Henrik Kaufholz får Carsten Nielsen-legatet

Politiken-journalist Henrik Kaufholz modtog onsdag aften DJ's hæderspris Carsten Nielsen-legatet ved Fagligt Forum
  • Sif Meincke
    Henrik Kaufholz modtager prisen på podiet ved Fagligt Forum.
23.04.2014 · 19:23

De fleste kender ham som læsernes redaktør på Politiken og tidligere Tyskland-korrespondent. Men det er først og fremmest for sit internationale journalistfaglige engagement, at Henrik Kaufholz onsdag aften modtog Carsten Nielsen legatet, som blev overrakt i forbindelse med Fagligt Forum.

»Journalisterne i Moldova, Hviderusland, Ukraine, Armenien og Aserbajdsjan kender årets prismodtager lige så godt, som vi gør – ja, jeg tror, de kender ham bedre. Det er nemlig der, han har udført et enestående frivilligt internationalt arbejde,« fortalte DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård i sin tale ved prisoverrækkelsen.

Henrik Kaufholz har igennem mange år ydet rådgivning til journalister i Østeuropa og i særdeleshed det journalistiske netværk Scoop, som for nyligt stod bag et regulært scoop, da de efter den ukrainske præsident Yanukovychs fald etablerede et åbenhedsprojekt, som blandt andet gik ud på at bjerge dokumenter, som det tidligere styre havde kastet i en sø – de såkaldte Yanukovych leaks.

Blicher Bjerregård nævnte dog også Kaufholz’ indsats for den journalistisk etik som læsernes redaktør.

»Carsten Nielsen-legatet går i år til en person, hvor både journalistikken og det faglige har været centralt for vedkommendes arbejde. Journalistikken, der har bidraget til samfundsdebat og et hårdt og engageret arbejde, som i realiteten har været et unikt stykke fagligt arbejde, uden at prismodtageren har været specielt optaget af, at det har været fagligt. Men at arbejdet har været båret af solidaritet, har der vist ikke været tvivl om,« sagde Bjerregård.

Henrik Kaufholz takkede for prisen og fortalte om de mange projekter i forskellige lande, han er involverede i, som allerede har opnået mange opsigtsvækkende resultater og vundet mange priser.

Carsten Nielsen legatet består af en bronzeskulptur skabt af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen samt en check på 20.000 kroner. Legatet skal gå til et forbundsmedlem, der ”med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten, eller som har markeret sig ved en særlig faglig indsats.”

Carsten Nielsen var oprindelig formand for de københavnske journalister, og han var den drivende kraft i den samling af de tre forskellige journalistforbund, der i 1961 dannede Dansk Journalistforbund. Carsten Nielsen blev DJ's første formand.

Bestyrelsen for legatet, der har udpeget vinderen, består af Julie Rosenkilde Nielsen, Lykke Wiborg Christiansen, Lars Lindskov, Pernille MacDalland og Mogens Blicher Bjerregård.

 

Kommentar

24/04/2014 - 15:14

Jens Nauntofte

Tillykke til Henrik, som desuden præsterede en flot indsats som korrespondent i Berlin for Politiken.

24/04/2014 - 17:09

Kate Bluhme

Kære Henrik -

Til lykke med den meget velfortjente pris. Jeg går, som tidligere vinklubmakker, ud fra, at du har fejret med lidt fornuftig drue!

24/04/2014 - 20:35

Stig Petersen

Meget velfortjent, Henrik. Du har virkelig gjort et uegennyttigt arbejde både internationalt og nationalt, gennem dit arbejde i Foreningen for Undersøgende Journalistik, som også er et forbillede for mange af kollegaerne i projekterne i det tidligere sovjet og østeuropa.

24/04/2014 - 23:54

Henning Kusk

Glæder mig på dine vegne. Tillykke Henrik

25/04/2014 - 08:45

Erik Svarre

Carsten Nielsen-legatet blev indstiftet til stor rædsel for den daværende Dj-ledelse. "Hvorfor skal vi hylde denne sangvinske herre"? Kaufholz opylder til fulde fundatsens præmisser for tildeling af prisen. Tillykke.

25/04/2014 - 13:07

Jes Rasmussen

Kære Henrik
Til lykke. Du favner bredt og ved så meget. Som kursusdeltager har jeg nydt godt af begge dele - samt af dit sympatiske væsen - i Ungarn, Serbien og København.

29/04/2014 - 16:51

Alex Frank Larsen

Selvfølgelig!

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12