”Google er blevet vores kollektive bevidsthed. Derfor har vi et massivt problem”

Reportager fra både et USA-kritisk møde og et islamkritisk møde er blandt de 18 artikler fra Dagbladet Information, som Google har fjernet links til. Flere af de fjernede links vækker kritik fra avisens digitale chef, Martin Ingolf: ”Der er jo ingen demokratisk kontrol”
  • Sigrid Nygaard
    "Vi er jo nødt til at skrive om virkeligheden, som den var på det tidspunkt. Ellers giver vi et fuldstændig forkert billede af verden," siger Informations digitale chef Martin Ingolf.
04.10.2017 · 15:17

En artikel om tre unge drenge, der blev frikendt for gruppevoldtægt. Case-historier om psykiske syge, parterapi og overfølsomhed. En reportage fra et USA-kritisk debatmøde i Nordvest, København, og en anden reportage fra en islamkritisk kongres i Bruxelles. Og en hulens masse læserbreve.

Det er en blandet landhandel af artikler og indlæg, som Google har gjort det sværere at finde på information.dk. Siden 2014 har Google orienteret Dagbladet Information om 18 tilfælde, hvor et link er blevet fjernet fra søgemaskinen.

Google har i alt fjernet over 9.000 søgeresultater alene i Danmark og over 800.000 søgeresultater i hele Europa. Nogle af de links, som Google fjerner, er artikler i danske medier. Men hverken læsere eller medier får at vide hvorfor.

Journalisten har de seneste uger sat fokus på ”retten til at blive glemt”. Du kan læse hele serien på journalisten.dk/glemt. I dag er turen kommet til Dagbladet Information, som altså har fået fjernet 18 artikler og indlæg af Google.

”Der er jo ingen demokratisk kontrol med de beslutninger, som Google træffer. Vi aner ikke, hvorfor de har fjernet de her artikler. Det er et problem, når Google i dag er kritisk infrastruktur i vores samfund,” siger digital redaktionschef på Information Martin Ingolf.

Google fjerner søgeresultaterne, fordi EU-lovgivningen pålægger søgemaskiner at behandle klager fra EU-borgere. Enhver borger kan bede om at få fjernet søgeresultater, som betragtes som irrelevante, forældede eller skadelige.

Du kan se en flowchart, som forklarer, hvordan man bliver glemt, her.

Reportage fra islamkritisk møde

En af de artikler, som Google har fjernet, er en reportage fra 1998, hvor Information besøgte det islamkritiske belgiske parti Vlaams Bloks kongres i Bruxelles.

Martin Ingolf har ikke lyst til at gisne om, hvem der måtte have klaget over artiklen. Men han kan ikke se noget, som berettiger, at artiklen skulle fjernes fra Google.

”Det kan godt være, en kilde er citeret for noget, som man ikke bryder sig om i dag. Men så er der tale om ”reputation management”. Mange af de henvendelser, vi får, handler netop om CV-pleje og digital hygiejne. Det kan jeg godt forstå, men det berettiger ikke, at man fjerner noget,” siger Martin Ingolf.

Han mener, det er et problem, at reportagen om Vlaams Blok nu er blevet sværere at finde på Google.

”Google er efterhånden blevet vores kollektive bevidsthed. Jeg bruger selv Google, hvis jeg skal finde noget på information.dk. Hvis det ikke dukker op, så findes det nærmest ikke. Derfor har vi et massivt principielt problem.”

Artikler om voldtægt og CV-fusk

En anden af de artikler, der er fjernet, fortalte i 2010 historien om tre unge mænd, der blev anklaget for at have gruppevoldtaget en 15-årig pige på et banegårdstoilet. De tre unge blev dømt, men efterfølgende frikendt, da nye beviser tydede på, at pigen havde løjet.

I artiklen fortæller de tre unge mænd om sagen efter frikendelsen. De er alle tre navngivet.

”I dette eksempel læner jeg mig i retning af, at vi også selv ville anonymisere de tre, hvis de henvendte sig. Så ville vi fjerne deres navne og skrive i bunden, at vi har gjort det og hvorfor,” siger Martin Ingolf.

En tredje artikel handler om den tidligere chef for Århus Festuge, Martin Lumbye. Der er tale om en citathistorie, som opridser sagen fra 2006, hvor Martin Lumbye blev afsløret i at have pyntet på sit CV. Jyllands-Posten har også i 2015 beskrevet, at Google dengang fjernede links til artikler om Martin Lumbye-sagen.

