»Google skal ikke være en livstids-straffeattest«

Fyens Stiftstidende fjerner gamle artikler fra nettet, hvis de står i vejen for kildernes resocialisering. DR arbejder på faste regler, men andre medier er mere skeptiske. Sletning af artikler bør være del af de presseetiske regler, mener mediejurist Oluf Jørgensen.
14.02.2012 · 09:20

Fyens Stiftstidende fjerner gamle artikler fra nettet, hvis de står i vejen for kildernes resocialisering. DR arbejder på faste regler, men andre medier er mere skeptiske. Sletning af artikler bør være del af de presseetiske regler, mener mediejurist Oluf Jørgensen.

Åbenhjertige interviews med casepersoner, retsreportager med kriminelle og skarpt skårne nyhedsartikler. Tidligere kunne folk optræde i avisen, uden at det blev husket i al evighed.

I dag bliver historierne liggende på nettet, og de dukker op, når arbejdsgivere, kolleger og samarbejdspartnere søger på kilernes navn. Men selv om historierne forringer kildernes mulighed for at lægge fortiden bag sig, kan de ikke kræve at få dem fjernet.

Det eneste, de kan gøre, er at appellere til redaktørernes gode hjerter. Og det er ikke godt nok, mener en af pionererne inden for netjournalistik i Danmark, den tidligere DONA-formand og blogger på journalisten.dk Ernst Poulsen.

»Vi mangler etiske regler. Det er ikke nok, at hver redaktør gør, som han vil.«

Han siger i det nye nummer af Journalisten, at problemet har været kendt i 5-10 år, men man har kun diskuteret det overfladisk i branchen.

»I gamle dage blev kritiske artikler i papiravisen glemt efter nogen tid. I dag bliver historien liggende på nettet for evigt.«

Ifølge mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole burde man overveje at lade retten til at blive slettet indgå i den kommende tids arbejde med nye presseetiske regler.

»Det er da et presseetisk problem, som man skal forholde sig til. For eksempel at klagefristen i dag kun er på fire uger.«

Det forslag tilslutter redaktionschef for web og debat på Information Nikolai Thyssen sig. Han ved bare ikke lige, hvordan man formulerer reglerne.

»De historier, folk kommer med, er alligevel alt for forskellige til, at reglerne kan dække det hele,« siger han.

Information behandler hver uge omkring fem henvendelser fra kilder, mens Berlingske får en om ugen og DR fem-ti om året. Henvendelserne kan handle om alt fra tidligere casepersoner, der har fortalt om migræne og overvægt, til kriminelle, der er blevet nævnt ved navn, da de fik en dom. Selv succeshistorier kan nogle gange skabe problemerne for kilderne.

»De fornægter ikke deres fortid, men har svært ved at komme videre, fordi de hele tiden bliver mindet om det,« siger Jan Kristensen, chefredaktør på Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende afindekserer artikler med gamle domsafsigelser, hvis dommen er afsonet for mindst et år siden.

»Google skal ikke være en livstids-straffeattest, og vi ønsker ikke at stå i vejen for folks resocialisering,« siger Jan Kristensen, der også er medlem af Pressenævnet.

Han fjerner kun artikler, hvis kilderne selv henvender sig, og det sker cirka hver 14. dag. De ligger dog stadig i Infomedia og avisens webarkiv for betalende abonnenter.

På Midtjyllands Avis siger chefredaktør Steffen Lange:

»Hvis en ung mand ønsker, at vi fjerner en gammel nyhed om en voldsdom på grund af ballade i nattelivet, plejer jeg at sige: "Det skulle du have tænkt på før".«

Det særlige ved artikler på nettet, der skader folks omdømme, er, at de presseetisk ofte var helt i orden, da de blev bragt.

»Men alligevel kan det længe efter sagtens føles uretfærdigt for den pågældende person, fordi en bestemt vinkel eller webartikel bliver ved med at dukke op, når man søger på navnet. Og nogle gange giver det ikke et retvisende billede af den pågældendes sag,« siger seernes og lytternes redaktør i DR, Jacob Mollerup.

Ingen af de medier, Journalisten har talt med, lader politikere, professionelle kilder, virksomheder eller organisationer pynte på deres fortid. For andre typer kilder er udgangspunktet, at intet kan fjernes. Hvorpå redaktøren lytter til "offeret".

