Hvad fannen er der glat?

Kære Carsten Scheuer

Alle medier skal tage sproget alvorligt. Ingen tvivl om det.

Når du skriver, at du kan have det indtryk, at "det er erhvervspraktikanter fra folkeskolens ældste trin, som skriver Ritzaus telegrammer.." og umiddelbart herefter fortsætter med sproglige eksempler, så har alle jo det indtryk, at det er telegrammer og sproglige vendinger, der er opfundet på Ritzau.

Problemet (for dig) er, at det er der ikke tale om.  "Overforbrug punkterer forsvaret" er rubrikken fra en artikel i Politiken den 8. februar og har aldrig været brugt på Ritzau. Begrebet "maritime helikoptere" er måske ikke det mest fikse rent sprogligt, men det er en kendsgerning, at "maritime helikoptere"  er et regulært projekt i forsvaret - se f.eks. vedhæftede link.

Jo, vi skal blive endnu bedre til sproget på Ritzau. Vi tager det faktisk seriøst, har gennemført sprogkurser, udarbejder sprogmanualer m.m. - men selvfølgelig skal vi være endnu bedre end i dag.

Til gengæld må du så love, at din research kommer op på et højere niveau næste gang, du finder på at kritisere andre.

 Søren Funch

Nyhedschef

Ritzaus Bureau

Det er en meget gammel hest, Carsten Scheuer her trækker ud til endnu en rundgang i sneen, men det er vigtigt, tror jeg, at den jævnligt går sin runde og ser sig bebrejdende omkring. Der er - stadig - masser af sjusket sprog i medierne. Det var der også i 1976, da jeg begyndte på DJh.

 Jeg ser somme tider en afsmitning fra det sms-kodesprog, som er helt ok, så længe det forbliver i det format, det er opstået i og skabt til. Og jeg både læser og hører ting og sager, udtryk og vendinger, som har deres klangbund i manglende viden, uddannelse og måske endda dannelse. I P3 for nylig plaprede studieværtinden og studieværten om at gøre noget ’for usselt mammuts skyld’... Mange af min generation i faget husker tvillingerne Gert Smistrup og Hans Veirups sprogkurser som noget af det bedste på og fra DJh. Selv de kunne ikke lære de talentløse af os at skrive godt, for sikker sprogbeherskelse er noget nær det modsatte af en eksakt videnskab. Der findes ingen opskrift…og så alligevel. Basis i Smistrup og Veirups altid festlige og ofte meget frit flyvende dressurprogram var og er, at man aldrig må slå automatpiloten til og lade papegøjen plapre løs. Det tager kun to minutter at luge et par skærmark igennem for slåfejl, floskler, løse ender og 24 karats vrøvl.    

Der er det galt, at du ikke behøver at kunne stave for at blive optaget på en journalistuddannelse. Men mener åbenbart ikke det har nogen betydning. Som en af dine åndsfæller læser jeg selv korrektur på aviser hver dag, men også på deres netudgaver, og det er nedslående, hvor galt det står til.

 I en artikel fra i dag nævnes flere gange anastæsi-sygeplejersker (der er nok tale om anæstesi-sygeplejersker).
"Hun advarer derfor mod at spare på speciauddannet hjælp til patienter med kræft."
(Der menes nok specialuddannet?)
- Jeg tvivler på, at de ansvarlige selv vil lægge krop til den forringede behandling, der en konsekvens af besparelserne.
(der er en konsekvens, menes der nok).
Men NN siger, at han, selv om der er skåret en speciauddannet sygeplejerske væk, osv.
(En fejl bliver stadig ikke bedre af at blive gentaget).

I dette tilfælde er det en lokalafdeling af DR, der sjusker, og det sker meget ofte, også på andre medier

@Peter Larsen

Kender ikke udtrykket anfænger. Tror du mener anfægter. Måske var du under tidspres.

