Fyringsrunde gennemført på Politikens Lokalaviser

Politikens Lokalaviser har i dag afholdt den bebudede fyringsrunde. Ni redaktionelle medarbejdere er blevet opsagt, og to har taget frivillig fratrædelse. »Det er mange folk, og der er bekymring for, hvordan vi skal arbejde fremover,« siger tillidsmand
26.05.2016 · 14:26

I slutningen af april kunne Journalisten fortælle, at Politikens Lokalaviser ville nedlægge omkring 40 stillinger i en større sparerunde. I midten af maj blev der sat tal på, at 15 af stillingerne skulle findes på redaktionerne.

Nu har ledelsen gennemført sparerunden på de danske aviser. De svenske aviser, som koncernen ejer, vil gennemføre deres opsigelser senere på måneden, skriver mediawatch.dk.

Ni redaktionelle medarbejdere er blevet opsagt, to har taget frivillige fratrædelser, og dertil kommer nedlæggelsen af en række ledige stillinger.

Hver sjette stilling skåret væk

Før sparerunden var der cirka 90 redaktionelle medarbejdere på Politikens Lokalaviser. Dermed er cirka hver sjette stilling skåret væk.

»Det er altid ærgerligt at miste kolleger. Det er mange folk, og der er bekymring for, hvordan vi skal arbejde fremover for at få enderne til at nå sammen. Vi er ikke helt i mål med den nye struktur endnu. Men der kommer en anden fordeling på vores stof, og hvordan det skal produceres,« siger tillidsmand Jens Berg Thomsen til Journalisten.

Ledelsen har foreløbig meldt ud, at mængden af fællesstof i weekendaviserne kommer til at stige, og at der kommer et nyt fælles redaktionssekretariat, som skal stå for at lægge pressemeddelelser og læserbreve ind i aviserne og redigere servicestof.

Fyrede kan søge nye stillinger

Der bliver som en del af planen slået tre nye stillinger op i det nyoprettede fælles redaktionssekretariat. Det er stillinger, som de fyrede medarbejdere også kan søge.

»Jeg regner bestemt med, at nogle af de nye stillinger i redaktionssekretariatet går til nogle af de fyrede medarbejdere. Jeg har allerede talt med en af de opsagte medarbejdere, som er interesseret i en af de stillinger,« siger Jens Berg Thomsen.  

Ledelsen vil ikke give nogen garantier, men taler om en naturlig fortrinsret til de opsagte medarbejdere.

»Vi har sagt det, som det er, at vi ikke kan give en garanti, men hvis man har de rigtige kompetencer til de stillinger, vi slår op, så har man også en naturlig fortrinsret til stillingen,« siger den administrerende direktør for Politikens Lokalaviser, Søren Riis, til mediawatch.dk.

Lægger lokale kontorer sammen

De øvrige opsigelser og nedlagte stillinger på Politikens Lokalaviser er sket i de kommercielle afdelinger, ligesom en håndfuld chefer allerede er blevet afskediget.

En del af sparerunden er også at nedlægge 11 lokale kontorer, så man går fra 28 til 17 danske kontorer.

»Det er altid en fordel at være til stede lokalt. Men tiden må vise, hvilken betydning det får for vores lokale dækning,« siger Jens Berg Thomsen.

»Folk har været i venteposition længe om, hvad fremtiden vil byde på. Ikke så meget frygten for en fyreseddel, men uvisheden om, hvilket produkt vi skal lave fremover. Det ser jeg som udtryk for, at folk går op i det, de laver og er stolte af deres aviser,« siger Jens Berg Thomsen.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Jysk Fynske Medier søger en printredigerende

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.10

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Lokalredaktør på Langeland

Fyns Amts Avis
Ansøgningsfrist: 23.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10