Har medierne skabt Trump?

USA’s massemedier er under hårdt angreb for med en historisk omfattende pressedækning at have frembragt et politisk monster: Donald Trump. Men det er ikke medierne, der har skabt Trump. Det er brugerne – og det vil også sige vælgerne, skriver Annegrethe Rasmussen
14.03.2016 · 09:56
Annegrethe Rasmussens billede
Annegrethe Rasmussen
Korrespondent
USA

En ting er sikkert: Amerika har aldrig helt set en politiker som Donald Trump. Og her tænker jeg ikke på indholdet af hans politikker, der i øvrigt fylder forbløffende lidt. For den fordomsfyldte og xenofobiske populisme, som The Donald repræsenterer, findes i rigt mål i andre lande, hvilket jeg og andre har skrevet om i månedsvis. Historisk minder han i stil og delvist i indhold mest om Mussolini. Men der er også nutidige paralleller. Som jeg skrev tilbage i oktober 2015, så spiller ”de katolske, konservative vindere af det nylige valg i Polen, den ungarske premierminister Viktor Orban, Sverigesdemokraterne, DF og republikanske Donald Trump (…) alle på det samme populistiske og nationalistiske klaver”.

Enestående dominans

Men der er specielt én evne, som alle politikere må misunde byggematadoren: Hans enestående evne til at dominere mediebilledet. Ingen anden nutidig politiker har formået at hypnotisere de amerikanske massemedier – især kabel-tv og netmedierne - på samme måde. Som CNN Money skrev i december 2015, så viser en optælling fra The Tyndall Report, at Donald Trumps valgkampagne i 2015 fik mere sendetid end hele den demokratiske valgkampagne til sammen. Og ikke nok med det, dækningen af Trumps kampagne tegnede sig ifølge Tyndall som gengivet af CNN alene for “over en fjerdedel af den samlede aften-nyhedsdækning på de tre broadcast tv-stationer NBC, CBS og ABC”.

Foretager man en sammenligning med Trumps nærmeste rival, senator Ted Cruz, for november 2015 – blot på de ’gamle’ broadcast-kanaler (tallene for kabel-tv forefindes ikke, men som en, der dagligt ser rigeligt med såvel CNN som FOX News og MSNBC, kan jeg skrive under på, at Trump også der fylder størstedelen af sendefladen), bliver forskellen nærmest parodisk:

Cruz blev dækket i syv minutter, mens Trump fik 234 minutter stillet til sin rådighed (tallene for Marco Rubio, Jeb Bush og Ben Carson var henholdsvis 22, 52 og 54 minutter). Der synes ingen tvivl om, som NBC News skrev allerede i juli 2015, ”medierne puster til flammerne” bag Trumps kampagne.

Rubio og Paul: Det er pressens skyld

Og det er naturligvis ikke noget, de andre kandidater har ladet gå upåagtet hen. Således beklagede det republikanske establishments falmende håb, senator Marco Rubio, sig højlydt forleden i CBS-programmet 'Face the Nation':

»Det er medierne, der har snydt vælgerne,« lød det fra Rubio, som gik så vidt som til at lufte en konspirationsteori, der groft sagt går ud på, at de liberale mainstream-medier med vilje har overdækket Trump, så de kan være sikre på, at han bliver valgt som Republikanernes kandidat, hvorefter Hillary Clinton »nemt kan vinde præsidentvalget«.

Rand Paul – den fejlslagne libertarianske republikanske kandidat - bemærkede for måneder tilbage til Fox News, at »vi nok også ville triumfere i meningsmålingerne, hvis vores kampagne fik tildelt gratis tv-tid i stil med blot lidt af den milliard dollar, som Donald Trump har fået stillet til rådighed«.

Og oven i de traditionelle medier kan man lægge de sociale. Facebook målte ifølge NBC, at Trump allerede i sensommeren 2015 havde haft over 6,4 millioner ”interaktioner” med sine følgere (målt som opdateringer, delinger, likes, og kommentarer). Den eneste kandidat, der slog det tal, var Hillary Clinton med lidt over 10 millioner. Men ingen af de øvrige republikanske kandidater kom blot i nærheden af ejendomsmagnaten.

Et konservativt medieskabt monster

Utallige kommentatorer er enige med Rubio og Paul. F.eks. Paul Waldman, der er seniorskribent for The American Prospect – et liberalt (læs venstreorienteret) magasin – og som også lejlighedsvis blogger for The Washington Post. Som han skriver i magasinet The Week, der hver uge samler op på de bedste bidder fra den amerikanske presse, så “elsker vi Donald Trump i medierne. Selv når vi kritiserer ham – og man skal love for, at han har fået kritik af mediefolk over de seneste dage – så elsker vi ham alligevel. Der er bare et eller andet magisk over fyren”. Waldman mener også, at medierne har skabt Trump, og at han nu “ikke kan stoppes”.

