
»Af og til har jeg indtryk af, at erhvervspraktikanter fra folkeskolens ældste trin skriver Ritzaus telegrammer.« - Foto: Ulrik Jantzen / Das Büro
Hvad fannen er der glat?
Bevares. Dagbladet Politiken bringer for eksempel hver søndag en klumme, hvor de værste sprogblomster i danske medier bliver sat i pæne vaser og udstillet. Samme avis har en (omtrent) daglig klumme, hvor den såkaldte "Læsernes redaktør" fornøjer læserne med at rette og korrigere fejl, som burde være fanget inden trykstart. Men humoristen Bjarne Schilling, der 1. januar overtog Politikens klumme efter Henrik Kaufholtz, kan ikke skjule, at han finder nogle af rettelserne en smule latterlige. Han har - ligesom forgængeren - af og til en overskrift, "Fra småtingsafdelingen", hvor han gør grin med fejl, som efter hans mening er uvæsentlige.
Sjusk med sproget er simpelthen ikke godt nok. Det er en katastrofe. Hvis godt-nok-filosofien breder sig i medierne, hvad sker der så med troværdigheden? Kan læserne stole på artiklerne, når der hver dag bringes rettelser og berigtigelser?
Af og til har jeg indtryk af, at det er erhvervspraktikanter fra folkeskolens ældste trin, som skriver Ritzaus telegrammer - at dømme efter nogle af de småstumper, som dagbladene og gratisaviserne ukritisk vælter ud over siderne. Der er dømt skammekrog til de ansvarlige.
Kort og godt: Hvis man har blot en smule sprogfornemmelse og et kærlighedsforhold til det danske sprog, er det forstemmende at se, hvordan nogle af nutidens journalister behandler sproget. De har sikkert fået diplom fra RUC eller Syddansk Universitet. Men er det en garanti for ordentlig sprogbehandling?
Et par eksempler fra uge 6: "Overforbrug punkterer forsvaret" og "Det drejer sig om købet af nye maritime helikoptere...". Allegorien med punktering er søgt - en bil kan punktere, men næppe et forsvar, selvom jeg med opbydelse af al min gode vilje godt kan forstå meningen. Men hvad er så en "maritim helikopter"? Kan den mon flyve under vandet? Der er også en tegnsætningsfejl i citatet, men lad det nu ligge.
Vi må tage os sammen, kære kolleger. Det gælder underviserne på journalistuddannelserne. Det gælder redaktionssekretærerne rundt om på landets avis- og TV-redaktioner. Og det gælder ikke mindst de skrivende kolleger, både faste og freelancere. Ikke mindst undertegnede ringhed.
Folk, der kører lovligt og altid overholder hastighedsgrænserne, behøver ikke være bange for politiets fartkontroller. Journalister, der behandler sproget ordentligt, behøver heller ikke føle sig truffet af denne bredside. Hvis nogle gør, så har faget da et problem, skulle jeg mene.
Mæn det viktiste er måsge, at læsern forstå meningn, oss sælom den er skreven med slåfjel?
Carsten Scheuer er journalist og forfatter.
Del artiklen med dine venner på Facebook










Re: Hvad fannen er der glat?
Kære Carsten Scheuer
Alle medier skal tage sproget alvorligt. Ingen tvivl om det.
Når du skriver, at du kan have det indtryk, at "det er erhvervspraktikanter fra folkeskolens ældste trin, som skriver Ritzaus telegrammer.." og umiddelbart herefter fortsætter med sproglige eksempler, så har alle jo det indtryk, at det er telegrammer og sproglige vendinger, der er opfundet på Ritzau.
Problemet (for dig) er, at det er der ikke tale om.  "Overforbrug punkterer forsvaret" er rubrikken fra en artikel i Politiken den 8. februar og har aldrig været brugt på Ritzau. Begrebet "maritime helikoptere" er måske ikke det mest fikse rent sprogligt, men det er en kendsgerning, at "maritime helikoptere" er et regulært projekt i forsvaret - se f.eks. vedhæftede link.
Jo, vi skal blive endnu bedre til sproget på Ritzau. Vi tager det faktisk seriøst, har gennemført sprogkurser, udarbejder sprogmanualer m.m. - men selvfølgelig skal vi være endnu bedre end i dag.
