Her er et bud på en 14-årigs fremtidige medieforbrug

Lee Victoria Ladehoff ser stort set aldrig fjernsyn. For hende betyder Youtube og Instagram mere end DR og aviserne. Hvis medierne skal fange nyhedsforbrugerne i fremtiden, skal de forstå, hvorfor teenagere elsker sociale medier, siger chefen for DR Medieforskning
  • Foto: Jonas Pryner Andersen
16.03.2017 · 11:15

I lejligheden på Østerbro sidder Lee Victoria Ladehoff med sin iPhone. 

”Snapchat er helt klart den app, jeg bruger mest,” forklarer hun.

På sine selfies kan hun tegne kruseduller og tilføje filtre, så hun får store dådyrøjne, spidse ører eller en lang tunge. Lægger hun det ud, kan hendes venner se billedet i få sekunder.

Lee får et snappoint for hvert billede og to point for hver video. Hun nærmer sig 19.000 snappoint. 

På Snapchat er der også journalistik lavet af eksempel MTV, Buzzfeed og Vice. 

Bruger du det?

”Nej, overhovedet ikke.”

Hvad med P3 Nyhederne?

”Jeg er ikke interesseret i, hvad P3 Nyhederne lægger ud på Snapchat, så dem følger jeg ikke,” siger Lee, der går i 8. klasse.

Hvad ser du på tv?

”Jeg ser kun fjernsyn, når der er ’X Factor’,” siger hun.

Seks timer dagligt på mobilen

Youtube, Snapchat og Facebook er blevet en lige så naturlig del af børn og unges medieforbrug, som ’Ingrid og Lillebror’, ’Børneradio’ og den trykte udgave af Vi Unge var engang. I dag bruger 21 procent af de 8-12-årige piger sociale medier om morgenen, før de kommer i skole.

Mobilen er det første, Lee tjekker om morgenen.

”Jeg havde en app på et tidspunkt, så jeg kunne se, hvor ofte jeg brugte min mobil. Jeg havde åbnet min telefon 108 gange og brugte den i alt seks timer på en dag,” fortæller hun.

Jeg havde en app på et tidspunkt, så jeg kunne se, hvor ofte jeg brugte min mobil. Jeg havde åbnet min telefon 108 gange og brugte den i alt seks timer på en dag.
Lee Victoria Ladehoff, 14 år

Hun får sine nyheder fra Youtube-stjerner og fra opslag fra Metroxpress på Facebook. Hun synes, Metroxpress overdriver, men avisens journalister er gode til at skrive kort.

”Jeg er aldrig inde og læse historierne på MX’s egen hjemmeside. Jeg er heller aldrig på for eksempel dr.dk eller politiken.dk,” siger hun.

I november 2016 forklarede regeringens public service-udvalg, at generationskløften mellem unge og ældres medieforbrug er den største udfordring for fremtidens public service. TV 2-regionernes ordførende direktør, Betina Bendix, kaldte det ”rystende”, at hvert 10. barn vokser op uden flow-tv.

Chef for DR Medieforskning er ikke bekymret

Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning, er ikke bekymret for unges medieforbrug.

”Når folk tænker ”åh nej” om de unge i dag, så tænkte vores forældre det samme om os,” siger Dennis Christensen, der selv er i slutningen af trediverne.

Når folk tænker ”åh nej” om de unge i dag, så tænkte vores forældre det samme om os.
Dennis Christensen, chef, DR Medieforskning

Da han selv var ung i 80’erne, troede man, at satellit-tv ville ændre unges medieforbrug enormt.

Men MTV slog hverken DR eller TV 2 ihjel.

”I dag sidder mange af os og ser ’Deadline’ på DR2,” siger Dennis Christensen.

Nutidens unge skal nok få mere ”sobre” medievaner, når de bliver ældre, lyder hans forudsigelse.

”14-årige har altid opført sig dumt. Når du er 14 år, leger du meget med din identitet. Du er i en identitetsmæssig boble, som for eksempel Snapchat er med til at understøtte.”

Jo ældre, de unge bliver, desto mere komplicerede historier vil de interessere sig for. I fremtiden vil nutidens teenagere se programmer, som deres forældre gør, forudser Dennis Christensen. Men:

”Det bliver ikke på traditionelt flow-tv. Nutidens unge kommer ikke til at sætte sig ned i sofaen og vente på, at de sender ’Hammerslag’ i fjernsynet. De vil se det on-demand, når det passer dem.”

