortæller Nathalie Larsen.

Hun syntes dengang, at det var underligt, at det skulle være studentermedhjælperens ansvar at sige stop.

”Det virkede jo helt urimeligt, at vi skulle forholde os til den historik. Og at det var os, der skulle blive bedre til at sætte grænser,” siger hun. 

Nathalie Larsen understreger, at hun ”aldrig har oplevet tilnærmelser eller noget, der minder om” fra Martin.

Heller ikke hendes efterfølger i stillingen som studentermedhjælper, Sofie Lund Larsen, oplevede tilnærmelser fra ham. Men hun fortæller, at der på et tidspunkt løb et rygte i huset om, at de havde en affære.

”Jeg blev flere gange spurgt af kolleger, om vi kyssede, og om vi havde en affære. Det benægtede jeg, for det havde vi ikke. Men det var ubehageligt og føltes skamfuldt. Og det betød helt lavpraktisk, at jeg rykkede ud af hans kontor og satte mig et andet sted, fordi jeg ikke ville mistænkes,” fortæller Sofie Lund Hansen.

Anklager om en problematisk kultur

Anklagerne om sexchikane er ikke det eneste, som nu rettes mod Dansk Journalistforbund. Tre tidligere medarbejdere, herunder Jonas Thing og Louise Theil, mener, at DJ har eller har haft en problematisk kultur. De taler om en kultur, hvor mange i huset har vidst, at Martin havde forhold til underordnede, uden at nogen sagde fra.

Det er også denne kritik, der ligger i den tidligere studentermedhjælper Josefines formulering om, at DJ ”udadtil prædiker ligestilling, men indadtil har en ubehagelig og sexistisk kultur”. 

Jeg blev rigtig ked af at finde ud af, at hun er gået til to kolleger, som har haft den viden i syv år uden at reagere på den.
Tine Johansen, næstformand

Både Jonas Thing, Louise Theil og en tredje tidligere medarbejder nævner kulturen som en del af årsagen til, at de i sidste ende valgte at forlade DJ.

For at forstå kritikken skal vi tilbage til Martin. Alle tre tidligere medarbejdere henviser nemlig til hans adfærd som omdrejningspunkt for den usunde kultur. Og nu bliver det kompliceret.

Ud over forholdet, som Martin havde til Sigrid Benedikte Strøyer i 2011, havde han nemlig også et gensidigt forhold til Josefine i 2015-16.

I Dansk Journalistforbund er det forbudt for en chef at have et forhold til en medarbejder. Derfor er Martins forhold til Sigrid Bendikte Strøyer kun et problem, hvis man anerkender, at han var leder for hende i 2011.

Uanset hvad var hans forhold til Josefine i 2015-2016 et problem, fordi han i 2014 blev forfremmet til afdelingschef.

Kirstine Christensen Baloti arbejdede i DJ fra 2009 til september 2016. Hun er en af de tidligere ansatte, der bakker op om, at der har været en problematisk kultur i huset, og illustrerer det ved at beskrive en episode, hvor hun så Martin og Josefine sammen til DJ’s julefrokost i 2015.

”Han står med armene om en meget ung studentermedhjælper, kærtegner hende og aer hende på kinden. Det var meget kæresteagtigt. Jeg kan huske, at jeg i situationen tænker: ”For helvede, mand, det er bare ikke i orden. Det er ikke ligeværdigt.” Der er en grund til, at chefer skal gå hjem fra julefrokosten, inden de bliver fulde og gør noget, de ikke burde,” siger Kirstine Christensen Baloti.

”Jeg synes, man skal holde snitterne for sig selv, når man bliver leder. Hvis man ikke gør det, så mangler man fuldstændigt forståelsen for, hvilken mekanisme det er at have instruktionsbeføjelse over et andet menneske,” fortsætter Kirstine Christensen Baloti.

Efter julefrokosten gik hun til sin nærmeste leder og fortalte, at Martin og Josefine havde været sammen til festen. Men set i bakspejlet mener hun selv, at hun ikke fik formuleret sig rigtigt.

”Jeg var ikke skarp nok i min formulering. Jeg var for moralsk i min framing. Jeg skulle have sagt, at det ikke var jævnbyrdigt, for det gør en væsentlig forskel i forhold til bare at ligge i med en kollega. Og hvorfor gjorde jeg ikke det? Måske en naturlig konfliktskyhed? Man kan også blive sovset ind i en opfattelse af ”sådan er det bare”, når ingen andre reagerer,” siger Kirstine Christensen Baloti.

Hun oplevede som medarbejder i DJ en kultur, som hun først rigtigt har erkendt i dag, hvor hun er væk.

”Der var en omgangstone, som gjorde, at hvis vi for eksempel var samlet på personalekonference eller til fest, så var det helt normalt, at nogen sagde: ”Hey, er der nogen, der har snakket med hende den unge derovre om Martin (navn ændret, red.)?” Altså forberedt hende på, at han kunne finde på at forsøge sig. Bagefter tænker jeg: Hvorfor fanden var det egentlig i orden? Hvorfor sagde vi sådan til hinanden? Det er jo helt urimeligt. Og hvorfor gik jeg ikke hen til ham og sagde: ”Hvad har du gang i? Du er dobbelt så gammel som hende, og du er fem gange så magtfuld”,” siger Kirstine Christensen Baloti.

Hun gik også til Josefines nærmeste chef og fortalte, hvad hun havde set til julefrokosten: Det var Louise Theil. Hun fortæller, at hun gik til direktør Linda Garlov og fortalte om forholdet mellem chefen og studentermedhjælperen.

”Jeg fortæller, at det foregår. Og at det for mig at se er helt uacceptabelt, da vi på det tidspunkt har regler om, at det må man ikke. Jeg siger, at jeg ingen mulighed har for at beskytte de unge piger, og at det er meget frustrerende for mig at være en del af,” husker Louise Theil.

Hun fortæller, at Linda Garlov lovede at tage sagen alvorligt, men ikke kunne orientere Louise Theil om det videre forløb.

I dag ved vi, at Martin fik en mundtlig påtale og blev bedt om at afslutte forholdet til Josefine. Det skete i en samtale med direktøren i februar 2016.

Linda Garlov ønsker ikke at udtale sig om personalesager. Men hun siger:

"Jeg får at vide for et par år siden, at der er en affære mellem en studentermedhjælper og en chef. Jeg gør det tydeligt, at det skal stoppes.”

Men vi ved også, at Martin kort efter genoptog forholdet med Josefine. Journalisten er i besiddelse af dokumentation for, at de to fortsatte forholdet i strid med husets regler kort efter påtalen.

Den dokumentation kom også DJ’s direktør, Linda Garlov, i hænde i sidste uge. Det førte ifølge Journalistens oplysninger til en skriftlig advarsel til Martin.

Du siger, at du skred ind, så snart du hørte om det. Men det skete jo igen kort efter. Skred du hårdt nok ind? 

FAKTA

HVAD SIGER DANSK LOV?

Hvilke regler/love gælder i forhold til sexchikane?
Seksuel chikane er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.

Hvilke regler/love gælder for sex mellem en chef og en medarbejder, som vedkommende har ledelsesret over?
Reglerne er, at man ikke må udsættes for helbredsskadelig seksuel chikane. Det vil sige, at en chef og en medarbejder gerne må have sex med hinanden, også selvom vedkommende har ledelsesret over den anden person, hvis det ellers foregår med begges samtykke, og chefen ikke har misbrugt ledelsesretten.

Kan man anmelde nogen for sexchikane?
Ja, det er ulovligt at udsætte nogen for mobning, herunder sexchikane. I så fald er det en straffelovssag, som ligger hos politiet.