Til gengæld må du så love, at din research kommer op på et højere niveau næste gang, du finder på at kritisere andre.
 Søren Funch
Nyhedschef
Ritzaus Bureau
Re: Hvad fannen er der glat?
Der findes kun éen ting, der er værre end dårligt sprogbrug i en artikel - og det må være manglende vinkling.
 Og det må være det, vi har at gøre med i dette indlæg. For hvad er det, forfatteren anfænger? Er det stavefejl, forkert brug af ord eller indholdsmæssige smuttere? Overskriften hentyder til stavefejl. De eksempler, der bliver givet, henviser til forkert/uhensigtsmæssig brug af ord. Og sætningen "hver dag bringes rettelser og berigtigelser" kunne tyde på, at der er tale om indholdsmæssige fejl. For der bliver vel næppe bragt en 'berigtigelse' af en stavefejl eller en mislykket sprogblomst.
Ud over det må man jo give forfatteren ret - ingen tvivl om, at der bliver sjusket for meget med sproget. At tiden ikke er nogen undskyldning, tyder dog på manglende indsigt i det arbejdspres, mange af vore kolleger lever under. Der bliver produceret langt mere indhold end tidligere - og den øgede konkurrence gør, at hastighed betyder mere end en stavefejl hist og her. Beklageligt, men samtidig også et vilkår i vores branche nu om dage.
Og samtidig en personlig kæphest: Den værste tendens inden for det skrevne, danske sprog er, nÃ¥r skribenten bander. Det er i sandhed en fornedring af sproget, hvis ikke man kan udtrykke sig pÃ¥ skrift, uden at skulle anvende eder og forbandelser. Det er popsmart og usagligt - og et mislykket forsøg pÃ¥ at tale i "øjenhøjde" med læseren.Â
SÃ¥ skal der ryddes ud i sproget, anbefaler jeg at "fandenedme" og lignende udryddes ved samme lejlighed...
Re: Hvad fannen er der glat?
Det er en meget gammel hest, Carsten Scheuer her trækker ud til endnu en rundgang i sneen, men det er vigtigt, tror jeg, at den jævnligt går sin runde og ser sig bebrejdende omkring. Der er - stadig - masser af sjusket sprog i medierne. Det var der også i 1976, da jeg begyndte på DJh.
 Jeg ser somme tider en afsmitning fra det sms-kodesprog, som er helt ok, sÃ¥ længe det forbliver i det format, det er opstÃ¥et i og skabt til. Og jeg bÃ¥de læser og hører ting og sager, udtryk og vendinger, som har deres klangbund i manglende viden, uddannelse og mÃ¥ske endda dannelse. I P3 for nylig plaprede studieværtinden og studieværten om at gøre noget ’for usselt mammuts skyld’... Mange af min generation i faget husker tvillingerne Gert Smistrup og Hans Veirups sprogkurser som noget af det bedste pÃ¥ og fra DJh. Selv de kunne ikke lære de talentløse af os at skrive godt, for sikker sprogbeherskelse er noget nær det modsatte af en eksakt videnskab. Der findes ingen opskrift…og sÃ¥ alligevel. Basis i Smistrup og Veirups altid festlige og ofte meget frit flyvende dressurprogram var og er, at man aldrig mÃ¥ slÃ¥ automatpiloten til og lade papegøjen plapre løs. Det tager kun to minutter at luge et par skærmark igennem for slÃ¥fejl, floskler, løse ender og 24 karats vrøvl.   Â
Re: Hvad fannen er der glat?
Jeg er meget glad for, at der her bliver taget hul på journalisternes brug/misbrug af det danske sprog. Under min daglige avislæsning gribes jeg af harme over formuleringsfejl, stavefejl, sjuskefejl... Jeg sidder konstant med en fornemmelse af, at jeg som læser ikke bliver taget alvorligt af journalisten - det er som om det handler om masseproduktion af tekster uden tanke på modtageren! Fejlprocenten er høj! Skyldes det ligegyldighed eller manglende danskevner?
