Her er årets publikumsfoto fra Roskilde Festival

Festivalgæsterne til årets Roskilde Festival kan andet end at feste og hoppe foran Orange Scene. De kan også tage fotos. Det viser konkurrencen om årets publikumfoto, hvor vinderen netop er kåret. (opdateret)
03.08.2010 · 11:53

Festivalgæsterne til årets Roskilde Festival kan andet end at feste og hoppe foran Orange Scene. De kan også tage fotos. Det viser konkurrencen om årets publikumfoto, hvor vinderen netop er kåret. (opdateret)

Årets billedfangst tæller op mod 800 billeder, og ifølge festivalen har det været "en stor fornøjelse" at se dem alle igennem.

Det har til gengæld været svæt at plukke et enkelt motiv ud som det allerbedste. Derfor har Roskilde Festival i år været tvunget til at vælge hele to vindere - Ivan Riordan Boll og Christoffer Rosenfeldt.

Begge har de rettet kameralinsen mod livet på campingpladsen, men det er til gengæld nok også det eneste, de har til fælles.

Ivan Boll har således fanget to gæve gutter, som er friskt på vej mod vandet med en gummibåd. Og ifølge dommerkomiteen udstråler passagerens triumferende fingre mod himlen "den dér herlige energi, der er Roskilde Festival".

Vinderbilledet fra Christoffer Rosenfeldt tager derimod afsæt i et besøg i en campinglejr med en karneval-lignende - men ganske Roskilde-ficeret - aktivitet: Man kaster en fem-krone efter et glas på toppen af en pyramide af ølkrus. Rammer man, så får man glaset og alle de penge, der i forvejen er i det. "Mor- og galskaben trodser de truende skyer, og igen har vi fat i en unik bid af Roskilde Festival," forklarer dommerkomiteen.

Selv fortæller Christoffer Rosenfeldt til Journalisten.dk, at billedet lidt blev til ved en tilfældighed: Han var således i færd med at finde sin bror på campingpladsen, og da han vandrede rundt så han situationen - og skød løs.

Fyrene på billedet spurgte Christoffer, om han ikke selv havde lyst til at forsøge sig i konkurrencen om at få en fem-krone i glasset. Han prøvede og allerede i anden runde ramte han.

"Jeg arbejder som bartender, så jeg har allerede en del erfaring ud i at kaste med mønter," fortæller Christoffer Rosenfeldt.

Selv om han har vundet publikumsprisen for billedet, som kan ses her på siden, så ville han dog have ønsket, at han kunne have taget endnu et foto af den stemning, som opstod, netop i det øjeblik, hvor han selv ramte plet og fik fem-kronen i ølglasset.

"Der var en helt fantastisk elekstrisk stemning i luften den dag. De dramatiske skyer på himlen forstærkede hele den surrealistiske oplevelse," siger han.

Roskilde Festival har samlet de bedste publikumsfotos i et galleri, som kan ses her.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11