Kilde: Arbejdstilsynet

"Ja, det mener jeg. Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg reagerede på den måde, jeg mener er ansættelsesretligt rigtigt. Man tager et skridt ad gangen,” siger Linda Garlov.

Selv erkender Martin, at det var en fejl at have et forhold til en studentermedhjælper, og at han burde have stoppet det, da direktøren tog en samtale med ham.

”Jeg er enig i, at chefer i DJ ikke skal have forhold til medarbejdere. Derfor var det også okay, at jeg efterfølgende har fået en advarsel, fordi jeg et par gange kom til at overtræde det, vi talte om til den samtale. Det var dumt, og det har jeg fortrudt mange gange,” siger Martin til Journalisten.

De forlod DJ

Tilbage i 2016 undrede Louise Theil sig over, at hendes henvendelse til direktøren ikke fik større konsekvenser. Hun mener, Martin burde være fyret.

For hende vejer det tungt, at han også havde et chef-medarbejder-forhold til Sigrid Benedikte Strøyer – et magtforhold, som han altså selv afviser. Men hun mener, at han to gange har krænket reglerne om, at chefer ikke må udnytte deres position til at dyrke sex med underordnede.

”Jeg synes, at jeg har været i en klemme, hvor der på den ene side var en vedtaget politik fra ledelsen, og på den anden side en adfærd, som gik imod den og en manglende konsekvens. Det havde meget stor betydning for, at jeg søgte væk. Jeg synes, man holder hånden over de forkerte,” siger Louise Theil.

Jonas Thing bakker op. For ham er det også afgørende, at Martin ligeledes havde et forhold til Sigrid Benedikte Strøyer. Han er ”ikke et sekund i tvivl” om, at topledelsen har kendt til forholdet mellem de to, selv om ledelsen afviser det.

”En af de væsentligste årsager til, at jeg søgte væk, var, at man stiltiende accepterede den slags adfærd i huset,” siger Jonas Thing.

Ifølge Louise Theil rammer DJ’s problematiske kultur hovedet på sømmet i forhold til, hvorfor mange ofre for sexchikane aldrig står frem.

”Det er kommet dertil, hvor folk er nødt til at gå i medierne, skrive på Facebook og være en del af en kampagne. Det er følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Frygten for, hvad der sker, hvis man siger noget, og følelsen af, at når man samler modet og siger det, så sker der ikke noget alligevel,” siger Louise Theil.

Hun anerkender fuldt ud, at hun er medansvarlig for, at Sigrid Bendikte Strøyers sag ikke kom til den øverste ledelses kendskab.

”Det er da et kæmpe svigt. Det er jo det, der er hele grunden til, at vi stiller os frem og bakker hende op nu,” siger Louise Theil.

Ledelsen afviser usund kultur

Men både direktør Linda Garlov, formand Lars Werge og næstformand Tine Johansen afviser kritikken af en usund eller sexistisk kultur i Dansk Journalistforbund.

"Jeg er målløs over, at nogen kan have haft den oplevelse. Der er ikke antydningen af en sexistisk kultur i DJ, og jeg er rystet over, at nogen siger det. I slutningen af 2015 havde vi den seneste APV (arbejdspladsvurdering, red.), og der står intet om, at vi har en sexistisk kultur. Tværtimod kommer vi ud med en høj social kapital og høj trivsel,” siger Linda Garlov.

Tre tidligere medarbejdere Louise Theil, Jonas Thing og Kirstine Christensen Baloti står frem og fortæller, at kulturen på forskellig vis har været med til at få dem til at søge væk fra DJ. Hvad tænker du om det?

"Det undrer mig, at de aldrig har sagt noget, mens de var her. Det er på ingen måde blevet taget op, at vi skulle have den slags problemer i DJ. Jeg ville ønske, de var gået til mig, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten. Der er mange, man kan gå til med den slags,” siger Linda Garlov.

Formand Lars Werge siger:

”Jeg håber, de føler, at de arbejder i en anden kultur nu. Men jeg kan ikke genkende deres beskrivelse af kulturen i DJ. Og jeg er ikke blevet gjort bekendt med, at det var på den måde. Hvis jeg var blevet gjort bekendt med det, så havde jeg reageret på det.”

Næstformand Tine Johansen siger:

”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”

Ikke desto mindre har Dansk Journalistforbund altså nu søsat både en intern og en ekstern undersøgelse af anklagerne om sexchikane. Ligeledes vil man gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt DJ har eller i de senere år har haft en usund kultur.

Nedskrevne regler på vej

Ledelsen har også besluttet hurtigst muligt at få nedfældet regler, som skal tilføjes husets personalehåndbog - både for seksuelle krænkelser i huset og forhold mellem ansatte, herunder medarbejdere og chefer.

Det blev besluttet i husets samarbejdsudvalg allerede i slut 2015 og start 2016, at direktør Linda Garlov skulle få indføjet disse regler i personalehåndbogen. Men det skete ikke. 

Der var brug for et klart signal til kulturen i huset. Hvis du bliver udsat for krænkende adfærd, eller som kollega overværer det, så er det ikke okay, og så har vi retningslinjer for, hvordan det skal tackles.
Flemming Reinvard, tidl. tillidsmand i DJ

Anledningen dengang var blandt andet Josefines sag, som rygtedes i huset.

”Der gik rygter om, at en student følte sig udsat for sexchikane. Men offeret turde ikke selv gå til ledelsen, og derfor var det kun rygter, men ikke det eneste rygte. Jeg kunne som tillidsmand derfor kun gøre det, at vi i STAR-udvalget foreslog at få nogle generelle retningslinjer, som skulle sikre ofre for chikane og krænkelser, og vidner til det, en bedre beskyttelse i fremtiden, så de ikke behøvede være bange for at gå til ledelsen,” forklarer tidligere tillidsrepræsentant Flemming Reinvard.

Han understreger, at han som tillidsmand mente, at faste regler ville være til gavn for både den anklagede og offeret i sexchikane-sager.

”Der var brug for et klart signal til kulturen i huset. Hvis du bliver udsat for krænkende adfærd, eller som kollega overværer det, så er det ikke okay, og så har vi retningslinjer for, hvordan det skal tackles. Vi oplevede jo, at når der ingen regler var, så vendte ofrene det indad. Vi ville have en slags whistleblower-ventil,” forklarer Flemming Reinvard.

Men ledelsen fik ikke indføjet disse retningslinjer i personalehåndbogen.

”Det blev besluttet, at ledelsen skulle lave dem. Det er ikke sket, og jeg ved ikke hvorfor,” siger Flemming Reinvard.

Direktør Linda Garlov tager ansvaret.

"Det er selvfølgelig superærgerligt med den situation, vi står i nu. Men vi var i gang med en større revision af personalehåndbogen, og så besluttede jeg at tage det med i det arbejde. På grund af travlhed og alt muligt andet er vi ikke færdige. Den må jeg bare tage på mig,” siger hun.

Linda Garlov lover, at personalehåndbogen hurtigst muligt vil blive opdateret med de afsnit om "relationer mellem medarbejdere" og "krænkelser og chikane", som STAR-udvalget i 2015 og 2016 besluttede at tilføje.

Tilbage til Sigrid

Selv om det er syv år siden, fortæller Sigrid Bendikte Strøyer, at hun stadig føler sig meget mærket af sagen.

”Selv i dag bliver jeg helt tør i munden, når vi snakker om det her. Det er jo nogle minder, som jeg ikke har villet tænke på i mange år. Jeg har kuldegysninger, jeg ryster, og jeg kan ikke spise,” fortæller hun om det forløb, som hendes #Metoo-facebookopdatering har udløst.