Andre, som den stærkt venstreorienterede politiske redaktør for Slate Magazine, Jamelle Bouie,  bebrejder specifikt de “konservative medier” for at have skabt Trumps persona:

“Ejendomsmogulens racistiske og xenofobiske budskaber er intet andet end resultatet af en årelang kampagne om race fra de højreorienterede medier,” tordnede han for nylig.

Kommentator Sean Illing fra liberale Salon.com er enig: ”Trump er et produkt af en årelang kampagne fra især Fox News. De kan muligvis ikke lide det monster, de ser nu, men det er deres eget horror show, der har skabt ham.”

Trump: Alle elsker mig

The Donald er henrykt:

”Medierne elsker mig, vælgerne elsker mig, alle elsker mig,” lyder hans egen bedømmelse typisk ubeskedent.

Og ved et nyligt vælgermøde i Trump National Golf Club  en golfklub, Trump ejer i Jupiter, Florida – efter sejre i staterne Michigan og Mississippi, valgte førerhunden helt at droppe det politiske show efter få minutter. I stedet gjorde han lidt reklame for henholdsvis Trump Steaks, Trump Magazine, Trump Wine og Trump Water. Varer, som han var blevet drillet med under en debat med sine rivaler tidligere på ugen. Ingen anden mulig præsidentkandidat ville slippe afsted med den type opførsel, men igen så man, hvordan især tv-stationerne ikke kunne få nok af The Donalds lille gimmick.

Ingen forstår, hvordan man vikler medierne om deres lillefinger lige så godt, som Donald Trump gør. Han er mesterlig, lød bedømmelsen efterfølgende fra en af USA’s dygtigste medieanalytikere Jack Shafer i Politico i en artikel med titlen ”Sådan hypnotiserer Trump medierne”.

Shafer mener imidlertid samtidig, at de selvsamme medier har alle muligheder for at tage sig sammen og ”modstå de skinnende og fristende godbidder, som Trump frister os med”. Han foreslår, at pressen går langt mere til stålet og afkræver kandidaten svar på politiske spørgsmål frem for at lade sig imponere af ”fraser og provokationer. Det er fortsat i mediernes magt at afsløre en nihilistisk og bedragerisk kampagne”, konkluderer han.

Når kritiske journalister går til stålet uden effekt

Men det er nu ikke så enkelt som så. Medierne har i ugevis sat deres mest erfarne, skarpeste og mest vedholdende journalister til netop det. Mest omtalt var nok Jake Tappers krydsild med Trump om dennes holdning til den tidligere KKK-leder David Duke, der har anbefalet folk at stemme på Trump. Tapper er ikke hvem som helst. Han er CNN's Chief Washington Correspondent og studievært for udsendelserne 'The Lead with Jake Tapper' og 'State of the Union'. Ingen af disse er søndagsskoleudsendelser, og Tapper er både fagligt dygtig og med sikkerhed fuldkommen uimponeret af den tidligere realitystjerne. Som i øvrigt ikke lige fik sagt fra over for KKK-lederen Dukes anbefaling. Efterfølgende regnede fordømmelserne da også formelig ned over Trump, fra det politiske parnas i Washington, og fra alle medier.

Men – og her kommer den fatale mellemregning, der skyder Shafer (og alle andre velmenende kommentatorer af samme slags) ned: Trumps vælgere viste sig at være tordnende ligeglade. Opbakningen til højre-populisten aftog ikke. Trods fordømmelser fra hele det politiske USA. Og han trak naturligvis også som altid klik/stemmer/seere/lyttere alligevel. Eller snarere netop, fordi episoden var unik.

Det er demokratiet, stupid!

Man kan mene, at vi blot ser det gode gamle slogan demonstreret i fuldt flor, om at “al omtale er bedre end ingen omtale”.

Eller man kan konkludere, som Jeff Spross gør det. Han er journalist ved theweek.com og understregede i en artikel i forrige uge, at Trump “ikke er skabt af medierne, men af mediemarkedet, det vil sige brugerne”.

Spross nævner et par interessante eksempler. Et af dem fortjener at blive nævnt, fra online-magasinet Vox. Her brugte man 13 procent af pladsen på Trump i februar måned. En pæn portion i sig selv. Men når magasinet herefter målte på antallet af klik, det ubønhørlige læsertal med andre ord, så var resultatet imponerende 26 procent. Med andre ord tegnede Trump og hans kampagne sig alene for over en fjerdedel af Vox’ læsertal den måned.

