Mere om
- Kulturjournalistik
Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Her benytter han nemlig det ældste mandekneb ever som payback for en kritisk artikel, kulturjournalist Camilla Stockmann har tilladt sig at skrive om Hornsleths managementfirma, The Ivy. Han billedmanipulerer hendes ansigt ind i en pornografisk gangbang-setting, hvor hun får den bagfra, mens to herrer i baggrunden gør sig klar til at cumshotte hende.
Hornsleths egen kommentar til billedet er, at han "vil udstille, at Camilla Stockmann aldrig selv mener noget i sine artikler, men kun skriver hvad andre siger". Men skåret ind til benet er hans visuelle budskab naturligvis snarere, at Stockmann er en 'luder', og intentionen er - i al sin infantilitet - at lukke munden på hende.
Hvordan man end vender og drejer sagen, gør Hornsleth imidlertid regning uden vært:
Næh, hvis Kristian Hornsleth i de kommende dage vil redde den rest af kunstnerisk anerkendelse, der måtte være tilbage efter dagens visuelle stunt, så stiller han op til det interview, Camilla Stockmann gentagne gange har forsøgt at få i stand for at få hans kommentar på kritikken i hendes artikel.
Re: Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Bestemt et kunstnerisk nulpunkt. Samme kedelige virkemidler som altid fra Hornsleth, som hverken overrasker eller provkerer mange andre end Stockmann og en flok selvopslugte Politiken-læsere.
Jeg havde stadig en smule tro på Hornsleths kunstneriske meritter, men dette fjerner den sidste rest. Tilbage står nu troen på, at køberne af hans kunst må være en omgang solide bonderøve.
Når det så er sagt, så håber jeg ved den søde grød ikke, at han forsøger at redde sin kunstneriske integritet ved nu at tilbyde et interview. Eller jo, måske. Jeg håber i så fald, at Camilla Stockmann og Politiken takker nej. Så slipper vi både for at høre på Hornsleth, samtidig med, at Politiken bevarer lidt uafhængighed og undgår et videre kapitel i denne 'min far er stærkere end din far'-historie, som nu er indledt. Barnligt.
Re: Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Hej,
Tjah, det er jo ikke første gang (og sgu' nok heller ikke sidste) en fornærmet kunstner reagerer infantilt på kritik.
Men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem kunsteren og hans værk. Uanset hvad Hornsleth foretager sig af mærkværdige ting, har det intet med hans "kunstneriske integritet" eller "kunstneriske anerkendelse" at gøre.
Uden sammenligning i øvrigt (og andre kan sikkert komme på bedre sammeligninger end den her) bliver "Thriller" ikke lige pludselig en dårligere plade af at Michael Jackson var en underlig person, der foretog sig mærkværdige ting.
Man kan godt være en dygtig kunstner og en stor idiot på samme tid.
Vh Christian Barfoed, B.T.
"Øv-bøv. Du er bare dååååhm, er du!"
(....og jeg har ikke intellektuel merit til at svare dig) - er det almene indtryk, man får af Hornsleths reaktion på legitim kritik.
At han selv forsøger at tolke noget dybere ind i det og kalde det kunst, føjer kun til grinagtigheden. Stockmanns faglige udtryk er ordet, men hvis hun skrev 'din dumme, retarderede l*rt' ville det da heller ikke blive til journalistik, bare fordi det er tekst.
Og selvfølgelig trækker det hans renommé ned som kunstner, når han selv eksemplificerer, at han ikke har greb om forskellen mellem kunst og lilledrengsfornærmet klippe-klisteri.
Det er netop forståelsen af kunstens væsen og hvornår kunsten indtræder - uanset om forståelsen er intuitiv eller intellektuel - der afgør om man er kunstner af format eller døgnflue med konjunkturbestemt held.
Re: Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Det er netop forståelsen af kunstens væsen og hvornår kunsten indtræder - uanset om forståelsen er intuitiv eller intellektuel - der afgør om man er kunstner af format eller døgnflue med konjunkturbestemt held.
Hej,
Med al respekt, Peter Jensen: Det er noget intellektuelt sludder. Man behøver ingen som helst hverken intutiv eller intellektuel forståelse af kunst og "hvornår kunsten indtræder" for at være kunstner.
Bare tænk på folk som van Gogh - og for at gøre det endnu nemmere at forstå, Lars von Trier. De har begge lavet en masse skidt, og de har osgå til tider reageret latterligt på kritik. Men hverken du og jeg er vel i tvivl om at de også har lavet værker, der var kunst.
Jeg ved ikke nok om Kristian Hornsleths værker til at udtale mig om ham som kunstner. Men jeg ved, at en infantil og åndssvag reaktion på kritik intet som helst har med hans øvrige værkers kunstneriske kvaliteter eller hans kunstneriske integritet og hvad ved jeg at gøre. Den er blot......infantil og åndssvag.
vh Chr. Barfoed, B.T.
Re: Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Jeg kommer i tanke om linje 3-manden, der nu også kalder sig kunstner, Thomas Eje, der lavede en parodi på Hornsleth...for er den mand da ikke bare lidt meget til grin efterhånden?
Hornsleth toppede, da han købte afrikanere for en gris til at tage hans navn. I øvrigt får han alt for megen medie-omtale ud af sit talent, som må siges kunstnerisk er yderst begrænset - og nu blot bliver en gang drengerøvs-gentagelser med pornoindhold!
Hornsleth er ikke stor kunst. Og hans provokationer er gået i stå. Drop dog den mand.
Rigtig multimediekunst kan ses på www.kunstavisen.com og så glædelig hjul!
Re: Hornsleths kunstneriske nulpunkt
Glimrende respons. Unge damer nyder godt af deres sexappeal i karriereræset og må selvfølgelig betale prisen.
Indsend kommentar