Omvendt føler Martin sig også udstillet og udsat for et ubehageligt angreb, som han har svært ved at modarbejde. 

Jeg kan intet gøre, når hun skriver sådan på Facebook. Jeg har ingen mulighed for at forsvare mig, og jeg er fuldstændig retsløs i Facebook-feedet.
"Martin"

”Jeg kan intet gøre, når hun skriver sådan på Facebook. Jeg har ingen mulighed for at forsvare mig, og jeg er fuldstændigt retsløs i facebookfeedet. Det kan deles, likes, og ingen ser den anden side af sagen. Hun glemte for eksempel belejligt at skrive, at vi havde en affære. Den er jeg ikke stolt af, men jeg har aldrig nogensinde chikaneret hverken mænd eller kvinder,” siger han.


Sigrid Benedikte Strøyer: "Det er jo nogle minder, som jeg ikke har villet tænke på i mange år. Jeg har kuldegysninger, jeg ryster, og jeg kan ikke spise." (Foto: Sofie Amalie Klougart)

Kommentar

21/11/2017 - 16:03

Lars Bech

Gud hvor er jeg rystet over at læse dette. Og hvor er det sejt at folk tør og har mid til at sige fra. Sige nu er det nok. Respekt til dem der står frem. Og så må man simpelthen rydde op i de folk der srbejder derinde. Det går ikke.

21/11/2017 - 16:14

Peter Pishai Storgaard

Er det ikke ufatteligt ringe eller formålsløst anonymiseret?
Der er vel ingen, der - med alle ledetrådene i artiklen og lidt kendskab til DJ - reelt kan være i tvivl om, hvem "Martin" er.

21/11/2017 - 17:05

Michael Kjærgård

Det der chef/underordnet-forbud - gælder det også valgte? Hvis ja, siden hvornår?

21/11/2017 - 17:35

Kerstin Øhlenschlæger

Jeg sidder her og tænker at man måske kunne have sparet lidt på "rystet-og-chokeret" ord fra ledelsen og også vrede ord mod de to, som gav Sigrid nogle forkerte råd, men nu står frem som vidner... Hvad tænker ledelsen om sit eget ansvar? Det har vel næppe i begyndelsen været ukendt stof at konsulenten og studentermedhjælperen havde et forhold? gav det anledning til nogen tanker eller handlinger fra direktøren? og så vil jeg gerne som medlem vide hvad I har gjort for at udrede sagen ud over at mødes med "Martin" fx skriver Lars Werge jo i sin første update at I har taget kontakt til Sigrid - men som hun beskriver det på Facebook har der jo ikke fx fundet et møde sted, så hvordan har konakten foregået? Jeg er klar over at personalespørgsmål er delikate, men jeg vil gerne vide hvordan I har behandlet sagen - for jeg føler mig ikke helt tryg. Det skal åbent siges, at jeg har hørt historien for mange år siden, og at jeg demed kun kender den ene part - men jeg synes det virker som om svaret fra ledelse på ingen måde anerkender de to kvinders oplevelser...

21/11/2017 - 18:23

Mona-Lisa Gothenborg

Undskyld mig, hvad hjælper det Signe at alle nu undskylder, beklager o.s.v.
Signe er en stærk pige der tør stå frem, men denne oplevelse har mærket hende for livet. Jeg håber i den grad at "Martin" får sin straf, hvad kan den perverse mand ikke finde på over for andre.

21/11/2017 - 18:34

Anders Hooge

Er det bare mig eller er det her citat fra Tine Johansen helt i skoven? Det lyder mest af alt som en der ikke vel erkende, at der kan være et problem.

"Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”

21/11/2017 - 19:36

Julie Hansen

Hvordan kan formand og næstformand afvise, at der findes en sexistisk kultur, når det netop beskrives, at kvinderne OPLEVER en sexistisk kultur? Jeg er rystet over forbundets håndtering.

21/11/2017 - 19:52

Jon Holm-Pedersen

Jeg er ligeledes forundret over Tine Johansens citat.

Hun udtaler:
”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”

Så der er ingen sexistisk kultur, kun sladder på gangene primært udført af tre medarbejdere, som nu belejligt har forladt arbejdspladsen.
Hvis Tine Johansen vidste, at der var en usund sladderkultur, hvorfor har hun så ikke taget hånd om sladderen og rygterne

For mig lyder det mere som en nem udvej.

Det rette spørgsmål er vel, hvorvidt ledelsen er enige om at tørre skylden af på de tidligere medarbejdere, der nu står frem?

21/11/2017 - 20:05

Gert K Nielsen

Det går altså ikke at placere ansvaret for en krænkelsessag på kolleger til den krænkede.

Fint nok, at DJ har scoret højt i en APV-undersøgelse om 'høj social kapital', men jeg tror alligevel, at der skal lyttes til det, der kommer frem nu.

Der er store omkostninger forbundet med det her for alle involverede, så at begynde at pege tidligere medarbejdere ud og sige, at problemet er en kultur, som man håber er forsvundet med dem, virker ikke helt gennemtænkt.

21/11/2017 - 20:16

Hans Sørensen

Kan DJ leve med, at “Martin” slipper med en skriftlig advarsel? Næppe.

21/11/2017 - 20:52

Tina Mellergaard

Jeg er som medlem simpelthen rasende over de svar, som ledelsen i DJ giver i denne artikel. Jeg har kendt til ‘Martin’-problematikken i ca. 5-6 år og har også været vidne til en hændelse, der fandt sted fuldstændigt åbent ifb. med et Kravling-arrangement (ikke en krænkelse). Der er ikke tale om en usund sladderkultur, der forlader stedet med medarbejderne, for I har ladet ham, der burde vide bedre blive siddende og gentage sit mønster om og om igen i al den tid. Og selv nu, da tingene bliver lagt helt åbent frem ser I det som jeres opgave at beskytte ham og mistænkeliggøre de unge kvinder? Der er tale om en personaleleder, der på trods af sin position har indledt forhold med studenter mere end en gang. Hans opførsel har været en offentlig hemmelighed i forbundet. Og nu er der så alligevel tale om, at ledelsen i DJ ikke har været bekendt med det? Og tilmed lægger ansvaret over på de krænkede? Hvad er reglerne for forhold mellem chefer og studerende i DJ, kunne man jo spørge?
Jeg står som medlem tilbage med et kæmpe tillidssvigt og spørger DJ helt åbent: Hvordan ville I behandle min sag, hvis jeg kontakter jer? Jeres reaktioner i denne artikel er i hvert fald fuldstændig uacceptable og tyder ikke på, at det ville være en faglig sag mit forbund ville løfte for mig #ikkeiminfagforening

21/11/2017 - 21:03

Sara Rasmussen

Kære "Martin"

Måske var det på tide, at du tager dit gode tøj og går, før du får sparket. Ikke af ledelsen, de holder hånden over dig, men af medlemmerne. Du bør måske også overveje, om du ikke er blevet for gammel til studiner på et tidspunkt.

Tak til Journalisten for en god afdækning af et indviklet forløb. Pludselig giver rygterne meget mere mening.