Det sker alt for ofte, at jeg i stedet for at være læser af avisen føler mig som en dansklærer, der er i gang med at rette stil eller diktat.Â
Forleden stod i en overskrift "..... seks etager høj egendom". Jeg besluttede mig for at læse hele artiklen, fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvor elendig denne journalist måtte være til det danske sprog. Det viste sig at være en fremragende journalist, som både kunne stave og formulere sig... og som godt kunne stave til "ejendom"! Det var slet og ret sjuskeri, der var årsagen til den omtalte fejl i overskriften. Det er beskæmmende. Hvor er den faglige stolthed?
Ovenstående er ikke et enkeltstående tilfælde. Det sker ofte, at ord i en overskrift er stavet forkert, eller at der mangler ét eller flere ord. For ikke at nævne de mange artikler der er fyldt med slåfejl, stavefejl eller andre fejl.
For nogen tid siden var jeg tæt pÃ¥ at afmelde mit abonnement. Jeg mistede slet og ret lysten til at læse avisen.Â
I stedet for at afmelde avisen, skrev jeg til redaktionschefen. Han skrev tilbage, at han ville sætte ekstra fokus pÃ¥ problemet fremover - det var jo godt at høre! MEN da jeg sÃ¥ læste videre, faldt det hele til jorden... han skrev:Â
I øvrigt tog jeg en lakmusprøve på en tilfældig avis for nylig ved at love min 14-årige søn - som går mere op i lommepenge end læsning - 20 kroner for den første stave- eller kommafejl, han kunne finde i den dags udgave af Århus Stiftstidende.
Til min store glæde måtte han ganske langt om i avisen, før han fandt den første brøler. Og det var ikke fordi, han var uopmærksom. Jeg kiggede ham over skulderen, mens han læste.
Jeg vil undlade at kommentere ovennævnte udsagn!
Jeg filosoferer lidt over, om vi her har et problem, der bør tages op på Journalisthøjskolen?? Handler det i virkeligheden om "opdragelsen"/"skolingen" af journalisten under uddannelsen??
Re: Hvad fannen er der glat?
Der er det galt, at du ikke behøver at kunne stave for at blive optaget på en journalistuddannelse. Men mener åbenbart ikke det har nogen betydning. Som en af dine åndsfæller læser jeg selv korrektur på aviser hver dag, men også på deres netudgaver, og det er nedslående, hvor galt det står til.
 I en artikel fra i dag nævnes flere gange anastæsi-sygeplejersker (der er nok tale om anæstesi-sygeplejersker).
"Hun advarer derfor mod at spare på speciauddannet hjælp til patienter med kræft."
(Der menes nok specialuddannet?)
- Jeg tvivler på, at de ansvarlige selv vil lægge krop til den forringede behandling, der en konsekvens af besparelserne.
(der er en konsekvens, menes der nok).
Men NN siger, at han, selv om der er skåret en speciauddannet sygeplejerske væk, osv.
(En fejl bliver stadig ikke bedre af at blive gentaget).
I dette tilfælde er det en lokalafdeling af DR, der sjusker, og det sker meget ofte, også på andre medier
Re: Hvad fannen er der glat?
Morgenfjel:
Unge mænd slog truede på massageklinik
(berlingske.dk)
 Men derefter dannede slagteriet en nabokontaktgruppe, og nu er forholdet mellem til de omkringboende blevet en del varmere.
(dr.dk/bornholm)
 Klimaministeren er kommet med et udspil, der blandt andet skal satse på havvindmøller som vedvarende energi. Og den melding bliver der taget god imod på Bornholm.
Det de to bornholmere er begejstrede for, er, at Klima- og energiminister Lykke Friis i går fremlagde en køreplan for hvordan danmark bliver fri af fosile brændstoffer.
-Inden sommerferien kommer vi med en plan for vedvarende energi, så kommer klimakommissionen med det endelige bud på, hvordan Danmark kan blive fri af fosilebrændstoffer.
(TV2Bornholm.dk).
... ovenstående er helt normalt ...
Re: Hvad fannen er der glat?