Som nybagt chefredaktør for et onlinemedie kan jeg kun sige, at hvis vi i ledelsen fandt ud af, at et enkelt emne trak en fjerdedel af alle vores klik og læsere, ville vi nok også tilskynde vores skribenter til at kigge lidt nærmere på netop det. Ikke nødvendigvis positivt – det kunne netop også være en anledning til at være ekstra kritisk. Men fristelsen til at bruge (endnu) flere ressourcer på netop dette tilsyneladende endeløst populære område er mere end nem at forstå. Det er fuldkommen logisk i et mediemarked, der er præget af benhård konkurrence og knappe ressourcer. Som Spross også skriver: ”Det er et supergodt eksempel på, hvorfor kapitalismen er et effektivt redskab i vores samfund. Man kan da godt bede medierne om at prioritere det gode frem for profitten, men det er det samme som at bede dem om at begå økonomisk selvmord.”

Man kunne også sige det endnu kortere med en omskrivning af min gode ven og top-spindoktor James Carvilles berømte slogan fra 1990’erne: ”It’s the users, stupid.”  Så længe borgerne/vælgerne/læserne/lytterne/seerne ikke kan få nok af Trump, vil mediernes besættelse ikke stilne af.

Medierne er med andre ord ikke ansvarlige for skabelsen af noget monster. Det er vi selv. I et demokrati er det vel i øvrigt også både ret og rimeligt.

Kommentar

14/03/2016 - 14:14

Christian Vangsø Bentsen

Så du anerkender altså at et relativt afgørende publicistisk parameter består i hvad folk klikker på.

Så hvis POV udgav artikler hvor der stod "sex" i rubrikken og disse artikler scorede massivt mange kliks så ville i beskæftige jer med stofområdet "sex" markant mere end andre emner.

Fair nok MEN så så er det jo ikke brugerne/borgerne/vælgerne der determinerer journalistikken men derimod antallet af klik.

Det ville derfor være mere ærligt om du sagde at "moderne redaktioner publicerer artikler ud fra hvilke dagsordener der giver reklameindtægter/læsere og ikke som mange mediebrugere ellers troede ud fra publiceringsværdige nyheder".

Cherio

C :-)

14/03/2016 - 16:46

Poul Thøis Madsen

Jeg skal da love for, at der nu er referencer og henvisninger, så det næsten kvæler indholdet. Brændt barn skyr ilden, men det er nu tankevækkende. Og måske var mere tænkning på egen hånd at foretrække. Men det er nok ikke let at gøre sine egne tanker om et så fortrampet fænomen som Trump.

17/03/2016 - 11:12

Cathrine Gyldensted

Kære Annegrethe, du har naturligvis en pointe i, at vælgerne, folket er med til at skabe Trump. Men vi har alle en påvirkende rolle. Også medierne. At påstå andet, giver, helt fredsommeligt sagt - ikke mening. Som du skriver, har vi alle et valg ifht til hvad vi giver vægt, hvad vi vinkler på, hvad vi forstørrer. - Så medierne er en del af en kæde, som er med til OGSÅ at skabe Trump. Det er ikke kun et spørgsmål om vores mening om dette - det er målbart. Du kan måle mediernes påvirkning. Du kan måle vælgerne påvirkning. Der er et før og efter. Vi er alle elementer i sammenspillet. Spørgsmålet er, som Rubio sagde: Vil medierne gp et skridt tilbage og reflektere over deres rolle? Jeg synes de/vi skulle. For det gør os klogere og journalistikken bedre. Venligst, Cathrine Gyldensted

21/03/2016 - 09:58

Steen Ole Rasmussen

Der er sat Trum(p)f på noget stort med denne mange-milliardærs fremtoning på firmamentet. Donald er alt andet end en intetsigende “and”. Fordøjelsen af ham, spørgsmål om skyld og uskyld i forhold til det at være skaber af fænomenet, falder medarbejderne her i den lille andedam for brystet, som det “kroniske opgør om at stå på den rigtige side af distinktionen mellem skyldig og uskyldsren”.

Den kun alt for punktvise vederhæftighed kan undskyldes med markedsvilkårene, og det er befriende, at en af dem, der absolut ikke formår at hæve sig op til den ultimative grad kronisk uskyld, her får lov til at plædere for standens absolutte uskyld. Det afslører sig vidunderligt klart, som den perfekte performative selvnegerende intention om renselse, når en falden får lov at slå et slag for hele standens renhed. Det sker med mange isoleret set overbevisende referencer til selv samme. Men, og det er så her, at det for det moderne samfund så aldeles konstruktive bidrag til selvkritik kommer ind, “den selektive omgang med referencerne, afslører ikke kun de referencer, som sættes ind i teksten, med det formål at fange og binde mediebrugeren (her skaberen af indholdet i mediefladen), men også selektiviteten bag valget af referencer”. Den konstruktive kritik må, som Gyldensted ved af profession, kunne tilvejebringe løsningen på et problem, ellers så er det alt for negativt at bringe den.