Hilsen Sara Rasmussen

21/11/2017 - 21:07

Rasmus Mark Pedersen

Kære medlemmer

Jeg er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund, og jeg deler ikke forbundsledelsens analyse. Læs mere her: https://www.facebook.com/rasmusmp/posts/10154818791306415

Bedste hilsner,
Rasmus MP

21/11/2017 - 21:13

Julie Nielsen

Jeg er dybt rystet over forbundets udtalelser i denne sag, og det får mig i den grad til at overveje mit medlemskab. At "Martin" slipper med en skriftligt advarsel, er mega kritisabelt. At ledelsen kalder det en "sladderkultur" og ikke anerkender, at der er en sexistisk kultur i DJ, er mega kritisabelt. Jeg har bestemt ikke lyst til at betale flere tusinde kroner om året til er forbund, der ikke anerkender disse kvinders oplevelser. Føj.

21/11/2017 - 21:21

Sara Høyrup

Jeg synes efterhånden, alting skriger på, at vi kigger vores ledelse efter i sømmene og overvejer, om de er de rette på posterne.

21/11/2017 - 21:29

Sara Høyrup

"Gå til din ledelse," siger "Martin". "Jeg ville selvfølgelig have reageret, hvis jeg havde vidst det," siger direktøren. Ville du virkelig, Linda? Min egen dugfriske erfaring er, at det er fuldkommen omsonst at gå til dig. Det allerførste, du gjorde, var at lade min overfaldsmand selv besvare min klage til dig over ham. Hvad sker der lige for det?

21/11/2017 - 22:36

Christina Guldbrandt

Brandvigtigt emne at tage op. Men artiklen og sagen efterlader mange ubesvarede spørgsmål og giver plads til gætteri: Hvem er det? Det må være stærkt ubehageligt for de chefer i DJ, der ikke er involveret i sagen. Hvorfor vælger DJ at håndtere en så alvorlig sag på en måde, der virker som om, man ikke tager det alvorligt? Eller allerede har været informeret om sagen. Svarene blæser i novembervinden.

21/11/2017 - 22:53

Jette Hvidtfeldt

Jeg håber ikke, at der er ansatte i forbundet, som har haft samme oplevelser, og som nu oven i købet risikerer at blive beskyldt for at være en del af en "sladderkultur", som vores næstformand kalder det. Den udtalelse er ikke bare dum. Den er også en belastning for forbundet.

22/11/2017 - 00:23

Jens Sillesen

Sigrid Benedikte Strøyer, tak fordi du tør stå frem. Det er rigtig flot.

22/11/2017 - 08:48

Nanna Mielche

Leif Hansen: Nej!

22/11/2017 - 09:28

Nanna Mielche

Ud fra artiklen virker det til, at begge kvinder var medlemmer, mens de var ansatte. Mig bekendt har DJ regler for, at hvis der opstår en faglig sag for en ansat, som er medlem, så kan de stille ekstern hjælp til rådighed, så den enkelte ikke står alene, når de som ansatte i egen fagforening kan have svært ved at søge rådgivning og hjælp. Jeg savner i hele den her lange artikel angivelse af, at de to medlemmer er blevet tilbudt hjælp og rådgivning. Jeg håber, at det blot er en redaktionel udeladelse.

22/11/2017 - 12:07

Lasse Glavind

Der sidder altså en fastansat arbejdsmiljømedarbejder i forbundet. Hvor i alverden har vedkommende været henne i det her?
Det bør altså også vække kraftig undren, at forbundets 'fagkompetencer' på det her område slet ikke har reageret på rygter og oplysninger.

Betyder det så også, at forbundets arbejdsmiljømedarbejder ikke har betragtet den her grænseoverskridende adfærd som et arbejdsmiljøproblem andre steder i branchen?

22/11/2017 - 12:23

Toril Steffensen

Sådan reagerer ansvarlige arbejdsgivere
https://fagbladet3f.dk/artikel/10-mand-fyret-sexchikane-paa-svensk-byggeplads

22/11/2017 - 12:26

Hans Sørensen

Det er skræmmende, at det er foregået mere eller mindre åbenlyst til julefrokoster mv, hvor forbundets ledelse må formodes at have været repræsenteret (en chef var i hvert fald).

At ledelsen ikke har kendt til omgangstonen i så lille en organisation som DJ.

At medarbejdere må acceptere, at chefers overskridelse af soleklare regler flere gange blot udløser mundtligt og skriftlig advarsel.

At en ledelse accepterer en chef, der så tydeligt ikke er opgaven voksen.

Og så kommer anklagerne om sexchikane derudover. Det er svært at se, hvordan medlemmerne skal kunne se ham i øjnene igen. Desværre.

22/11/2017 - 13:07

Andreas Marckmann Andreassen

Kære læsere

Tak for jeres mange reaktioner. Vi er glade for den store opmærksomhed, artiklen har fået.

Vi har dog været nødt til at fjerne kommentarer, som ikke overholder vores debatregler. Reglerne kan læses her: http://journalisten.dk/retningslinjer_for_debat

Husk at holde en ordentlig og sober tone.

Bedste hilsner

Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten

22/11/2017 - 13:52

Gunnar Langemark

Medierne laver her til formiddag "Breaking news" på at Ålen ikke vil på arbejde før Arbejdstilsynet er færdige med deres efterforskning af Zentropa.
Denne historie nævnes ikke med ét ord.
Læser journalister ikke Journalisten.dk ???
:D

22/11/2017 - 13:59

Marianne Fajstrup

Jeg er rystet over min forbundsledelses reaktion på fortællingerne om sexchikane og Journalistens fremragende afdækning af et tilsyneladende dybt usundt arbejdsmiljø på den arbejdsplads, de har ansvaret for.

Tænk, hvis vi som journalister fik kendskab til anklager om grov sexchikane mod en leder i en virksomhed. Tænk, hvis jeg eller en af de andre tillidsvalgte på DJ-arbejdspladserne fik en henvendelse fra en ulykkelig kollega, der følte sig udsat for sexchikane.
Tænk, hvis topledelsen i den virksomhed så svarede ting som:

”Der er ikke antydningen af en sexistisk kultur i virksomheden”

"Det undrer mig, at de aldrig har sagt noget, mens de var her.”

”Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at bevise, hvorvidt sexchikane har fundet sted”.

”Hvis jeg havde vidst det, havde jeg reageret”

Og måske værst af alt:
”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur”

Jeg mangler ord for, hvor dårlige de svar er. Til at begynde med er det ansvarsforflygtigelse. Det hele er en nærmest pinlig indrømmelse af egne forsømmelser uden selv at kunne se det.

Og måske værst af alt: Det gør offeret til den skyldige og det bagatelliserer sagen. Det kan kun gøre det endnu vanskeligere fremover at træde frem, uanset hvad I ellers siger om, at alle skal være trygge i DJ.

I gør meget for at understrege, at I selvfølgelig ikke accepterer sexchikane. Jo, det har I faktisk lige gjort, hvis de svar afspejler den måde, I som topledelse vil håndtere de efterhånden mange vidneudsagn om en syg kultur i DJ.

Jeg forventer derfor, at I tænker jer godt om og vender tilbage med en grundig plan for at gøre DJ til en sund arbejdsplads, hvor ingen behøver frygte sexchikane – blot for bagefter at få at vide, at hun da bare skulle have sagt noget.

Med til planen hører selvfølgelig at sikre, at ”Martin” ikke igen kommer til at genere en ung kvinde, der er ansat i vores fagforening.

22/11/2017 - 13:59

Kurt Birkedal

Er der nogen i den nuværende ledelse som absolut ikke kan undværes eller erstattes med rigtige ledere ?

22/11/2017 - 14:16

Karina Bjerregaard

Tak for en grundig og meget trist beretning.

22/11/2017 - 14:28

Kim Rasmussen

Kære Andreas Marckmann

Måske skulle du prøve at styre din nedladende tone og hang til at censurere - det her er ikke tilfældige kommentatorer, der rejser en shitstorm på en tilfældig Facebook-side.