Informations Martin Ingolf kan igen kun gisne om, hvorfor artiklen om Martin Lumbye er blevet fjernet fra Googles søgeresultater. Men hvis det er samme scenarie, som Jyllands-Posten beskrev i 2015,  mener han, at det er endnu et eksempel på, at ”retten til at blive glemt” kan udnyttes til at fjerne oplysninger, som er væsentlige og rigtige.

”Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor Google skal fjerne det. Det ligner ren ”reputation management”,” siger han.

Ingen nåde

Google har også gjort det sværere at finde en reportage fra 2003, hvor Information besøgte et debatmøde i Københavns Nordvest-kvarter. Flere muslimske organisationer deltog, og en del af debatten havde en meget USA-kritisk kant, hvor Hizb-ut-Tahrir blandt andet beskyldte USA for at stå bag 11. september. En række kilder er navngivet i artiklen.

”Den artikel ville jeg intet gøre ved. Der er tale om udtalelser, som kilderne er kommet med i fuld offentlighed. Hvis der ikke kommer nogen og kan dokumentere, at de blev fejlciteret, så ville vi ikke gøre noget ved den,” siger Martin Ingolf.

Men hvad hvis en af dem, som kommer med nogle skarpe USA-kritiske udtalelser, har skiftet mening og i dag er en helt anden person. Er der så bare ingen nåde?

”Det synes jeg principielt ikke, vi kan tage højde for. Vi er jo nødt til at skrive om virkeligheden, som den var på det tidspunkt. Ellers giver vi et fuldstændig forkert billede af verden. Det er et historisk dokument, og det bør man ikke revidere på den måde.”

Ud af de 18 artikler og indlæg fra Information, som Google har gjort det sværere at finde, er der en del klummer og debatindlæg. Om det er skribenterne selv, der har klaget, kan man ikke vide. Men det kan også være en person i debatfeltet, som har klaget til Google.

Kritik for at omskrive historien

Den internationale pressefrihedsorganisation Committee to Protect Journalists har kritiseret ”retten til at blive glemt” for at give borgere mulighed for at omskrive historien.

Samme kritiske toner lyder fra Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen.

”Hvis man bare ikke bryder sig om en artikel, så er det ikke demokratisk sundt, at man kan få det fjernet. Man skal ikke kunne lave et skønmaleri, hvor man fjerner det, man ikke bryder sig om, hvis det hverken er ulovligt eller forkert,” har Anders Vistisen sagt til Journalisten.

Omvendt har ”retten til at blive glemt” også mange tilhængere.

Vi er jo nødt til at skrive om virkeligheden, som den var på det tidspunkt. Ellers giver vi et fuldstændig forkert billede af verden.
Martin Ingolf, digital redaktionschef

”Man skal have mulighed for at blive glemt. Dilemmaet er, hvilke oplysninger man med rette kan kalde irrelevante, og hvad der er beskyttet af offentlighedens interesse og ytringsfriheden,” som en af fortalerne, Radikale Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, siger.

”Retten til at blive glemt” møder også generel opbakning hos de kilder, Journalisten har talt med i den danske mediebranche. De er dog kritiske over for den lukkede proces, Google træffer afgørelser i.

”Det er rigtig fint, at Google tvinges til at tage ansvar for det, de videreformidler. Men jeg savner en dialog mellem Google og medierne i de her sager. Nogle udnytter det her til at slette deres fortid,” siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen for eksempel.

Dårlig mavefornemmelse

Martin Ingolf kan godt se fordelene ved ”retten til at blive glemt”, men han er skeptisk.

”Jeg må indrømme, at jeg har det svært med ”retten til at blive glemt”. Jeg har en dårlig mavefornemmelse ved, at den slags beslutninger skal træffes af private virksomheder. Men det er ikke nemt. For selvfølgelig skal folk som Mario ikke straffes i al evighed,” siger Martin Ingolf med henvisning til den sag fra 2014, som startede det hele.

I 2014 vandt spanske Mario Costeja Gonzalez en principiel sag ved EU-Domstolen, hvor Google blev tvunget til at fjerne to søgeresultater, der linkede til gammel omtale af en tvangsauktion. Dommen fastslog samtidig ”retten til at blive glemt” som princip, og straks efter begyndte klagesagerne at vælte ind hos Google.