Jørn Broch, chefredaktør, JydskeVestkysten:
»Det, vi publicerer, står vi ved,« fastslår han på den ene side - og derpå opfølgningen:
»Så der skal meget vægtige argumenter på banen. Jeg skal overbevises.«

Tv2.dk har ikke rigide regler, siger redaktør Peter Møller.
»Vi drøfter fra gang til gang og træffer beslutning efter, om artiklen er unødigt krænkende, og hvilken type kilde der er tale om.«

Seernes og lytternes redaktør, Jacob Mollerup, forklarer, at DR's programetiske udvalg er i gang med at undersøge muligheden for at lave faste regler for såkaldt afindeksering, så artiklerne bliver usynlige for Google.

Frygten i huset er, at det vil give en ny klagestrøm.
»Fordelen er, at man på en praktisk måde kan afhjælpe et problem - men uden at man ændrer noget som helst på artiklerne eller på arkivet,« siger Jacob Mollerup om forslaget, som udvalget diskuterer sidst i februar.

I dag ranker Google populært sagt historier efter antal klik og links. Det betyder, at en flere år gammel historie med mange klik ligger højere end en nyere. Men ifølge Ernst Poulsen er det teknisk muligt at indbygge en automatik, så emneord ikke nødvendigvis dukker op i 5-10 år gamle artikler.
»Dermed kan man godt omtale en person på ny, uden at meget gamle sager, som reelt er irrelevante i dag, dukker op,« siger han.

Se Journalistens regler for ændring og rettelser i gamle artikler her.

Læs mere i det nye nummer af Journalisten, der udkommer onsdag. Artiklen bliver ikke bragt i netudgaven af bladet, men kun i den trykte udgave, for at skåne casepersonerne for Google.

Kommentar

14/02/2012 - 10:01

Henrik Moltke

Det er en glidebane fuld af paradokser. Tænk jer godt og længe om, please - Danmark skal ikke være mere e-uland end det i forvejen er. http://www.stanfordlawreview.org/online/privacy-paradox/right-to-be-forgotten

14/02/2012 - 10:08

Niels Riis Ebbesen

Det er bestemt ikke rimeligt, at de digitale medier og Google samarbejder om, at stemple personer for livstid. Det er jo rent faktisk en form digital brændemærkning, af personer, som på et eller andet tidspunkt har været en tur gennem mediemøllen.

Men lige som man kan gå på biblioteket og læse i de gamle aviser, der er blevet gemt på microfilm, så bør det naturligvis også være sådan, at man i fremtiden kan gå 10-20 eller 50 år tilbage og læse, hvad der stod om en bestemt begivenhed i de digitale nyhedsmedier.

Man kunne løse problemet på en meget enkel måde, ved at de digitale medier spærrer for Googles og andre søgemaskiners mulighed for, at indeksere artikler der er mere end tre eller fem år gamle, og så kunne de digitale medier hver især lave deres egen søgefunktion, hvor man primært skal kunne søge efter alle de artikler der blev publiceret på en bestemt dato, eller i en given tidsperiode.

MVH - Niels Riis Ebbesen 

14/02/2012 - 10:38

Chris Alban Hansen

Det kan ligne en umulig opgave at få sit navn slettet i Google. Prøv for eksempel at tjekke denne søgning:

https://www.google.com/search?ie=UTF-8&q=peter+lundin

Et eller andet sted lever vi i en anden tid, og retten til at blive glemt må overvejes både af dem, der gør noget dumt og får sit navn i nyhederne. Men selvfølgelig også ude på redaktionerne i forhold til, hvordan man formulerer sit indhold.

Jeg er principielt ikke tilhænger af, at nyheder bliver slettet, blot fordi de er gamle.

På den anden side må nyhedssiderne også være fair, når en person henvender sig.

Foruden dét at slette artiklerne kan man vælge at gøre to andre ting: 1) Enten lægger man et "noindex" tag ind i HTML-outputtet. 2) Eller også går man ind og erstatter "Peter Lundin" med "manden" i artiklerne, hvilket jo er muligt i en digital verden. Her er ingen tryksværte.

Men igen... Med alle de onlinemedier i Danmark, der også udgiver nyheder fra bureauer, bloggerne og alle øvrige steder, hvor nyheder bliver delt og omtalt, er det nærmest en umulig opgave at få slettet sit navn og sin knap så stoltværdige fortid.