Hermed kommentar til Jan Eskildsens ovenstående eksempler på journalisters danskkundskaber eller rettere mangel på samme. Det glæder mig at "møde" en person, som har lige så svært som jeg selv ved at acceptere det faktum, at journalister producerer tekster fyldt med fejl. Jeg synes, der skal sættes en bevægelse i gang for at ændre situationen - vi skal ikke stiltiende acceptere ovennævnte faktum. Det kan da ikke passe, at journalister, som må ses som rollemodeller for korrekt brug af det danske sprog, kan få lov at sprede en slags ligegyldig holdning til ukorrekt brug af sproget. Jeg fornemmer, at mange læsere efterhånden selv er blevet "ligegyldige"/har accepteret tingenes tilstand (læs: aviser fyldt med fejl). Når jeg fortæller om mine iagttagelser til folk, er det sjældent at jeg møder forståelse. Jeg undrer mig! Nogle kan endda sige "det er jo, hvad der kan ske - det går nok for hurtigt!" JEG ER RYSTET! Vi SKAL IKKE acceptere det!!!
Et vigtigt spørgsmål: Kan det virkelig passe, at der ikke stilles specielle krav til de dansksproglige evner, som f.eks.formuleringsevne og stavefærdigheder, under optagelsen til journaliststudiet?
 Et af optagelseskriterierne må for mig at se være, at man har styr på det danske sprog, at man er god til at stave og at man har gode evner, når det handler om at formulere sig både skriftligt og mundtligt! Er det virkelig muligt at leve af at formidle det skrevne ord uden at besidde de helt grundlæggende sproglige færdigheder?
Re: Hvad fannen er der glat?
Jeg er en af de største tilhængere af, at Journalisthøjskolen bruger en optagelsesprøve som eneste vurderingsfaktor, når de tager nye studerende ind. Jeg mener, det er det eneste rigtige. Men prøvens sammensætning er bestemt også værd at diskutere.
Vibeke Larsen spørger til optagelseskravene - dem vil jeg lige fortælle, at du kan blive meget klogere på på denne side: http://www.journalisthojskolen.dk/journalist/optagelse.html
Som man måske kan fornemme, er det ikke noget 'must' at stave og skrive korrekt dansk på højere niveau end en tilfældig gymnasiast - hvis man ellers bare kan få gode nok resultater i de andre prøver.
Selv kom jeg for få år siden ind på DJH (det var før, den skiftede navn til det mere eller mindre mundrette DMJX) uden at kunne andet dansk end det, min folkeskolelærer havde banket ind i hovedet på mig.
Det er selvfølgelig helt i orden, at Journalisthøjskolen gerne vil have studerende, der har andre talenter end at skrive. Men burde man så gå højere op i, at de studerende som en del af uddannelsen skulle have værktøjer til at undgå fejl, og i øvrigt straffe dem, hvis fejlene er til stede? Det mener skolen (tilsyneladende) ikke.
Men er det skolens skyld, at der er fejl overalt i medierne? Nej. Det er lige så meget mediernes egen fejl. I en branche, hvor der lægges mere og mere pres på journalisterne, når det angår tid og antallet af opgaver, er det vist ganske naturligt, at der i ny og næ sker fejl. Vil man undgå den slags fra journalisternes side, skal man nok give dem tid til at læse deres egne artikler igennem og lade dem finpudse dem lidt, før de skal afleveres. Men vil man så gerne presse journalisterne til at arbejde hurtigere, bringer det næppe fejlprocenterne ned, at man alle steder skærer ned på korrekturlæsningen.
På mange medier er det nu journalister, der korrekturlæser deres kollegers arbejde. Og hvis journalister ikke kan stave, hvordan kan de så rette andres stavefejl?
Venlig hilsen Kristian
(der 'bare' er journaliststuderende, og gerne indrømmer, at jeg ikke er ufejlbarlig. Men jeg har da i det mindste prøvet at fjerne de værste stavefejl i kommentaren)Â
Re: Hvad fannen er der glat?
@Peter Larsen
Kender ikke udtrykket anfænger. Tror du mener anfægter. Måske var du under tidspres.
Re: Hvad fannen er der glat?
I grunden synes jeg, det er bagateller, at man kan falde over lidt sprogfejl i avisen. Det er helt enkelt for pendantisk at ville ryste hele supertankeren og kræve skærpede krav til optagelsesprøven på den baggrund.
Jo selvfølgelig kunne man stramme sprogkravene i optagelsesprøven - og fylde skolen med autistiske sproggenier.Â
I stedet for kun at debattere den evigt debatterede optagelsesprøve, som alligevel aldrig bliver god nok (uanset hvad man gør ved den, vil den være for dårlig i nogens øjne), så kunne man tænke ind i det hele, at der på skolens første semester er en sprogeksamen, man skal bestå.
