Hurra for holdningsløsheden

Holdnings- og debatstoffet fylder godt op i spalterne og sendefladen, det giver klik – men hvorfor skal vi betale for holdninger, som vi kan få i massevis på de sociale medier? Brug flere kræfter på at berette fra virkeligheden og færre på at mene noget om den.
10.10.2016 · 09:16
Susanne Sayerss billede
Susanne Sayers
Selvstændig journalist

Jeg kan snart ikke åbne en dansk avis eller kaste mig over radio og tv uden at blive bombarderet med holdninger. Debatuniverset er kraftigt opprioriteret de seneste år, og på mange måder er det logisk: Det er stort set gratis (masser af debattører og politikere vil gerne have synlighed), det giver masser af klik, og det giver masser af delinger på de sociale medier.

Satsningen på views i stedet for news gav måske mening for fem-syv år siden, hvor de traditionelle medier stadig var vigtige platforme for debatten, men siden er Twitter og i Danmark navnlig Facebook blevet propfyldt med så mange holdninger og individuelle platforme, at medierne er kørt endegyldigt agterud. Vi mangler bare at erkende det.

Måske er det derfor, så mange skingre stemmer er inviteret ind til at mene noget – jo højere og mere uforsonligt, de råber, desto flere læsere og kommentarer. Og læsere og kommentarer er vel godt?

Well, ikke for enhver pris. Medierne er blevet et metaunivers, hvor vi debatterer debatten om debatten. Det går i rundhyl og selvsving, og hvad må Marie Krarup skrive, og har hun ret, eller hvad med Zenia Stampe, og er det en hetz mod hende, tjulahopogtjulahej hvor det går. Der menes og synes og tros og konstateres og hævdes i én uendelighed, og knapt har en avis bragt én holdning, før der står adskillige på spring for at mene noget om meningen.

Debatstoffet har naturligvis sin berettigelse. Blandt andet har Politikens debatsektion fået nye stemmer frem, og der er debattører, jeg følger med fornøjelse, fordi de har en særlig indsigt i væsentlige emner og ikke bare mener noget for at mene noget, men faktisk gør mig klogere på mig selv eller min tid. Men der er dæleme også debattører, som tilsyneladende bare jagter opbakning og fyrer forsimplede synspunkter af uden større tyngde og belæg.

Det giver som nævnt klik og debatter. Men i en tid, hvor mange medier kæmper en hård kamp mod hårde fald i læsertal, burde spørgsmålet snarere være: Giver det værdi? Giver det merværdi for læserne (og lytterne og seerne)? Kan alle disse klik og delinger veksles til penge?

Som læser og bruger spørger jeg mig selv, hvorfor jeg i grunden skal betale dyrt for en avis, hvis den alligevel på papir og net er fyldt med holdninger, jeg gratis og uden besvær kan finde andre steder. For få debatindlæg bringer diskussionerne om samfundet videre – der er utrolig meget højtråbende varm luft i spalterne og sendefladen.

Medierne skulle bruge færre kræfter på at mene noget om virkeligheden og flere på at berette sagligt og interessant fra den.

Dækningen af bogen ‘Helt ude i hampen’ handlede først og fremmest om, hvorvidt Karina Pedersen selv havde skrevet den, og om alle detaljer var sande, og hvis ansvar det i grunden var, hvis billedet ikke helt holdt stik. Eller slet ikke holdt stik - afhængig af hvilken debattør, man spurgte.

Og selv om der efterhånden kom reportager til fra det område, som Karina Pedersen skrev om, så var det lidt tøvende og en slags biprodukt af balladehistorien, som de fleste journalister elskede, fordi den også var en gætteleg om, hvem en eventuel ghostwriter var. Alt sammen vældig underholdende.

Men hvor er den daglige, grundige dækning af det under-Danmark, som mange debattører tilsyneladende er rørende enige om er et problem?

Mediernes eksistensberettigelse (jeg minder om, at skatteborgerne årligt betaler mere end en milliard kroner i direkte og indirekte støtte til printmedierne alene) er, at de skal fremme demokratiet og den demokratiske samtale. Her er vores styrke ikke længere at give plads til debatten – den har masser af plads at boltre sig på helt uden vores medvirken.

Vores styrke er at levere et solidt og troværdigt fundament for debatten. Altså klassiske dyder som at perspektivere, undersøge, kritisk udspørge, rapportere, iagttage og oplyse. Det er det, vi kan, som Facebook og Twitter ikke kan.

Vi kan sørge for, at næste gang nogen f.eks. mener noget om ‘underklassen’, så har vores brugere gennem os fået så meget viden om forholdene også på bunden af samfundet, at de kan tage stilling til de holdninger, de bliver præsenteret for på de sociale medier og diverse holdningskanaler. Og de kan bidrage med deres egen.

Vi kan blåstemple, faktatjekke, undersøge, filtrere og prioritere, så vi bliver uundværlige garanter for indholdets kvalitet. Det er vældig gammeldags. Og vældig savnet. For når medierne virkelig bruger kræfter på at komme til bunds i en sag, så sker der også noget, hvad f.eks. Berlingskes dækning om forløbet omkring landbrugspakken viste.