Google husker, når vi andre glemmer. Det må vi alle forsøge at indrette os efter.

14/02/2012 - 10:43

Henrik Moltke

Niels, måske skulle medierne bare tage sit ansvar alvorligt i stedet for flere misforståede maskinstormer-tiltag? Din idé ville skabe et helvede for alle der søger information.

14/02/2012 - 11:58

Mikael Nielsen

Måske folk bare skal lade være med at dumme sig?  Jeg håber da ikke at folk som Anders Breivik, Peter Lundin eller Marcel Lychau Hansen bare sådan glemmes...

Noget andet er, hvordan hulen har man tænkt sig at forhindre udenlandske sider i at fortsætte med at gemme artikler om dømte kriminelle fx? - de vil jo stadig dukke op på google eller andre fremtidige søgemaskinger. Og hvordan med bloggere? og andre private hjemmesider?

Håber ikke, at der kommer en eller anden hovsa-løsning, som viser sig at være mere ødelæggende for pressen, internettet og brugerne, end for de mordere og voldtægtsforbrydere, hvis navne og billeder optræder for altid i den store digitale hukommelse.

14/02/2012 - 13:26

Niels Riis Ebbesen

Hej Henrik, det helvede bliver vel ikke større end det er i dag, hvis man vil søge på det som aviserne skrev om en begivenhed, der foregik tilbage i 50'erne...

MVH Niels Riis Ebbesen 

14/02/2012 - 13:37

Poul Struve Nielsen

Fra arbejdet med socialt udsatte kender jeg mange, som er blevet interviewet eller fotograferet i en situation, som de helst vil glemme. Jeg kender eksempler på folk, der er kommet videre og ikke synes, det er sjovt at deres børn eller potentielle arbejdsgivere skal læse om en fortid med misbrug og småkriminalitet. Jeg kender også eksempler på folk, der åbenhjertigt har fortalt noget, som måske kan bruges af eks-partnere i en sag om forældremyndighed. Det er vigtigt for medierne at forstå og forholde sig til, at de er ude i en svær balanceakt mellem på den ene side at beskrive virkeligheden på godt og ondt - og tage menneskelige hensyn, så mennesker ikke for altid brændemærkes af handlinger, de senere fortryder. Angående den der med, at "det kunne de have tænkt på noget før," så husk på, at mennesker kan udvikle sig, at psykisk sygdom kan kureres, og at når man har taget sin straf, så har man faktisk brug en ny start for at komme videre og ikke falde tilbage.

14/02/2012 - 13:52

Niels Riis Ebbesen

Hej Michael, selvfølgelig skal vi ikke bare glemme alting, men på den anden side, så er der også en masse ting, som vi bør huske i al evighed.

Dine eksempler med Anders Breivik, Peter Lundin eller Marcel Lychau Hansen er uendlig dårlige i denne debat, for det er netop personer som har fået "monster-mærkaten" klistret på sig, og dem er der næppe nogen, som ønsker at beskytte dem mod, at de blive forfulgt af deres fortid..

Men tag f.eks. sagen med "jet-set dronningen", det er med vilje jeg ikke skriver hendes navn, hun blev endevendt i medierne for en rimelig banal og bagatelagtig narkosag, og jeg mener ikke det er rimeligt, at den i al evighed skal komme frem, hvis nogen googler hendes navn, for så er vi ude i en form for digital brændemærkning, der ikke er spor anderledes, end da man i middelalderen satte et brændemærke i panden på tyve og andre skarns folk.

MVH - Niels Riis Ebbesen 

14/02/2012 - 13:55

Niels Riis Ebbesen

Beklager meningsforstyrende fejl i første afsnit, der er smuttet et et "ikke", der skulle ha' stået:

Hej Michael, selvfølgelig skal vi ikke bare glemme alting, men på den anden side, så er der også en masse ting, som vi ikke bør huske i al evighed. 

MVH - Niels Riis Ebbesen 

14/02/2012 - 14:06

Nikolai Thyssen

Henrik, jeg er  enig i at man skal passe  på. Men da Vivivane Reding fremlagde ideen om "retten til at blive glemt" på DDL-konferencen i München, sagde hun, at der ikke var tale om en "absolut rettighed". Og hvad var undtagelsen? Det eksempel hun nævnte var avisernes arkiv:

<cite>»There are cases where there is a legitimate and legally justified interest to keep data in a data base. The archives of a newspaper are a good example. It is clear that the right to be forgotten cannot amount to a right of the total erasure of history. Neither must the right to be forgotten take precedence over freedom of expression or freedom of the media.«</cite>

Pressefriheden trumfer ifølge Reding retten til at blive glemt.  Og netop derfior kunne man jo sige, at aviserne burde overveje hvordan de forvalter den frihed.

