Her er DR og TV 2s slagplan for folkeafstemningen

DR lover at lave færre og bedre meningsmålinger. TV 2 vil tjekke folks identitet, før kommentarer fra sociale medier ruller over skærmen. Og så er der en ekstra udfordring: »Meget få – om overhovedet nogen – kan sige præcist, hvad vi stemmer om,« siger DR's nyhedsdirektør
  • Bjarne Bergius Hermansen / DR Presse
    Kim Bildsøe Lassen bliver en af de bærende kræfter i DR's dækning af EU-folkeafstemningen.
11.11.2015 · 09:22

DR stiller med Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup. TV 2 har Poul Erik Skammelsen, Hans Engell og Cecilie Beck. Både DR og TV 2 kører det store apparat og de kendte værtsnavne i stilling op til afstemningen om de danske EU-retsforbehold 3. december 2015.

»Vi kommer til at dække folkeafstemningen på stort set alle platforme,« siger Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR.

»For os er det lige så stort som andre store afstemninger,« siger UIla Pors, udviklings- og eventchef i TV 2 Nyhederne.

Afstemningen handler om, at Danmark skal sige ja eller nej til EU-retsforbeholdet - ikke verdens nemmeste emne at formidle i journalistisk form.

»Selv når man har sat sig meget ind i det, er man nødt til at slå det op en gang imellem. Bare ordet ”tilvalg” - hvordan forklarer vi? Heldigvis har vi de bedste værter og korrespondenter,« siger Ulla Pors.

Hun tror ikke, det bliver et problem at skabe seerinteresse.

»Erfaringerne fra tidligere afstemninger viser, at folk faktisk engagerer sig i det. Når man skal stemme ja eller nej, er der grænser for, hvor lang tid før valgdagen de sætter sig ind i tingene. Derfor sætter vi kraftigt ind over en begrænset periode,« siger hun.

Medierne kan blive skydeskive

Det komplicerer yderligere mediernes dækning, at ja og nej-partierne er uenige om, hvad valget egentlig handler om, siger Ulrik Haagerup.

»Meget få – om overhovedet nogen – kan sige præcist, hvad vi stemmer om. De politiske partier bruger en stor del af deres tid på at frame, hvad valget handler om: Er det nogle retsakter? Bedre redskaber til politiet til at fange kriminelle, der udøver deres misgerning på tværs af landegrænser? Eller handler det om suverænitetsafgivelse?« spørger Ulrik Haagerup.

Han forudser, at mange partier vil bruge uenigheden om valgets tema til at beskyde medierne.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi i medierne bliver udsat for pres fra både partier og bevægelser. Det er en smart måde at få opmærksomhed på, at man kan sige, at debatten er skævvredet. Ikke mindst når det gælder DR. Der kan vi se, der er en strategi, hvor negative campaigning mod både partier og medier kan komme til at fylde en del,« siger han.

Ud over hele fladen

Begge kanaler kommer til at dække valgkampen på flere kanaler. For DR gælder det P1, P4, DR1, DR2, DR3 og DR Ultra.

»Det bliver en meget omfattende dækning, vi kommer til at præsentere danskerne for. Sikkert også større end ved et europaparlamentsvalg,« siger Ulrik Haagerup.

Og det bliver ikke kun på nichekanalerne.

»Det bliver i bedste sendetid og på de største kanaler,« siger han.

På TV 2 bliver TV 2 News den store motor, fortæller UIla Pors. Men TV 2 sender også på hovedkanalen i nyhedsudsendelserne 19 og 22. Der er debatter ude i landet i samarbejde med regionerne, partilederdebatter og valgaften med Cecilie Beck, Poul Erik Skammelsen og Hans Engell 3. december.

Partier kuppede SoMe

Ved Folketingsvalget i juni 2015 blev medierne fra flere sider kritisereret for brugen af sociale medier. Kommentarer fra Twitter og Facebook rullede hen over skærmen og skulle forestille at være almindelige menneskers ytringer. Reelt kom mange kommentarer på DR og TV 2’s sociale medier fra folk tilknyttet partier og interessegrupper.

»Partierne prøvede at kuppe debatten på især Twitter,« siger Ulrik Haagerup.

DR var valgt at satse mest på Facebook. Det er der, de fleste danskere er.

»Twitter i Danmark er et mindre medie, som primært er for politikere, journalister - og fans af boybandet One Direction.«

I forbindelse med afstemningen 3. december 2015 har TV 2 besluttet at give folk, der arbejder for et parti eller en organisation, lige så stor ret til at komme til orde som alle andre.

»Det er ikke forbudt at være politisk engageret. Men hvis vi har dem inde i debatten, skal vi varedeklarere dem og fortælle, hvem de er. Hvis vi er i tvivl om, hvem de er, kan vi vælge at lade være med at bruge indlægget. På den anden side kan vi ikke vide, hvem alle er,« siger hun.

DR spørger flere

Ved kommunalvalget i 2013 lavede DR en exitpoll, der skød helt ved siden af. Exitpollen blev bragt, før valgstederne lukkede, og viste – fejlagtigt – at Socialdemokraterne havde lidt et stort valgnederlag. Denne gang venter DR med at komme med exitpoll, indtil det sidste valgsted er lukket.

»Når det gælder exitpolls, har vi jo en historik,« som Ulrik Haagerup udtrykker det.

For de øvrige meningsmålinger hæver DR antallet af danskere, der bliver spurgt. I den første meningsmåling bliver 2.500 spurgt og i de efterfølgende 2.000

»Vi har hævet antallet, vi spørger, for at mindske usikkerheden,« siger Ulrik Haagerup.

Men der vil fortsat være usikkerhed, siger han.

»Og den skal vi formidle.«

Exitpolls er en hemmelighed

TV 2 er meget tilbageholdende med at fortælle om meningsmålinger.

»Det fortæller vi først om til sidst,« siger Ulla Pors.

Omkring antallet af adspurgte siger hun, at det er en svær opgave for meningsmålerne, »fordi du ikke har noget at vægte det op imod.«

Vil I bruge exitpolls, før valgstederne lukker?

»Det vil vi også først fortælle om til sidst,« fortæller Ulla Pors.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12