Det her er berettiget møgsure medlemmer, der pludselig opdager, at de med deres medlemsskab og kontingentkroner har været med til at understøtte en syg arbejdspladskultur, der har tilsyneladende har floreret i årevis.

"Martin" er ikke den eneste i forbundet, der bør tage sit tøj og gå oven på det her

22/11/2017 - 14:37

Katja Moikjær

Tak til Journalisten for at tage historien op og for at behandle den grundigt. Tak til de tidligere menige medarbejdere i DJ for eftertænksomhed og reflektion. Jeg ville ønske man kunne sige det samme om vores formandskab.

Selv hvis vi ser bort fra selve sagen og skyldsspørgsmålet, så er alene udtalelserne fra vores formand og næstformand noget af det mest chokerende.

Udover de fuldkommen absurde udtalelser om sexchikane, som jeg vist næppe behøver kommentere yderligere, er jeg målløs over, at man som politisk valgt ledelse vælger at skyde skylden nedad på menige medarbejdere. Efter min mening er det noget af det mest nedrige man som politiker kan gøre. Hvad end man er formand for en fagforening, borgmester, statsminister, byråd eller hovedbestyrelse, så skyder man IKKE skylden nedad på sine medarbejdere og vasker sine egne hænder. Det gør man bare ikke!

22/11/2017 - 14:40

Anne Lea Landsted

Jeg er - som mange andre - rystet over forbundsledelsens holdning. At tale om "en usund sladderkultur", som næstformanden gør, og at opfordre ansatte i branchen til at gå til deres tillidsmænd eller ledelse, hvis de bliver udsat for sexchikane, som Lars Werge gør i en pressemeddelelse, er så langt ude, at man må tage sig til hovedet. Der er tale om grove eksempler på sexchikane og magtmisbrug - hvis en fagforening ikke skal tage den slags yderst alvorligt ved jeg ikke helt, hvad man skal bruge fagforeningen til. PS: til Lars Werge - hvad skal en medarbejder, der bliver udsat for sexchikane af sin tillidsmand eller ledelse gøre - gå til tillidsmanden eller ledelsen - come on

22/11/2017 - 15:03

Mette Curdt

Det ville være dejligt, hvis vi i morgen tidlig kunne læse, at en chefpost er blevet ledig i DJ. Farvel, "Martin". Og det gør ikke spor, hvis du går hånd i hånd med en forbundsledelse, som har fralagt sig enhver form for ansvar og sender lorten efter medarbejdere, som har forladt DJ pga. det elendige arbejdsmiljø, hvor der tydeligvis er alt for meget plads til sexisme.

22/11/2017 - 15:28

Lene Rimestad

Jeg har fuldstændig tillid til DJ's ledelse. De har handlet i det øjeblik, Sigrid stod frem og sagde, at hun havde oplevet noget ubehageligt. Det kan godt være, at alle vidste, at der foregik noget, som var forkert, men hvis ingen reagerer NOK i øjeblikket, fordi man dybest set er i tvivl om, hvorvidt det er noget, man bør gøre noget drastisk ved, er det megasvært som ledelse at gøre noget ved. Jeg har været i en virksomhed, der ikke engang anerkendte, at det, der foregik var forkert, og jeg har været i en virksomhed, hvor en leder forsøgte at få kvinder til at stå frem. Det er ikke nogen nem opgave. Han lykkedes faktisk ikke med det. #metoo er noget af det vigtigste, der er sket i min levetid, men brug hellere tiden på at rose dem, der nu rydder op, hvor det er nødvendigt, end skose dem, der ikke kunne finde ud af at håndtere tingene tidligere. The times they are achanging. Og tak for det. Tak til alle de kvinder, som står frem. Længe leve flirten. Død over sexchikane og ledelsessvigt.

22/11/2017 - 15:35

Lene Rimestad

PS Jeg læser Trines citat sådan. "En usund sladderkultur" betyder, at man ikke kan gøre så meget ved det, med mindre kvinderne og andre chikanerede sørger for, at sladderen bliver bragt de rette steder hen. Det er tydeligvis også forsøgt i denne her sag. Men ikke nok. Slet ikke nok. Som leder må man gerne hente sladderens omdrejningspunkt ind til en snak. Af sig selv. Men som jeg skrev ovenfor... selv det resulterer ikke altid i, at probemerne bliver fikset. Jeg synes, at I skyder for skarpt på en ledelse, som jeg i hvert fald ikke genkender som medskyldige i at opretholde en syg kultur.

22/11/2017 - 15:48

Stine Bjerre Herdel

BEKLAGER; MEGALANG KOMMENTAR...

Nej, jeg er nødt til at tage bladet fra munden her. Det falder muligvis nogle for brystet, men set i lyset af de udtalelser, der kommer i den her artikel, kan jeg simpelthen ikke forholde mig neutral.

Grunden til, at jeg melder mig, er ene og alene på grund af ledelsens udtalelser – primært om mine tidligere kollegaer og deres håndtering af hele den her sag – samt ordene om DJs kultur.
Jeg forlod også DJ - kort tid før de kollegaer (Det havde intet at gøre med historierne om ”Martin”). Jeg var ansat og har arbejdet sammen med ”Martin”, Jonas, Louise og Kirstine fra start 2012 til midt 2015. Jeg kender også til historierne om de her to unge kvinder og til dele af mine kollegaers håndtering af dem.

Og på grund af mit kendskab til den håndtering, er jeg nødt til at spørge ledelsen åbent: Formår I egentlig som ledere at sætte jer ind i, hvordan det må føles som kollega at stå i det her dilemma, som Jonas, Kirstine og Louise tilsyneladende har været i? At skulle håndtere sådanne henvendelser fra studerende (eller andre kollegaer). At skulle bære sådan en viden og skulle være ansvarlig for at tage den rigtige beslutning i situationen? Husk lige igen, at der måske ikke er konkrete beviser for krænkelser. Så hvornår moraliserer man og løber med sladder – og hvornår gør man sin ”pligt”?

Når I udtaler jer, som I gør i artiklen pålægger I kollegaer at gå ind og være ”dommere” i sådan en sag. Skal de udlevere deres kollega med risiko for at vælte hans karriere og familieliv? Hvis de ikke gør det, skal de så risikere at køre et ungt menneskes karriere og trivsel af sporet. Hvad er at ”gøre det rigtige”?

Tror I, at det er nemt at navigere i nedefra?

Jeg siger ikke, man ikke som kollega bare skal hviske i krogene. For der kan være al mulig grund til at råbe op i sådanne sager. Men jeg siger, at det er skidehamrende svært, og man behøver tydeligt kommunikerede rammer for det!

Ja, Tine Johansen, det kan godt være, du siger, man har ”pligt” til det. Men hvornår har DU eller Linda eller Lars skabt rammerne for at gøre det muligt på en måde, så alle parter - kollega, krænket og anklaget – har været sikre på, at de ville få en fair behandling? Og hvis man skal efterleve den pligt, skal man så som kollegaer indsamle beviser, før man henvender sig, eller er det nok at lufte en bekymring eller mistanke? Hvem siger man det i øvrigt til, hvis man er bange?

Skal jeg råbe op, fordi jeg ser nogen kysse, eller er det først, når jeg hører nogen skrige eller græde? Og hvem må kysse, og hvem må ikke? Hvornår, mener I, at man som kollega kan vurdere, om nogen er blevet krænket?