14/02/2012 - 15:07

Ernst Poulsen

Den dag jeg begyndte at overveje emnet, var nok den dag, jeg blev jeg ringet op af en mand, der pænt spurgte, om det var muligt at få slettet et link i noget af det undervisningsmateriale, jeg havde liggende på nettet.

Linket gik til en nyhedsomtale af nogle ting, han havde sagt for flere år siden, og som han udtrykte det: "Dengang havde jeg det ikke så (psykisk) godt. Nu har jeg fået det bedre og har fundet en kæreste. Men jeg vil blive ked af det, hvis svigermor begyndte at Google mig, og hvis det kom i vejen for brylluppet." Nu skulle jeg ikke bruge eksemplerne længere, og jeg ville alligevel have slettet det før eller siden. Så jeg slettede linket. Han takkede og var lidt gladere.

For mig var der ikke de store principper på spil. Havde han imidlertid spurgt mig som redaktør på et nyhedssite, havde jeg stået med et ægte dilemma.
Hvor vigtigt var det, at man kunne google sig frem til hans gamle udtalelser - vs. - hans mulighed for at starte forfra? Jeg kom i tvivl.

Det er i de konkrete eksempler, at vi kan få afprøvet vores nye virkelighed, og derfor ville jeg egentlig gerne linke til nogle af de case-stories, som Jakob Albrecht omtaler i en tilhørende artikel i Journalisten. Det kan jeg ikke.
De publiceres kun i papirudgaven og selv i "bladre"-udgaven (som kommer på nettet i morgen) er de fjernet. Jeg håber hovedparten af deltagerne i debatsporet modtager papirudgaven.
Men blot det, at det åbenbart har været nødvendigt at fjerne dem fra web-udgaven, viser vel noget om problemet.

Jeg er meget enig i Nicolai Thyssens formuleringer. Vi skal ikke gå på kompromis med mediernes ytringsfrihed.
Man behøver ikke at have læst meget Orwell, før man kan se de uhyggelige perspektiver i en fremtid, hvor magthavere eller folk med et stort advokat-budget, kan redigere i vores fælleshistoriske fortid.

Men går vi den modsatte vej, og slår fast, at når noget een gang er publiceret, så vil det aldrig blive ændret, har vi også låst os fast i en verden uden tilgivelse.

Før de digitale arkiver var udbredte, så rakte den fælles hukommelse - og dermed den fælles fordømmelse ikke så langt tilbage i tiden. Det gør den nu, og det jeg gerne så, var at vi som journalister bliver bevidste om to ting:

* Før vi genbruger gammelt snavs fundet på nettet, bør vi overveje om det virkeligt er relevant at inddrage oplysningerne igen. Er det stadigt relevant og fair oplysninger at bruge?

* Hvordan viser vi imødekommenhed over for folk, der har brug for at komme videre. Det er kompliceret stof, og jeg har ikke et bud på, hvordan retningslinjer kunne være for folk, som var ærlige i en case-historie, over for folk som fik sat deres udtalelser på spidsen, eller folk som dummede sig i mindre grad for 15 år siden.
(Det betyder ikke, at vi skal tage ansvaret for, om en søgemaskine har indekseret eller et andet medie har citeret. Men medierne har stor gennemslagskraft, og derfor kan medieomtale være umulig at hamle op med for privatpersoner, der har været en tur i "omtale-maskinen".)

Ligesom vi har etiske regler, der gør, at vi sætter navn på folk, der kun har fået en kort dom, så kunne vi overveje, om de presseetiske regler passer til en tid med digitale medier og digitale arkiver.

De presseetiske regler har denne passus:

B. Adfærd i strid med god presseskik
Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.


Hvordan fortolker vi den i forhold til de stadigt voksende mediearkiver?

 

14/02/2012 - 15:18

Gert K Nielsen

Jeg bemærker en uendelig lyst til journalistisk selvpineri - at problematisere og debattere hver eneste lille hjørne af mediernes virke med indlagt ekspert, der villigt stiller op og siger, at medierne må tage mere ansvar.