Og ja, det koster flere kræfter end at lægge endnu et debatoplæg op. Men jeg tror, det er eneste overlevelsesmulighed, hvis vi ikke bare skal jagte laveste fællesnævner, indtil bunden er nået.

Kommentar

11/10/2016 - 09:46

Allan Grejsen Gregersen

Hej Susanne. Det er et fint og vigtigt indspark, du har skrevet og som desværre udstiller de etablerede mediers lyst, evner og kræfter til at lige grave lidt dybere ned under overfladen. Jeg er netop kommet igennem et sygdomsforløb med tilknyttet jobafklaring. Oplevede i den forbindelse en række triste historier, hvor diverse borgere var blevet, lad os ikke sige snydt, men i al fald kraftigt fejlinformeret om deres rettigheder i forhold til lovgivningen.

11/10/2016 - 13:36

Steen Ole Rasmussen

Den implicitte dagsorden slår igennem enhver af de kommercielle mediers forsøg på at overleve. Den skriger på opmærksomhed, men de, som lader sig determinere af den i sin sociale performance, vil ikke lade den manifestere sig eksplicit, tematisere den eller forholde sig for direkte til den.

Derfor er den slags indlæg, som jeg kommenterer her, så uendeligt uafsluttede.

De gamle medier befinder sig midt i det, som de nu har døbt den "postfaktuelle æra", og alt hvad de er her over for, det er et desperat forsøg på at genvinde noget tabt, som om man ikke selv var offer og bøddel i den proces, som både Donald og de nye medier har sat Trumf på.

De nye medier er de gamles syndebuk og/eller undskyldning for alt, hvad man har det så svært med.

Italesættelsen af truslen, “som om” den i fremmed form havde patent på at udgøre de uforpligtende holdningers holdeplads, manifesterer sig som nødvendig konsekvens af den implicitte dagsorden.

Italesættelsen af sig selv, “som om” man havde mulighed for at overvinde syndefaldet, sin mistede trofasthed over for fakta, manifesterer sig som noget, der skal forveksles med det eksplicite udtryk for en intenderet dagsorden.

Problemet med de aktive på de sociale medier er, at de ikke lever for at overleve kommercielt! Det er de gamles problem, for de hænger fast i det gamle overlevelsesprincip, som kilden til løgn.

De nye medier er ikke underlagt de kommercielle succeskriterier, der perverterer de professionelle gamle statsstøttede dødssyge medier.

Alt, hvad de gamle medier gør, afslører sig som nødvendig konsekvens af den implicitte dagsorden, markedslogikken, ideologien, som har ophøjet overlevelsen på et tilfældigt marked til selve meningen i tilværelsen.

Som om at mediestøtte, reklameindtægter, hellige og uhellige alliancer af gammelideologisk og økonomisk art ikke var 100% determinerende for, hvad der kan kvalificeres som forpligtende fakta på de gamle mediers brugerflade!

Hvad der blev omtalt som spin-kultur, og selv samme kulturs akilleshæl for bare 5 år siden, har fået nyt navn, og går nu under prædikatet “postfaktuel”.

Problemet med mediekulturen er, at syndefaldet er sket. Den faldne har mistet muligheden for at ophæve den forskel, fordi forsikringen om at være uskyldig, er forudsætter uskyld.

Hvorfor skulle vi tro, at forsikringen om at ville det forpligtende i anden forstand end det sædvanlige var udtryk for andet end spin?

Forudsætningen, for at forsikringen om at ville det forpligtende sande gælder, er at medierne allerede har overvundet behovet for at forsikre sine brugere om, at de er troværdige.

Forudsætningen for at genvinde sin troværdighed er, at troværdigheden er genvundet.

Det er den ikke.

Det er fakta.

Alt andet er konsekvens af denne implicitte nødvendighed, behovet for at få, hvad man ikke kan få, fordi man ikke har det, og af, at det at have det er forudsætningen for at få det!

Medierne har mistet sin eksistensberettigelse med sine illegitime forsøg på at overleve.

Havde man kæret sig om sin legitimitet noget før, da det gik amok med 00´ernes medieverden, Anders Foghs liberalistiske manipulation og mediernes latterlige følgagtighed, så ville man muligvis være gået under allerede den gang. Men det havde i så fald været i en god sags tjeneste.

Nu kærer man sig om sin overlevelse, som om man havde grund til det.

Det har man ikke.

Seneste nyheder

22.08.2017 · 08:57

1.000 kroner for et falsk pressekort på nettet

Andreas Marckmann Andreassen
21.08.2017 · 08:46

Typografisk dessert

Anonymous (ikke efterprøvet)
21.08.2017 · 08:44

Ka' det virkelig passe?

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

DR søger stærke videnskabsjournalister

DR
Ansøgningsfrist: 11.09

Strategisk kommunikatør og projektleder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 11.09

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09