Man kunne diskutere, om den eksamen skal have skærpede krav. Men så risikerer man at hælde 15-20 dygtige og engagerede studerende ud om året, hvis eneste problem er, at deres hjerner ikke lever op til det rigide og kringlede regelsystem, som hedder dansk retskrivning, som på grund af unødig stivhed og sværhedsgrav i forvejen tager for meget energi fra folk.
Jeg havde nogle pragtfulde medstuderende sidste år, som var tæt på at ryge på den konto, og det ville have været branduretfærdigt og resursemæssigt en tåbelighed.
Re: Hvad fannen er der glat?
Så nu er man autist, hvis man kan stave ordentligt? Faktum er, at der er studerende, der går hele vejen gennem journaliststudiet uden at få at vide, at de altså lige skal gøre noget ved alle de fejl, de laver. Det er da pinligt.
 Det kan i øvrigt godt være, at du, David Wedege, ikke synes, det er noget særligt, at læserne falder over et par fejl i aviserne i ny og næ. Men det synes læserne altsÃ¥.Â
Re: Hvad fannen er der glat?
David Wedege skriver: det rigide og kringlede regelsystem, som hedder dansk retskrivning, som på grund af unødig stivhed og sværhedsgrav i forvejen tager for meget energi fra folk.
Allerførst studser jeg over ordet "sværhedsgrav", som kan være en stavefejl, slåfejl eller måske et selvkonstrueret ord/genialt "billede" på sværheden i dansk retskrivning? Dernæst bliver jeg meget forarget over at erfare, at en journalist, som lever af at bruge sproget, har en sådan holdning til sit modersmål!! Det er slet og ret rystende!
Re: Hvad fannen er der glat?
Hvis nogen skulle forledes til at tro, at journalistik er en underafdeling af 'dansk retsskrivningsordbog' er de gået galt i byen. Journalistik fokuserer på indhold, på tone, på så meget andet.
Når det er sagt, er det allerbedst, når en artikel er i god kontakt med retsstavningen og en rimelig måde at formulere sig på.
Re: Hvad fannen er der glat?
Dagens første fangst:
"Den økonomiske krise har altså ramt hårdt når det gælder mægden af unge ledige og mængden af langtidsledige. På en lække række andre områder som fx antallet af personer på sygedagpenge lykkedes det..."
Re: Hvad fannen er der glat?
David Wedege skriver
pendantisk
sværhedsgrav
Der sjuskes alt for meget. Eller kan du heller ikke stave?
Er folk autister, hvis de gør sig umage med at stave?
Uha da da.
Re: Hvad fannen er der glat?
" ... står for engros-salg af kolonialvarer og havde i 2009 en egenkapitalen på over 10 millioner. ..."
 "fortalte i den forbindelse til xxx ... at man overvejde at ansætte"
Re: Hvad fannen er der glat?
Hehe. Der skulle naturligvis ikke stå grav og i det andet ord blev der tasten en gang for meget. Jeg staver glimrende, men fejltaster tit i forbifarten. Så det er jeg opmærksom på, når jeg arbejder, således at det ikke sker. Okay, søndag manglede jeg et punktum mellem to sætninger. Jeg græmmer mig også selv uendeligt, når det sker, for jeg er helt enig med alle i, at man skal undgå at trykke fejl.
Jeg synes bare, det er skudt langt over mål at hive uddannelsen og dens optagelsesprøve frem, og selv om der er læsere og pensionerede dansklærere med alt for meget tid, som klager over det, så tror jeg ikke, problemet har ikke et omfang, der truer avissalget. De små fejl som forekommer, kan dårligt kaldes for ridser i lakken. Kunne I finde på at kræve pengene tilbage for en avis, fordi der i én artikel er kommafejl, en forkert grammatisk bøjning i en anden og et fejlstavet stednavn i et fødselsdagsportræt?
Nix. Ro på. Selv om heller ikke jeg synes, at stavefejl er acceptable, så er det en opblæst bagatel. De fleste fejl skyldes sjusk, som man kan undgå ved korrekturlæsning. Det må være op til branchen, hvor stor en forekomst af fejl, de kan tåle.