Er det virkelig vigtigt at blive glemt i offentligheden, så må folk tage navneforandring. Og sværere behøver det vel ikke at være? Det lægger tilmed ansvaret, hvor ansvaret skal ligge. 

'Retten til at blive glemt' - må jeg være fri. Internettet og søgninger er nok kommet for at blive. 

 

14/02/2012 - 19:04

Mikael Nielsen

Men stadig.. hvordan vil man forhindre udenlandske sider i at "huske" navne, detaljer og udtalelser? Jeg kan slet ikke se hvordan man ville skulle opretholde en lov eller regelsæt som gav folk lov til at blive slettet. For selvom en artikel er væk på Eb.dk, så kan den jo sagtens være tilgengælig på en server et andet sted i verden. 

14/02/2012 - 20:17

Niels Brügger

Diskussionen om en eventuel ret til at blive slettet på web er en interessant og meget principiel diskussion, som rører ved grundlaget for at tale om en offentlighed samt for mulighederne for i de følgende år at bedrive historieforskning, hvor web bruges som kilde. Det er således ikke helt korrekt, at en person, der før i tiden ikke var glad for sin optræden i en avis, kunne trøste sig med, at avisen dagen efter blev brugt til at pakke fisk ind med. Det gjorde alle aviserne heldigvis ikke, nogen af dem blev gemt i Statens Avissamling.

Grundlæggende må det gælde, at hvis noget én gang er bragt offentligt, så er det offentligt, uanset hvilket medie, det bringes i, og det vedbliver det med at være, uanset hvad der efterfølgende måtte ske, som kan få en person eller organisation til at fortyde tidligere udsagn. Alt andet vil være at forfalske allerede offentliggjorte kilder, og i og med stadig mere af vores samfunds kommunikation foregår via web, så vil man som historiker være meget dårligt stillet, hvis man 10 år senere ønsker en sag belyst ud fra fortidens kilder, som så måske er ændret på afgørende punkter. Ændring i allerede offentliggjorte kilder kendes tilbage i historien fra det tidligere Sovjet, hvor senere uønskede personer blev retoucheret væk fra fotografier.

Grundlæggende må folk tænke sig om, inden man udtaler sig i det offentlige rum - uanset om det er web eller ej -, og kun i de tilfælde, hvor et udsagn er bragt ulovligt, kan det komme på tale at slette det.

Endelig er tankegangen om at have krav på at få ting fjernet på web ude af trit med mangfoldigheden af aktører på web, hvor der i rigtig mange tilfælde ikke vil være nogen ansvarlig/ansvarshavende person at rette sin forespørgsel til - web er altså meget mere og andet end avislignende udgivelser.

15/02/2012 - 08:27

Steen Ole Rasmussen

SIGER ALT!

Journaliststandens hykleri op proklamerede bekymringer om etiske standarder skriger til himlen.

 Segmentets totalt afslørede mangel på evne til at orientere sig bare en lille bitte bitte smule kognitivt forpligtende, står her i artiklen og skriger på lidt opmærksomhed. Er der nogen der kan se det? Nej, det er der tilsyneladende ikke!

Journalister kan ikke se skoven for træer.

HVORDAN KAN DET VÆRE GOOGLES FORTJENESTE HVAD ANDRE GØR!

(Kære venner, det er jeres eget lort, i snakker om. Google laver ikke selv lortet!)

Hvis nu dem, der laver indholdet, kunne stå inde for det de skriver, så var der ikke noget problem.

Hvis ikke vi havde nogen hukommelse, så kunne vi heller ikke gå tingene efter, og afsløre dem i al deres patetiske elendighed og evindlige jagt på ein bischen høren-sagen.

Hvis ikke vi havde Google, var der rigtigt mange journalistiske elendigheder, som slet ikke kunne gåes efter. Fx Helle Thornings skattesag, der ret beset aldrig har været andet end journaliststandens kollektive karakterselvmord, opstået med forsøget på at begå karaktermord, justitsmord, på den nuværende statsminister med løgn, illegitime alliancer med magtens centre, VKO og spinmestre, italesættelse og blind tillid til mediebrugerens mangel på selvstændig dømmmekraft.

 Google er smerten i røven på den, der helst vil have at alt hvad der skrives er glemt lige så hurtigt, som det er skrevet. Google gør livet svært for den, der lever af mediesegmentets manglende hukommelse.