Journalisten har rekonstrueret sagen fra 2014 og talt med Mario Costeja Gonzalez om, hvordan han ser på sagen i dag. Du kan læse artiklen her.

Hvis ”retten til at blive glemt” skal fungere i fremtiden, foreslår Martin Ingolf, at medierne inddrages mere, når en af deres artikler bliver fjernet fra søgemaskinerne.

”Man kunne for eksempel forestille sig, at vi får at vide, hvem klageren er, og hvorfor det er fjernet. Det er klart, at oplysningerne skulle være i fortrolighed, men vi er jo tit i syv sind: Hvorfor er det her blevet fjernet? Hvis vi for eksempel var blevet kontaktet i sagen om de tre unge mænd på banegården, så ville vi aktivt kunne handle på klagen. Skal vi gå ind og anonymisere? Hvad er argumenterne?” siger Martin Ingolf.

Google har ikke ønsket at lade sig interviewe om "retten til at blive glemt".

Du kan læse Journalistens gennemgang af de artikler, som Google har fjernet links til hos Ekstra Bladet og Politiken, her.

Kommentar

04/10/2017 - 16:35

Kim Sørensen

I sidst ende er Google hverken et nyhedsmedie eller en almennyttig organisation. Det er en privat virksomhed, som henter størstedelen af sin omsætning på levering af annoncer. Og den forretningsmodel har altid været afhængig af en mere eller mindre arbitrær sammensætning af de links, brugerne trækker ud af søgemaskinen. En relativt arbitrær sammensætning, der forholdsvist konsekvent falder ud til fordel for store medier, som f.eks. Information.
Derfor virker det også en smule for opportunt, at de store medier først nu, hvor en håndfuld beslutninger ikke lander på deres side af hegnet, får større moralske skrupler ved Googles prioriteringer. For hvor er alle de bekymrede miner, når Google parkerer Informations mindre konkurrenter og private borgere så langt nede i søgeresultaterne, at de aldrig ser dagens lys?

Det korte af det lange er, at Google altid har "manipuleret" søgeresultaterne i forhold til deres egne interesser og den "manipulation" medfører i 999 ud af 1000 tilfælde, at et stort, (og i Googles optik) velrenommeret medie som Information stryger direkte op i toppen af side 1 på Google, hver gang de lægger nyt indhold på nettet. Mens mindre, nyetablerede og knap så velfinansierede medier typisk skal "arbejde lidt mere for føden". Sådan har det altid været og det er de store medier selvfølgelig også bekendt med.

04/10/2017 - 20:49

Niels Riis Ebbesen

Medierne har selv givet Google et overherredømme over søgninger på deres indhold. Havde aviserne derimod valgt, at de selv ville drive deres egne søgefunktioner, så ville de ha’ elimineret Google’s magt over søgninger på deres nyheder og artikler.

Og hvis alle de danske medier havde deres egne søgefunktioner, så ville det være oplagt, at de gik sammen om, at udvikle en batch-funktion, som kan gennemføre automatiserede søgninger på alle danske medier.

04/10/2017 - 21:02

Steen Ole Rasmussen

Artiklen kritiserer et medies linje, kalder det udemokratisk, efterlyser eksplicit offentlig fremlægning af begrundelser for fjernelse af indhold/tilvalg af indhold hos google!

Helt ærligt, det har man da aldrig nogen sinde praktiseret selv!

Stop det nu!

Gamle medier er truet af nye, og har det med sig selv, som de ville ønske, at de nye havde det. Men nej, de nye har det fint, på markedets betingelser og uden statsstøtte eller behov for at ophøje markedet til garant for den globale udvikling, ideologien, som samtlige gamle medier bruger deres "demokratistøtte" på at udbyde på markedet, hvor kun de færrester betaler af egen lomme for noget budskab over hovedet.

Det er ikke rart at være truet af udviklingen på det store globale marked, når man som alle andre har reserveret markedet samme position, som Gud inden for de store monoteismer, kosmologiens nodalpunkt, kriterium og garant for udviklingen.

Begrebet "demokratistøtte" er vel nok det mest lukrative men faktaresistente koncept, som den gamle medieverden endnu har skabt endnu.

Min gud, Google.dk, er hverken mere eller mindre demokratisk end de gamle medier.

http://modkraft.dk/artikel/google-er-gud

http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-199.pdf

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10