Her er de nominerede til FUJ-priserne 2013

I år er der kun nomineret en enkelt tv-produktion til FUJ-priserne, ligesom der også kun er en nomineret i radio-kategorien. Thomas G. Svaneborg skal kæmpe mod sig selv i bog-kategorien, hvor han er nomineret to gange. Opdateret klokken 13.38 med kommentarer fra jury-formand Christian Jensen
31.10.2013 · 12:05

Juryen hos Foreningen for Undersøgende Journalistik har nu besluttet sig for, hvilke produktioner der skal kæmpe om FUJ-priserne d. 16. november, når Graverdagen finder sted i DR Byen. 

I alt 41 projekter blev indstillet til priserne, men nu er der kun 12 nominerede tilbage. Bemærkelsesværdigt er det, at der kun er nomineret en enkelt produktion i både radio og tv. Det betyder dog ikke, at de er sikret sejren. Thomas G. Svaneborg er nomineret to gange i bog-kategorien og skal således kæmpe mod sig selv.

Formanden for juryen i år er Christian Jensen, chefredaktør på Information. Han synes ikke, at det er så underligt, at der er så få nominerede i radio og tv.

»Der var ikke ret mange projekter i de to kategorier, der blev indstillet. Man kan bare håbe, at der er flere projekter i de to kategorier, der bliver indstillet næste år,« siger Christian Jensen, der er imponeret over niveauet i år.

»Niveauet for undersøgende journalistik i dag er, bedømt på de indstillede, rigtig højt. De nominerede repræsenterer på hver deres måde en undersøgende journalistik, der er båret af tung og dyb research. Det er nogle sværvægtsprojekter,« siger han. 

De resterende i juryen, der skal udvælge vinderne, er: Kaare Gotfredsen (TV 2), Karen Bro (Ekstra Bladet), Kim Hundevadt (JP Politikens Forlag), Mark Ørsten (RUC) og Bo Elkjær (DR).

Du kan læse juryens begrundelser på FUJ.dk.

De nominerede til FUJ-priserne 2013 er: 

Tv: 

  • Fra Vesterbro til Sandholm - af Kaare Gotfredsen, Lasse Ravnø og Jonatan Placing, TV 2 

Radio: 

  • Psykiateren fra Hobro - af Astrid Fischer og Laurits Nansen, P1 Dokumentar 

Bog: 

  • Operation Mermaid - af Thomas G. Svaneborg, JP Politikens Forlag 
  • Andre folks penge - af Thomas G. Svaneborg og Niels Sandøe, JP Politikens Forlag 

Web: 

  • Kerteminde-sagen - af Lars Halskov, John Hansen, Maja Mach, Peter Hove Olsen og Maria Rosenvang Mathiesen, Politiken.dk
  • Helte har også krav på sikkerhed - af Rikke Dyrberg og Klaus Lange, Avisen.dk 

Magasin:  

  • De frivilligt hjemvendte - af Anne Lea Landsted, Amnesty 
  • Bagmændene bag løndumping - af Klaus Buster Jensen og Anders Svendsen, Fagbladet 3F 

Avis:  

  • Dansk agent i al-Qaeda - af Orla Borg, Morten Pihl og Carsten Ellegaard, Jyllands-Posten

  • Skat sætter jagten ind - af Jesper Høberg, Jyllands Posten

  • Doping - af Christian Heide-Jørgensen og Jeppe Laursen Brock, Politiken

  • Misoprostol-babyerne - af Kasper Krogh og Morten Birkedal Frich, Berlingske

Opdateret klokken 13.38 med kommentarer fra jury-formand Christian Jensen 

Kommentar

31/10/2013 - 12:15

Henrik Kaufholz

Der er stadig ledige pladser - meld jer til på www.fuj.dk

05/11/2013 - 20:10

Michael Sprogøe

Christian Heide-Jørgensen og Jeppe Laursen Brock er nomineret? Men ikke 7. b for deres avis i skolens projektuge? Sagt med andre ord, Christian Heide-Jørgensen og Jeppe Laursen Brock står bag noget af årets dårligste journalistik. Deres artikler er subjektive, forudindtaget og til dels fuld af løgn. Stik i mod journalistikkens ånd. Hvem skal man spørge pænt for at få dem af-nomineret?

Seneste nyheder

22.03.2017 · 15:20

Mød din kandidat: Per Roholt

Maria Brus Pedersen
22.03.2017 · 14:06

Dagbladet, VG og NRK vil stoppe fake news

Andreas Marckmann Andreassen
22.03.2017 · 12:36

DR trækker program, hvor værter røg hash og spiste svampe

Andreas Marckmann Andreassen

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Socialforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 23.03

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kommunikationskonsulent

DIF
Ansøgningsfrist: 24.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03