Hvis nogen skulle forledes til at tro, at journalistik er en underafdeling af 'dansk retsskrivningsordbog' er de gået galt i byen. Journalistik fokuserer på indhold, på tone, på så meget andet.

Når det er sagt, er det allerbedst, når en artikel er i god kontakt med retsstavningen og en rimelig måde at formulere sig på.

David Wedege skriver

pendantisk
sværhedsgrav

Der sjuskes alt for meget. Eller kan du heller ikke stave?

Er folk autister, hvis de gør sig umage med at stave?

Uha da da.

Hehe. Der skulle naturligvis ikke stå grav og i det andet ord blev der tasten en gang for meget. Jeg staver glimrende, men fejltaster tit i forbifarten. Så det er jeg opmærksom på, når jeg arbejder, således at det ikke sker. Okay, søndag manglede jeg et punktum mellem to sætninger. Jeg græmmer mig også selv uendeligt, når det sker, for jeg er helt enig med alle i, at man skal undgå at trykke fejl.

Jeg synes bare, det er skudt langt over mål at hive uddannelsen og dens optagelsesprøve frem, og selv om der er læsere og pensionerede dansklærere med alt for meget tid, som klager over det, så tror jeg ikke, problemet har ikke et omfang, der truer avissalget. De små fejl som forekommer, kan dårligt kaldes for ridser i lakken. Kunne I finde på at kræve pengene tilbage for en avis, fordi der i én artikel er kommafejl, en forkert grammatisk bøjning i en anden og et fejlstavet stednavn i et fødselsdagsportræt?

Nix. Ro på. Selv om heller ikke jeg synes, at stavefejl er acceptable, så er det en opblæst bagatel. De fleste fejl skyldes sjusk, som man kan undgå ved korrekturlæsning. Det må være op til branchen, hvor stor en forekomst af fejl, de kan tåle.

Og så kan jeg heller ikke følge den elitære automatforargelse, som sidder i folk, fordi de har fået for mange rap over fingrene med lærerens lineal i dansktimerne. Forargelsen handler også tit om, at gode stavere i kraft af deres evner har fornøjelser ud af at fnyse ad dårlige stavere. På grund af, at retstavning er en elitesport, er det for eksempel stigmatiserende i vores samfund ikke at kunne stave, og det lider ordblinde for eksempel under. Velbegavede mennesker, som bare ikke kan og derfor skal skamme sig.

Der er vigtigere aspekter af det danske sprogs kvalitet, end at stirre nørdet og pedantisk på småfejl. Bemærk for eksempel, at sprognævnet ligefrem tilpasser retstavningen efter fejlstavninger.

PS. Dette indlæg er skrevet som en overspringshandling på jobbet og er ikke korrekturlæst, hvorfor der helt sikkert findes tastefejl, jeg ikke har opdaget. Kan I leve med det?

Det er beundringsværdigt, at sjuskefejl i aviser og andre udgivelser bliver udstillet her på journalisten.dk, men kan der ikke laves en underside, så fejl-udstillingen ikke optræder i den normale debat-strøm?

Jeg giver Carsten Scheuer ret i, at der er for mange fejl på nettet og i aviserne, så samme måde, som der er studieværter og radio-stemmer, der ikke taler så rigsdansk, som nogle nok kunne ønske. Men det er jo ikke så enkelt endda, for en god journalist skal naturligvis besidde x antal egenskaber for at være en god journalist, men ikke alle besidder lige meget af alt. Nogle er knaldgode til at vælte statsministre, andre er super til at kæle for sproget. Nogle er hurtige, andre er grundige. Sådan er det, og hele øvelsen går ud på, hvordan så få fejl som muligt havner foran publikum.

I den forbindelse er redaktionssekretæren og korrektur-læseren altså sendt på pension - bare til orientering fra virkeligheden.

Hvis en journalist aldrig må komme til at offentliggøre en fejl eller fem, kan jeg komme på rigtig mange urimelige krav, som jeg kunne stille til andre faggrupper.

Det er ingen undskyldning, men alligevel...