Hovedbestyrelsen holder ekstraordinært møde om chikanesag

I morgen skal hovedbestyrelsen diskutere den seneste udvikling i sagen om angivelige seksuelle krænkelser i DJ. Mødet vil være lukket, siger formand Lars Werge
24.11.2017 · 15:27

I morgen, lørdag, skal Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse mødes med kort varsel.

Formandskabet har indkaldt til et ekstraordinært møde, efter Journalisten tirsdag afdækkede et forløb, hvor to studentermedhjælpere står frem og fortæller, at de har oplevet seksuelle krænkelser i DJ. De anklagede har afvist at have krænket, og ledelsen har forklaret, at man intet har hørt om sagerne før nu.

Ud over seksuelle krænkelser er DJ også blevet kritiseret af en række tidligere medarbejdere for at have haft en usund kultur. En kritik, ledelsen ikke kan genkende.

Formand Lars Werge lægger ikke skjul på, at DJ er rystet af anklagerne. Han mener nu, at hovedbestyrelsen har brug for at drøfte sagen.

”Centrum for mødet vil være de anklager, der er rejst, og konsekvenserne, det har haft for organisationen og medarbejderne,” siger Lars Werge.

”DJ står i en ekstraordinær situation, og mellem delegeretmøder er hovedbestyrelsen forbundets øverste politiske myndighed,” fortsætter han.

Ledelsen har besluttet, at der skal gennemføres en ekstern undersøgelse af anklagerne om krænkelser, ligesom det skal undersøges, hvad forbundets øverste ledelse har vidst siden 2010-11, hvor de første krænkelser skulle have fundet sted.

I forbindelse med den eksterne undersøgelse har DJ suspenderet både direktør Linda Garlov og de to nuværende medarbejdere, der anklages for at have krænket studentermedhjælpere.

Fokus på konsekvenser

Hovedbestyrelsens møder er normalt åbne for observatører, ligesom Journalisten kan referere fra møderne. Men i morgen vil mødet være lukket for alle undtagen hovedbestyrelsens medlemmer, og der må ikke refereres, har formandskabet besluttet.

Lars Werge ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der skal ske på mødet, ligesom han ikke vil svare på, om der vil blive stillet forslag til beslutninger på mødet.

Hvorfor er det et lukket møde? 

”Det er det af hensyn til forbundet og medarbejdere, fordi der er tale om personalesager og strategiske og driftsmæssige ting,” siger Lars Werge.

Ledelsens kendskab undersøges 

Direktør Linda Garlov blev suspenderet i går torsdag. Det var formandskabets beslutning, og den blev truffet i forbindelse med, at undersøgelsen udvides og nu også skal granske, hvad ledelsen har vidst i perioden efter 2010-11.

”På baggrund af historierne har der også være en livlig debat. Mange har i kommentarspor og i mails sagt til os, at vores forbundsledelse har vidst, hvad der foregik, men så igennem fingre med det. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Derfor har vi udvidet undersøgelsen til også at omfatte det ledelsesmæssige ansvar i perioden," forklarede Lars Werge.

Direktør Linda Garlov støtter også selv beslutningen om suspension.

“Jeg ser frem til, at der laves en uvildig undersøgelse i forhold til hvilken viden, jeg har haft om chikane i DJ. Det vil rense enhver tvivl om, at jeg skulle have haft viden om chikane, som jeg ikke har handlet i forhold til. Jeg er fuldstændig enig i suspensionen," skrev Linda Garlov i en mail til Journalisten i går.

Kommentar

24/11/2017 - 17:57

Teddy Gehrke

Så kommer HB på banen på en lørdag. Søndag er den sag forment død og begravet. Som sædvanlig.

Seneste nyheder

15.12.2017 · 16:42

Her er de nominerede til tv-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 15:07

Jysk Fynske vil afskedige seks - tillidsmand håber på nul

Andreas Marckmann Andreassen
15.12.2017 · 11:30

Her er de fire nominerede til Cavling-prisen

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12