Den tvivl og de uklarheder, der kan være i de her situationer, har I tydeligvis hverken erkendelse af eller respekt for i DJs ledelse. Tine Johansen er decideret ”vred” på de tidligere kollegaer, der ikke gik til ledelsen første gang - og kalder det for en ”sladderkultur, der hellere ville sprede rygter, end at gå til ledelsen”.

Nu fremgår det jo af artiklen, at alle de interviewede i andre tilfælde faktisk ER gået til ledelsen på et tidspunkt. Godt nok vil Per ikke udtale sig, fordi han nu er ude af arbejdslivet. Det er ord mod ord – der må man drage sine egne konklusioner om, hvorvidt Louise og Kirstine lyver om den sag.

Men Louise gik også til Linda, og Jonas gik til bestyrelsesmedlemmet – tæller de handlinger så ikke som et forsøg fra medarbejdernes side på at råbe op om en potentielt uhensigtsmæssig kultur? Er det virkelig kollegaerne, der har svigtet? Kunne man forestille sig, at der blev hvisket i krogene, fordi man følte, der ikke blev lyttet og
handlet fra ledelsens side? Jeg siger ikke, at det ER sådan, men at det KUNNE være det.

Jeg vil i øvrigt gerne tilføje, at jeg også i foråret 2014 gik bekymret til Linda og sagde, at havde hørt rygter om Martin (som jeg ikke behøver at uddybe mere). Det skabte en dårlig stemning omkring ham og afdelingen, og det gik mig på. Jeg sagde det samme til Martin selv. Snakken med Linda medfødte dog mig bekendt ingen initiativer. Det er muligt, at Linda og Martin ikke kan huske samtalerne eller mener, eller at de slet ikke fandt sted. Men hey, ligesom Kirstine sagde jeg det måske ”forkert”. Og igen: Det er deres ord mod mit.

Og dét er hovedet på sømmet. For sådan er det ofte i de her sager, hvor man ikke kan dokumentere en berøring af sine bryster, et mentalt pres, en bekymret samtale med sin chef eller en følelse af overgreb. Netop derfor er det så forbandet svært at være kollega, krænket, chef og alt muligt andet i de sager. Så hvis vi vil tage det her alvorligt, hvad GØR vi så? Hva, DJs ledelse?

Tine, er din løsning at håbe på, at det nu er gået væk? Du siger, vi var "en sladderkultur, der bare ville bringe rygter rundt i stedet for at gå til ledelsen" Undskyld, men det er i mine øjne en temmelig arrogant udtalelse. Og den skærer mig dybt i hjertet med tanke på mine eks-kollegaer, for det passer jo ikke. Hallo, der er en række voksne, ærlige bekymrede, modige mennesker her, der står frem i den her sag og gerne vil problematisere noget potentielt alvorligt. De indrømmer endda, at de har fejlet og lært. Og fortæller, at de GIK til ledelsen. Så er det dét, I har at komme tilbage med?

Jeg melder mig her i et forsvar for mine gamle kollegaer. Dem alle sammen – også Martin for den sags skyld. Behandl dem alle så fair og seriøst som muligt i den her sag. For vi bevæger os i krydsfeltet mellem offentlig gabestok, jura, organisationsregler og følelser.

Men tag det dog for fanden alvorligt, at det er svært at navigere i – i stedet for at kritisere det! Som Tina Mellergaard (som er medlem, ikke ansat eller tidligere ansat) skriver, så har de her forhold, der nu er kommet frem i lyset, for mange mennesker en offentlig hemmelighed. Hun skriver, hun har ”kendt til Martin-problematikken i 5-6 år”.

Det skriger jo til himlen, at vi alle sammen ikke ved, hvordan vi håndterer de her ting! Og tidligere og nuværende ledere i DJ har i hvert fald ikke hjulpet os med det. Og pludselig ramler det hele sammen, DJ anklages for en sexistisk kultur (hvilket jeg nok ikke synes er helt sandt), og en sag, der dybest set kunne have været en personalesag, som blev afsluttet bag lukkede døre, ender med et ramaskrig i sociale medier og på toppen af Journalisten.dk - til skade for alle.

Derfor er mit forslag, at I som forbund tager en diskussion af, hvad det er for en kultur i DJ og branchen, der gør, at der ikke er flere, der siger noget, når de ser noget, de finder upassende. Hvad er det for en eventuelt forkert (?) ledelseskultur, der er i DJ og i branchen, der gør, at de to gamle kollegaer har rådet de unge til IKKE at sige det til ledelsen, fordi de troede, det ikke ville kaste noget godt af sig. Og hvad gør, at Kirstine og jeg føler, vi sagde tingene ”forkert” eller ikke nok. Fortæl, hvordan man skal sige ting, for at få jer til at handle fremadrettet.

Gør dét - i stedet for at kaste grimt med mudder efter dem, der tør at tale og tage ansvar for deres handlinger. Også når de har fejlet. Det er ganske enkelt en trist håndtering af de ting, der lægges frem.

22/11/2017 - 20:50

Hans Sørensen

I øvrigt sjovt, at forbundet vælger at sende en pressemeddelelse ud sent fredag eftermiddag, efter at have kendt til sagen hele ugen.
De skal nok have en dårlig undskyldning for, at lige netop det tidspunkt var det helt rette, men fra nu af vil det altid klinge lidt hult, når de anklager andre for spin og belejlig formidling af lortesager. Øv.

23/11/2017 - 01:52

Stefan Lund

Efter syv år i forbundet meldte jeg mig forleden ud på baggrund af (imo) div. forfejlede prioriteringer fra ledelsen. Flytteplaner mv.

Nærværende kvalmefremkaldende beretning understreger for mig, at jeg aldrig skal tilbage. En så uværdig og uprofessionel håndtering af personalesager er utilgiveligt for en fagforening.

23/11/2017 - 10:17

Nanna Mielche

Det.som.Stine.skriver.

23/11/2017 - 11:52

Nathalie Larsen

Stine har passende skrevet agendaen for et (endnu et, sandsynligvis) ekstraordinært ledelsesmøde i DJ. Tine Johansen skriver på sin Facebook i går, at Martin er sanktioneret, og at man har igangsat en undersøgelse. Men det der er vigtigt for mig som medlem er, at der kommer styr og retning på, hvordan man som ledelse forholder sig til de her ting generelt og fremadrettet: Man kan starte med at spørge sig selv, om der ikke er for langt op til 4. sal på Gl. Strand, hvis man vitterligt intet har vidst om de i artiklen beskrevne begivenheder. Men hvad vigtigere er, så er der brug for at sætte tryk streg under, hvilket forbund man vil være, når man i den kommende tid vil opleve, at telefonen ringer med lignende sager fra branchen. Hvordan vil man råde medlemmer? Hvordan kan man - med troværdighed - råde medlemmer, hvis man ikke selv går forrest og tager sagerne her på sig? Det her er forhåbentlig kun første skridt i samtalen om en radikal kulturændring blandt attraktive brancher og arbejdspladser; hvor medie- og kommunikationsbranchen også spiller en central rolle. Jeg er interesseret i, hvordan forbundet forholder sig til det. Og så må de for min skyld gerne lade intern politik om sanktioneringer osv. være intern herfra.

23/11/2017 - 12:02

Nathalie Larsen

Og beklager i øvrigt stave- og slåfejl i ovenstående. Det gik stærkt.