Og så kan jeg heller ikke følge den elitære automatforargelse, som sidder i folk, fordi de har fået for mange rap over fingrene med lærerens lineal i dansktimerne. Forargelsen handler også tit om, at gode stavere i kraft af deres evner har fornøjelser ud af at fnyse ad dårlige stavere. På grund af, at retstavning er en elitesport, er det for eksempel stigmatiserende i vores samfund ikke at kunne stave, og det lider ordblinde for eksempel under. Velbegavede mennesker, som bare ikke kan og derfor skal skamme sig.
Der er vigtigere aspekter af det danske sprogs kvalitet, end at stirre nørdet og pedantisk på småfejl. Bemærk for eksempel, at sprognævnet ligefrem tilpasser retstavningen efter fejlstavninger.
PS. Dette indlæg er skrevet som en overspringshandling på jobbet og er ikke korrekturlæst, hvorfor der helt sikkert findes tastefejl, jeg ikke har opdaget. Kan I leve med det?
Re: Hvad fannen er der glat?
Porche brændt af efter røveriÂ
(tvfyn)
Re: Hvad fannen er der glat?
Nu har jeg vist (forhåbentlig!) oplevet noget af det værste, man kan opleve under sin avislæsning! Århus Stiftstidende torsdag den 4. marts side 8-9 "Min trøst er, at jeg vil hjælpe den gamle mand igen". Der er mindst 20 sjuskefejl på de to sider - det er simpelthen for groft. Eksempler: ord gentages, ord mangler, ike, eler, Århues, deet vil sig, synklige, forstyrer, antaller... Det var kun et lille udpluk. Det er så slemt, at det generer/forstyrrer under læsningen. Man kan simpelthen ikke være det bekendt! Manglende respekt over for læserne! Ligegyldighed! Hvor er den faglige stolthed?
PS: Samme dag læste jeg følgende overskrift "Bymuseet forslås flyttet"
Re: Hvad fannen er der glat?
Forsiden af dr.dk
Ni dansere i catsuits og en god gang Roling Stones var ikke nok til at redde ham. Fredag aften fik Daniel af Remee og Soulshock, mens Tine med nød og næppe klarede sig videre.Â
Re: Hvad fannen er der glat?
Det er beundringsværdigt, at sjuskefejl i aviser og andre udgivelser bliver udstillet her på journalisten.dk, men kan der ikke laves en underside, så fejl-udstillingen ikke optræder i den normale debat-strøm?
Jeg giver Carsten Scheuer ret i, at der er for mange fejl på nettet og i aviserne, så samme måde, som der er studieværter og radio-stemmer, der ikke taler så rigsdansk, som nogle nok kunne ønske. Men det er jo ikke så enkelt endda, for en god journalist skal naturligvis besidde x antal egenskaber for at være en god journalist, men ikke alle besidder lige meget af alt. Nogle er knaldgode til at vælte statsministre, andre er super til at kæle for sproget. Nogle er hurtige, andre er grundige. Sådan er det, og hele øvelsen går ud på, hvordan så få fejl som muligt havner foran publikum.
I den forbindelse er redaktionssekretæren og korrektur-læseren altså sendt på pension - bare til orientering fra virkeligheden.
Hvis en journalist aldrig må komme til at offentliggøre en fejl eller fem, kan jeg komme på rigtig mange urimelige krav, som jeg kunne stille til andre faggrupper.
Det er ingen undskyldning, men alligevel...
Re: Hvad fannen er der glat?
Nej, det er ingen undskyldning. Debatstrømmen knytter sig til et indlæg, og sådan har de ansvarlige for siden ønsket, at det skal være. Hvorfor skal de indlæg ikke være der, når alle andre skal?
Man kunne ogsÃ¥ oprette en speciel side til dine indlæg, sÃ¥ jeg kan slippe for at se dit forslag om indskrænkning af andres ret til at ytre sig i debatten. Men jeg tror formÃ¥let er nÃ¥et, sÃ¥ her er det sidste eksempel fra mig – to grimme fejl i 2,5 linie: Â
Formålet med misbruget kan være enten simpelt snageri, eller at Zuckerberg har forsøgt at sabortere de tre gamle studiekammeraters konkurrerende sit, der dengang hed HarvardConnections.com .
(dr.dk)
Indsend kommentar