De unge vil nemlig – ligesom Lee Victoria Ladehoff – forvente, at indholdet bliver serveret for dem på samme måde, som de oplever det på Youtube, Netflix og sociale medier i dag. Det skal være målrettet lige præcis dig og dukke op i dit feed.

”Hvis indholdet virkelig er så fedt, kan det ikke passe, at man ikke også får det bragt ud til sig,” siger Dennis Christensen.


Dennis Christensen er chef for DR Medieforskning. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

 

"De fleste mennesker tilvælger ikke nyheder. De får dem, fordi de er på jagt efter noget andet”

Allerede nu gør streaming indhug på flow-tv. For eksempel lukker DR Ultra som traditionel flow-tv-kanal om tre år.

Fra Youtube og Facebook er de unge blevet vant til, at attraktivt indhold kommer til dem af sig selv.

”Allerede i dag ser unge lige så meget tv on demand som flow-tv,” forklarer Dennis Christensen.

Med andre ord: I fremtiden vinder medier, der stiller nyhederne til rådighed for brugerne på en nem og tilgængelig måde.

”Jeg tror, mange medier kunne springe et par erkendelser over, hvis de indså, at de fleste mennesker ikke tilvælger nyheder. De får dem, fordi de er der på jagt efter noget andet,” forklarer han.

Det er derfor, Facebook og andre sociale medier allerede nu er den største platform for nyheder til unge.

”De unge er på Facebook i forvejen, og derfor får de også deres nyheder dér. På samme måde som deres forældre får deres nyheder fra tv, fordi de ser mere fjernsyn.”

I dag kender Facebook sine brugere så godt, at Facebook kan foreslå indhold, der passer til brugernes smag. Hvis personalisering bliver udbredt i nyhedsmedierne, kan det skabe flere ekkokamre, fordi brugerne kun får nyheder om emner, de på forhånd interesserer sig for.

”Hvis man ikke interesserer sig for udenrigspolitik eller nyheder fra Christiansborg, skal man så kunne fravælge det?” spørger Dennis Christensen.

”På Facebook ser vi allerede nu, at folk klikker mere på en overskrift om en beruset dværg end det sidste nye fra Syrien. Det stiller nyhedsjournalistikken over for nye udfordringer.”

Folk klikker mere på en overskrift om en beruset dværg end det sidste nye fra Syrien.
Dennis Christensen, chef, DR Medieforskning

Hjemme i køkkenet på Østerbro siger Lee Victoria Ladehoff, at unge i dag har den fordel, at de er bedre til at bruge den nye teknologi, fordi de er opvokset med den.

”Hvis de voksne skal være bekymrede, så er det, fordi vi ikke følger så meget med i nyhederne. Vi får mest vores nyheder fra sociale medier, og det er jo ikke alt, der står på sociale medier. Ellers tror jeg ikke, I skal være bekymrede.” 


Lee Victoria Ladehoff er 14 år, går i 8. klasse og bor på Østerbro i København. Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Kommentar

16/03/2017 - 17:14

Henrik Lind Jørgensen

Jeg er glad for, Lee siger, at vi (voksne) ikke skal være bekymrede. Ellers ville jeg være det. Uden at være andet end lægmand, vil jeg hævde, at vi i fremtiden får et endnu større A- og B-hold i Danmark inddelt efter medieforbruget. Jeg kan godt forstå, at det ser sjovt ud, når man har søde ører og en pænere næse (sådan kan jeg da også dagdrømme), men det er altså ikke det, der kan udvikle vores samfund. Om jeg har en løsning? Ikke lige nu, men lad os snakkes ved om et års tid, når jeg forhåbentligt er godt i gang med at undervise efterskoler på en medielinje.

Seneste nyheder

03.07.2017 · 07:45

Journalisten holder sommerferie

Andreas Marckmann Andreassen
30.06.2017 · 17:27

Microsoft betalte kassen for dette ikoniske foto

Jakob Albrecht
30.06.2017 · 16:52

Her er modtagerne af innovationsstøtte

Jakob Albrecht
30.06.2017 · 12:49

Tillidsrepræsentant: Sparerunde var uundgåelig

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08

3F søger to journalister til Fagbladet

3F
Ansøgningsfrist: 07.08