23/11/2017 - 13:05

Sune Fischer

En sidekommentar. Det er både overraskende og glædeligt, at Journalisten faktisk kan lave større ting.
Bare synd, det sker så sjældent

23/11/2017 - 17:23

Kristoffer Høst-Madsen

Stødte på denne bemærkning i Stine Bjerre Herdels indlæg:
"Skal de udlevere deres kollega med risiko for at vælte hans karriere og familieliv?"
Forhåbentlig har "Martin" ikke et familieliv, for det vil jo betyde, at forbundet har en medarbejder, der spiller efter to forskellige regelsæt, alt efter om kampen foregår på ude- eller hjemmebane.
Og hvordan kan medlemmerne så vide, hvilket regelsæt "Martin"og forbundet vil benytte, næste gang et medlem henvender sig?

23/11/2017 - 18:56

Jens Røgind

Ubehageligt. Men lad nu vor kompetente næstformand, Tine Johansen stå for en evt. udredning. Hvis der er nogen, der kan gøre det i forbundets regi - er det netop en Tine Johansen.....

23/11/2017 - 20:00

bent øberg

Tak til Jette Hvidtfeldt. Jeg er enig!

23/11/2017 - 21:14

Morten Uhrenholdt

Jeg kender og har stor respekt for to af de tre tidligere DJ-medarbejdere, der har haft mod til at bevidne de her oprørende forhold. Og jeg kan forsikre DJs åbenlyst panikslagne næstformand om, at en eventuel syg kultur i DJ ikke ville forsvinde, fordi de fik nok af lugten i bageriet.

Det er en ualmindelig grim sag at læse om, og det bliver ikke bedre af sådan en perfid udtalelse fra et medlem af ledelsen. Den vidner da om noget om en syg kultur.

Morten Uhrenholdt, tdl. TR og HB-medlem

24/11/2017 - 00:08

Ayuna Pedersen

Når det så tydeligt viser sig at "Fanden er løs i Laksegade" på denne måde som tidligere medarbejdere påpeger, tænker jeg at det må være klogest for forbundet og især dets ledelse at se indad, finde frem til den sunde platform og så se ANSVARLIGT fremad.
Det lyder for mig som der også i vores forbund, er brug for at arbejde med øvelsen i at sætte/ytre en grænse samt at skabe en trivsels-dialog uden at skulle føle skam eller være bange for følgerne. Jeg vil glædes over at Journalistforbundet klog af skade gør sig til en "first-mover" i personalepolitik både ang. konsekvens for seksuelle krænkelser og ISÆR ang. arbejdsmiljø i trivsel.

Det klæder bestemt ikke ledelsen at udstå ansvars-forflygtende samt at komme med mudderkast-udtagelser som "Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere..."
- Når man er ledelse, har man i sidste ende også ansvaret. - Og så nytter det ikke hverken at pege fingre eller at vaske hænder.

24/11/2017 - 12:04

Jan Hillers

Det er en ulykkelig sag, og jeg synes det er svært at konkludere noget på den. Men godt at den undersøges.
Jeg synes dog der i for høj grad undlades at kommentere på det faktum, at i al fald to af de unge kvinder har haft et reelt forhold med "Martin". Hvorfor har de det? Kærlighed, forelskelse eller, og - ja den er grov men ret almindelig - karrierefremmende. De finder så også undervejs ud af, at forholdet er skidt og også for arbejdet i forbundet, og så er det først, det bliver vanskeligt, for "Martin" vil, som andre mænd, der nødigt vil af med en attraktiv og sikkert også klog og charmerende kæreste, forsøge at vinde hende tilbage. Og så er det han på et tidspunkt misbruger arbejdssituationen og sin stilling. Først der begynder krænkelsen. Men det er også en meget kendt risikosituation, som jeg mener kollegaer og ledelse, burde have været meget mere opmærksomme på. Ikke mindst, når det lyder som om "Martin" har et problem med antallet af nej'er, før den fiser ind.
Ingen skal risikere at ende i den situation som de, tilsyneladende også lidt naive, unge studentermedhjælpere er havnet i. Det er helt uacceptabelt, men klassiske overgreb kan det da ikke kaldes. De kunne jo have sagt nej fra begyndelsen. Håber jeg.

Når det er sagt, synes jeg dog der skal meget til for fortsat at give "Martin" muligheden for at påvirke yngre kvindelige ansatte og arbejdsklimaet så stærkt.

24/11/2017 - 12:23

Kaj Spangenberg

Min opfattelse er, at der er meget påstand imod påstand i denne sag. De omtalte krænkelser er grove - hvis de er foregået sådan som beskrevet. Og hvorfor tier ofret (ofrene) - altså indtil nu, hvor der er (hekse)kampagne på området?

Ja, jeg undrer mig. Jeg spørger bare.

24/11/2017 - 12:44

Ulrik Baltzer

Kaj Spangenberg, har du læst artiklen? Jeg spørger bare. Jeg undrer mig bare. Femte sætning i artiklens underrubrik: "Begge kvinder gik til kolleger og bad om hjælp". Så ofrene har altså ikke tiet indtil nu. Hvad er det, du insinuerer?

24/11/2017 - 12:45

Lars Rugaard

Der er gode grunde til at afvente de undersøgelser, der er sat i gang efter sexchikane-anklagerne. Men der er et punkt, der ikke behøver at afvente en afklaring og som medlemmerne og dermed hovedbestyrelsen med god grund og ret kan og bør diskutere: Næstformand Tine Johansens målrettede angreb på dem, anklagerne kommer fra, og hendes forhåndsdom om, at der ikke er en sexistisk kultur i DJ.
Her er sagen fuldt oplyst gennem følgende citat i Journalisten, der ikke ses trukket tilbage eller ændret af næstformanden:
”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”
Dertil er kommet følgende opfølgende citat fra næstformanden til Journalisten i forbindelse med HB-medlem Rasmus Mark Pedersens kritik af forbundsledelsen:
”Rasmus og jeg er helt enige om, hvad en usund kultur er: Det er én, hvor man hvisker om problemerne i stedet for at tale højt om dem. Sådan en kultur vil jeg ikke have i den organisation, som jeg er næstformand for.”
”Vi har i forbundsledelsen besluttet at sætte en undersøgelse i gang, der skal kortlægge, om ansatte i organisationen oplever en negativ kultur. Den vil jeg meget gerne have lov til at afvente, før Rasmus eller jeg som arbejdsgivere konkluderer noget som helst.”
Men næstformanden afventede ikke noget, før hun dømte de tre, der rejste sagen, og samtidig afviste eksistensen af det, der bl.a. skal undersøges. Hvis nogen eventuelt går og overvejer at fortælle om andre eller tilsvarende sager, ved de nu, hvad i hvert fald et medlem af ledelsen mener om dem og deres klage.
Der er mange, der med rette har kritiseret næstformanden skarpt, og hun har haft flere dage til at få beklaget en alvorlig politisk og administrativ brøler, uden at det er sket. At ledelsen har udvidet undersøgelsen, mener jeg ikke kan opfattes som en beklagelse fra næstformandens side. Dertil kræves en klar og explicit tilkendegivelse fra hende.
(Da debatten foregår omkring flere artikler, har jeg valgt at sende både her og under historien om den udvidede undersøgelse - LRu)

24/11/2017 - 12:45

Hans Sørensen

@Kaj: Jeg vil anbefale, at du åbner side 1 i en psykologibog og bliver klogere på, hvorfor nogle ofre vælger at tie. Og hvorfor de endda kan tage krænkernes parti.

24/11/2017 - 13:22

Jan Dyberg

Er det kun mig - eller er der også andre - der synes, at det er problematisk, at en unavngiven person bliver beskyldt for sexchikane i et åbent Facebook-opslag?

Manden er jo helt uden retsstilling på den måde - uanset om beskyldningerne er helt eller delvist korrekte.

