Helle & Villy: Textbook Co-Branding
Co-Branding er som bekendt, når to parter former en alliance og dermed vinder terræn: 1+1=3. Marlboro/Ferrari, Danske bank/Det Kongelige Teater etc. At nogen i partiernes hovedkvarterer har læst Co-Brandingens bibel The Science of Alliance er tydeligt. De enkle læresætninger:
- Tal pænt om hinanden - hele tiden - også når du ikke bliver spurgt. Vis, at du er stolt over alliancen (her kunne V og K jo lære noget ...)
- Fokusér på det fælles, ikke forskellene (her kunne Margrethe Vestager lære noget. Hvorfor skal de radikale altid definere sig selv ved at understrege deres forbehold for ... alting)
- Lad enkeltaktører personficere alliancen (de klæ´r ret indlysende hinanden, Helle og Villy, kvinde og mand, København og Jylland)
- Vælg en alliancepartner, der kompletterer dig (Schlüter havde en hold. Nyrup havde et hold. Helle har i ret bemærkelsesværdig grad ikke haft noget ...)
- Klar, fælles mediestrategi - herunder med godt website...
Jeg vædder på, at det virker i den næste meningsmåling.










Re: Helle & Villy: Textbook Co-Branding
Kære Kristen Schultz Jørgensen,
At man ikke uden videre kan overføre markedsføringsstrategier til politik vidner den seneste Greens måling om. Målingen, der er indsamlet i ugen efter dit indlæg, sender Socialdemokraterne ned med knap tre procentpoint til et niveau under lavpunlktet ved valget i 2007.
Re: Helle & Villy: Textbook Co-Branding
Ja, du er jo i hvert fald den rette til at kunne udtale sig om Helle Thorning-Schmidts motiver.
Nuff said...
Re: Helle & Villy: Textbook Co-Branding
I S-SF's tilfælde er 1+1 lig med henholdsvis -5 og +10.
Det er næppe alliancens skyld, at SF er på springtur fremad i meningsmålingerne. Den har Villy klaret selv uden Helle.
Desuden modsiger du dig selv. Først roser du S-SF-alliancen. Dernæst ligger der en indirekte kritik af den: "(Schlüter havde en hold. Nyrup havde et hold. Helle har i ret bemærkelsesværdig grad ikke haft noget ...)"
Og jeg vil gerne vædde med dig om, at det IKKE virker i næste meningsmåling. Det har ikke virket ved tidligere fælles udspil, så hvad er egentlig anderledes nu?
Faktum er, at hvis det ikke havde været for Villy og SF alene, så ville VKO-blokken stadig ligger suverænt foran i meningsmålingerne.
Re: Helle & Villy: Textbook Co-Branding
Jeg vil ikke umiddelbart kaste mig ud i spekulationer gående på om det virker eller ej, eller om Villy ville have klaret det uden Helle. Mit ærinde her er blot ydmygst at henlede opmærksomheden på, at for S/SF-alliancen er selv en moderat tilbagegang til S lig med en sejr på vej til regeringsmagten så længe SF stormer frem. Fordi -5 + 10 nu en gang er lig med +5 til oppositionen.
Et interessant spørgsmål er om de gode venner vil kunne fastholde de brede smil og enigheden om at de går efter en socialdemokratisk ledet regering med deltagelse af ....osv. også i en situation, hvor SF kunne gå hen og komme i nærheden af at overhale Socialdemokraterne. Hvis SF udfordrer denne Socialdemokraternes grundforståelse af sig selv som den fødte leder af oppositionen eller bærer af regeringsmagten (afhængigt af om det er rød eller blå stue, der er ved fadet), så skal samarbejdet for alvor stå sin prøve.
Indsend kommentar