Alternativet til det manifeste niveau af referencer, er alle de latente! Der er altså frit valg på alle hylder. Det, som er karakteristisk for vores oplysningsarbejde, åbner for uanede kanaler af løsninger.

Erklæringerne om at ville det positive, det rene, det konstruktive turde næsten være overflødige. En principiel, dvs. kontrafaktisk og ideel position, kan med lethed og uden at referere til fakta, konkret erfaring, fastslå, at ethvert udsagn er bundet til fordringen om at blive taget for gode varer! Det er nemlig sådan, at hvis ikke intentionen om at ville det sande, det gode og retfærdige ikke ligger implicit i fremføringen af udsagnet, så annulleres virkningen, virkemidlet, udsagnet allerede i sit udgangspunkt.

Anne Grethe vil det rigtige. Men det virker ikke for hende.

Standen bryder sig ikke om Donald, og, for at vende tilbage til udgangspunktet, han er selve det inkarnerede udtryk for “den store fortællings afslutning”.

Han er det inkarnerede udtryk for den amerikanske drøm, skabt på fortællingen om, at hvad der er godt for den ene, uanset hvor rig og magtfuld denne måtte være blevet på markedets vilkår, så er det, der er godt for denne, godt for alle andre. Garantien for dette ligge i markedets lov.

Dansk journalist- og økonomforbund, djøf, er vel om noget det inkarnerede udtryk for denne store fortælling, tilbedelsen af den, det institutionaliserede forsvar for selv samme ideologi. Problemet er derfor ekstremt stort for de troende, når dette levende paradoks afslører hvad det er, som man tror på. Han siger alt og det modsatte hele tiden, men er dog skabt af markedet, troens genstand.

Det er ganske enkelt ikke godt.
Nu kan man ikke sætte links ind her i tråden. Derfor må jeg igen referere til min gud, google, når jeg refererer til mig selv.
Søg på “google er gud”
“mediernes kroniske udskyld”
“Donald Trumps løgne afslører den herskende ordens manipulation”

30/03/2016 - 10:07

Kim Serup

Var hun ikke blevet fyret? Hvorfor optræder hun stadig i mit fagblad?

31/03/2016 - 13:35

Søren Hansen

Jeg er ikke Trump-tilhænger (han er en opportunistisk spradebasse) - men det er lige før, jeg bliver det, når jeg læser danske journalisters maniske dæmonisering af ham. Senest er han i Berlingske slået i hartkorn med terrorister og mordere.

Forklaringen på Trumps succes er indlysende: Han er den eneste kanditat, der trodser tidens politisk korrekte meningstyranni - og overhovedet adresserer de problemer, der optager befolkningen (fx. islamisme, migration, outsourcing). Desværre med lovlig letkøbte løsninger - men jo ikke mere letkøbt end at lade som om, problemerne nok går væk, hvis vi holder op med at tale om dem.

Seneste nyheder

10.12.2016 · 11:31

"Jeg synes det er godt, at medarbejderne beder om en forklaring"

Andreas Marckmann Andreassen
09.12.2016 · 13:48

Christian Jensen bakker op - medarbejderne skal have svar

Andreas Marckmann Andreassen
09.12.2016 · 13:19

Mistrati i spidsen for produktionsselskab

Jakob Albrecht
09.12.2016 · 12:49

Advarer mod lokationslogning

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Socialmedie-journalist til HK/Privat

HK Privat
Ansøgningsfrist: 20.12

Chefredaktør til Ugeskrift for Læger

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 03.01

PROMOTION PRODUCER TIL TV 2 MARKETING

TV 2
Ansøgningsfrist: 19.12

To chefer til DR Livsstil i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 04.01

Erfaren reporter til TV 2 | ØSTJYLLAND

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 15.12

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 02.01

Social Media Manager

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 02.01

Dedikeret taleskriver til Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 02.01

COPENHAGEN TV FESTIVAL SØGER REDAKTØR

Producentforeningen
Ansøgningsfrist: 19.12

DIGITAL PRODUCER

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

TV-JOURNALISTER/VÆRT

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Social- og sundhedsreporter til Fagbladet FOA

FOA
Ansøgningsfrist: 04.01

Pressechef til Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist til Avisen.dk/Ugebrevet A4

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Redaktør for sociale medier på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 15.12

Digital Community Manager og Digital Community Manager Assistent

MakeItBee Production
Ansøgningsfrist: 12.12

Visuel teamleder til dr.dk

DR
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 13.12