Kunne Sigrid BS ikke i stedet have kontaktet forbundsledelsen og fortalt om det - også her mange år efter. Eller fået en anden til at hjælpe med det?
Jeg er med på, at det kræver overvindelse for Sigrid eller en anden krænket at fortælle om det. Men jeg synes, at det er meget problematisk med offentlige "udhængninger".

24/11/2017 - 13:56

Hans Sørensen

@Jan: Måske og nej. Nok mest det sidste.

Set fra Sigrids side er der jo ingen tvivl om, at hun har ret (om hun får det, er noget andet).

Jeg mener ikke, at et offer har en særlig forpligtigelse til at beskytte krænkeren.

Det har medier og andre, der skriver om sagen til gengæld.

Kunne hun være gået til DJ? Ja, det kunne hun.

Har hun gjort det tidligere? Ja.

Hvordan gik det dengang? Ikke så godt.

24/11/2017 - 14:43

Jan Dyberg

@Hans.
Jo, et offer har også pligter. Fx kan man jo ikke bare tillade sig offentligt at fremsætte ærekrænkende beskyldninger uanset hvad.

Og hun har jo ikke "kontaktet DJ" men spurgt to kolleger til råds, hvoraf den ene klart anbefalede hende ikke at gå til ledelsen (men som nu fortryder det).
Men hun kunne jo netop til gå til DJ(ledelsen) med det her. Som sagen er forelagt, kan hun jo ikke tro andet, end at ledelsen ikke er klar over, hvad der er foregået.
Og så kan/kunne DJ-ledelsen jo så foretage de nødvendige træk - uden at retsstillinger bliver krænket.

PS: Og jeg prøver ikke at afspore diskussionen om krænkelserne, krænkeren, DJ-ledelsens viden og ageren...men jeg synes, at Facebook-opslaget med identificérbare anklagede åbner for nogle særdeles ubehagelige ting, hvis det bliver en accepteret måde at bringe de her sager frem på.





24/11/2017 - 15:08

Lisbeth Kiel

Jeg er sikker på, at det må være svært for andre end mig at være vidne til det forløb, der lige nu udspiller sig blandt Forbundets medlemmer, tillidsvalgte, ansatte og tidligere ansatte.

Af hensyn til den tillid man forventeligt bør kunne have til sin arbejdsgiver og sit Forbund både som potentielt krænket eller påstået krænker, synes jeg også, det er helt utroligt vigtigt at disse personalesager håndteres internt fremfor på de sociale medier til åbent skue for alle.
Det er ikke værdigt for nogen, og jeg formoder heller ikke, at det er den måde, man selv ville ønske, at ens arbejdsgiver eller Forbund greb sagen an, lige meget hvilken part man selv var i sagen.

Uanset hvordan skyldsspørgsmålet i sidste ende falder ud, så skal dommen ikke fældes på de sociale medier eller i et kommentarfelt til en artikel, hvor moral, jura, følelser og personlige holdninger blandes i et stort samsurium, og hvor ingen andre end de implicerede parter reelt set kender alle detaljerne lige pt.
Ej heller bør Formandsskabet forud for resultatet af den uvildige undersøgelse konkludere på, hvad de selv mener, udfaldet vil være.
I Danmark er man uskyldig til det modsatte er bevist, hvilket er et helt grundlæggende princip i en retsstat, men som desværre ofte sættes ud af spil på de sociale medier, hvor folkets dom falder hårdt og nådesløst uden hensyn til den juridisk retfærdige rettergang.

Jeg synes, vi alle bør have lidt tålmodighed og afvente resultatet af den uvildige undersøgelse, der heldigvis allerede er iværksat, så vi på den måde også giver Forbundet plads og ro til at arbejde videre i tillid til, at de på samme måde som alle vi andre har et indgående ønske om at få belyst sagen på bedst mulig vis.

24/11/2017 - 15:12

Nanna Mielche

@Jan
Ingen, hverken Sigrid eller andre, har navngivet nogen her. Sigrids opslag bar mærkatet #metoo, og den kampagne har netop haft som hovedformål at sætte lys på, hvor mange kvinder der gennem tiden har oplevet uønsket, grænseoverskridende seksuel adfærd. "Hun kunne jo bare have ..."-argumentet er lidt sært at anvende over for en kvinde, som netop vælger at gøre noget, tage bladet fra munden og stå frem.

24/11/2017 - 15:42

Jan Dyberg

@Nanna.
Det er åbentlyse meget positivt, at vi/man får afdækket, at sexchikane er meget udbredt - og mere end mange formentlig har forestillet sig.
Men det skal vel ikke være carte blanche til offentligt at hænge den ene eller anden ud.
Jeg er helt enig i indlægget fra Lisbeth Kiel: Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Og i dette tilfælde er der dels detaljer i facebook-opslaget, der gør det nemt at identificere vedkommende. Dels var der vel umiddelbart også den mulighed at kontakte DJ-ledelsen, hvis der skal tages hånd om det.
Og jeg skriver jo netop ikke "Hun kunne jo bare...". Jeg kan da udmærket forestille mig, at det vil være svært. Men så kan man måske få andre til at gøre det på ens vegne.

24/11/2017 - 15:53

Ida Sønderby Rosgaard

Det er ikke nok "bare" at fokusere på den del af et dårligt arbejdsmiljø, der dukker op her og omhandler sexchikane.

Det rækker ikke, at man kun forholder sig til det, som man bliver presset til at forholde sig til, fordi nogle meget modige mennesker står frem.

Hele arbejdsmiljøet i DJ skal endevendes én gang for alle. Intet mindre!

24/11/2017 - 17:16

Sara Høyrup

DJ-ledelsen har i den senere tid vist sig komplet uvillig til at reagere ansvarligt, rimeligt og betimeligt på henvendelser om magtmisbrug i egne rækker. Hvad med at udråbe et valg i utide til alle ledelsesposter?

24/11/2017 - 23:35

Jan Hillers

PS: jeg synes det bedste havde været hvis ledelsen havde reageret overfor de medarbejdere, der ikke var dygtige nok til deres stillinger og fik bedre stillinger igen og igen. Mod bedre vidende,
Jeg tror alle, der har haft kontakt med forbundet en snes år ved jeg har ret. Se det er det rigtigt alvorlige. Det her er blot en del af en dårlig kultur.
Jeg uddyber gerne, men vil helst være fri.
Medlem siden 1991.

25/11/2017 - 00:25

Ida Sønderby Rosgaard

Enig, Jan. Jeg har været medlem siden 2000, og det er bare gået støt nedad med kompetencerne.

Jeg ved f.eks., at flere medlemmer er brudt sammen efter såkaldt rådgivning hos arbejdsmiljøkonsulenten. Og det er rigtig skidt.

Og så er der problemerne i det politiske lag, hvor flere af os, der siger vores mening er blevet truet med eksklusion.

25/11/2017 - 13:09

gunhild ipsen

At hjemsende Linda Garlov: Hysteri, slap nu af!

25/11/2017 - 13:14

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg er heller ikke sikker på, at ansvaret ligger hos direktøren. Men jeg ved det ikke. Jeg kan dog forestille mig, at det er meget svært at være embedsmand i det forbund lige nu!

25/11/2017 - 15:58

Sara Høyrup

Hjemsending af direktøren er næppe sket i affekt. Hun bliver da ofret fuldt kalkuleret, for at alt kan fortsætte som hidtil, uden at politisk valgte behøver at blive holdt til ansvar.
Og hvis forbundet er i opløsning, så er det da på tide, at forbundet hanker op i sig selv og foretager de nødvendige forandringer. Løsningen er ikke at holde den frie debat under låg.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12