17/02/2012 - 17:31

Henrik Jørgensen

»Hvis en ung mand ønsker, at vi fjerner en gammel nyhed om en voldsdom på grund af ballade i nattelivet, plejer jeg at sige: "Det skulle du have tænkt på før".«

Jeg er nødt til at anholde denne udtalelse fra chefredaktør Steffen Lange fra Midtjyllands Avis.

Det er efter min bedste overbevisning enten udtryk for magtarrogance eller manglende refleksion over den skadevirkning, sådan omtale på internettet kan have lang tid efter forholdet er begået. Har man begået en dumhed, som oven i købet er strafbar, kan man forvente en domfældelse og en efterfølgende, tidsbegrænset plet på "straffeattesten", der i en årrække efterfølgende kan have vidtrækkende personlig betydning (også ift. jobs mv.). Så kan man naturligvis også forvente offentlig omtale, sålænge et medie skønner begivenheden væsentlig og interessant - men skal man helt ærligt forvente, at man til tid og evighed står omtalt som voldsforbryder, tidligere alkoholiker, transseksuel, el.lign. på internettet?

Medierne har lovgivningsmæssigt meget frie rammer, og der tages væsentlige hensyn til informations- og ytringsfriheden også, når disse sættes op imod andre grundlæggende rettigheder f.eks. privatlivsbeskyttelsen og hensynet til det enkelte individ. Men man må også overveje om de friere rammer måske også skyldes en utidssvarende lovgivning, som ikke har taget højde for internettet og netmediernes udbredelse. Som eksempel kan nævnes, at klagefristen til Pressenævnet er 1 måned fra, at fx en artikel er bragt. Det gav god mening dengang artiklen havde en kortere levetid i den offentlige hukommelse og ikke kun var en Googlesøgning væk. Et andet eksempel er lovgivningen om mediernes (off. tilgængelige) informationsdatabaser, der skulle gøre det muligt for journalister, historikere og andre, at foretage lette søgninger i historisk, journalistisk materiale, dog under behørig hensyntagen til privatlivsbeskyttelsen. Samme funktion findes nu, bare meget mere tilgængeligt og væsentligt dårligere beskyttet på internettet. 

Føromtalte lov tilsikrer f.eks. at informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om strafbare forhold mv., slettes når der er forløbet 3 år fra hændelsen, med mindre at en hensynsafvejning fører til, at der "består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden."

Har man ikke overvejet de fornuftige og rimelige regler, der er udtrykt i informationsdatabaseloven, i forhold til mediernes ageren på internettet? Hvorfor skal en offentlig eksponering, der opleves langt mere indgribende for den enkelte, være underlagt en privatlivsmæssigt meget svagere lovgivning?

Efter min ydmyge opfattelse er medierne nødt til at tage et større ansvar for det, de selv bringer og tilstadighed har liggende på deres hjemmesider. Det er langt fra tilstrækkeligt blot at undgå indeksering af diverse søgemaskiner.

Seneste nyheder

05.12.2016 · 14:55

EU kritiserer had på sociale medier

Jakob Albrecht
05.12.2016 · 11:29

K imod 5 procent beskæring af licensen

Jakob Albrecht
05.12.2016 · 09:54

Breitbart News opfordrer til boykot af Kelloggs

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Skarp og digitalt stærk journalist

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 13.12

DIGITAL PRODUCER

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

TV-JOURNALISTER/VÆRT

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Social- og sundhedsreporter til Fagbladet FOA

FOA
Ansøgningsfrist: 04.01

Pressechef til Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist til Avisen.dk/Ugebrevet A4

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Redaktør for sociale medier på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 15.12

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 15.12

Digital Community Manager og Digital Community Manager Assistent

MakeItBee Production
Ansøgningsfrist: 12.12

Visuel teamleder til dr.dk

DR
Ansøgningsfrist: 16.12

Journalist

CBS - Copenhagen Business School
Ansøgningsfrist: 13.12

Kommunikationskonsulent

Kolding Kommune
Ansøgningsfrist: 07.12

Nyhedssulten journalist til Christiansborg

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 09.12

Kommunikationsmedarbejder til Naturstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 07.12

Økonomi-reporter til landbrugets avis

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 09.12

Presse- og SoMe-konsulent til Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 08.12

Celebrityvagthund

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 09.12

KNR Radio søger to journalister

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 09.12