Her er vinderne af FUJ-priserne 2017

Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe fra Finans vandt FUJ Graverprisen 2017 for projektet ’Det store afgiftslotteri’. Ekstra Bladets Per Mathiessen vandt for artiklerne om Meld og Feld. Se alle vinderne her
30.10.2017 · 08:43

Vindere af FUJ Graverprisen 2017

Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe, Finans, for projektet ’Det store afgiftslotteri’

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

”Serien om 'Det store afgiftslotteri' har blotlagt, hvordan en hel branche havde udviklet en pengekarrusel, der snød både statskassen og almindelige bilkøbere for flere hundrede millioner kroner ved at undslå sig den normale registreringsafgift på leasingbiler. Importører af anerkendte bilmærker som Audi, Mercedes, Toyota og Hyundai var involveret, og for Toyota kunne journalisterne endog fremlægge intern dokumentation for, hvordan den japanske bilgigant delte gevinsten med sine egne forhandlere. Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe har fremskaffet deres dokumentation gennem unikke og opfindsomme researchmetoder, hvor de for eksempel fulgte bilauktioner og sammenkørte oplysningerne med prisregistre hos Skat. Det lykkedes på samme tid de tre journalister at formidle de ofte komplekse sammenhænge i den omstridte ”bilvask”-model” ved hjælp af pædagogiske eksempler, grafikker og videoer. Serien har også fået en klar konsekvens: Den førte i efteråret 2017 til et politisk indgreb, som skal lukke den afslørede afgiftsfidus.”

Vinder af FUJ Aktualitetsprisen 2017

Per Mathiessen, Ekstra Bladet, for projektet ’Fusk med EU-midler i Meld og Feld’

Juryen udtaler om journalistens arbejde:

”Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt har raset mod EU og beskyldt unionen for at misbruge borgernes skattepenge. Men partiet og dets frontfigur i Europa-Parlamentet har selv misbrugt EU-midler via den politiske alliance Meld og den tilknyttede fond, Feld. Det har Per Mathiessen fra Ekstra Bladet dygtigt været med til at afdække. Med en række afslørende nyhedshistorier har den politiske reporter blotlagt Morten Messerschmidts centrale rolle i skandalen. Men han er ikke gået efter manden og har blandt andet også afdækket, hvordan næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er viklet ind i sagen. Det er et solidt stykke gravearbejde, Per Mathiessen har udført. Han har udvist stor metodisk opfindsomhed, og hans vedholdenhed kan kun imponere.”

Vindere af FUJ Formidlingsprisen 2017

Line Gertsen, Mathias Friis, Astrid Fischer, Maiken Steen Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Niels Jacob Schøtt, Jonas Deiborg, Christian Stemann, Lise Højer og Thomas Overgaard, DR Nyheder og P4, for projektet ’Meningitis: Når læger ikke vil tage ved lære’

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

”Et større hold journalister på tværs af DR har gennem længere tid dygtigt fastholdt fokus på, hvorvidt akutsystemet i Region Hovedstaden er tilstrækkeligt gearet til at kunne håndtere patienter med livstruende meningitis. Undersøgelsen er drevet frem af tre tragiske cases, hvor raske unge mænd inden for ganske kort tid blev alvorligt syge og døde, uden at personalet i akutsystemet opfangede ellers klare tegn på meningitis. Journalisterne og projektet hædres primært for den længere dokumentar i projektet, hvor disse cases foldes ud og fortælles. Det er hjerteskærende, grufulde historier, men de formidles på en sober og afbalanceret måde, uden at der forfaldes til unødig dramaturgi. Sideløbende med de tre cases formår journalisterne at løfte en større systemhistorie og påvise, at trods tidligere tiders advarsler, fejl og målsætninger om, at personalet på akuttelefonen skal være mere opmærksomme og vidende om meningitis, så sker der forsat fatale fejl. Journalisternes afdækning har efterfølgende fået klare konsekvenser for de afdelinger, der begik fejlene, og der er sat nyt fokus på efteruddannelse af personalet.”

Vindere af FUJ Metodeprisen

Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel, TV 2, for projektet ’De store skatteskyldnere’

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

”Med udgangspunkt i en systematisk gennemsøgning af tingbogen har Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel fra TV 2 leveret et stykke undersøgende journalistik i særklasse. Deres arbejde giver helt ny viden om en række af de borgere, der tilsammen har oparbejdet en gæld på 100 milliarder kroner til Skat. Via avanceret digital research kombineret med klassisk opsøgende journalistik har journalisterne afdækket, at storskyldnere til Skat kan leve i fred og luksus i udlandet, alt imens Skat sender småskyldnere på tvang herhjemme. Dermed har Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel bidraget med vigtig viden om menneskerne bag milliarderne, og historierne har haft politiske konsekvenser i form af øremærkning af millioner til inddrivelse af udenlandsdanskeres gæld.”

Der var i alt 69 indstillede til FUJ-priserne, der blev uddelt i forbindelse med Den Store Graverkonference i DR-Byen lørdag.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12